This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010CN0593
Case C-593/10 P: Appeal brought on 16 December 2010 by the Council of the European Union against the judgment of the General Court (Seventh Chamber) delivered on 30 September 2010 in Case T-85/09: Yassin Abdullah Kadi v European Commission
Sag C-593/10 P: Appel iværksat den 16. december 2010 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 30. september 2010 i sag T-85/09, Yassin Abdullah Kadi mod Europa-Kommissionen
Sag C-593/10 P: Appel iværksat den 16. december 2010 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 30. september 2010 i sag T-85/09, Yassin Abdullah Kadi mod Europa-Kommissionen
EUT C 72 af 5.3.2011, p. 9–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
5.3.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 72/9 |
Appel iværksat den 16. december 2010 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 30. september 2010 i sag T-85/09, Yassin Abdullah Kadi mod Europa-Kommissionen
(Sag C-593/10 P)
2011/C 72/16
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop, E. Finnegan og R. Szostak, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Yassin Abdullah Kadi, Europa-Kommissionen, Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Rettens afgørelse i sag T-85/09 ophæves. |
|
— |
Indstævntes påstand om annullation af Kommissionens forordning 1190/2008 (1), for så vidt som han berøres heraf, forkastes som ugrundet. |
|
— |
Indstævnte tilpligtes at betale omkostningerne i sagen for Retten og i sagen for Domstolen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Med denne appel søger Rådet at anfægte flere af Rettens konstateringer. Rådet har gjort gældende, at
|
— |
Retten begik en retlig fejl ved at finde, at den anfægtede forordning ikke var omfattet af retslig immunitet. |
Subsidiært har Rådet gjort gældende, at
|
— |
Retten fejlfortolkede og fejlanvendte Domstolens praksis ved at finde, at den prøvelse, som skulle foretages, skulle være »fuldstændig og streng«, og ved at kræve fremlæggelse af beviser for den trufne beslutning over for den udpegede person eller enhed såvel som over for Unionens retsinstanser for at sikre beskyttelsen af den pågældende persons eller enheds ret til forsvar, og at |
|
— |
Retten begik en retlig fejl ved at undlade at tage behørigt hensyn til oprettelsen af ombudsmandens kontor ved De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1904(2009). |
(1) EUT L 332, s. 25.