Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CN0204

Sag C-204/10 P: Appel iværksat den 28. april 2010 af Enercon GmbH til prøvelse af dom afsagt den 3. februar 2010 af Retten (Sjette Afdeling) i sag T-472/07 — Enercon GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

EUT C 179 af 3.7.2010, p. 21–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/21


Appel iværksat den 28. april 2010 af Enercon GmbH til prøvelse af dom afsagt den 3. februar 2010 af Retten (Sjette Afdeling) i sag T-472/07 — Enercon GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-204/10 P)

(2010/C 179/36)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Enercon GmbH (ved barrister J. Mellor, Rechtsanwalt R. Böhm)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Hasbro Inc.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Der gives medhold i appellen til prøvelse af Rettens dom og Rettens dom ophæves, afgørelsen truffet af Fjerde Appelkammer annulleres og alt efter omstændighederne annulleres Indsigelsesafdelingens afgørelse.

Sagen hjemvises (alt efter omstændighederne) til Harmoniseringskontoret med henblik på en fornyet vurdering af de i forbindelse med indsigelsen omtvistede punkter.

Hasbro Inc. og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger i forbindelse med nærværende appel.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at Retten ikke anerkendte fejlene i appelkammerets afgørelse, som igen var baseret på Indsigelsesafdelingens uretmæssige afgørelse. Retten undlod særligt at anerkende, a) at Medion-dommen (1) omhandlede en ekstraordinær situation, hvor den sædvanlige regel om, at den gennemsnitlige forbruger normalt opfatter et varemærke ud fra et helhedsindtryk, er uanvendelig, men b) der fandtes ingen omstændigheder i denne sag, der kunne retfærdiggøre en sådan ekstraordinær tilgang. I denne sag havde ingen af det ældre varemærkes bestanddele en »selvstændig adskillelsesevne«.

Appellanten gør endvidere gældende, at på grund af den ukorrekte anvendelse af et af Medion-dommen inspireret princip under de tidligere stadier af lighedsvurderingen blev der ikke taget behørigt hensyn til helhedsbedømmelsen af risikoen for forveksling.


(1)  EUT C 106 af 30.4.2004, s. 31.


Top