30.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/31

—

Appellen tages til følge, og dom afsagt den 16. september 2009 af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) i sag T-162/07 ophæves på grund af en utilstrækkelig og tvetydig begrundelse, en urigtig fortolkning af de juridiske begreber, som er nævnt i appelskriftet, og Rettens urigtige bedømmelse af de beviser, der er blevet fremlagt i første instans.

—

Det fastslås, at eftersom sagen er moden til påkendelse (artikel 61, stk. 1, i statutten for Domstolen), kan Domstolen træffe endelig afgørelse i sagen.

—

Subsidiært:

—

Sagen hjemvises til Retten i Første Instans, for at den kan træffe afgørelse i den sag, som appellanten den 8. maj 2007 har anlagt mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, med påstand om erstatning for den skade, som appellanten har lidt som følge af de nævnte institutioners retsstridige handlinger og undladelser som beskrevet i søgsmålet i første instans.

—

Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

I.

Retten har antaget, at bestemmelserne i forordning nr. 2454/93, hvorefter det alene er T 2 M-dokumentet, som kan anvendes som bevis for, at fiskeriprodukter, der er fanget i internationalt farvand, og som har transiteret gennem et tredjelands territorium, udgør fællesskabsvarer, er nødvendige og forholdsmæssige. Ifølge appellanten har Retten ikke i tilstrækkelig grad taget stilling til appellantens påstande og argumenter, herunder navnlig hvad angår fællesskabslovgivers mulighed for at foreskrive andre bevismidler navnlig i lyset af denne foranstaltnings utilstrækkelighed med hensyn til transaktionernes sikkerhed. Desuden har Retten ikke i tilstrækkelig grad begrundet sine konklusioner vedrørende nødvendigheden af og forholdsmæssigheden ved fællesskabsbestemmelserne, og den har anlagt en urigtig fortolkning af T 2 M-tolddokumentet som noget, der giver ret til fri bevægelighed.

II.

Ifølge appellanten har Retten ikke foretaget en korrekt bedømmelse af de fremlagte beviser, og har som følge heraf fastslået, at indholdet af de dokumenter, som de tunesiske myndigheder havde udarbejdet til selskabet »Pigasos«, ikke kunne sidestilles med rubrik 13 i T 2 M-dokumentet. Det fremgår imidlertid af sagsakterne, at fiskeriprodukterne fra de tunesiske toldmyndigheders side er blevet gjort til genstand for den samme konstante overvågning, som kræves i henhold til fællesskabsdokument T 2 M. De dokumenter, der er blevet udleveret af de tunesiske toldmyndigheder, bekræfter, at fiskeriprodukterne befandt sig i »transit« på tunesisk område, hvilket i henhold til national ret indebærer en konstant overvågning af produkterne fra toldmyndighedernes side, og toldmyndighedernes certificering er påkrævet på linje med rubrik 13 i T 2 M-dokumentet.

III.

Retten har fundet, at selskabet »Pigasos« ikke har ført bevis for, at det har udvist den »fornødne omhyggelighed« hvad angår dets aktiviteter i Tunesien, og den har herved anlagt en urigtig fortolkning af dette begreb, og udvidet den omhyggelighed og omhu, som påhviler den erhvervsdrivende, til at omfatte et krav om en konstant mistanke i forhold til adfærden hos udøvende organer i tredjelande alene under henvisning til, at disse organer ikke er bundet af fællesskabsretten.