Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CN0399

    Sag C-399/17: Sag anlagt den 3. juli 2017 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

    EUT C 293 af 4.9.2017, p. 20–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.9.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 293/20


    Sag anlagt den 3. juli 2017 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

    (Sag C-399/17)

    (2017/C 293/25)

    Processprog: tjekkisk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Němečková og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 24, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (1) ved ikke at sikre, at TPS-NOLO (Geobal) materiale overført fra Den Tjekkiske Republik til Katowice, Polen, blev transporteret tilbage til Den Tjekkiske Republik.

    Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    1.

    Det TPS-NOLO (Geobal) materiale, der blev transporteret fra Den Tjekkiske Republik til Polen, som kommer fra farligt affald fra en affaldsplads (Ostramo lagoons), er oplagret på et andet sted i Den Tjekkiske Republik og er klassificeret som tjærerester fra raffinering, destillation og pyrolytisk behandling af organisk materiale, er ifølge de polske myndigheder affald, der henhører under bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (»forordningen om overførsel af affald«).

    2.

    Henset til den omstændighed, at Den Tjekkiske Republik har bestridt klassificeringen af det pågældende stof som affald på grund af registreringen af materiale i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (2) (REACH), er der opstået en konfliktsituation, som er omfattet af artikel 28, stk. 1, i forordningen om overførsel af affald, hvori bestemmes, at det pågældende materiale skal anses for at være affald.

    3.

    Registrering af materialet i overensstemmelse med registreringen i henhold til REACH-forordningen sikrer ikke, at brug af stoffet ikke vil føre til en skadefuld overordnet virkning på miljøet eller menneskers sundhed, eller at stoffet automatisk ophører med at være affald. Når der ikke foreligger en national afgørelse om, at det pågældende stof har nået et punkt, hvor affald ophører med at være affald, kan registreringen af dette stof i henhold til REACH-forordningen ikke anses som gyldig i henhold til artikel 2, stk. 2, i REACH-forordningen.

    4.

    Da det pågældende stof blev transporteret over grænsen uden meddelelse, skal transporten anses for en »ulovlig overførsel« i henhold til artikel 2, nr. 35), litra a), i forordningen om overførsel af affald. I dette tilfælde skal den kompetente afsendelsesmyndighed indhente oplysninger ved en hensigtsmæssig procedure med henblik på at sikre, at det pågældende affald tages tilbage i overensstemmelse med forordningens artikel 24, stk. 2, hvilket Den Tjekkiske Republik uberettiget nægter at gøre. Denne forpligtelse udelukkes ikke ved artikel 128 i REACH-forordningen, som sikrer fri bevægelighed af stoffer, blandinger og artikler som omhandlet i artikel 3 i REACH-forordningen, eftersom affald udtrykkeligt er udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde (jf. artikel 2, stk. 2, i REACH-forordningen).


    (1)  EUT 2006, L 190, s. 1.

    (2)  EUT 2006, L 396, s. 1.


    Top