This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62011TN0302
Case T-302/11: Action brought on 10 June 2011 — HeidelbergCement v Commission
Sag T-302/11: Sag anlagt den 10. juni 2011 — HeidelbergCement mod Kommissionen
Sag T-302/11: Sag anlagt den 10. juni 2011 — HeidelbergCement mod Kommissionen
EUT C 238 af 13.8.2011, p. 28–29
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
13.8.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 238/28 |
Sag anlagt den 10. juni 2011 — HeidelbergCement mod Kommissionen
(Sag T-302/11)
2011/C 238/49
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: HeidelbergCement AG (Heidelberg, Tyskland) (ved advokaterne U. Denzel og T. Holzmüller)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Artikel 1 og 2 i Kommissionens afgørelse af 30. marts 2010 i sag 39520 cement og lignende produkter annulleres i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF, for så vidt den vedrører sagsøgeren. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1) |
Det første anbringende vedrørende artikel 18, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) Den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, idet den ikke i tilstrækkeligt omfang præciserer undersøgelsens formål og kræver virksomhedsoplysninger, som ikke er »nødvendige« i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1/2003 for at skabe klarhed over de påklagede forhold.
|
2) |
Det andet anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet Omfanget af de oplysninger, der anmodes om, valget af midler og den snævre tidsfrist tilsidesætter proportionalitetsprincippet.
|
3) |
Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelsen af begrundelsespligten i artikel 296, stk. 2, TEUF Den anfægtede afgørelse tilsidesætter desuden kravene i artikel 296, stk. 2, TEUF med hensyn til en korrekt begrundelse for en retsakt, da den ikke gør det muligt at sondre mellem Kommissionens begrundelser, der bevæger den til at anmode om så mange oplysninger, til at anlægge sag i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 og berettiger det store tidspres under proceduren.
|
4) |
Det fjerde anbringende om tilsidesættelse af bestemthedsprincippet Den anfægtede afgørelse og den formular, der er fremsendt med afgørelsen, tilsidesætter ifølge sagsøgeren kravene i henhold til det generelle bestemthedsprincip, da disse dokumenter på mange punkter er uforståelige, ubestemte og modstridende og ikke indeholder en klar angivelse af, hvilken adfærd de foreholder sagsøgeren. Sagsøgeren kan ikke uden nogen tvivl fastslå, hvad selskabet skal foretage sig for at undgå risikoen for at blive pålagt sanktioner. Kommissionen har ikke eller ikke i tilstrækkeligt grad efterkommet sagsøgernes anmodninger om præcisering. |
5) |
Det femte anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar Den anfægtede afgørelse tilsidesætter sagsøgerens ret til forsvar, der er sikret ved artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den tvinger sagsøgeren til at deltage aktivt i analysen og evalueringen af de virksomhedsoplysninger, der reelt er omfattet af Kommissionens forpligtelse vedrørende bevisførelse. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT 2003 L 1, s. 1.