Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0010

    Sag T-10/11 P: Appel iværksat den 3. januar 2011 af Gerhard Birkhoff til prøvelse af Personalerettens dom af 27. oktober 2010 i sag F-60/09, Gerhard Birkhoff mod Europa-Kommissionen

    EUT C 55 af 19.2.2011, p. 34–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.2.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 55/34


    Appel iværksat den 3. januar 2011 af Gerhard Birkhoff til prøvelse af Personalerettens dom af 27. oktober 2010 i sag F-60/09, Gerhard Birkhoff mod Europa-Kommissionen

    (Sag T-10/11 P)

    2011/C 55/60

    Processprog: italiensk

    Parter

    Appellant: Gerhard Birkhoff (Weitnau, Tyskland) (ved advokat C. Inzillo)

    Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

    Appellantens påstande

    Den anfægtede afgørelse ophæves.

    Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Genstanden for denne sag er ophævelse af EU-Personalerettens dom i sag F-60/09, Birkhoff mod Kommissionen, hvorved Personaleretten frifandt Kommissionen i det søgsmål, som appellanten havde anlagt til prøvelse af dennes afgørelse, hvorved forlængelsen af udbetalingen af det børnetilskud til appellantens barn, som denne har modtaget siden 1978, blev afslået.

    Til støtte for sin appel har appellanten fremsat syv anbringender.

    Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af de anførte bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

    Det andet anbringende vedrører en retlig fejl vedrørende påstanden om, at appellanten fremsatte et enkelt anbringende i appelskriftet (artikel 2, stk. 5 i bilag VII til vedtægten), og således indskrænkede de fremførte klagepunkter til en urigtig anvendelse af lovgivningen og af de dertil hørende bestemmelser vedrørende sagens genstand.

    Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl, en begrundelsesmangel og tilsidesættelse af fællesskabsretten, idet Personaleretten traf afgørelse på grundlag af grundsætningen om analogi og uden at lægge et retligt kriterium og/eller en retsforskrift til grund.

    Det fjerde anbringende vedrører en retlig fejl og undladelse af begrundelse og mangelfuld begrundelse ved bedømmelsen af de af appellanten til støtte for sine anbringender fremlagte beviser.

    Det femte anbringende vedrører manglende iagttagelse af almindelige ukrænkelige principper om lighed samt åbenbar uberettiget anvendelse af og fortolkning af forskrifter og/eller direktiver i det foreliggende tilfælde.

    Det sjette anbringende vedrører manglende kompetence, mangelfuld begrundelse og magtfordrejning i forbindelse med den afgørelse om de udgifter, der helt eller delvist kan fradrages ved familiemedlemmers sygdom, som blev gennemført af Personaleretten på grundlag af en vurdering af den ansvarlige læge for den fælles sygesikringsordning samt af administratoren.

    Det syvende anbringende vedrører manglende begrundelse af visse væsentlige punkter i den appellerede dom, som appellanten har gjort gældende og som ikke blev behandlet af Retten.


    Top