This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62010CN0584
Case C-584/10 P: Appeal brought on 13th December 2010 by the European Commission against the judgment of the General Court (Seventh Chamber) delivered on 30th September 2010 in Case T-85/09: Yassin Abdullah Kadi v European Commission
Sag C-584/10 P: Appel iværksat den 13. december 2010 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 30. september 2010 i sag T-85/09, Yassin Abdullah Kadi mod Europa-Kommissionen
Sag C-584/10 P: Appel iværksat den 13. december 2010 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 30. september 2010 i sag T-85/09, Yassin Abdullah Kadi mod Europa-Kommissionen
EUT C 72 af 5.3.2011, p. 9–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
5.3.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 72/9 |
Appel iværksat den 13. december 2010 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 30. september 2010 i sag T-85/09, Yassin Abdullah Kadi mod Europa-Kommissionen
(Sag C-584/10 P)
2011/C 72/15
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved P. Hetsch, S. Boelaert, E. Paasivirta og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Yassin Abdullah Kadi, Rådet for den Europæiske Union, Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den appellerede dom ophæves i sin helhed. |
— |
Yassin Abdullah Kadis påstand om annullation af Kommissionens forordning nr. 1190/2002 (1), for så vidt som han berøres heraf, forkastes som ugrundet. |
— |
Yassin Abdullah Kadi tilpligtes at betale Kommissionens omkostninger i appelsagen og i sagen for Retten. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Kommissionen har gjort gældende, at Rettens konstateringer er behæftet med retlige fejl, da de er baseret på en retligt urigtig prøvelsesstandard. Kommissionens anbringender er følgende:
1) Anbringender vedrørende Rettens konstateringer for så vidt angår den prøvelsesstandard, som finder anvendelse: Kommissionen har gjort gældende, at den prøvelsesstandard, som Retten anvendte, er retligt urigtig, da Domstolen ikke har udtalt sig om præcist, hvilken prøvelsesstandard, der fandt anvendelse i denne sag, og da den særlige prøvelsesstandard, som Retten anvendte, ikke kan pålægges Den Europæiske Union.
2) Anbringender vedrørende Rettens konstateringer for så vidt angår tilsidesættelsen af retten til forsvar og retten til effektiv domstolsbeskyttelse samt tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet: Kommissionen har gjort gældende, at Retten med urette fandt, at den procedure, som Kommissionen anvendte, ikke overholdt de krav på området for grundlæggende rettigheder, der gælder for denne type ordning for restriktive foranstaltninger, at Retten med urette afviste Kommissionens argument vedrørende den indenlandske sag anlagt af Yassin Abdullah Kadi i De Forenede Stater og at Retten med urette afviste Kommissionens argumenter vedrørende procedurerne for administrativ prøvelse og genbehandling i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner 1822(2008) og 1904(2009) – herunder focal point-proceduren og proceduren ved ombudsmandens kontor.
(1) EUT L 322, s. 25.