—

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen med urette fastslog, at sagsøgerne havde kendskab til konkurrencebegrænsende adfærd vedrørende sikkerhedstillægget og den manglende kommissionsbetaling.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at disse aspekter af den hævdede samlede og vedvarende overtrædelse ikke kan holdes adskilt fra overtrædelsen samlet set, og den anfægtede afgørelse må derfor annulleres i sin helhed.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad påviste, at sagsøgerne deltog i den påståede overtrædelse for så vidt angår brændstofstillægget.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at deres modtagelse af pressemeddelelser ikke kunne gøre dem bekendt med det hævdede kartel.

—

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at de sparsomme beviser, der er blevet fremført med hensyn til deres kontakter med luftfartselskaber, ikke påviser, at sagsøgerne har udvist nogen konkurrencebegrænsende adfærd, eller godtgør, at de havde kendskab til eller kunne have forudset andre luftfartsselskabers konkurrencebegrænsende adfærd.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen med urette holdt dem ansvarlige for overtrædelsen i den anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 1, artikel 1, stk. 3, og artikel 1, stk. 4, eftersom forældelsesfristen var udløbet.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at Kommissionen savner kompetence til at fastslå, at de kan holdes ansvarlige for en overtrædelse af artikel 101 TEUF på ruter inden for EØS-området før den 1. maj 2004 eller EØS-aftalens artikel 53 før den 19. maj 2005.

—

Sagsøgerne hævder endvidere, at Kommissionen savner kompetence til at fastslå, at de kan holdes ansvarlige for en overtrædelse med hensyn til ruter mellem EU-området og Schweiz.

—

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionens konklusioner tilsidesætter princippet non bis in idem.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionens konklusion om, at de deltog i det hævdede kartel, ikke er tilstrækkelig bevist.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at dette er baseret på den urigtige antagelse, at overtrædelsen vedrørte alle ruter.

—

Sagsøgerne hævder endvidere, at det ligger uden for Kommissionens kompetenceområde og fører til uklarhed med hensyn til den hævdede overtrædelses geografiske rækkevidde.

—

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at det fører til uoverensstemmelser mellem begrundelsen og konklusionen med hensyn til dens genstand, som ikke gør det muligt for sagsøgerne at forstå den hævdede overtrædelses art og rækkevidde.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at den pågældende adfærd ikke forfulgte et enkelt konkurrencebegrænsende formål.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at den pågældende adfærd ikke vedrørte et bestemt produkt eller en bestemt tjeneste.

—

Sagsøgerne hævder endvidere, at den pågældende adfærd ikke vedrørte den samme virksomhed.

—

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at den hævdede overtrædelse ikke var samlet.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at elementerne af den hævdede overtrædelse ikke blev undersøgt samtidigt.

—

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen ikke har fremlagt fyldestgørende beviser og undlod at foretage en analyse i henhold til artikel 101, stk. 3, TEUF med hensyn til manglende betaling af kommission.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at de ikke kunne tage stilling til Kommissionens konklusion om, at de havde kendskab til overtrædelsen vedrørende sikkerhedstillæg og manglende betaling af kommission.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at der blev fremsat nye anbringender til støtte for Kommissionens konklusion med hensyn til det hævdede kartel.

—

Sagsøgerne hævder endvidere, at Kommissionen har støttet sig på beviser, som ikke kan fremføres imod dem.

—

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at de uoverensstemmelser, der er mellem den anfægtede afgørelses præmisser og konklusion, førte til en mangelfuld begrundelse.

—

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at de ikke kunne fremkomme med deres synspunkter med hensyn til beslutningen om at fjerne 13 luftfartselskaber og tre af overtrædelsens aspekter efter klagepunktmeddelelsen, og Kommissionen undlod at give en begrundelse herfor.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen har undladt at skelne mellem samordning af en endelig pris og samordning med hensyn til begrænsede elementer af en pris.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at Kommissionen har undladt at tage hensyn til sagsøgernes begrænsede kombinerede markedsandel og industriens forskriftsmæssige krav.

—

Sagsøgerne hævder endvidere, at Kommissionen behandlede deres adfærd på samme måde som andre adressaters langt mere alvorlige adfærd, herunder »kernegruppens« adfærd.

—

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har undladt at lægge vægt på, at deres deltagelse i overtrædelsen var mere begrænset i forhold til andre adressaters, som ligeledes fik en bødenedsættelse på grund af formildende omstændigheder.