Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62017CN0162

Sag C-162/17 P: Appel iværksat den 30. marts 2017 af Republikken Polen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 19. januar 2017 i sag T-701/15 — Stock Polska mod EUIPO — Lass & Steffen (Lubelska)

EUT C 239 af 24.7.2017, pp. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/22

Appel iværksat den 30. marts 2017 af Republikken Polen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 19. januar 2017 i sag T-701/15 — Stock Polska mod EUIPO — Lass & Steffen (Lubelska)

(Sag C-162/17 P)

(2017/C 239/28)

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Republikken Polen (ved advokat Bogusław Majczyna)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Niende Afdeling) den 19. januar 2017 i sag T-701/15, Stock Polska mod EUIPO — Lass & Steffen (Lubelska), ophæves i sin helhed.

—

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

—

Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Republikken Polen har nedlagt påstand om, at dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Niende Afdeling) den 19. januar 2017 i sag T-701/15, Stock Polska mod EUIPO — Lass & Steffen (Lubelska), ophæves i sin helhed, og at sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling.

Med den appellerede dom frifandt Retten Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM; efter navneændring nu Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, herefter »EUIPO«) i en sag anlagt af Stock Polska z o.o., der har hjemsted i Lublin, til prøvelse af afgørelse truffet den 24. september 2015 af et appelkammer ved EUIPO i sag R 1788/2014-5, hvorved EUIPO’s afgørelse af 14. maj 2014 om afslag på Stock Polska z o.o.s ansøgning om registrering af et EU-varemærke blev opretholdt.

Med Rettens dom og EUIPO’s forudgående afgørelse blev ansøgningen om registrering af varemærket »Lubelska« afslået på grund af dets lighed med varemærket »Lubeca«, der begrunder en risiko for forveksling for offentligheden i Tyskland, hvor det ældre varemærke »Lubeca« er beskyttet, med hensyn til oprindelsen af de varer, der er forsynet med dette tegn, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker.

Republikken Polen har fremsat følgende anbringender til støtte for appellen:

1.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (1), idet der ikke er foretaget en helhedsvurdering af, om der foreligger en risiko for forveksling, på grundlag af helhedsindtrykket under hensyn til de særprægede og dominerende bestanddele, idet navnlig vurderingen af tegnets lighed med det ældre varemærke uden grund blev begrænset til en bestanddel af dette tegn (ordbestanddelen).

Retten godtog med urette muligheden for ved vurderingen af ligheden mellem to varemærker kun at tage hensyn til en bestanddel af et sammensat varemærke (ordbestanddelen) og at sammenligne denne med et andet varemærke og derved udelade figurbestanddelen, uden først at fastslå, at ordbestanddelen udgør den dominerende bestanddel, og at figurbestanddelen er uden betydning. Retten fastslog blot, at figurbestanddelen har en svag grad af særpræg, og tog derved ikke hensyn til, at denne tegnbestanddels svage grad af særpræg ikke nødvendigvis betyder, at denne bestanddel ikke er dominerende.

2.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 og af principperne om ligebehandling, god forvaltningsskik og retssikkerhed, idet der ikke blev taget hensyn til, at EUIPO havde fraveget sin tidligere afgørelsespraksis, således som den fremgår af EUIPO’s retningslinjer, hvilket indebar accept af en afgørelse i strid med denne afgørelsespraksis.

Retten så bort fra, at EUIPO havde fraveget sin tidligere afgørelsespraksis som gengivet i EUIPO’s retningslinjer med hensyn til anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 uden henvisning til nogen særlige omstændigheder, der begrundede denne fravigelse.

3.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet der ved vurderingen af risikoen for forveksling blev lagt forhold til grund, der ikke hører til almindelig viden, og væsentlige velkendte kendsgerninger ikke blev taget i betragtning, hvilket indebar en forvanskning af kendsgerninger og beviser, navnlig fordi

a)

det blev anset for at være en velkendt kendsgerning, at den tyske gennemsnitsforbruger ikke kender betydningen af navnet »Lubeca«, eftersom graden af kendskabet til latinske bynavne (såsom Lubeca) ikke hænger sammen med graden af kendskabet til latin som sådan, og forbrugere af alkoholholdige drikkevarer tillægger disse drikkevarers geografiske oprindelse særlig betydning

b)

det blev anset for at være en velkendt kendsgerning, at figurbestanddelen i form af en krone er almindeligt forekommende ved mærkning af alkoholholdige drikkevarer.

4.

Tilsidesættelse af begrundelsespligten ved anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, fordi

a)

det ikke blev angivet, hvilke af tegnets bestanddele Retten anså for at være dominerende

b)

det ikke blev nævnt, hvilke omstændigheder der begrundede antagelsen af, at betydningen af ordet »Lubeca« ikke er den tyske gennemsnitsforbruger bekendt.

(1)  EUT 2009, L 78, s 1.

Top