Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CA0266

    Sag C-266/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. december 2010 — Stichting Natuur en Milieu, Vereniging Milieudefensie og Vereniging Goede Waar & Co. mod College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden, tidligere College voor de toelating van bestrijdingsmiddelen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene) (Miljø — plantebeskyttelsesmidler — direktiv 91/414/EØF — offentlighedens adgang til oplysninger — direktiv 90/313/EØF og 2003/4/EF — tidsmæssig anvendelse — udtrykket »miljøoplysninger« — forretnings- og fabrikshemmeligheder)

    EUT C 55 af 19.2.2011, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.2.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 55/8


    Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. december 2010 — Stichting Natuur en Milieu, Vereniging Milieudefensie og Vereniging Goede Waar & Co. mod College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden, tidligere College voor de toelating van bestrijdingsmiddelen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene)

    (Sag C-266/09) (1)

    (Miljø - plantebeskyttelsesmidler - direktiv 91/414/EØF - offentlighedens adgang til oplysninger - direktiv 90/313/EØF og 2003/4/EF - tidsmæssig anvendelse - udtrykket »miljøoplysninger« - forretnings- og fabrikshemmeligheder)

    2011/C 55/13

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    College van Beroep voor het Bedrijfsleven

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Stichting Natuur en Milieu, Vereniging Milieudefensie og Vereniging Goede Waar & Co.

    Sagsøgt: College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden, tidligere College voor de toelating van bestrijdingsmiddelen

    Procesdeltagere: Bayer CropScience BV og Nederlandse Stichting voor Fytofarmacie

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — College van Beroep voor het Bedrijfsleven — fortolkningen af artikel 14 i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1) og artikel 2 og 4 i Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41, s. 26) — oplysninger, der indgives til nationale myndigheder inden for rammerne af en procedure for godkendelse for et planteværnsmiddel med henblik på at fastsætte den maksimale mængde af et plantebeskyttelsesmiddel, bestanddele heraf eller nedbrydningsprodukter heraf, der kan tillades i føde- eller drikkevarer — fortrolig karakter og offentlig interesse

    Konklusion

    1)

    Udtrykket »miljøoplysninger« i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF skal fortolkes således, at det omfatter oplysninger, der er indgivet under en national procedure til godkendelse eller udvidet godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med henblik på at fastsætte den maksimale mængde af et skadedyrsbekæmpelsesmiddel, bestanddele heraf eller nedbrydningsprodukter heraf, der kan tillades i føde- eller drikkevarer.

    2)

    Bestemmelserne i artikel 14, første afsnit, i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler skal med det forbehold, at en situation som den i hovedsagen ikke henhører under situationerne opregnet i artikel 14, andet afsnit, i direktiv 91/414, fortolkes således, at de kun finder anvendelse, såfremt forpligtelserne ifølge artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4 ikke tilsidesættes.

    3)

    Artikel 4 i direktiv 2003/4 skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse foreskrevne afvejning af de offentlige interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysninger, og de særlige interesser, som varetages ved at afslå udlevering, skal foretages i hvert enkelt tilfælde, der forelægges de kompetente myndigheder, selv hvis den nationale lovgiver ved en generel bestemmelse fastlægger kriterier, som kan lette denne sammenlignende vurdering af de pågældende interesser.


    (1)  EUT C 267 af 7.11.2009.


    Top