Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0023

Sag C-23/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts (Republikken Letland) den 17. januar 2012 — Mohamad Zakaria

EUT C 80 af 17.3.2012, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 80/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts (Republikken Letland) den 17. januar 2012 — Mohamad Zakaria

(Sag C-23/12)

2012/C 80/18

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mohamad Zakaria

Præjudicielle spørgsmål

1)

Omhandler artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 562/2006 (1) af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) en persons ret til at påklage ikke alene nægtelse af indrejse i landet, men også krænkelser begået under proceduren for vedtagelse af den afgørelse, hvorved indrejsen tillades?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, pålægger den nævnte retsregel da medlemsstaten, under hensyn til bestemmelserne i betragtning 20 til og artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 562/2006 samt artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, en forpligtelse til at sikre effektive retsmidler for en domstol?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og det andet spørgsmål besvares benægtende, pålægger artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 562/2006 da medlemsstaten, under hensyn til bestemmelserne i betragtning 20 og artikel 6, stk. 1, i samme forordning og i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, en forpligtelse til at sikre effektive retsmidler for et forvaltningsorgan, som fra et institutionelt og funktionelt synspunkt giver samme sikkerhed?


(1)  EUT L 105, s. 1.


Top