Επιλέξτε τις πειραματικές λειτουργίες που θέλετε να δοκιμάσετε

Το έγγραφο αυτό έχει ληφθεί από τον ιστότοπο EUR-Lex

Έγγραφο 62009CN0477

    Sag C-477/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 25. november 2009 — Charles Defossez mod Christian Wiart, kurator for aktieselskabet Sotimon SARL, Office national de l’emploi og CGEA de Lille

    EUT C 37 af 13.2.2010, σ. 18 έως 19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    13.2.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 37/18


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 25. november 2009 — Charles Defossez mod Christian Wiart, kurator for aktieselskabet Sotimon SARL, Office national de l’emploi og CGEA de Lille

    (Sag C-477/09)

    2010/C 37/19

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour de cassation

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Charles Defossez

    Sagsøgte: Christian Wiart, som kurator for aktieselskabet Sotimon SARL, Office national de l’emploi (fonds de fermeture d’entreprises) og CGEA de Lille

    Præjudicielt spørgsmål

    Skal artikel 8a i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (1) som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 (2) — som i stk. 1 bestemmer, at såfremt en virksomhed, der har aktiviteter i mindst to medlemsstater, bliver insolvent, er det garantiinstitutionen i den medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde, der skal dække betalingen af arbejdstagernes tilgodehavender, og i stk. 2 bestemmer, at omfanget af arbejdstagernes rettigheder fastslås i henhold til den lovgivning, der gælder for den pågældende garantiinstitution — fortolkes således, at den angiver den kompetente institution og dermed udelukker alle andre institutioner, eller om bestemmelsen under hensyntagen dels til direktivets formål, som er at styrke rettighederne for arbejdstagere, der gør brug af deres ret til fri bevægelighed, og dels til direktivets artikel 9, stk. 1 — hvoraf fremgår, at direktivet ikke berører medlemsstaternes mulighed for at anvende eller indføre administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som er gunstigere for arbejdstagerne — skal fortolkes således, at den ikke fratager arbejdstageren retten til at gøre krav på dækning under en mere gunstig dækning tegnet hos den institution, som arbejdstageren er forsikret i via sin arbejdsgivers bidragsbetaling i henhold til national lovgivning, i stedet for forsikringsdækning, som er tegnet hos den anden institution?


    (1)  EFT L 283, s. 23.

    (2)  EFT L 270, s. 10.


    Επάνω