Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CN0308

    Sag C-308/14: Sag anlagt den 27. juni 2014 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

    EUT C 329 af 22.9.2014, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.9.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 329/2


    Sag anlagt den 27. juni 2014 — Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

    (Sag C-308/14)

    2014/C 329/03

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Martin og M. Wilderspin, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås at Det Forenede Kongerige som følge af kravet om, at en ansøger om børnetillæg (Child Benefit) eller børnefradrag (Child tax Credit) skal have ret til at opholde sig i Det Forenede Kongerige, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 (1).

    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Kommission har gjort gældende, at Det Forenede Kongerige ved at kræve, at en ansøger om børnetillæg (Child Benefit) eller børnefradrag (Child tax Credit) har ret til at opholde sig i Det Forenede Kongerige som betingelse for at blive behandlet som hjemmehørende her, har indført en betingelse, som forordning (EF) nr. 883/2004 ikke tillader.

    Kommissionen har subsidiært gjort gældende, at Det Forenede Kongerige ved at indføre en betingelse for berettigelse til sociale sikringsydelser, der automatisk er opfyldt af dets egne statsborgere, har skabt en situation med direkte forskelsbehandling af statsborgere fra andre medlemsstater og således har tilsidesat artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004.


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EFT L 166, s. 1).


    Top