Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017TN0039

    Sag T-39/17: Sag anlagt den 20. januar 2017 — Chambre de commerce et d’industrie métropolitaine Bretagne-ouest (port de Brest) mod Kommissionen

    EUT C 104 af 3.4.2017, p. 54–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.4.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 104/54


    Sag anlagt den 20. januar 2017 — Chambre de commerce et d’industrie métropolitaine Bretagne-ouest (port de Brest) mod Kommissionen

    (Sag T-39/17)

    (2017/C 104/75)

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Chambre de commerce et d’industrie métropolitaine Bretagne-ouest (port de Brest) (Brest, Frankrig) (ved advokat J. Vanden Eynde)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold, og følgelig

    annulleres Europa-Kommissionens afgørelse af 22. november 2016 (C (2016) 7755 final) med henblik på at efterkomme sagsøgerens oprindelige anmodning, nemlig. »Indledningsvis ønsker de parter, der har undertegnet nærværende anmodning, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter at modtage en fuldstændig genpart af det spørgeskema og de besvarelser, som Kommissionen har henvist til i sin meddelelse 2016/C 302/03 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 19. august 2016.«

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren i det væsentlige anført fire anbringender.

    1.

    Første anbringende vedrørende en overordnet offentlig interesse i videregivelse af de indhentede oplysninger. Det er således med urette, at Kommissionen har fundet, at sagsøgeren ikke har godtgjort en sådan overordnet offentlig interesse, selv om denne er godtgjort ved EU-traktaterne, nemlig artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«), men ligeledes artikel 15, stk. 1, og artikel 298, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

    2.

    Andet anbringede vedrørende EU-traktaternes og chartrets forrang for forordning nr. 1049/2001. Sagsøgeren er af den opfattelse, at nævnte forordning, som opstiller lovgivningsmæssige begrænsninger for principperne om gennemsigtighed, deltagelse og åbenhed, skal fortolkes og anvendes meget restriktivt under hensyn til den tidsmæssige rækkefølge af vedtagelsen af lovteksterne og chartret. Sagsøgeren mener således, at sagsøgte for det første ikke burde have anvendt den generelle formodning om, at der foreligger en tilsidesættelse af beskyttelsen af formålet med undersøgelsen, for så vidt som der i den foreliggende sag er tale om en tværsnitsundersøgelse, og for det andet burde have fundet, at medlemsstaterne ikke havde anmodet om denne beskyttelse.

    3.

    Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af chartrets artikel 41, stk. 2, og artikel 42, som sikrer ret til aktindsigt i dokumenter, der berører en af de berørte parter.

    4.

    Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, som foreskriver lige adgang til dokumenter under en retssag, selv en forvaltningssag, for at sikre de berørte parters ret til forsvar, bl.a. konventionens artikel 6 og 13.


    Top