—

Efter sagsøgerens opfattelse undlod Europa-Kommissionen i klagepunktmeddelelsen at underrette om teorien for hele sin argumentation, som denne blev udtrykt første gang i den anfægtede afgørelse, og sagsøgeren blev således afskåret fra at kunne forsvare sig selv mod anklagerne, hvilket er et tilstrækkeligt grundlag for at annullere den anfægtede afgørelse i sin helhed.

—

Efter sagsøgerens opfattelse tilsidesatte Europa-Kommissionen sagsøgerens ret til forsvar ved at undlade at i) give, eller kun i utilstrækkelig grad at give, en tilstrækkelig begrundelse til støtte for konklusionen om, at der forelå en samlet og vedvarende overtrædelse på alle ruterne, ii) definere den påståede overtrædelses eller de påståede overtrædelsers art og omfang med den grad af klarhed, som er påkrævet i henhold til lov, iii) rette den indbyrdes modstrid mellem en samlet og vedvarende overtrædelse og fire separate overtrædelser, som førte til annullation af Kommissionens afgørelse C (2010) 7694 final af 9. november 2010, hvilket er et tilstrækkeligt grundlag for at annullere den anfægtede afgørelse i sin helhed.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Europa-Kommissionen i) med urette fastslog i den anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 1, og stk. 4, at sagsøgeren havde deltaget i en overtrædelse eller overtrædelser på ruter inden for EØS-området og mellem lufthavne inden for EU-områder og lufthavne i Schweiz, hvorpå den ikke havde ret til at yde luftfragttjenester, ii) overså eller misforstod de internationale retlige ordninger eller EU-retlige ordninger om lufttrafikrettigheder, iii) anvendte relevant retspraksis urigtigt, idet den fastslog, at der ikke var nogen »uoverstigelige barrierer« for sagsøgeren, som udbød tjenester på ruter inden for Europa, og den identificerede således med urette sagsøgeren som en potentiel konkurrent på disse ruter. Efter sagsøgerens opfattelse udgør hver af disse et åbenbart urigtigt skøn og en åbenbar retlig fejl, og giver individuelt og samlet set et tilstrækkeligt grundlag for at annullere den anfægtede afgørelse i sin helhed, eller subsidiært afgørelsens artikel 1, stk. 1, og stk. 4.

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med åbenbare retlige og faktiske fejl med hensyn til, at Kommissionen med urette i) lagde vægt på fuldt ud lovlige handlinger på tredjelandsruter med henblik på at påvise eller fastslå en overtrædelse på ruter inden for Europa, som er umulig at begå (grundlag for at annullere den anfægtede afgørelse i sin helhed), ii) antog, at den havde kompetence vedrørende en påstået samordning med hensyn til »indgående« trafik på tredjelandsruter (grundlag for at annullere den anfægtede afgørelse i sin helhed, eller subsidiært afgørelsens artikel 1, stk. 2, og stk. 3).

—

Sagsøgeren har gjort gældende, at Europa-Kommissionen i) ikke anvendte reglerne om bevis for en samlet og vedvarende overtrædelse korrekt, ii) undlod at fremføre et pålideligt bevismæssigt grundlag og at bevise de faktiske omstændigheder, som blev gjort gældende mod sagsøgeren, til den krævede juridiske standard, og iii) med urette afviste at godtage sagsøgerens tilbagetrækning af dennes urigtige anmodning om bødenedsættelse og undlod at tage tilbagetrækningens indvirkning på de beviser, der lagdes sagsøgeren til last, i betragtning, hvilket er et tilstrækkeligt grundlag for at annullere den anfægtede afgørelse i sin helhed.