Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0144

    Sag C-144/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Giudice di pace di Mestre (Italien) den 24. marts 2011 — Straffesag mod Asad Abdallah

    EUT C 152 af 21.5.2011, p. 17–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.5.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 152/17


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Giudice di pace di Mestre (Italien) den 24. marts 2011 — Straffesag mod Asad Abdallah

    (Sag C-144/11)

    2011/C 152/30

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Giudice di pace di Mestre

    Parter i hovedsagen

    Asad Abdallah

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Er direktiv 2008/115/EF (1) til hinder for en national bestemmelse som artikel 10a i Decreto Legislativo nr. 286 af 25. juli 1998, hvorefter den omstændighed alene, at en tredjelandsstatsborger indrejser på det nationale område eller forbliver på dette område i strid med indrejsebestemmelserne, erklæres for en strafbar handling, der kan medføre en bøde på mellem 5 000 og 10 000 EUR?

    2)

    Skal artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2008/115/EF fortolkes således, at en udvisning, der er pålagt som erstatningsstraf, således som det er fastsat i artikel 16, stk. 1, i Decreto Legislativo nr. 286 af 25. juli 1998 for realiseringen af et gerningsindhold, hvormed der pålægges straf alene for indrejse på det nationale område og forbliven på dette område, således som det er fastsat i artikel 10a i Decreto Legislativo nr. 286 af 25. juli 1998, er undtaget fra de i direktivet fastsatte garantiers anvendelsesområde?


    (1)  EUT L 348, s. 98.


    Top