30.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 226/13

1)

Rettens dom (Anden Afdeling) af 3. marts 2011 i sag T-110/07, ophæves i det omfang den vedrører appellanten.

2)

Kommissionens beslutning af 24. januar 2007 (sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr) annulleres delvist, for så vidt angår appellanten. Subsidiært, annullation af den bøde appellanten er blevet pålagt ved beslutningen eller nedsættelse heraf.

3)

Subsidiært i forhold til påstand nr. to hjemvises sagen til fornyet behandling ved Retten i overensstemmelse med Domstolens dom.

4)

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagsøgerens omkostninger ved Retten og Domstolen.

For det første har Retten tilsidesat princippet om en retfærdig rettergang (Artikel 6 EMK, sammenholdt med artikel 6, stk. 3, TEU og artikel 47, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) og retten til forsvar (artikel 48, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder), idet den ved dens bedømmelse, hvorefter appellanten i tidsrummet fra den 22. april til den 1. september 1999 deltog i et kartel, har lagt afgørende vægt på en vidneforklaring, uden at appellanten fik mulighed for at stille spørgsmål til vidnet.

For det andet har Rettens ved at fastslå, at appellanten i tidsrummet fra den 22. april til den 1. september 1999 deltog i et kartel, urigtigt gengivet bevismidler og tilsidesat almen erfaring. Således har Retten fejlagtigt antaget, at appellanten deltog i et kartel i tidsrummet fra den 22. april til den 1. september 1999 og fejlbedømt varigheden af overtrædelsen.

For det tredje har Retten med urette afvist, at der skulle være indtrådt forældelse for tidsrummet frem til den 22. april 1999 og fejlagtigt fastslået, at der forelå en enkelt og uafbrudt overtrædelse.

For det fjerde har retten tilsidesat ligebehandlingsprincippet, idet den har accepteret at Kommissionen ved afgørelsen af den relative vægt af de forskellige virksomheders overtrædelse, har anvendt forskellige referenceår og derved indplaceret appellanten under afsnit 1, litra A), i retningslinjerne for beregningen af bøder.

For det femte har Retten undladt at nedsætte tillægget til bødens grundbeløb, der er fastsat således, at det skulle have en tilstrækkelig afskrækkende virkning, svarende til størrelsesforskellen mellem appellanten og ABB, hvilket udgjorde en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

For det sjette har Retten tilsidesat artikel 6 EMK og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet den ikke har gjort brug af dens fulde prøvelsesret i forhold til Kommissionens beslutning om fastsættelse af en bøde.

For det syvende har Retten misforstået rækkevidden af begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF (tidligere artikel 253 TEF), idet den har stillet utilstrækkelige krav til begrundelsen i forhold til beregningen af den afskrækkende faktor.