Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CN0424

    Sag C-424/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 28. oktober 2009 — Christina Ivanni Toki mod Ypourgos Ethnikis Paideias kai Thriskevmaton

    EUT C 24 af 30.1.2010, p. 21–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.1.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 24/21


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 28. oktober 2009 — Christina Ivanni Toki mod Ypourgos Ethnikis Paideias kai Thriskevmaton

    (Sag C-424/09)

    2010/C 24/37

    Processprog: græsk

    Den forelæggende ret

    Symvoulio tis Epikrateias

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Christina Toki

    Sagsøgt: Ypourgos Ethnikis Paideias kai Thriskevmaton

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Finder den anerkendelsesmekanisme, som er foreskrevet i artikel 3, litra b), i direktiv 89/48/EØF — om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L, s. 19), som den var gældende, før den ophævedes ved artikel 62 i direktiv 2005/36 (EUT L, s. 255) — anvendelse i de tilfælde, hvor det omhandlede erhverv er lovreguleret i oprindelsesmedlemsstaten i den forstand, det er defineret i direktivets artikel 1, litra d), andet afsnit, og hvor den pågældende ikke er (fuldt) medlem af en sammenslutning eller en organisation, der opfylder betingelserne i ovennævnte afsnit? Og, såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, spørges

    2)

    Finder der i henhold til bestemmelsen i artikel 3, litra b), i direktiv 89/48 ved udøvelse af erhverv på fuldtidsbasis i oprindelseslandet udøvelse sted af selve dette erhverv, som der er indgivet ansøgning om tilladelse til at udøve i værtslandet med henvisning til direktiv 89/48, når dette erhverv udføres af vedkommende som selvstændig eller lønmodtager, eller kan der også hermed forstås en beskæftigelse med forskningsarbejde på et videnskabeligt felt, der har tilknytning til erhvervet, men som leveres til en institution, der i princippet ikke har noget erhvervsmæssigt formål?


    Top