EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2021

COM(2021) 805 final

2021/0423(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2021) 432 final} - {SWD(2021) 459 final} - {SWD(2021) 460 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

(i) Forbedre nøjagtigheden af oplysninger om de vigtigste kilder til metanemissioner i forbindelse med energi, der produceres og forbruges i EU. Målet er at sikre tilgængeligheden af data på aktivniveau og robust kvantificering af emissioner og dermed øge nøjagtigheden af målingerne — herunder rapportering af data om drivhusgasopgørelser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) — samt mulighederne for passende afhjælpningsforanstaltninger.

(ii)Sikre yderligere reel reduktion af metanemissioner i hele energiforsyningskæden i EU. Dette specifikke mål retter op på de markedssvigt, der fører til utilstrækkelig reduktion af virksomhedernes metanemissioner.

(iii)Forbedre tilgængeligheden af oplysninger for at skabe incitament til at reducere metanemissioner i forbindelse med importeret fossil energi til EU. Da størstedelen af metanemissionerne, der er knyttet til fossil energi, som forbruges i EU, finder sted uden for EU, er formålet med dette specifikke mål at give incitament til at reducere metanemissioner i partnerlandene ved at skabe gennemsigtighed på markedet.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

I forordning (EU) 2021/1119 ("den europæiske klimalov") har Unionen i sin lovgivning forankret målet om klimaneutralitet i hele økonomien inden 2050 og også fastsat en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner internt (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

Forslaget bygger på Unionens klimamål for 2030 og dens konsekvensanalyse. Klimamålplanen viste på grundlag af modelscenarier, at det er muligt at nå et øget klimamål på mindst 55 % nettodrivhusgasemissioner i 2030, og at det vil hjælpe med at bane vejen for klimaneutralitet i 2050. Planen fremhæver også behovet for at øge reduktionen af metanemissioner.

Den europæiske grønne pagt kombinerer et bredt udvalg af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050. I meddelelsen om den europæiske grønne pagt 2 anføres det, at den vil fremme dekarboniseringen af gassektoren, bl.a. ved at behandle spørgsmålet om energirelaterede metanemissioner. Kommissionen vedtog i oktober 2020 en EU-strategi om reduktion af metanemissioner ("metanstrategien"), hvori der træffes foranstaltninger til at reducere metanemissioner i EU, herunder i energisektoren, og internationalt.

Metanemissioner i forbindelse med efterforskning og produktion af olie og fossil gas, udvinding og forarbejdning af fossil gas, transmission, distribution, underjordisk lagring og LNG-terminaler samt kulminer i drift eller lukkede eller forladte kulminer er ikke specifikt reguleret på EU-plan.

Direktiv 2010/75/EU (direktivet om industrielle emissioner), som i øjeblikket er under revision, regulerer forurenende emissioner fra industrianlæg, navnlig ved at fastsætte emissionsgrænseværdier på grundlag af den bedste tilgængelige teknik som godkendelsesvilkår. Direktivet om industrielle emissioner omfatter raffinering af mineralolie og gas, men ikke fossil gas opstrøms, midt og nedstrøms (LNG, underjordisk gaslagring, transmission, distribution) eller kulminedrift.

I henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 3 (det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, E-PRTR), der er nært forbundet med direktivet om industrielle emissioner, skal operatører inden for "Minedrift under jorden med tilhørende operationer" rapportere udledning af forurenende stoffer, herunder metan, hvis en rapporteringstærskel på 100 000 kg/år overskrides. Med hensyn til måling af metanudslip henvises der i tillæg 3 til E-PRTR-vejledningen 4 til en ISO-standard, der er under udarbejdelse (ved ISP/TC 146/SC 1/WG 22). E-PRTR er også ved at blive revideret. Der vil ved revisionen af direktivet om industrielle emissioner og af E-PRTR blive taget hensyn til behovet for at undgå dobbeltregulering. Dette forslag supplerer således disse to retsakter, da det omhandler metanemissioner i hele forsyningskæden for fossil energi.

Den 14. juli 2021 vedtog Europa-Kommissionen en række lovgivningsforslag, der beskriver, hvordan den agter at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050, herunder det mellemliggende mål om en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030. Følgende initiativer har i den forbindelse relevante forbindelser til måling og reduktion af metanemissioner:

Forordning (EU) 2018/842 (forordningen om indsatsfordeling) indeholder bindende årlige mål for drivhusgasemissioner for de enkelte medlemsstater fra 2021 til 2030 for en række sektorer, herunder transport (undtagen luftfart), byggeri, landbrug, affaldshåndtering, industri og de dele af energisektoren, der ikke er omfattet af EU's eksisterende emissionshandelssystem (ETS). Metan indgår i forordningens anvendelsesområde, og dette bibeholdes i det forslag til revision, der blev vedtaget den 14. juli 2021. Dette initiativ supplerer forordningen om indsatsfordeling, da den indfører specifikke foranstaltninger til reduktion af metanemissioner, fordi forordningen om indsatsfordeling ikke foreskriver sådanne foranstaltninger og giver medlemsstaterne en vis margen med hensyn til, hvordan de nødvendige reduktioner af drivhusgasemissionerne bedst kan opnås. Disse foranstaltninger vil bidrage til, at medlemsstaterne opfylder deres mål, og kan også bidrage til at øge omkostningseffektiviteten forbundet med at nå de mål, der er fastsat for forordningen om indsatsfordeling, som følge af det handelspotentiale mellem medlemsstaterne, som forordningen lægger op til.

Forslaget om ændring af forordning (EU) 2018/841 (LULUCF-forordningen) som led i "Fit for 55"-pakken fastsætter et overordnet EU-mål for kulstofoptag gennem naturlige dræn. Nationale mål vil gøre det nødvendigt for medlemsstaterne at vedligeholde og udvide deres kulstofdræn. Forslaget fastsætter også Unionens mål om klimaneutralitet for 2035 inden for arealanvendelse, skovbrug og landbrug, herunder også andre emissioner end CO2, dvs. metan, fra landbruget.

Direktiv (EU) 2018/2001 (direktivet om vedvarende energi, REDII) er det vigtigste EU-instrument til fremme af energi fra vedvarende energikilder. Det vil bidrage til den gradvise udskiftning af fossile energikilder med vedvarende energikilder. Direktivet indeholder desuden standardværdier for drivhusgasbesparelser, herunder skøn over metantab ved produktion af biogas og biometan, hvilket kan være relevant for bæredygtigheden af biogas og biometan. Producenter kan anvende disse standardværdier i deres rapportering af drivhusgasbesparelser i deres produktion for at påvise, at de opfylder REDII's bæredygtighedskrav, og standardværdierne kan indirekte give incitament til at reducere metanemissionerne.

Metanemissioner fra rumopvarmnings- og -køleanlæg er omfattet af adskillige forordninger om miljøvenligt design og energimærkning, som indeholder regler for forbedring af produkters miljøpræstationer, f.eks. husholdningsapparater, informations- og kommunikationsteknologi eller ingeniørarbejde.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

For landbrugssektorens vedkommende imødegås en række udfordringer i fra jord til bord 5 -strategien. Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe for at analysere livscyklusmålinger af metanemissioner. Kommissionen er i samarbejde med sektorspecifikke eksperter og medlemsstaterne i færd med at udarbejde en oversigt over bedste praksis og tilgængelige teknologier for at undersøge og fremme en bredere anvendelse af innovative afhjælpende foranstaltninger. For at tilskynde til beregninger af kulstofbalancen på bedriftsniveau vil Kommissionen senest i 2022 udarbejde en digital kulstofnavigatormodel og retningslinjer for at udstikke fælles linjer for kvantitativ beregning af drivhusgasemissioner og -optag. Kommissionen vil fra 2021 fremme indførelsen af afbødningsteknologier gennem en større udbredelse af "kulstoflagrende dyrkning" i medlemsstaterne og deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. I den strategiske plan for Horisont Europa for 2021-2024 foreslår Kommissionen målrettet forskning i de forskellige faktorer, der i praksis fører til reduktion af drivhusgasemissioner, idet der fokuseres på teknologi og naturbaserede løsninger samt på de faktorer, der fører til en kostomlægning. Kommissionen overvejer også at lade en del af kvægavlen være omfattet af direktivet om industrielle emissioner, hvilket kan bidrage til at begrænse sektorens metanemissioner.

Metanemissioner i affaldssektoren er omfattet af eksisterende og kommende planlagte revisioner af miljølovgivningen. Direktiv (EU) 2018/850 (direktivet om deponering af affald) pålægger operatører af deponeringsanlæg at forvalte lossepladsgas enten ved at anvende den til at producere energi eller afbrænde den. I forbindelse med den revision af direktivet om deponering af affald, der planlægges afholdt i 2024, overvejer Kommissionen yderligere tiltag for at forbedre forvaltningen af lossepladsgas, minimere dens skadelige klimavirkninger og udnytte eventuelle energigevinster. Det overvejes endvidere i forbindelse med den igangværende revision af direktivet om industrielle emissioner også at vedtage konklusioner om BAT for deponering, som bl.a. vil omhandle metanemissioner. Nylige ændringer af EU's affaldslovgivning (2018) indførte en forpligtelse til at foretage særskilt indsamling af bionedbrydeligt affald senest i 2024 og fastsatte et nyt mål på højst 10 % deponering af affald senest i 2035. Som følge af disse ændringer forventes det, at der vil ske et yderligere fald i metanemissioner fra deponeringsanlæg. Hvad angår behandling og anvendelse af spildevand og spildevandsslam i henhold til de nuværende lovgivningsmæssige rammer, nemlig direktivet om rensning af byspildevand 6 og direktivet om slam fra rensningsanlæg 7 , tages der ikke specifikt fat på emission af drivhusgasser. Gennemførelsen af direktivet om rensning af byspildevand har imidlertid bidraget til at forhindre betydelige metanemissioner gennem opsamling og behandling i ineffektive centraliserede anlæg. Direktivet om rensning af byspildevand er i øjeblikket ved at blive revideret. Direktivet om slam fra rensningsanlæg regulerer anvendelsen af slam fra rensningsanlæg for at beskytte miljøet, navnlig jorden, mod de skadelige virkninger af forurenet slam, når det anvendes inden for landbruget.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette initiativ er artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som bemyndiger Unionen til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå Unionens mål på energiområdet. Forslaget vedrører kun energisektoren og bidrager til Unionens energipolitiske mål som beskrevet i artikel 194, stk. 1, navnlig energimarkedets funktion ved at harmonisere overvågnings-, rapporterings- og reduktionsreglerne for metan, som bidrager til at bevare og forbedre miljøet.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget skaber en nøje afstemt balance mellem på den ene side den reguleringsmæssige autonomi, som medlemsstaterne har med hensyn til nationale afhjælpende foranstaltninger, hvor de giver incitament til teknologisk innovation eller træffer beslutning om øremærket ressourcetildeling, og på den anden side behovet for at løse de problemer vedrørende metanemissioner, der skal tackles på EU-plan.

Som beskrevet i konsekvensanalysens kapitel 6 er omkostningerne og de lovgivningsmæssige byrder i forbindelse med dette forslag blevet begrænset mest muligt. Foranstaltningerne i dette forslag overstiger ikke, hvad der er nødvendigt for at løse de identificerede problemer og nå de fastsatte mål. De forventede omkostninger for Kommissionen og medlemsstaterne anses for at være acceptable, også i betragtning af de positive økonomiske nettovirkninger, der er forbundet med et miljømæssigt og socialt omkostningseffektivt reduktionsniveau.

•Valg af retsakt

En forordning er det mest hensigtsmæssige retlige instrument for dette lovgivningsforslag, da den sikrer klare og detaljerede regler, som ikke giver mulighed for forskellig gennemførelse i medlemsstaterne. En forordning sikrer, at de retlige krav finder anvendelse på samme tid i hele Unionen, så der undgås ineffektivitet og lovgivningsmæssige omkostninger og byrder i forbindelse med inkonsekvent gennemførelse af bestemmelserne om reduktion af metanemissioner i hele Unionen.

En forordning er desuden det rette instrument til at pålægge erhvervsdrivende og de nationale myndigheder direkte forpligtelser. Dette vil være nødvendigt for at skabe klare forpligtelser til at kvantificere, rapportere og verificere data og til at træffe foranstaltninger til at reducere metanemissioner, herunder udfasning af skadelig praksis i industrien, såsom udluftning og afbrænding.

Det er afgørende at have harmoniserede målings- og rapporteringskrav for at kunne opnå konsekvente og sammenlignelige data. Dette kan bedst gøres ved hjælp af en forordning, som det fremgår af relaterede EU-retsakter, såsom forordning (EU) 2015/757 8 , forordning (EF) nr. 166/2006 eller gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 9 . I denne sammenhæng vil det skøn, som medlemsstaterne skal konkretisere ud fra et direktiv, være uforeneligt med behovet for sammenlignelige og dermed harmoniserede data.

Med hensyn til afhjælpende foranstaltninger og begrænsninger af industriel praksis er forordningen desuden det rette instrument til at sikre, at bestemmelserne er rettet direkte mod virksomhederne, og at der skabes lige konkurrencevilkår med hensyn til industriel praksis.

Endelig giver en forordning mulighed for at sætte skub i indsatsen for at reducere metanemissioner på en mere direkte og befordrende måde i forbindelse med klimakrisen og Unionens mål om klimaneutralitet som forklaret i afsnit 1 ovenfor.

Ved at vælge en forordning sikres det, at de konstaterede problemer og mål håndteres på den mest effektive, virkningsfulde og forholdsmæssigt afpassede måde. Det sikrer en nøje afstemt balance mellem på den ene side den reguleringsmæssige autonomi, som medlemsstaterne har med hensyn til nationale afhjælpende foranstaltninger, hvor de giver incitament til teknologisk innovation eller træffer beslutning om øremærket ressourcetildeling, og på den anden side behovet for at løse de problemer vedrørende metanemissioner, der skal tackles på EU-plan.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget indeholder en række krav med budgetmæssige konsekvenser. For det første kravet om, at Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) skal opstille og offentliggøre et sæt indikatorer og tilsvarende referenceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed i forbindelse med måling, rapportering og reduktion af metanemissioner for sammenlignelige projekter én gang hvert tredje år. Selv om ACER hidtil ikke har behandlet de af netoperatørernes omkostninger, der er forbundet med måling, rapportering og reduktion af metanemissioner, skønnes ACER's supplerende opgaver og dets arbejdsbyrde at være tilstrækkeligt dækket af yderligere én fuldtidsækvivalent.

For det andet kravet om, at Unionen skal oprette og opretholde en gennemsigtighedsplatform for metan, herunder oplysninger om import af fossil energi til Unionen, idet der skal gives opdateringer én gang i kvartalet, samt etablere et globalt metanovervågningsværktøj, der regelmæssigt offentliggør resultater af overvågning fra luften af store udledere af metan fra energikilder, idet der gives opdateringer én gang om måneden. De supplerende opgaver og deres arbejdsbyrde for Kommissionen anslås at gøre det nødvendigt at ansætte yderligere to tjenestemænd på fuldtid.

I afsnit 3 i finansieringsoversigten redegøres der for forslagets budgetmæssige virkninger og de nødvendige menneskelige og administrative ressourcer.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

EU's klima- og energilovgivning udgør en overordnet ramme for at opnå fremskridt hen imod EU's mål og for at spore disse fremskridt, hvilket dette forslag vil bidrage til. Den overordnede ramme er fastlagt i den europæiske klimalov, og forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen indeholder en detaljeret integreret overvågnings- og rapporteringsramme. Data, der indsamles inden for rammerne af nævnte forordning, skal gøres offentligt tilgængelige på en e-platform, herunder indikatorer til overvågning af fremskridt hen imod Unionens energi- og klimamål.

Kommissionen kontrollerer medlemsstaternes nationale politikker og foranstaltninger, der skal sikre, at de når deres mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling hvert femte år. Gennemførelsen og effektiviteten af de bestemmelser, der er indeholdt i forslaget, vil derfor også blive overvåget i forhold til målopfyldelsen i henhold til forordningen om indsatsfordeling. De kontrolmekanismer, der er fastlagt for kvaliteten af de nationale rapporter, vil også gøre det muligt at evaluere effektiviteten af bestemmelserne i dette forslag med hensyn til at opnå bedre datanøjagtighed. I denne forbindelse fastsætter forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen kravene til opgørelsessystemer for drivhusgasemissioner, -politikker, -foranstaltninger og -fremskrivninger på nationalt plan og på EU-plan og opfordrer til at forbedre dem løbende. Der stilles i international sammenhæng krav om at indføre sådanne systemer med henblik på at støtte gennemførelsen af nationale energi- og klimaplaner i forbindelse med dekarboniseringsdimensionen.

Offentligheden er i stigende grad opmærksom på metanemissioner, bl.a. gennem videnskabelige kampagner og interessentkampagner møntet at påvise og kvantificere emissioner. En sådan offentlig kontrol er, bistået af satellitdata med en stadig stigende rumlig og tidsmæssig opløsning, en værdifuld ressource i forbindelse med overvågning af forslagets virkninger og identifikation af mangler i gennemførelsen.

Hvad angår overvågning og evaluering af forpligtelserne i dette forslag ligger hovedansvaret for at sikre, at bestemmelserne anvendes, hos de nationale kompetente myndigheder. Med hensyn til verifikation af emissionsdata omfatter dette forslag deltagelse af uafhængige akkrediterede verifikatorer. Det internationale observationsorgan for methanemissioner, International Methane Emission Observatory 11 , vil foretage yderligere kontrol af de indsendte data om metanemissioner, herunder muligheden for at foretage krydshenvisninger til andre kilder såsom satellitbilleder og -produkter.

Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af retsakten ved at kontrollere, at de forpligtede parter anvender foranstaltningerne korrekt, og om nødvendigt træffe håndhævelsesforanstaltninger. Dette forslag indeholder en revisionsklausul, hvori det fastlægges, at Kommissionen skal forelægge en rapport om evalueringen og revisionen af forordningen.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Den foreslåede forordning består af seks kapitler, der indeholder 35 artikler.

Kapitel 1 – Almindelige bestemmelser

I dette kapitel beskrives anvendelsesområdet og de vigtigste udtryk, der anvendes i den foreslåede forordning. Den indeholder også en bestemmelse om at opgøre netoperatørernes omkostninger i forbindelse med forordningens gennemførelse.

Kapitel 2 — Kompetente myndigheder og uafhængig verifikation

I dette kapitel fastsættes forordningens overholdelsesbestemmelser i forlængelse af sanktionsbestemmelserne i kapitel 6. Heri beskrives de kompetente myndigheders opgaver, navnlig reglerne om inspektioner og klager, samt uafhængige akkrediterede verifikatorers rolle og procedurer med hensyn til verifikation af data om metanemissioner, som rapporteres af operatører.

Kapitel 3 — Metanemissioner i olie- og gassektoren

I dette kapitel fastsættes operatørernes og medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til måling og rapportering af data om metanemissioner samt forpligtelser til at reducere metanemissioner på de relevante anlæg.

Kapitel 4 — Metanemissioner i kulsektoren

Dette kapitel er opdelt i tre afsnit, der dækker følgende: overvågning og rapportering af metanemissioner i aktive miner, reduktion af metanemissioner i aktive underjordiske miner og metanemissioner i lukkede og forladte underjordiske miner.

I hvert afsnit fastsættes operatørernes og medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til måling og rapportering af data om metanemissioner samt forpligtelser til at reducere metanemissioner på de relevante anlæg.

Kapitel 5 — Metanemissioner, der forekommer uden for Unionen

Med dette kapitel indføres gennemsigtighedsværktøjer for metanemissioner, der forekommer uden for Unionen: en oplysningspligt vedrørende metanemissioner for importører af fossile brændstoffer, en gennemsigtighedsliste over EU-virksomheder og -lande og over virksomheder, der eksporterer fossil energi til Unionen, herunder oplysninger om deres internationale rapporteringsforpligtelser med hensyn til metanemissioner og et globalt overvågningsværktøj til at afsløre omfanget, gentagne forekomster og den geografiske placering af metanudledere på verdensplan.

For at tage hensyn til importen af fossil energi til Unionen fastsættes der i kapitlet oplysningskrav til importørerne, og Kommissionen gives beføjelse til at fremsætte forslag til lovændringer med henblik på at indføre strengere tiltag over for importører, når der foreligger bedre globale data om metanemissioner, og sikre overholdelse af Unionens gældende internationale forpligtelser.

Kapitel 6 – Endelige bestemmelser

Dette kapitel indeholder navnlig bestemmelser om en sanktionsordning: Omend det anerkendes, at fastsættelse af sanktioner henhører under den nationale kompetence, angiver systemet vejledende principper for sanktioner, navnlig kriterier for fastsættelse af sanktioner, typer af overtrædelser, der skal sanktioneres, kriterier for fastsættelse af maksimale lofter samt muligheden for at pålægge tvangsbøder.

Den indeholder også bestemmelser om beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt en revisionsklausul.

2021/0423 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om reduktion af metanemissioner i energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 12 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 13 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Metan, der er hovedkomponenten i naturgas, er en stærk drivhusgas og tegner sig for ca. en tredjedel af den nuværende klimaopvarmning. Kun kuldioxid bidrager samlet set mere til klimaændringerne.

(2)Selv om metan forbliver i atmosfæren i kortere tid (10-12 år) end kuldioxid (flere hundrede år), er dens drivhuseffekt på klimaet mere betydelig, og den bidrager til ozondannelse, som er et stærkt luftforurenende stof, der giver alvorlige sundhedsproblemer. Indholdet af metan i atmosfæren er steget kraftigt i løbet af de seneste ti år.

(3)Ifølge de seneste skøn fra De Forenede Nationers miljøprogram og koalitionen for klima og ren luft vil en reduktion af metanemissionerne på 45 % senest i 2030 på grundlag af tilgængelige målrettede foranstaltninger og yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med De Forenede Nationers (FN's) prioriterede udviklingsmål kunne forhindre en global opvarmning på 0,3 °C inden 2045.

(4)Ifølge Unionens drivhusgasopgørelser skønnes energisektoren at være ansvarlig for 19 % af Unionens metanemissioner. Dette omfatter ikke metanemissioner, der er knyttet til Unionens forbrug af fossil energi, og som finder sted uden for Unionen.

(5)Den europæiske grønne pagt kombinerer et bredt udvalg af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050. I meddelelsen om den europæiske grønne pagt 14 anføres det, at den vil fremme dekarboniseringen af gassektoren, bl.a. ved at behandle spørgsmålet om energirelaterede metanemissioner. Kommissionen vedtog i oktober 2020 en EU-strategi om reduktion af metanemissioner ("metanstrategien"), hvori der træffes foranstaltninger til at reducere metanemissioner i EU, herunder i energisektoren, og internationalt. I forordning (EU) 2021/1119 15 ("den europæiske klimalov") har Unionen i sin lovgivning forankret målet om klimaneutralitet i hele økonomien inden 2050 og også fastsat en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner internt (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030. For at opnå en sådan reduktion af drivhusgasemissioner bør metanemissionerne fra energisektoren falde med ca. 58 % inden 2030 i forhold til 2020.

(6)Metanemissioner er omfattet af anvendelsesområdet for Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 som fastsat i den europæiske klimalov og i de bindende nationale emissionsreduktionsmål i henhold til forordning (EU) 2018/842 16 . Der findes imidlertid på nuværende tidspunkt ingen retlige rammer på EU-plan, der fastsætter specifikke foranstaltninger til reduktion af menneskeskabte metanemissioner i energisektoren. Selv om direktiv 2010/75 17 om industrielle emissioner omfatter metanemissioner fra raffinering af mineralolie og gas, omfatter det ikke andre aktiviteter i energisektoren.

(7)Denne forordning bør i den forbindelse finde anvendelse på reduktion af metanemissioner inden for opstrømsefterforskning og produktion af olie og fossil gas, udvinding og forarbejdning af fossil gas, gastransmission, distribution, underjordisk lagring og LNG-terminaler samt drift af kulminer under jorden og i åbne brud samt lukkede og forladte underjordiske kulminer.

(8)Regler for nøjagtig måling, rapportering og verifikation af metanemissioner i olie-, gas- og kulsektoren og for reduktion af disse emissioner, herunder ved lækagedetektions- og reparationsundersøgelser og ved restriktioner vedrørende udluftning og afbrænding, bør være omfattet af en passende EU-retlig ramme. En sådan ramme bør indeholde regler for at øge gennemsigtigheden med hensyn til import af fossil energi til Unionen og dermed skabe større incitament til at foranledige en bredere anvendelse af løsninger til reduktion af metan overalt i verden.

(9)Overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning vil sandsynligvis kræve, at investeringer foretaget af operatører, som er omfattet af regulering, og omkostninger knyttet til sådanne investeringer bør tages i betragtning ved fastsættelse af tariffer med forbehold af effektivitetsprincipper.

(10)Hver medlemsstat bør udpege mindst én kompetent myndighed til at føre tilsyn med, at operatører reelt opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og bør underrette Kommissionen om en sådan udpegelse og eventuelle ændringer heraf. De udpegede kompetente myndigheder bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kravene i denne forordning overholdes. I betragtning af den grænseoverskridende karakter af metanemissioner og aktiviteter i energisektoren bør de kompetente myndigheder samarbejde med hinanden og med Kommissionen. I denne forbindelse bør Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder sammen danne et netværk af offentlige myndigheder for at anvende denne forordning til at skabe et tæt samarbejde med etablering af de nødvendige systemer til informationsudveksling, anvendelse af bedste praksis og afholdelse af høringer.

(11)For at sikre en gnidningsløs og effektiv gennemførelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, støtter Kommissionen medlemsstaterne gennem instrumentet for teknisk støtte 18 med skræddersyet teknisk ekspertise til at udforme og gennemføre reformer, herunder reformer til at fremme reduktion af metanemissioner i energisektoren. Den tekniske støtte omfatter f.eks. styrkelse af den administrative kapacitet, harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer og udveksling af relevant bedste praksis.

(12)For at sikre, at de kompetente myndigheder kan udføre deres opgaver, bør operatørerne bistå dem i alle henseender. Operatører bør desuden træffe alle de nødvendige foranstaltninger, som de kompetente myndigheder angiver, inden for den tidsramme, som de kompetente myndigheder fastlægger, eller enhver anden tidsramme, der aftales med de kompetente myndigheder.

(13)Den vigtigste mekanisme for de kompetente myndigheder bør være inspektioner, herunder gennemgang af dokumentation og optegnelser, emissionsmålinger og kontrol på stedet. Inspektioner bør finde sted med jævne mellemrum på grundlag af en vurdering af miljørisikoen fra de kompetente myndigheders side. Der bør desuden foretages inspektioner for at undersøge begrundede klager og tilfælde af manglende overholdelse og for at sikre, at reparationer eller udskiftninger af komponenter udføres i overensstemmelse med denne forordning. Hvis de kompetente myndigheder konstaterer, at der foreligger en alvorlig overtrædelse af kravene i denne forordning, bør de pålægge operatøren at udfærdige en meddelelse om udbedrende foranstaltninger. De kompetente myndigheder bør føre fortegnelser over inspektionerne, og de relevante oplysninger bør stilles til rådighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF 19 .

(14)Da nogle metanemissionskilder ligger tæt på byområder eller beboelsesområder, bør fysiske eller juridiske personer, der lider skade som følge af overtrædelser af denne forordning, kunne indgive behørigt begrundede klager til de kompetente myndigheder. Den klagende part bør holdes underrettet om proceduren og de afgørelser, der træffes, og bør modtage en endelig afgørelse inden for en rimelig tid efter klagens indgivelse.

(15)En solid kontrolramme kan forbedre troværdigheden af de rapporterede data. Detaljeringsgraden og den tekniske kompleksitet af metanemissionsmålinger gør det endvidere nødvendigt at foretage passende verifikation af data om metanemissioner, som rapporteres af operatører, herunder mineselskaber. Selv om det er muligt at foretage egenkontrol, giver det større uafhængighed og gennemsigtighed, hvis kontrollen foretages af tredjeparter. Det muliggør desuden et harmoniseret sæt af kompetencer og ekspertise, som ikke nødvendigvis er tilgængelig for alle offentlige organer. Verifikatorer bør godkendes af akkrediteringsorganer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 20 . Uafhængige akkrediterede verifikatorer bør således sikre, at operatørernes, herunder mineselskabernes, emissionsrapporter er korrekte og i overensstemmelse med kravene i denne forordning. De bør gennemgå dataene i emissionsrapporterne for at vurdere deres pålidelighed, troværdighed og nøjagtighed i forhold til gratis og offentligt tilgængelige europæiske eller internationale standarder, der er udarbejdet af uafhængige organer og bragt i anvendelse af Kommissionen. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at indarbejde og fastsætte anvendelsen af sådanne europæiske eller internationale standarder. Verifikatorer er adskilt fra de kompetente myndigheder og bør være uafhængige af operatørerne og mineselskaberne, som bør yde dem al den bistand, der er nødvendig for at muliggøre eller lette udførelsen af verifikationsaktiviteterne, navnlig hvad angår adgangen til anlæggene og fremlæggelse af dokumentation eller optegnelser.

(16)Oplysningerne i de emissionsrapporter, der forelægges de kompetente myndigheder, bør forelægges Kommissionen med henblik på verifikation, en opgave som skal varetages af International Methane Emissions Observatory (IMEO), navnlig med hensyn til metoder til aggregering og analyse af data og verifikation af de metoder og statistiske processer, som virksomhederne anvender til at kvantificere de rapporterede emissionsdata. Referencekriterierne kan i den henseende omfatte OGMP-standarder og vejledende dokumenter. De oplysninger, som IMEO fremlægger, bør stilles til rådighed for offentligheden, og Kommissionen bør anvende disse oplysninger til at afhjælpe eventuelle konstaterede mangler med hensyn til måling, rapportering og verifikation af data om metanemissioner.

(17)IMEO blev oprettet i oktober 2020 af Unionen i partnerskab med De Forenede Nationers miljøprogram, koalitionen for klima og ren luft og Det Internationale Energiagentur og lanceret på G20-topmødet i oktober 2021. IMEO har fået til opgave at indsamle, afstemme, kontrollere og offentliggøre data om menneskeskabte metanemissioner på verdensplan. IMEO indgår i De Forenede Nationers miljøprogram, som har indgået et aftalememorandum med Den Europæiske Union. Dets rolle er afgørende for verifikationen af data om metanemissioner i energisektoren, og der bør etableres passende forbindelser med henblik på at gennemføre overdragelsen af verifikationsopgaver. Da IMEO ikke er et EU-organ og ikke er underlagt EU-retten, er det vigtigt at sørge for, at IMEO træffer passende foranstaltninger for at sikre, at der værnes om Unionens og dens medlemsstaters interesser.

(18)Unionen skal som part i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Parisaftalen hvert år forelægge en opgørelsesrapport over menneskeskabte drivhusgasemissioner, der udgør summen af medlemsstaternes nationale drivhusgasopgørelser, og som er udarbejdet under anvendelse af god praksis, der er godkendt af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC).

(19)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 21 skal medlemsstaterne rapportere data i drivhusgasopgørelsen til Kommissionen og rapportere deres nationale fremskrivninger til UNFCCC's sekretariat. I medfør af artikel 17, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2018/1999 skal rapporteringen foretages ved hjælp af UNFCCC's retningslinjer for rapportering og er ofte baseret på standardemissionsfaktorer frem for direkte målinger på kildeniveau, hvilket indebærer usikkerhed med hensyn til emissionernes oprindelse, hyppighed og omfang.

(20)Landedata, der rapporteres i henhold til UNFCCC's rapporteringsbestemmelser, indsendes til UNFCCC's sekretariat i henhold til forskellige rapporteringsniveauer i overensstemmelse med IPCC's retningslinjer. IPCC foreslår i den forbindelse generelt, at der anvendes metoder på et højere niveau for de emissionskilder, der har betydelig indflydelse på et lands samlede drivhusgasopgørelse med hensyn til absolut niveau, tendens eller usikkerhed.

(21)Et niveau repræsenterer en grad af metodologisk kompleksitet. Der findes tre niveauer. Ved niveau 1 anvendes der typisk IPCC-standardemissionsfaktorer, hvilket indebærer de mest grundlæggende og mindst opdelte aktivitetsdata. Ved højere niveauer anvendes der normalt mere avancerede metoder og kilde-, teknologi-, regions- eller landespecifikke emissionsfaktorer, som ofte er baseret på målinger og normalt kræver mere opdelte aktivitetsdata. Mere specifikt kræver niveau 2, at der anvendes landespecifikke emissionsfaktorer i stedet for standardemissionsfaktorer, mens niveau 3 kræver data eller målinger pr. anlæg og indebærer anvendelse af en streng bottom-up-vurdering af hver kildetype for hvert enkelt anlæg. Overgangen fra niveau 1 til 3 giver en øget sikkerhed for målinger af metanrelaterede emissioner 22 .

(22)Medlemsstaterne har forskellig praksis med hensyn til det niveau, som de anvender til at rapportere deres energirelaterede metanemissioner til UNFCCC. Rapportering på niveau 2 for store emissionskilder er i overensstemmelse med IPCC's rapporteringsretningslinjer, da niveau 2 anses for at være en højniveaumetode. Vurderingsmetoderne og rapporteringen af energirelaterede metanemissioner varierer derfor medlemsstaterne imellem, og rapportering på det laveste niveau, niveau 1, er stadig meget udbredt i flere medlemsstater for metanemissioner fra kul, gas og olie.

(23)I øjeblikket er frivillige industriledede initiativer fortsat den vigtigste fremgangsmåde i forbindelse med kvantificering og afbødning af metanemissioner i mange lande. Et centralt initiativ, der ledes af energisektoren, er Oil and Gas Methane Partnership ("OGMP"), et frivilligt initiativ om måling og rapportering af metanemissioner, der blev oprettet i 2014 af De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) og koalitionen for klima og ren luft (CCAC), hvis bestyrelse Kommissionen er medlem af. OGMP fokuserer på at fastlægge bedste praksis for at forbedre tilgængeligheden af globale oplysninger om kvantificering og forvaltning af metanemissioner og fremme afbødningsforanstaltninger for at reducere metanemissioner. Over 60 virksomheder har indtil videre tilsluttet sig OGMP, hvilket dækker 30 % af den globale olie- og gasproduktion og de dertilhørende aktiver på fem kontinenter. OGMP's arbejde med at udarbejde standarder og metoder involverer regeringer, civilsamfundet og erhvervslivet. OGMP 2.0-rammen er den seneste iteration af en dynamisk metanemissionsstandard, og den kan danne et passende grundlag for metanemissionsstandarder, som er baseret på velunderbyggede videnskabelige normer.

(24)Det er på denne baggrund nødvendigt at forbedre målingen og kvaliteten af de rapporterede data for metanemissioner, herunder de vigtigste kilder til metanemissioner i forbindelse med energi, der produceres og forbruges i Unionen. Der bør desuden sikres adgang til kildedata og til en robust kvantificering af emissioner, hvilket øger pålideligheden af rapporteringen samt mulighederne for passende afhjælpende foranstaltninger.

(25)Olie- og gasselskaberne bør med henblik på effektiv måling og rapportering pålægges at måle og rapportere metanemissioner efter kilde og stille aggregerede data til rådighed for medlemsstaterne, så medlemsstaterne kan forbedre nøjagtigheden af deres rapportering af emissionsopgørelser. Det er endvidere nødvendigt at foretage effektiv kontrol af virksomhedernes rapporterede data. Rapporteringen bør finde sted én gang om året for at minimere den administrative byrde for operatørerne.

(26)Denne forordning er baseret på OGMP 2.0-rammen, for så vidt som den opfylder de kriterier, der er omhandlet i betragtning 24 og 25, for at bidrage til indsamlingen af pålidelige og robuste data, der vil udgøre et tilstrækkeligt grundlag for overvågning af metanemissioner, og om nødvendigt for at gennemføre yderligere tiltag til begrænsning heraf.

(27)OGMP 2.0-rammen har fem rapporteringsniveauer. Rapporteringen på kildeniveau begynder på niveau 3, hvilket anses for at være sammenligneligt med UNFCCC's niveau 3. Det gør det muligt at anvende generiske emissionsfaktorer. Rapportering på OGMP 2.0 niveau 4 kræver, at der foretages direkte målinger af metanemissioner på kildeniveau. Det gør det muligt at anvende specifikke emissionsfaktorer. Rapportering af OGMP 2.0 niveau 5 kræver, at der tilføjes supplerende målinger på stedet. I henhold til OGMP 2.0-rammen skal virksomheder desuden rapportere direkte målinger af metanemissioner inden for tre år efter at have tilsluttet sig OGMP 2.0 for driftsaktiver og inden for fem år for andre aktiver. På grundlag af den tilgang, der valgtes i forbindelse med OGMP 2.0 med hensyn til rapportering på kildeniveau, og under hensyntagen til, at et stort antal EU-virksomheder allerede havde tilsluttet sig OGMP 2.0 i 2021, bør EU-operatører forpligtes til at levere direkte kildemålinger af deres emissioner inden for 24 måneder for driftsaktiver og inden for 36 måneder for andre aktiver. Ud over kvantificering af kildeniveauet giver kvantificering på stedet mulighed for at vurdere, kontrollere og afstemme skøn på kildeniveau, der er opsummeret for hver lokalitet, hvorved der skabes større tillid til de rapporterede emissioner. Som i OGMP 2.0 kræver denne forordning målinger på lokalitetsniveau for at afstemme målinger på kildeniveau.

(28)Ifølge data fra Unionens drivhusgasopgørelse skyldes mere end halvdelen af alle direkte emissioner fra energisektoren metanemissioner fra utilsigtet udledning af emissioner til atmosfæren. For olie og gas udgør dette den største andel af metanemissionerne.

(29)Utilsigtede udslip af metan i atmosfæren kan forekomme under boring og ekstraktion og under forarbejdning, oplagring, transmission og distribution til slutbrugere. De kan også forekomme i inaktive olie- eller gasbrønde. Nogle emissioner skyldes mangler ved eller almindeligt slid på tekniske komponenter såsom samlinger, flanger og ventiler eller beskadigede komponenter, f.eks. i tilfælde af ulykker. Korrosion eller beskadigelse kan også forårsage lækager fra vægge i trykbærende udstyr.

(30)Selv om udluftning af metan normalt er tilsigtet som følge af processer eller aktiviteter og anordninger, der er konstrueret til dette formål, kan det også være utilsigtet, som f.eks. ved funktionsfejl.

(31)For at reducere disse emissioner bør operatører træffe alle de foranstaltninger, de kan, for at minimere metanemissioner under driften.

(32)Mere specifikt reduceres metanemissioner fra lækager oftest ved hjælp af undersøgelser af lækagedetektion og reparation (LDAR), der udføres for at identificere lækager og efterfølgende reparere disse. Operatører bør derfor som minimum gennemføre regelmæssige LDAR-undersøgelser, herunder undersøgelser af komponenter, der afgiver metan, for at finde ud af, om der forekommer utilsigtet udluftning af metan.

(33)Der bør i den forbindelse indføres en harmoniseret tilgang for at sikre lige vilkår for alle operatører i Unionen. Denne tilgang bør omfatte minimumskrav til LDAR-undersøgelser og samtidig give medlemsstaterne og operatørerne tilstrækkelig fleksibilitet. Dette er afgørende for at muliggøre innovation og udvikling af nye LDAR-teknologier og -metoder og dermed forhindre fastlåsning til en bestemt teknologi til skade for miljøbeskyttelsen. Der fremkommer fortsat nye teknologier og detektionsmetoder, og medlemsstaterne bør tilskynde til innovation i denne sektor, så de mest nøjagtige og omkostningseffektive metoder kan tages i brug.

(34)Forpligtelserne i forbindelse med LDAR-undersøgelser bør omfatte en række eksempler på god praksis. LDAR-undersøgelserne bør først og fremmest have til formål at finde og begrænse lækager i stedet for at kvantificere dem, og områder med større risiko for lækager bør kontrolleres hyppigere. Undersøgelsernes hyppighed bør ikke kun bestemmes ud fra behovet for at reparere komponenter med metanudslip over tærsklen for metanemission, men også ud fra driftsmæssige overvejelser, hvor der tages hensyn til sikkerhedsrisici. Hvis der konstateres en højere risiko for sikkerheden eller en højere risiko for metantab, bør de kompetente myndigheder derfor have mulighed for at anbefale, at de relevante komponenter undersøges hyppigere. Alle lækager bør uanset størrelsen registreres og overvåges, da små lækager kan udvikle sig til større lækager. Efter lækagereparationer bør det kontrolleres, at de har været effektive. For at gøre det muligt senere at anvende mere avancerede teknologier til detektion af metanemissioner bør det angives, ved eller over hvilket metantab det er berettiget af foretage reparation, samtidig med at operatørerne selv får mulighed for at vælge detektionsudstyr. Hvor det er relevant, kan der anvendes løbende overvågning inden for rammerne af denne forordning. 

(35)Udluftning er udledning af uforbrændt metan til atmosfæren, enten forsætligt fra processer, aktiviteter eller anordninger, der er beregnet til at gøre det, eller utilsigtet i tilfælde af funktionsfejl. Udluftning bør forbydes i lyset af den kraftige udledning af drivhusgasser, som det forårsager, undtagen i nødstilfælde, ved funktionsfejl eller i forbindelse med særlige hændelser, hvor en vis udluftning er uundgåelig.

(36)Afbrænding er kontrolleret forbrænding af metan med henblik på bortskaffelse i en anordning, der er bygget til dette formål. Når afbrændingen foretages under den normale produktion af olie eller fossil gas og som følge af utilstrækkelige faciliteter eller mangel på en egnet geologi til at reinjicere metan, anvende metan på stedet eller udbyde metan til salg på et marked, betragtes den som rutinemæssig afbrænding. Rutinemæssig afbrænding bør forbydes. Afbrænding bør kun tillades, hvis det er det eneste alternativ til udluftning, og når udluftning ikke er forbudt. Udluftning er mere skadelig for miljøet end afbrænding, da den frigjorte gas typisk har et højt indhold af metan, mens afbrænding oxiderer metan, så det bliver til kuldioxid.

(37)Anvendelse af afbrænding som alternativ til udluftning kræver, at afbrændingsudstyret kan forbrænde metan på effektiv vis. Der bør derfor også indføres krav om forbrændingseffektivitet i de tilfælde, hvor afbrænding er tilladt. Der bør endvidere stilles krav om anvendelse af pilotbrændere, som giver mere en pålidelig antænding, da de ikke påvirkes af vind.

(38)Reinjektion, anvendelse på stedet eller udbud af metan til salg på et marked bør altid være at foretrække frem for afbrænding — og dermed udluftning — af metan. Operatører, der anvender udluftning, bør over for de kompetente myndigheder dokumentere, at hverken reinjektion, anvendelse på stedet eller udbud af metan til salg på et marked eller afbrænding var mulig, og operatører, der anvender afbrænding, bør over for de kompetente myndigheder dokumentere, at hverken reinjektion, anvendelse på stedet eller udbud af metan til salg på et marked ikke var mulig. 

(39)Operatørerne bør straks underrette de kompetente myndigheder om større udluftnings- og afbrændinghændelser og indsende mere omfattende rapporter om alle udluftnings- og afbrændinghændelser. De bør også sikre, at udstyr og anordninger overholder de standarder, der er fastsat i EU-retten.  

(40)Metanemissioner fra inaktive olie- og gasbrønde udgør en risiko for folkesundheden, sikkerheden og miljøet. Overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne bør derfor fortsat finde anvendelse, og disse brønde og tilhørende lokaliteter bør regenereres og retableres. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne spille en fremtrædende rolle, navnlig med hensyn til at udarbejde opgørelser og afhjælpningsplaner.

(41)Data fra EU's drivhusgasopgørelse viser, at metanemissioner fra kulminer er den største enkeltstående kilde til metanemissioner i EU's energisektor. I 2019 udgjorde de direkte emissioner fra kulsektoren 31 % af metanemissionerne, næsten det samme som andelen af direkte metanemissioner fra fossil gas og olie tilsammen på 33 %.

(42)På nuværende tidspunkt findes der ingen EU-dækkende specifikke forordninger, der begrænser metanemissioner fra kulsektoren, omend der findes en bred vifte af afhjælpningsteknologier. Der findes ingen kulspecifikke overvågnings-, rapporterings- og verifikationsstandarder på EU-plan eller internationalt plan. I Unionen indgår rapportering af metanemissioner fra kulindustrien i medlemsstaternes rapportering af drivhusgasemissioner, og data fra underjordiske miner er også medtaget i det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 166/2006 23 .

(43)Metanemissioner er primært knyttet til underjordiske mineaktiviteter, både i aktive og forladte miner 24 . I aktive underjordiske miner kontrolleres metankoncentrationen i luften løbende, da det udgør en sundheds- og sikkerhedsrisiko. I forbindelse med underjordiske kulminer sker langt størstedelen af metanemissionerne gennem ventilations- og drænsystemer eller afgasning, hvilket er de to vigtigste måder at sænke metankoncentrationerne på i minen.

(44)Når produktionen er standset, og en mine lukkes eller forlades, frigiver den fortsat metan (abandoned mine methane, AMM). Disse emissioner forekommer typisk på bestemte steder, såsom ventilationsskakter eller trykaflastningsventiler. AMM-emissionerne vil sandsynligvis stige i Unionen, i takt med at klimaambitionsniveauet øges, og energiproduktionen omlægges til mindre kulstofintensive energikilder. Det anslås, at selv ti år efter, at minedriften er ophørt, udledes der fortsat metan fra ikke-oversvømmede miner på helt op til ca. 40 % af de emissioner, der blev registreret på nedlukningstidspunktet 25 . Behandlingen af AMM er desuden fortsat fragmenteret på grund af forskellige ejerskabs- og udnyttelsesrettigheder i EU. Medlemsstaterne bør derfor udarbejde opgørelser over lukkede og nedlagte kulaktiver, og der bør stilles krav om, at enten de eller den udpegede ansvarlige part skal installere udstyr til måling af metanemissioner.

(45)Kulminer i åbne brud i Unionen, der er i drift, producerer brunkul og udleder mindre metan end underjordiske kulminer. Ifølge Unionens drivhusgasopgørelse gav driften af kulminer i åbne brud i 2019 anledning til, at der blev udledt 166 kiloton sammenlignet med 828 kiloton for underjordiske kulminer 26 . Måling af metanemissioner fra kulminer i åbne brud er en udfordring, fordi de har en diffus karakter og dækker et stort område. Derfor måles emissioner fra miner i åbne brud sjældent på trods af den tilgængelige teknologi 27 . Metanemissioner fra sådanne miner kan udledes ved hjælp af vandløbsspecifikke kulemissionsfaktorer 28 og endnu mere præcist ved hjælp af mine- eller aflejringsspecifikke emissionsfaktorer, da kulbassiner har aflejringer med forskellig metanbærende kapacitet 29 . Emissionsfaktorerne kan udledes gennem måling af gasindholdet i de kullag, som der tages prøver fra gennem efterforskning af borekerner 30 . Mineselskaberne bør derfor foretage målinger af metanemissioner i kulminer i åbne brud ved hjælp af sådanne emissionsfaktorer.

(46)Mineselskaberne bør således udføre kontinuerlig måling og kvantificering af metanemissioner fra ventilationsskakter i underjordiske kulminer og kontinuerlig måling af udluftet og afbrændt metan i drænstationer samt anvende specifikke emissionsfaktorer for kulminer i åbne brud. De bør rapportere disse data til de kompetente myndigheder.

(47)På nuværende tidspunkt kan der bedst opnås en reduktion af metanemissioner i kulminer i drift og i lukkede eller forladte underjordiske kulminer. Teknologien begrænser i øjeblikket den effektive reduktion af metanemissioner fra drift og lukkede eller forladte miner i åbne brud. For at støtte forskning i og udvikling af teknologier til afbødning af sådanne emissioner i fremtiden bør der imidlertid være effektiv og detaljeret overvågning, rapportering og verifikation af omfanget af disse emissioner.

(48)Underjordiske miner er enten termiske kulminer eller kokskulminer. Termisk kul anvendes primært som energikilde, og kokskul anvendes som brændsel og som reaktant i fremstillingen af stål. Både kokskul og termiske kulminer bør være underlagt måling, rapportering og verifikation af metanemissioner. 

(49)I forbindelse med drift af underjordiske kulminer bør metanemissioner reduceres gennem udfasning af udluftning og afbrænding. Omend lukkede eller forladte underjordiske kulminer kan oversvømmes for at forhindre metanemission, gøres dette ikke systematisk, og der er miljømæssige risici forbundet hermed. Udluftning og afbrænding i disse miner bør også udfases. Da geologiske begrænsninger og miljøhensyn forhindrer en universel tilgang til at afbøde metanemissioner fra forladte underjordiske kulminer 31 , bør medlemsstaterne udarbejde deres egen afhjælpningsplan under hensyntagen til disse begrænsninger og den tekniske gennemførlighed af at afbøde metanemissioner fra forladte miner.

(50)Den 28. juni 2021 vedtog Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen det nye retsgrundlag for Kul- og Stålforskningsfonden 32 , som omfatter støtte til forskning og innovation med henblik på at anvende tidligere aktive kulminer eller kulminer, som er under nedlukning, og dertil knyttet infrastruktur til andre formål i overensstemmelse med det overordnede mål om at bevæge sig væk fra kul og med mekanismen for retfærdig omstilling. I den forbindelse vil et af hovedmålene for det nye Kul- og Stålforskningsprogram for de kommende år være at minimere miljøvirkningerne af kulminer under omstilling, navnlig med hensyn til metanemissioner.

(51)Unionen er afhængig af import for 70 % af sit forbrug af stenkul, 97 % af sit olieforbrug og 90 % af sit forbrug af fossil gas. Omfanget, oprindelsen og arten af metanemissioner knyttet til fossil energi, som forbruges i Unionen, men som finder sted i tredjelande, kendes ikke præcist.

(52)De globale opvarmningseffekter forårsaget af metanemissioner er grænseoverskridende. Selv om nogle lande, der producerer fossil energi, er begyndt at handle på hjemmemarkedet for at reducere metanemissioner fra deres energisektorer, er mange eksportører ikke underlagt nogen bestemmelser på deres respektive hjemmemarkeder. Sådanne operatører har brug for klare incitamenter til at gøre noget ved deres metanemissioner, og der bør derfor stilles gennemsigtige oplysninger om metanemissioner til rådighed for markederne.

(53)Der findes i øjeblikket i begrænset omfang nøjagtige data (UNFCCC niveau 3 eller tilsvarende) om internationale metanemissioner. Mange fossileksporterende lande har indtil videre ikke indsendt fuldstændige opgørelsesdata til UNFCCC. Samtidig er der konstateret store stigninger i metanemissioner fra olie- og gasproduktion på verdensplan fra 65 til 80 mio. ton/år i de seneste 20 år 33 .

(54)Som bebudet i meddelelsen om EU's metanstrategi 34  er Unionen fast besluttet på at samarbejde med sine energipartnere og andre vigtige lande, der importerer fossil energi, om at bekæmpe metanemissioner på globalt plan. Energidiplomati vedrørende metanemissioner har allerede givet vigtige resultater. I september 2021 bekendtgjorde Unionen og USA det globale metantilsagn, som er et politisk tilsagn om at reducere de globale metanemissioner med 30 % inden 2030 (i forhold til 2020), der blev lanceret på FN's klimakonference (COP 26) i november 2021 i Glasgow. Over hundrede lande har tilsluttet sig, hvilket svarer til næsten halvdelen af de globale menneskeskabte metanemissioner. Det globale metantilsagn omfatter en forpligtelse til i stigende grad at anvende de bedste tilgængelige opgørelsesmetoder til at kvantificere metanemissioner med særlig fokus på højemissionskilder.

(55)International Methane Emissions Observatory (IMEO) vil desuden komme til at spille en vigtig og ledende rolle med hensyn til at øge gennemsigtigheden i den globale energisektor for metanemissioner. Rådet ydede støtte til oprettelsen af IMEO i sine konklusioner af januar 2021 om klima- og energidiplomati 35 .

(56)Kommissionen vil samarbejde med IMEO om at udarbejde et "metanforsyningsindeks", som der udtrykkeligt henvises til i meddelelsen om EU's metanstrategi 36 . Det vil tilvejebringe metanemissionsdata fra forskellige kilder til fossil energi fra hele verden — herunder kildedata fra skøn og målinger samt fra luft- og satellitovervågning — og dermed sætte købere af fossil energi i stand til at træffe informerede købsbeslutninger.

(57)Samtidig med at Unionen fortsætter sit vellykkede diplomatiske arbejde for at opfylde sådanne globale forpligtelser, tilskynder den til i betydelig grad at reducere metanemissioner på verdensplan og navnlig i de lande, der leverer fossil energi til Unionen.

(58)Importører af fossil energi til Unionen bør derfor forpligtes til at give medlemsstaterne oplysninger om foranstaltninger, som eksportører gennemfører i forbindelse med måling, rapportering og begrænsning af metanemissioner, navnlig anvendelsen af lovgivningsmæssige eller frivillige foranstaltninger til at begrænse deres metanemissioner, herunder foranstaltninger såsom lækagedetektions- og reparationsundersøgelser eller foranstaltninger til at kontrollere og begrænse udluftning og afbrænding af metan. De måle- og rapporteringsniveauer, der er fastsat i de oplysningskrav, der gælder for importører, svarer til dem, der kræves af EU-operatører i denne forordning, jf. betragtning 24-26 og 46. Oplysningerne om foranstaltninger til begrænsning af metanemissioner er ikke mere belastende end dem, som EU-operatører skal udlevere.

(59)Medlemsstaterne bør stille disse oplysninger til rådighed for Kommissionen. På grundlag af disse oplysninger bør Unionen oprette og forvalte en gennemsigtighedsdatabase for import af fossil energi til Unionen med angivelse af, om de eksporterende virksomheder har tilsluttet sig OGMP for olie- og gasselskaber, og, i det omfang den er oprettet, en tilsvarende, internationalt anerkendt eller EU-anerkendt standard for kulselskaber. Sådanne oplysninger bør vise, i hvor høj grad virksomheder i eksportlandene har forpligtet sig til at måle, rapportere og få verificeret deres metanemissioner i henhold til niveau 3-metoderne i UNFCCC-rapporteringen. En sådan gennemsigtighedsdatabase vil tjene som informationskilde for importører, der skal træffe beslutninger om køb af fossil energi til Unionen, og for andre interessenter og offentligheden. Gennemsigtighedsdatabasen bør også afspejle den indsats, som virksomheder i Unionen og virksomheder, der eksporterer fossil energi til Unionen, gør for at måle, rapportere og reducere deres metanemissioner. Den bør desuden indeholde oplysninger om målings- og rapporteringsforanstaltninger samt lovgivningsmæssige afbødningsforanstaltninger i de lande, hvor der produceres fossil energi.

(60)Unionen bør endvidere indføre et globalt overvågningsværktøj for metan, der giver oplysninger om omfanget, hyppigheden og placeringen af kilder med stor metanemission. Dette bør yderligere tilskynde til reelle og påviselige resultater af gennemførelsen af metanregler og effektive afhjælpende foranstaltninger fra virksomheder i Unionen og virksomheder, der leverer fossil energi til Unionen. Værktøjet bør indsamle data fra flere certificerede dataleverandører og -tjenester, herunder Copernicuskomponenten i EU's rumprogram og IMEO. Værktøjet bør danne grundlag for Kommissionens bilaterale dialoger med de berørte lande for at drøfte de forskellige scenarier, der påtænkes for metanemissionspolitikker og -foranstaltninger.

(61)Samlet set bør de foranstaltninger, der henvises til i betragtning 58-60, øge gennemsigtigheden for køberne, så de kan træffe informerede købsbeslutninger, og forbedre muligheden for en bredere anvendelse af metanreducerende løsninger i hele verden. De bør endvidere giver internationale virksomheder yderligere incitament til at tilslutte sig internationale standarder for måling og rapportering af metanemissioner, såsom OGMP, eller til at vedtage effektive målings-, rapporterings- og afbødningsforanstaltninger. Disse foranstaltninger danner grundlag for en trinvis metode til at benytte en strengere tilgang for importrelaterede foranstaltninger. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at ændre eller supplere importørernes rapporteringskrav. Kommissionen bør desuden evaluere gennemførelsen af disse foranstaltninger og, hvis den finder det hensigtsmæssigt, fremlægge forslag til revision med henblik på at indføre strengere foranstaltninger over for importører og sikre en sammenlignelig grad af effektivitet for de foranstaltninger, der anvendes i tredjelande til at overvåge, rapportere, kontrollere og begrænse metanemissioner. Der bør ved evalueringen tages hensyn til IMEO's arbejde, herunder metanforsyningsindekset, gennemsigtighedsdatabasen og det globale overvågningsværktøj for metan. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at indføre strengere foranstaltninger for import, er det særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder høring af relevante tredjelande. 

(62)Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af denne forordning imødegås med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som kan omfatte bøder og tvangsbøder, og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør for at have en betydelig afskrækkende virkning være afpasset typen af overtrædelse, den eventuelle fordel for operatøren og miljøskadens art og grovhed. Ved pålæggelse af sanktioner bør der tages behørigt hensyn til den pågældende overtrædelses art, grovhed og varighed. Sanktionerne bør stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og være i overensstemmelse med EU-retten og national ret, herunder med gældende retssikkerhedsgarantier og med principperne i chartret om grundlæggende rettigheder.

(63)For at sikre større sammenhæng bør der opstilles en liste over de typer af overtrædelser, der bør pålægges sanktioner. Der bør fastsættes fælles ikke-udtømmende og vejledende kriterier for anvendelse af sanktioner for at opnå en mere konsekvent anvendelse af sanktioner. Sanktionernes afskrækkende virkning bør styrkes ved at give mulighed for at offentliggøre oplysninger om de sanktioner, som medlemsstaterne pålægger, i overensstemmelse med de databeskyttelseskrav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 37 og (EU) 2018/1725 38 .

(64)Som følge af bestemmelserne om, at der ved fastsættelse af tariffer skal tages hensyn til investeringer fra operatører, som er omfattet af regulering, bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 39 ændres for at lade ACER stille et sæt indikatorer og referenceværdier til rådighed, så der kan foretages sammenligninger af enhedsinvesteringsomkostninger i forbindelse med måling, rapportering og reduktion af metanemissioner for sammenlignelige projekter.

(65)For at definere de elementer, der indgår i udfasningen af udluftning og afbrænding i kokskulminer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte restriktioner for udluftning af metan fra ventilationsskakter til kokskulminer. For at give mulighed for at afkræve importører yderligere oplysninger, hvis det viser sig nødvendigt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning ved at ændre eller tilføje de oplysninger, som importørerne skal afgive. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(66)Kommissionen bør for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen tildeles gennemførelsesbeføjelser, så den kan indføre detaljerede regler for fælles rapporteringsformater i overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 40 .

(67)Virksomhederne og de kompetente myndigheder bør gives en rimelig frist til at træffe de nødvendige forberedende tiltag til at opfylde kravene i denne forordning.

(68)Da målet med denne forordning, nemlig nøjagtig måling, rapportering, verifikation og reduktion af metanemissioner i energisektoren, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af dens omfang bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.    Denne forordning fastlægger regler for nøjagtig måling, rapportering og verifikation af metanemissioner i Unionens energisektor og for reduktion af disse emissioner, herunder gennem lækagedetektions- og reparationsundersøgelser og begrænsning af udluftning og afbrænding. Denne forordning fastlægger også regler for værktøjer for at sikre gennemsigtighed med hensyn til metanemissioner fra import af fossil energi til Unionen.

2.    Denne forordning finder anvendelse på:

a) opstrømsefterforskning og produktion af olie og fossil gas, udvinding og forarbejdning af fossil gas

b) gastransmission, distribution, underjordiske lagrings- og LNG-terminaler, der drives med fossil metan og/eller vedvarende metan (biometan eller syntetisk metan)

c) drift af kulminer under jorden og i åbne brud, lukkede og forladte underjordiske kulminer.

3.    Denne forordning finder anvendelse på metanemissioner, der forekommer uden for Unionen, med hensyn til krav til importøroplysninger, gennemsigtighedsdatabasen for metan og overvågningsværktøjet for metanudledere.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)    "metanemissioner": alle direkte emissioner fra alle komponenter, der er potentielle kilder til metanemissioner, enten som følge af tilsigtet eller utilsigtet udluftning, ufuldstændig forbrænding i flammetårne eller fra andre komponenter og utilsigtede udslip

2)    "transmissionssystemoperatør": som defineret i [artikel 2, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF 41 ] [tilpasses i henhold til det igangværende omarbejdede forslag]

3)    "distributørsystemoperatør": som defineret i [artikel 2, stk. 6, i direktiv 2009/73/EF] [tilpasses i henhold til det igangværende omarbejdede forslag]

4)    "operatør": enhver fysisk eller juridisk person, der driver eller styrer et aktiv, eller som, hvis det er fastsat i national lovgivning, har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift af et aktiv

5)    "mineselskab": enhver fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer en kulmine, eller som, hvis det er fastsat i national lovgivning, har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift af en kulmine

6)    "verifikation": aktiviteter, der udføres af en verifikator for at vurdere, hvorvidt de rapporter, der fremsendes af operatøren eller mineselskabet, er udført i overensstemmelse med reglerne

7)    "verifikator": en juridisk person, som er forskellig fra de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4 i denne forordning, og som udfører verifikationsaktiviteter og er akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 eller en fysisk person, der på anden måde er godkendt, jf. dog artikel 5, stk. 2, i nævnte forordning, på det tidspunkt, hvor der udstedes en verifikationserklæring 

8)    "kilde": en komponent eller en geologisk struktur, der forsætligt eller utilsigtet, periodisk eller vedvarende udleder metan i atmosfæren

9)    "aktiv": en virksomhed eller driftsenhed, som kan bestå af flere faciliteter eller anlæg, herunder aktiver, der er under operatørens operationelle kontrol (driftsaktiver), og aktiver, som operatørens ikke har operationel kontrol over (ubenyttede aktiver)

10)    "emissionsfaktor": en koefficient, der kvantificerer emissioner eller optag af en gas pr. aktivitetsenhed, og som ofte er baseret på en stikprøve af måledata, beregnet som gennemsnit med henblik på udarbejdelse af en repræsentativ emissionsrate for et givet aktivitetsniveau under bestemte driftsforhold

11)    "generisk emissionsfaktor": en standardiseret emissionsfaktor for hver type emissionskilde, som udledes af opgørelser eller databaser, men som under alle omstændigheder ikke verificeres ved direkte målinger

12)    "specifik emissionsfaktor": en emissionsfaktor, der afledes af direkte målinger

13)    "direkte måling": direkte kvantificering af metanemissionen på kildeniveau med en metanmåler

14)    "metanemissioner på anlægsniveau": alle emissionskilder i et aktiv

15)    "måling på anlægsniveau": en top-down-måling, typisk med anvendelse af sensorer, der er monteret på en mobil platform, såsom køretøjer, droner, luftfartøjer, både og satellitter eller andet for at opnå et fuldstændigt overblik over emissioner på et helt anlæg

16)    "virksomhed": en fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: opstrømsudvinding, -efterforskning og -produktion af olie og fossil gas, udvinding og forarbejdning af fossil gas samt gastransmission, distribution og underjordisk lagring, herunder LNG

17)    "lækagedetektions- og reparationsundersøgelse": en undersøgelse med henblik på at identificere kilder til metanemissioner, herunder lækager og utilsigtet udluftning

18)    "udluftning": udledning af uforbrændt metan til atmosfæren, enten forsætligt fra processer, aktiviteter eller udstyr, der er beregnet til at gøre det, eller utilsigtet i tilfælde af funktionsfejl eller geologisk aktivitet

19)    "afbrænding": kontrolleret forbrænding af metan med henblik på bortskaffelse i en anordning, der er konstrueret til dette formål

20)    "nødsituation": en midlertidig, uventet og sjælden situation, hvor metanemissionen er uundgåelig og nødvendig for at forebygge en umiddelbar og væsentlig negativ indvirkning på menneskers sikkerhed, folkesundheden eller miljøet, men som ikke omfatter situationer, der forekommer som følge af eller er forbundet med følgende hændelser:

a) operatøren undlader at installere passende udstyr med tilstrækkelig kapacitet til at håndtere forventet eller faktisk produktionshastighed og -tryk

b) operatøren undlader at begrænse produktionen, hvis produktionshastigheden overstiger det tilknyttede udstyrs eller udvindingssystems kapacitet, undtagen hvis den overskydende produktion skyldes en nødsituation i senere produktionsled, funktionsfejl eller ikke-planlagt reparation og varer højst otte timer fra det tidspunkt, hvor der gives meddelelse om kapacitetsproblemet i efterfølgende led

c) planlagt vedligeholdelse

d) forsømmelighed fra operatørens side

e) gentagne svigt, dvs. fire eller flere fejl inden for de foregående 30 dage på samme udstyr

21)    "funktionsfejl": et pludseligt, uundgåeligt svigt eller sammenbrud af udstyr, der ligger uden for operatørens rimelige kontrol, og som i væsentlig grad afbryder driften, men som ikke omfatter svigt eller sammenbrud, som helt eller delvis skyldes dårlig vedligeholdelse, uforsvarlig drift eller andet udstyrssvigt eller sammenbrud, som kunne være forhindret

22)    "rutinemæssig afbrænding": afbrænding under den sædvanlige produktion af olie eller fossil gas og som følge af utilstrækkelige faciliteter eller en egnet geologi til at reinjicere metan, anvende metan på stedet eller udbyde metan til salg på et marked

23)    "flammetårn": en installation, der er udstyret med en brænder til afbrænding af metan

24)    "inaktiv brønd": en olie- eller gasbrønd eller et brøndanlæg, hvor aktiviteter knyttet til efterforskning eller produktion har været ophørt i mindst ét år

25)    "retablering": rensning af forurenet vand og forurenet jord

26)    "regenerering": proces, hvorved en brønd eller et brøndanlæg bringes tilbage til de jordbunds- og vegetationsforhold, der eksisterede, før de blev forstyrret

27)    "kulmine": et sted, hvor der er eller har været kulminedrift, inklusive landområder, udgravninger, underjordiske passager, skakter, skråninger, tunneler og anlæg, strukturer, faciliteter, udstyr, maskiner og værktøj på overfladen eller under jorden, og som anvendes i eller fremkommer ved arbejde med udvinding af brunkul, subbituminøst kul, bituminøst kul eller antracit fra deres naturlige forekomster i jorden på en hvilken som helst måde eller ved hjælp af en hvilken som helst metode, herunder arbejde i forbindelse med forberedelse til kulfremstilling

28)    "aktiv kulmine": en kulmine, hvor størstedelen af indtægterne stammer fra udvinding af brunkul, subbituminøst kul, bituminøst kul eller antracit, og hvor mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a) Mineudvikling er i gang.

b) Der er produceret kul inden for de sidste 90 dage.

c) Ventilatorer til udluftning af mineluft er i drift

29)    "underjordisk kulmine": en kulmine, hvor kul fremstilles ved at lægge en tunnel ned i jorden til kullejet, som derefter udvindes med underjordisk mineudstyr såsom skæremaskiner og maskiner til kontinuerlig lang- og kortvægsbrydning og transport til overfladen

30)    "kulmine i åbent brud": en kulmine, hvor kul ligger tæt på overfladen og kan udvindes ved at fjerne dæklag af sten og jord

31)    "ventilationsskakt": en lodret passage, der anvendes til at flytte frisk luft ned under jorden eller fjerne metan og andre gasser fra en underjordisk kulmine

32)    "drænstation": et anlæg, der opsamler metan fra et gasdrænende system i kulminer

33)    "drænsystem": et system, der kan omfatte flere metankilder, og som dræner metanholdig gas fra kullag eller omsluttende klippelag og transporterer den til en drænstation

34)    "aktiviteter efter udvinding": aktiviteter, der udføres, efter at kul er udvundet og bragt op til overfladen, herunder håndtering, forarbejdning, oplagring og transport af kul

35)    "kontinuerlig måling": en måling, hvor aflæsningen foretages mindst én gang i minuttet

36)    "ventilationsluftmetan": metan, der udledes fra kullag og andre gasførende lag, og som opblandes i ventilationsluften og udtømmes fra ventilationsskakten

37)    "kuldepot": et område på jorden, der indeholder kulmængder, som kan gøres til genstand for minedrift, og som er defineret i henhold til medlemsstatens dokumentationsmetode for geologiske mineralforekomster

38)    "lukket kulmine": en kulmine, der har en bestemt operatør, ejer eller licenstager, og som er lukket i henhold til gældende licenskrav eller andre bestemmelser

39)    "forladt kulmine": en kulmine, hvor der ikke kan identificeres en operatør, ejer eller licenstager, eller som ikke er blevet lukket på en reguleret måde

40)    "kokskul": en mine, hvor mindst 50 % af den gennemsnitlige produktion i de seneste tre år er kokskul som defineret i bilag B til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 42

41)    "importør": en fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som i forbindelse med en handelsaktivitet bringer fossil energi fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet.

Artikel 3

Omkostninger for regulerede operatører

1.    Ved fastsættelse eller godkendelse af transmissions- eller distributionstariffer eller af de metoder, som transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, LNG-terminaloperatører eller andre regulerede selskaber, herunder, hvis det er relevant, operatører af underjordiske gaslagre, skal anvende, tager tilsynsmyndighederne hensyn til de omkostninger og investeringer, der er afholdt for at opfylde forpligtelserne i denne forordning, for så vidt som de svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig reguleret operatørs omkostninger og investeringer.

2.    Hvert tredje år opstiller og offentliggør Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) et sæt indikatorer og tilsvarende referenceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed i forbindelse med måling, rapportering og reduktion af metanemissioner for sammenlignelige projekter.

Kapitel 2

Kompetente myndigheder og uafhængig verifikation

Artikel 4

Kompetente myndigheder

1.    Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der skal sikre overvågning og håndhævelse af gennemførelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og kontaktoplysninger på de kompetente myndigheder senest den ... [3 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt Kommissionen om eventuelle ændringer af navne eller kontaktoplysninger hos de kompetente myndigheder.

2.    Kommissionen offentliggør en liste over kompetente myndigheder og opdaterer den regelmæssigt.

3.    Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 5

De kompetente myndigheders opgaver

1.    De kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kravene i denne forordning overholdes.

2.    Operatøren eller mineselskabet yder de kompetente myndigheder al den bistand, der er nødvendig for, at de kompetente myndigheder, der er omhandlet i denne forordning, kan udføre deres opgaver, navnlig med hensyn til adgang til anlæggene og fremlæggelse af dokumentation eller optegnelser.

3.    De kompetente myndigheder samarbejder med hinanden, med Kommissionen og om nødvendigt med myndigheder i tredjelande for at sikre overholdelse af denne forordning. Kommissionen kan oprette et netværk af kompetente myndigheder for at fremme samarbejdet med de nødvendige ordninger med henblik på at udveksle oplysninger og bedste praksis og afholde høringer.

4.    Når rapporter skal offentliggøres i overensstemmelse med denne forordning, offentliggør de kompetente myndigheder dem gratis på et nærmere angivet websted og i et frit tilgængeligt format, der kan downloades og redigeres.

I tilfælde, hvor oplysninger opbevares fortroligt i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/4/EF, angiver de kompetente myndigheder, hvilken type oplysninger der tilbageholdes og årsagen hertil.

Artikel 6

Inspektioner

1.    De kompetente myndigheder foretager periodiske inspektioner for at kontrollere, at operatører og mineselskaber overholder kravene i denne forordning. Den første inspektion gennemføres senest den ... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

2.    Inspektioner omfatter, hvor det er relevant, kontrol af anlæggene eller revision af dokumentation og optegnelser, der påviser overensstemmelse med kravene i denne forordning, detektering af metanemissioner og koncentrationsmålinger samt eventuelle opfølgende foranstaltninger, der træffes af eller på vegne af den kompetente myndighed for at kontrollere og fremme anlæggenes eller faciliteternes overholdelse af kravene i denne forordning.

Hvis der under en inspektion konstateres en alvorlig overtrædelse af kravene i denne forordning, pålægger de kompetente myndigheder som led i den rapport, der er omhandlet i stk. 5, operatøren eller mineselskabet at træffe afhjælpende foranstaltninger.

3.    Efter den første inspektion, jf. stk. 1, udarbejder de kompetente myndigheder programmer med hensyn på rutinemæssige inspektioner. Perioden mellem inspektionerne er baseret på en vurdering af miljørisikoen og må ikke overstige to år. Hvis der under en inspektion konstateres en alvorlig overtrædelse af kravene i denne forordning, finder den efterfølgende inspektion sted inden for et år.

4.    De kompetente myndigheder foretager ikke-rutinemæssige inspektioner:

a) for at undersøge begrundede klager som omhandlet i artikel 7 og tilfælde af manglende overholdelse hurtigst muligt efter den dato, hvor de kompetente myndigheder får kendskab til sådanne klager eller manglende overholdelse

b) for at sikre, at der blev foretaget lækagereparationer eller udskiftning af komponenter i overensstemmelse med artikel 14.

5.     Efter hver inspektion udarbejder de kompetente myndigheder en rapport med en beskrivelse af retsgrundlaget for inspektionen, de procedurer, der er fulgt, de relevante resultater og anbefalinger om yderligere tiltag fra operatørens eller mineselskabets side.

Rapporten meddeles den pågældende operatør og gøres offentligt tilgængelig senest to måneder efter inspektionsdatoen. Hvis rapporten blev udløst af en klage, der blev indgivet i overensstemmelse med artikel 7, underretter de kompetente myndigheder klageren, når rapporten er offentligt tilgængelig.

Rapporten gøres offentligt tilgængelig af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF. I tilfælde, hvor oplysninger opbevares fortroligt i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/4/EF, angiver de kompetente myndigheder i rapporten, hvilken type oplysninger der tilbageholdes og årsagen hertil.

6.    Operatøren eller mineselskabet træffer desuden alle de nødvendige foranstaltninger, som angives i den i stk. 5 nævnte rapport, inden for den tidsramme, som de kompetente myndigheder fastlægger, eller enhver anden tidsramme, der aftales med de kompetente myndigheder.

Artikel 7

Klager indgivet til de kompetente myndigheder

1.    Enhver fysisk eller juridisk person, der mener at have lidt skade som følge af operatørers eller mineselskabers overtrædelse af kravene i denne forordning, kan indgive en skriftlig klage til de kompetente myndigheder.

2.    Klagen skal være behørigt underbygget og indeholde tilstrækkelig dokumentation for den påståede overtrædelse og den deraf følgende skade.

3.    Hvis det viser sig, at klagen ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige en undersøgelse, underretter de kompetente myndigheder klageren om årsagen til deres beslutning om ikke at gennemføre en undersøgelse.

4.    De kompetente myndigheder holder, uden at det berører de regler, der finder anvendelse i henhold til national ret, klageren underrettet om de skridt, der er taget i proceduren, og informerer den pågældende, hvis det er relevant, om passende alternative klagemuligheder, såsom adgang til nationale domstole eller enhver anden national eller international klageprocedure.

5.    Med forbehold af de regler, der finder anvendelse i henhold til national ret, og på grundlag af sammenlignelige procedurer fastsætter og offentliggør de kompetente myndigheder vejledende frister for at træffe afgørelse om klager.

Artikel 8

Verifikationsaktiviteter og verifikationserklæring

1.    Verifikatoren vurderer, om de emissionsrapporter, som operatøren eller mineselskabet indsender til denne i overensstemmelse med denne forordning, er udarbejdet i henhold til reglerne. Verifikatoren vurderer, om rapporterne er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, og gennemgår alle de datakilder og metoder, der er anvendt, for at vurdere deres pålidelighed, troværdighed og nøjagtighed, herunder navnlig følgende punkter:

a) valg og anvendelse af emissionsfaktorer

b) de metoder, beregninger, prøveudtagninger, statistiske fordelinger og væsentlighedsniveauer, der gør det muligt at fastlægge metanemissioner

c) eventuelle risici for uhensigtsmæssig måling eller rapportering

d) eventuelle kvalitetskontrol- eller kvalitetssikringssystemer, som operatøren eller mineselskabet benytter.

2.    Ved udførelsen af de verifikationsaktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, anvender verifikatoren gratis og offentligt tilgængelige europæiske eller internationale standarder for kvantificering af metanemissioner, som Kommissionen har gjort gældende i overensstemmelse med stk. 5. Indtil den dato, hvor Kommissionen afgør, om disse standarder finder anvendelse, anvender verifikatoren eksisterende europæiske eller internationale standarder til kvantificering og verifikation af drivhusgasemissioner.

Verifikatoren kan udføre kontrol på stedet for at fastslå pålideligheden, troværdigheden og nøjagtigheden af de anvendte datakilder og metoder.

3.    Verifikatoren udsteder en verifikationserklæring, der kontrollerer, at emissionsrapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne, med angivelse af det udførte verifikationsarbejde, når deres vurdering med rimelig sikkerhed konkluderer, at emissionsrapporten opfylder kravene i denne forordning.

Verifikatoren må kun udstede verifikationserklæringen, hvis pålidelige, troværdige og nøjagtige data og oplysninger gør det muligt at bestemme metanemissionerne med rimelig sikkerhed, og forudsat at de rapporterede data er i overensstemmelse med de anslåede data, og at de er fuldstændige og fri for uoverensstemmelser.

Hvis det i vurderingen konkluderes, at emissionsrapporten ikke opfylder kravene i denne forordning, underretter verifikatoren operatøren eller mineselskabet herom, og operatøren eller mineselskabet forelægger hurtigst muligt en revideret emissionsrapport for verifikatoren.

4.    Operatøren og mineselskabet yder verifikatoren al den bistand, der er nødvendig for, at denne kan udføre verifikationsaktiviteterne, navnlig med hensyn til adgang til anlæggene og fremlæggelse af dokumentation eller optegnelser.

5.    Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31 med henblik på at supplere denne forordning ved at indarbejde og fastsætte anvendelsen af europæiske eller internationale standarder for kvantificering og måling af metanemissioner i forbindelse med denne forordning.

Artikel 9

Verifikatorers uafhængighed og akkreditering

1.    Verifikatorer er uafhængige af operatørerne og mineselskaberne og udfører de aktiviteter, som kræves i henhold til denne forordning i offentlighedens interesse. I denne henseende må hverken verifikatoren eller nogen del af den samme juridiske enhed være en operatør eller et mineselskab, eje en operatør eller et mineselskab, være ejet af en operatør eller et mineselskab eller have forbindelser til en operatør eller et mineselskab, som kan påvirke dennes uafhængighed og upartiskhed.

2.    Verifikatorer akkrediteres af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

3.    Såfremt denne forordning ikke indeholder særskilte bestemmelser om akkreditering af verifikatorer, finder de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 765/2008 anvendelse.

Artikel 10

Internationalt observationsorgan for metanemissioner

1.    Det internationale observationsorgan for metanemissioner tildeles en verifikationsrolle med hensyn til metanemissionsdata, navnlig vedrørende følgende opgaver, forudsat at Unionens interesser beskyttes: 

a)    aggregering af metanemissionsdata i overensstemmelse med relevante statistiske metoder

b)    verifikation af de metoder og statistiske processer, som virksomhederne anvender til at kvantificere metanemissionsdata

c)    udvikling af dataaggregerings- og analysemetoder i overensstemmelse med god videnskabelig og statistisk praksis for at opnå mere nøjagtige emissionsskøn med passende karakterisering af usikkerheden

d)    offentliggørelse af aggregerede virksomhedsrapporterede data efter primær kilde og efter rapporteringsniveau, klassificeret efter driftsaktiver og ubenyttede aktiver, i overensstemmelse med konkurrence- og fortrolighedskravene

e)    rapportering af resultater vedrørende væsentlige uoverensstemmelser mellem datakilder.

2.    Kommissionen kan forelægge metanemissionsdata for det internationale observationsorgan for metanemissioner, som de kompetente myndigheder har stillet til rådighed i overensstemmelse med denne forordning.

3.    De oplysninger, som det internationale observationsorgan for metanemissioner udarbejder, stilles til rådighed for offentligheden og for Kommissionen.

Kapitel 3

Metanemissioner i olie- og gassektoren

Artikel 11

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a) og b).

Artikel 12

Overvågning og rapportering

1.    Senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger operatøren en rapport for de kompetente myndigheder over metanemissioner fra forskellige kilder, der er anslået ved hjælp af generiske, men kildespecifikke emissionsfaktorer for alle kilder.

2.    Senest den ... [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger operatøren også de kompetente myndigheder en rapport med direkte målinger af metanemissioner for driftsaktiver fra forskellige kilder. Rapportering på dette niveau kan omfatte anvendelse af måling og prøveudtagning fra forskellige kilder som grundlag for fastsættelse af specifikke emissionsfaktorer, der anvendes til lave skøn over emissionerne.

3.    Senest den ... [36 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter senest den 30. marts hvert år forelægger operatøren en rapport for de kompetente myndigheder med direkte målinger af metanemissioner fra forskellige kilder for driftsaktiver som omhandlet i stk. 2 suppleret med målinger af metanemissioner for forskellige anlæg, hvilket gør det muligt at vurdere og verificere skønnene for forskellige kilder opsummeret for hvert anlæg.

Før rapporterne i dette stykke forelægges de kompetente myndigheder, sikrer operatørerne, at de vurderes af en verifikator og indeholder en verifikationserklæring, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9.

4.    Senest den ... [36 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger virksomheder, der er etableret i Unionen, en rapport for de kompetente myndigheder med direkte målinger af metanemissioner fra forskellige kilder på ubenyttede aktiver. Rapportering på dette niveau kan omfatte anvendelse af måling og prøveudtagning fra forskellige kilder som grundlag for fastsættelse af specifikke emissionsfaktorer, der anvendes til lave skøn over emissionerne.

5.    Senest den ... [48 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og derefter senest den 30. marts hvert år forelægger virksomheder etableret i Unionen en rapport for de kompetente myndigheder med direkte målinger af metanemissioner fra forskellige kilder for ubenyttede aktiver som omhandlet i stk. 4 suppleret med målinger af metanemissioner for forskellige anlæg, hvilket gør det muligt at vurdere og verificere skønnene for forskellige kilder opsummeret for hvert anlæg.

Før rapporterne i dette stykke forelægges de kompetente myndigheder, sikrer virksomhederne, at de vurderes af en verifikator og indeholder en verifikationserklæring, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9.

6.    De rapporter, der er omhandlet i denne artikel, dækker det senest tilgængelige kalenderår og indeholder som minimum følgende oplysninger:

a) type og placering af emissionskilden

b) data pr. detaljeret, individuel type emissionskilde

c) detaljerede oplysninger om de kvantificeringsmetoder, der er anvendt til at måle metanemissioner

d) alle metanemissioner for driftsaktiver

e) ejerandel og metanemissioner fra ubenyttede aktiver ganget med ejerandelen

f) en liste over de enheder, der har operationel kontrol over de ubenyttede aktiver.

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter en rapporteringsmodel for rapporterne i henhold til stk. 2, 3, 4 og 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 32, stk. 2.

7.    For målinger på anlægsniveau som omhandlet i stk. 3 og 5 anvendes der passende kvantificeringsteknologier, som kan give sådanne målinger.

8.    Hvis der forekommer betydelige afvigelser mellem de emissioner, der kvantificeres ved hjælp af kildebaserede metoder, og dem, der fremkommer ved måling på anlægsniveau, foretages der yderligere målinger inden for samme rapporteringsperiode.

9.    Målinger af metanemissioner for gasinfrastruktur udføres i overensstemmelse med relevante europæiske (CEN) eller internationale (ISO) standarder for kvantificering af metanemissioner.

10.    I tilfælde, hvor oplysninger opbevares fortroligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 43 , angiver operatøren i rapporten, hvilken type oplysninger der tilbageholdes og årsagen hertil.

11.    De kompetente myndigheder stiller de i denne artikel omhandlede rapporter til rådighed for offentligheden og Kommissionen senest tre måneder efter operatørens forelæggelse og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.

Artikel 13

Generel afbødningsforpligtelse

Operatørerne træffer alle de foranstaltninger, de har til rådighed, for at forebygge og minimere metanemissioner i deres drift.

Artikel 14

Lækagedetektion og reparation

1.    Senest den ... [3 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger operatøren de kompetente myndigheder et lækagedetektions- og reparationsprogram, som indeholder nærmere oplysninger om indholdet af de undersøgelser, der skal gennemføres i overensstemmelse med kravene i denne artikel.

De kompetente myndigheder kan kræve, at operatøren ændrer programmet under hensyntagen til kravene i denne forordning.

2.    Senest den ... [6 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] gennemfører operatøren en undersøgelse af alle relevante komponenter, som denne er ansvarlig for, i overensstemmelse med det lækagedetektions- og reparationsprogram, der er omhandlet i stk. 1.

Derefter gennemføres der lækagedetektions- og reparationsundersøgelser hver tredje måned.

3.    I forbindelse med undersøgelsernes gennemførelse anvender operatøren udstyr, der gør det muligt at påvise tab af metan fra komponenter på 500 ppm eller derover.

4.    Operatøren reparerer eller udskifter alle komponenter, der konstateres at udsende 500 ppm metan eller derover.

De komponenter, der er omhandlet i første afsnit, repareres eller udskiftes umiddelbart efter, at udslippet detekteres, eller hurtigst muligt derefter, dog senest fem dage efter, at udslippet detekteres, forudsat at operatøren kan påvise, at det af hensyn til sikkerheden eller af tekniske årsager ikke er muligt at løse problemet med det samme, og forudsat at operatøren udarbejder en reparations- og overvågningsplan.

Sikkerhedsmæssige og tekniske hensyn, der ikke muliggør øjeblikkelige tiltag, som omhandlet i andet afsnit, begrænses til udelukkende at fokusere på sikkerheden for personale og personer i umiddelbar nærhed, miljøpåvirkninger, koncentration af metantab, tilgængelighed af komponenter, tilgængelighed af reservedele. Overvejelser vedrørende miljøkonsekvenser kan omfatte tilfælde, hvor reparation kan føre til et højere niveau af metanemissioner, end hvis reparationen ikke finder sted.

Hvis systemet skal lukkes ned, før reparationen eller udskiftningen kan foretages, skal operatøren minimere lækagen senest én dag efter, at den er konstateret, og reparere lækagen senest ved afslutningen af den næste planlagte nedlukning af systemet eller inden for et år, alt efter hvad der indtræffer først.

5.    Uanset stk. 2 skal operatøren undersøge komponenter, der viste sig at udsende 500 ppm metan eller mere under en af de foregående undersøgelser, hurtigst muligt efter den reparation, der er foretaget i henhold til stk. 4, og senest 15 dage derefter for at sikre, at reparationen har været vellykket.

Uanset stk. 2 skal operatøren undersøge komponenter, der viste sig at udsende mindre end 500 ppm metan, senest tre måneder efter, at emissionerne blev opdaget, for at kontrollere, om metantabet har ændret sig.

Hvis der viser sig at være en højere risiko for sikkerheden eller en højere risiko for metantab, kan de kompetente myndigheder anbefale, at der foretages hyppigere undersøgelser af de relevante komponenter.

6.    Uden at det berører rapporteringsforpligtelserne i henhold til stk. 7, registrerer operatøren alle identificerede lækager, uanset deres størrelse, og fører løbende tilsyn med dem for at sikre, at de repareres i overensstemmelse med stk. 4.

Operatøren opbevarer registret i mindst ti år og stiller disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder, hvis de anmoder herom.

7.    Senest en måned efter hver undersøgelse indsender operatøren en rapport med resultaterne af undersøgelsen og en reparations- og overvågningsplan til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de pågældende aktiver befinder sig. Rapporten skal som minimum indeholde de elementer, der er anført i bilag I.

De kompetente myndigheder kan kræve, at operatøren ændrer rapporten eller reparations- og overvågningsplanen under hensyntagen til kravene i denne forordning.

8.    Operatøren kan uddelegere enhver af de opgaver, der er fastsat i denne artikel. Uddelegering af opgaver berører ikke operatørens ansvar og må ikke påvirke effektiviteten af de kompetente myndigheders tilsyn.

9.    Medlemsstaterne sikrer, at tjenesteydere har adgang til certificering, akkrediteringsordninger eller tilsvarende kvalifikationsordninger, herunder passende uddannelsesprogrammer, i forbindelse med undersøgelserne.

Artikel 15

Grænser for udluftning og afbrænding

1.    Udluftning er forbudt undtagen under de omstændigheder, der er fastsat i denne artikel. Rutinemæssig afbrænding er forbudt.

2.    Udluftning er kun tilladt i følgende situationer:

a) i tilfælde af en nødsituation eller en funktionsfejl

b) hvis det er uundgåeligt og strengt nødvendigt af hensyn til drift, reparation, vedligeholdelse eller prøvning af komponenter eller udstyr, og under forudsætning af, at rapporteringsforpligtelserne i artikel 16 overholdes.

3.    Udluftning i henhold til stk. 2, litra b), omfatter følgende særlige situationer, hvor udluftning ikke helt kan undgås:

a) under normal drift af visse komponenter, forudsat at udstyret opfylder alle de specificerede udstyrsstandarder, og det vedligeholdes korrekt og inspiceres regelmæssigt for at minimere metantab

b) ved fjernelse eller oprensning af væskeansamling i en brønd ved atmosfærisk tryk

c) under måling eller prøveudtagning af en lagertank eller anden lavtryksbeholder

d) under udtagning af væsker fra en lagertank eller anden lavtryksbeholder til et transportkøretøj i overensstemmelse med gældende standarder

e) under reparation og vedligeholdelse, herunder udblæsning og trykaflastning af udstyr for at udføre reparation og vedligeholdelse

f) under en brøndtoptest

g) under en pakkerlækagetest

h) under en produktionstest, der varer mindre end 24 timer

i) hvor metan ikke opfylder afgasningsledningens specifikationer, forudsat at operatøren analyserer metanprøver to gange om ugen for at fastslå, om specifikationerne er opfyldt, og leder metan ind i en afgasningsledning, så snart rørledningsspecifikationerne er opfyldt

j) under idriftsættelse af rørledninger, udstyr eller anlæg, dog kun så længe det er nødvendigt for at udrense urenheder, der er tilført fra rørledningen eller udstyret

k) under pigging, udblæsning med henblik på reparation eller rensning af en afgasningsledning med henblik på reparation eller vedligeholdelse, og kun hvis gassen ikke kan indesluttes eller omdirigeres til en uberørt del af rørledningen.

4.    Hvis udluftning er tilladt i henhold til stk. 2 og 3, må operatøren kun udlufte, hvis afbrænding ikke er teknisk mulig, og hvor der ikke er nogen risiko for, at driftens eller personalets sikkerhed bringes i fare. I en sådan situation skal operatøren som led i rapporteringsforpligtelserne i artikel 16 over for de kompetente myndigheder påvise, at det er nødvendigt at vælge udluftning i stedet for afbrænding.

5.    Afbrænding er kun tilladt, hvis enten reinjektion, anvendelse på stedet eller udbud af metan til salg på et marked ikke er mulig af andre årsager end økonomiske hensyn. I en sådan situation skal operatøren som led i rapporteringsforpligtelserne i artikel 16 over for de kompetente myndigheder påvise, at det er nødvendigt at vælge afbrænding i stedet for enten reinjektion, anvendelse på stedet eller udbud af metan til salg på et marked.

Artikel 16

Rapportering af udluftnings- og afbrændingshændelser

1.    Operatøren underretter de kompetente myndigheder om udluftnings- og afbrændinghændelser:

a) forårsaget af en nødsituation eller en funktionsfejl

b) der varer i alt otte timer eller mere inden for 24 timer som følge af en enkelt hændelse.

Den underretning, der er omhandlet i første afsnit, foretages straks efter hændelsen og senest 48 timer efter hændelsens start eller det tidspunkt, hvor operatøren blev bekendt hermed.

2.    Operatøren indsender kvartalsrapporter til de kompetente myndigheder om al udluftning og afbrænding som omhandlet i stk. 1 og i artikel 15 i overensstemmelse med elementerne i bilag II.

3.    De kompetente myndigheder stiller de i denne artikel omhandlede rapporter til rådighed for offentligheden og Kommissionen årligt og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.

Artikel 17

Krav til afbrændingsstandarder

1.    Hvis et anlæg bygges, udskiftes eller moderniseres, eller hvis der installeres nye flammetårne eller andre forbrændingsanordninger, må operatøren kun installere forbrændingsanordninger med automatisk tænding eller kontinuerlig pilotbrænder og fuldstændig fjernelse af kulbrinter ved destruktion.

2.     Operatøren sikrer, at alle flammetårne eller andre forbrændingsenheder opfylder kravene i stk. 1 senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.    Operatøren foretager ugentlige inspektioner af flammetårne i overensstemmelse med elementerne i bilag III.

Artikel 18

Inaktive brønde

1.    Senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] udarbejder og offentliggør medlemsstaterne en fortegnelse over alle inaktive brønde på deres område eller under deres jurisdiktion, der som minimum indeholder elementerne i bilag IV.

2.    Senest den ... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal der installeres udstyr til måling af metanemissioner fra alle inaktive brønde.

3.    Rapporter med de målinger, der er omhandlet i stk. 2, indsendes til de kompetente myndigheder senest den ... [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og senest den 30. marts hvert år derefter og dækker det senest tilgængelige kalenderår. Før rapporterne i dette stykke forelægges de kompetente myndigheder, vurderes de af en verifikator, der udsteder verifikationserklæring i overensstemmelse med artikel 8 og 9.

4.    De kompetente myndigheder stiller de i denne artikel omhandlede rapporter til rådighed for offentligheden og Kommissionen senest tre måneder efter operatørernes forelæggelse og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.

5.    Medlemsstaterne er ansvarlige for at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i stk. 2 og 3, medmindre en ansvarlig part kan identificeres, i hvilket tilfælde den pågældende part bærer ansvaret.

6.    Medlemsstaterne udvikler og gennemfører en afhjælpningsplan med henblik på at retablere, regenerere og permanent lukke inaktive brønde på deres område. 

I afhjælpningsplanerne anvendes den fortegnelse, der er omhandlet i stk. 1, til at fastlægge prioriteter for aktiviteterne, herunder:

   a) retablering, regenerering og permanent lukning af brønde

   b) regenerering af tilhørende tilkørselsveje

   c) genoprettelse af landområder, vandområder og levesteder, der er påvirket af brønde og tidligere aktiviteter

   d) årlige kontroller for at sikre, at lukkede brønde ikke længere er en kilde til metanemissioner.

Kapitel 4

Metanemissioner i kulsektoren

Afsnit I

Overvågning og rapportering i aktive miner

Artikel 19

Anvendelsesområde

1.    Dette afsnit finder anvendelse på aktive underjordiske miner og kulminer i åbne brud.

2.    Metanemissioner fra drift af underjordiske kulminer omfatter følgende emissioner:

a)    metanemissioner fra alle ventilationsskakter, der anvendes af mineselskabet

b)    metanemissioner fra drænstationer og fra drænsystemet for metan, uanset om de opstår som følge af tilsigtet eller utilsigtet udluftning, eller ufuldstændig forbrænding i flammetårne

c)    metanemissioner, der finder sted under aktiviteter efter minedriften.

3.    Metanemissioner fra drift af kulminer i åbent brud omfatter følgende emissioner:

a)    metanemissioner, der forekommer ved kulminen under minedriften

b)    metanemissioner, der finder sted under aktiviteter efter minedriften.

Artikel 20

Overvågning og rapportering

1.    For underjordiske kulminer skal mineselskabet foretage kontinuerlig måling og kvantificering af metanemissioner fra udluftning på alle ventilationsskakter, som mineselskabet anvender, ved hjælp af udstyr med en følsomhedstærskelværdi for metankoncentration på mindst 100 ppm. Mineselskabet skal også foretage månedlige stikprøvebaserede målinger.

2.    Operatører af drænstationer skal foretage kontinuerlige målinger af mængden af udluftet og afbrændt metan, uanset årsagerne til en sådan udluftning og afbrænding.

3.    For så vidt angår kulminer i åbne brud skal mineselskaber anvende aflejringsspecifikke metanemissionsfaktorer til at kvantificere emissioner fra minedrift. Mineselskabet fastlægger disse emissionsfaktorer kvartalsvis i overensstemmelse med relevante videnskabelige standarder og tager hensyn til metanemissioner fra omgivende lag.

4.    De målinger og kvantificeringer, der er omhandlet i stk. 1-3, foretages i overensstemmelse med relevante europæiske eller internationale standarder.

For så vidt angår kontinuerlige målinger som omhandlet i stk. 1 og 2, hvor en del af måleudstyret ikke er i drift i en periode, kan aflæsninger fra perioder, hvor udstyret var i drift, anvendes til at anslå data på et pro rata-grundlag for den periode, hvor udstyret ikke var i drift.

Det udstyr, der anvendes til kontinuerlige målinger som omhandlet i stk. 1 og 2, skal være i drift i mere end 90 % af den periode, hvori det anvendes til overvågning af en emission, bortset fra nedetid i forbindelse med rekalibrering.

5.    Mineselskabet giver et skøn over emissioner efter kulminedrift ved hjælp af emissionsfaktorer for kul, der ajourføres årligt, på grundlag af aflejringsspecifikke kulprøver og i overensstemmelse med relevante videnskabelige standarder.

6.    Senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og senest den 30. marts i alle efterfølgende år forelægger mineselskaber og drænstationsoperatører en rapport for de kompetente myndigheder med årlige metanemissionsdata for forskellige kilder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel. 

Rapporten skal omfatte det senest tilgængelige kalenderår og indeholde de elementer, der er anført i bilag V, del 1, for aktive underjordiske kulminer, del 2 i bilag V for aktive kulminer i åbne brud og del 3 i bilag V for drænstationer.

Før rapporterne i dette stykke forelægges de kompetente myndigheder, sikrer mineselskaber og drænstationsoperatører, at de vurderes af en verifikator og indeholder en verifikationserklæring, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 8 og 9.

7.    De kompetente myndigheder stiller de i denne artikel omhandlede rapporter til rådighed for offentligheden og Kommissionen senest tre måneder efter operatørernes forelæggelse og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.

Afsnit II

Reduktion af metanemissioner fra aktive underjordiske kulminer

Artikel 21

Anvendelsesområde

Dette afsnit finder anvendelse på metanemissioner fra underjordiske kulminer som omhandlet i artikel 19, stk. 2.

Artikel 22

Afhjælpende foranstaltninger

1.    Udluftning og afbrænding af metan fra drænstationer forbydes fra den [1. januar 2025], medmindre der er tale om en nødsituation, en funktionsfejl, eller hvis det er uundgåeligt og strengt nødvendigt for vedligeholdelsen. I sådanne tilfælde må drænstationsoperatører kun udlufte, hvis afbrænding ikke er teknisk mulig, og hvor der ikke er nogen risiko for, at driftens eller personalets sikkerhed bringes i fare. I en sådan situation skal drænstationsoperatøren som led i rapporteringsforpligtelserne i artikel 23 over for de kompetente myndigheder påvise, at det er nødvendigt at vælge udluftning i stedet for afbrænding.

2.    Udluftning af metan gennem ventilationsskakter i kulminer, der udleder mere end 0,5 ton metan pr. kiloton udvundet kul, bortset fra kokskul, forbydes fra den 1. januar 2027.

3.    Senest den ... [tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 31 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte restriktioner for udluftning af metan fra ventilationsskakter til koksminer.

Artikel 23

Rapportering af udluftnings- og afbrændingshændelser

1.    Fra den [1. januar 2025] skal drænstationsoperatører underrette de kompetente myndigheder om alle udluftnings- og afbrændingshændelser:

a) forårsaget af en nødsituation eller en funktionsfejl

b) der er uundgåelige på grund af vedligeholdelse af drænsystemet.

Denne underretning foretages straks efter hændelsen og senest 48 timer efter hændelsens start eller det tidspunkt, hvor operatøren blev bekendt hermed i henhold til de elementer, der er fastsat i bilag VI.

2.    De kompetente myndigheder stiller de oplysninger, som forelægges for dem i henhold til denne artikel, til rådighed for offentligheden og Kommissionen årligt og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.

Afsnit III

Metanemissioner fra lukkede og forladte underjordiske kulminer

Artikel 24

Anvendelsesområde

Dette afsnit finder anvendelse på følgende metanemissioner fra forladte og lukkede underjordiske kulminer, hvor kulproduktionen er ophørt:

a) metanemissioner fra alle ventilationsskakter, som fortsat udleder metan

b) metanemissioner fra kulmineudstyr, som ikke længere anvendes

c) metanemissioner fra andre veldefinerede punktemissionskilder som beskrevet i bilag VII, del 1.

Artikel 25

Overvågning og rapportering

1.    Senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] opretter og offentliggør medlemsstaterne en fortegnelse over alle lukkede og forladte kulminer på deres område eller under deres jurisdiktion i overensstemmelse med metoden, der som minimum indeholder de elementer, der er anført i bilag VII, del 1.

2.    Målinger af metankoncentrationen foretages i overensstemmelse med passende videnskabelige standarder og som minimum på timebasis fra alle de elementer, der er anført i bilag VII, del 1, nr. vi), og som har vist sig at udlede metan.

Fra den ... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal der installeres måleudstyr på alle de elementer, der er anført i bilag VII, del 1, litra v), for lukkede kulminer og forladte kulminer, hvor driften har været ophørt siden den ... [50 år før datoen for denne forordnings ikrafttræden].

Følsomhedstærsklen for det måleudstyr, der anvendes til de målinger, der er omhandlet i stk. 2, skal være mindst 10 000 ppm.

Måleudstyret skal være i drift i mere end 90 % af den tid, hvor det anvendes til overvågning af emissionerne, bortset fra nedetid i forbindelse med rekalibrering.

3.    Rapporter med skøn over årlige metanemissioner for forskellige kilder indsendes til de kompetente myndigheder senest den ... [24 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og senest den 30. marts hvert år derefter.

Rapporterne skal dække det senest tilgængelige kalenderår og omfatte de elementer, der er anført i bilag VII, del 3.

Før rapporterne i dette stykke forelægges de kompetente myndigheder, vurderes de af en verifikator, der udsteder verifikationserklæring i overensstemmelse med artikel 8 og 9.

4.    Mineselskaberne er ansvarlige for de krav, der er omhandlet i stk. 2 og 3, for så vidt angår lukkede miner. Medlemsstaterne er ansvarlige for de krav, der er omhandlet i stk. 2 og 3, for så vidt angår forladte miner.

5.    De kompetente myndigheder stiller de i denne artikel omhandlede rapporter til rådighed for offentligheden og Kommissionen senest tre måneder efter operatørernes forelæggelse og i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4.

Artikel 26

Afhjælpende foranstaltninger

1.    På grundlag af den opgørelse, der er omhandlet i artikel 25, udarbejder og gennemfører medlemsstaterne en afhjælpningsplan for at tage hånd om metanemissioner fra forladte kulminer.

Afhjælpningsplanen forelægges for de kompetente myndigheder senest den ... [36 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og omfatter som minimum de elementer, der er anført i bilag VII, del 4.

2.    Udluftning og afbrænding fra udstyr som omhandlet i artikel 25, stk. 2, er forbudt fra den 1. januar 2030, medmindre anvendelse eller afhjælpning ikke er teknisk mulig, eller der er risiko for, at miljøsikkerheden eller driftens eller personalets sikkerhed bringes i fare. I en sådan situation skal mineselskabet eller medlemsstaten som led i rapporteringsforpligtelserne i artikel 25 påvise over for de kompetente myndigheder, at det er nødvendigt at vælge udluftning eller afbrænding i stedet for anvendelse eller afhjælpningsforanstaltninger.

Kapitel 5

Metanemissioner, der forekommer uden for Unionen

Artikel 27

Importørens krav

1.    Senest den ... [9 måneder efter datoen for forordningens ikrafttræden] og senest den 31. december hvert år derefter forelægger importører de oplysninger, der er anført i bilag VIII, for de kompetente myndigheder i den importerende medlemsstat.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 31 med henblik på at supplere denne forordning ved at ændre eller supplere de oplysninger, som importørerne indgiver.

2.    Senest den ... [12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] og senest den 30. juni hvert år derefter forelægger medlemsstaterne de oplysninger, importørerne har givet dem, for Kommissionen.

Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed i overensstemmelse med artikel 28.

3.    Senest den 31. december 2025 eller tidligere, hvis Kommissionen finder, at der er tilstrækkeligt belæg for det, undersøger Kommissionen anvendelsen af denne artikel, navnlig under hensyntagen til:

a)    rapportering af de tilgængelige metanemissionsdata, der er indsamlet inden for rammerne af det globale metanovervågningsværktøj, der er omhandlet i artikel 29

b)    IMEO's analyse af metanemissionsdata

c)    oplysninger om overvågnings-, rapporterings-, verifikations- og afhjælpningsforanstaltninger for operatører, der befinder sig uden for Unionen, og som der importeres energi til Unionen fra

d)    konsekvenser af forsyningssikkerhed og lige konkurrencevilkår i tilfælde af, at der pålægges yderligere forpligtelser, herunder obligatoriske foranstaltninger såsom emissionsstandarder eller -målsætninger for metan, idet der tages særskilt hensyn til olie-, gas- og kulsektoren.

Hvis det er relevant og underbygget af den nødvendige dokumentation at sikre fuld overholdelse af Unionens gældende internationale forpligtelser, foreslår Kommissionen at ændre denne forordning for at styrke de krav, der gælder for importører, med henblik på at sikre et sammenligneligt effektivitetsniveau med hensyn til måling, rapportering, verifikation og reduktion af energisektorens metanemissioner.

Artikel 28

Gennemsigtighedsdatabase for metan

1.    Senest den ... [18 måneder efter datoen for forordningens ikrafttræden] opretter og vedligeholder Kommissionen en gennemsigtighedsdatabase for metan, der indeholder de oplysninger, den har modtaget i henhold til artikel 27, artikel 12, stk. 11, artikel 16, stk. 3, artikel 18, stk. 4, artikel 20, stk. 7, artikel 23, stk. 2, og artikel 25, stk. 5.

2.    Ud over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal databasen indeholde følgende oplysninger:

a)    en liste over lande, hvor fossil energi produceres og eksporteres til Unionen

b)    for hvert af de lande, der er omhandlet i litra a), oplysninger om følgende:

i) om landet har indført obligatoriske lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende energisektorens metanemissioner, som omfatter de elementer, der er fastsat i denne forordning, vedrørende måling, rapportering, verifikation og reduktion af energisektorens metanemissioner

ii) om landet har undertegnet Parisaftalen om klimaændringer

iii) om landet leverer nationale opgørelser i overensstemmelse med kravene i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, hvor det er relevant

iv) om de nationale opgørelser, der indsendes i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, omfatter niveau 3-rapportering af metanemissioner fra energi, hvis det er relevant

v) mængden af metanemissioner fra energisektoren i henhold til de nationale opgørelser, der er indgivet i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, hvis det er relevant, og om dataene har været underlagt uafhængig verifikation.

vi) en liste over virksomheder, der eksporterer fossil energi til Unionen

vii) en liste over importører af fossil energi til Unionen.

2.    Gennemsigtighedsdatabasen skal være tilgængelig for offentligheden online, gratis og som minimum på engelsk.

3.    Denne artikel finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i direktiv (EU) 2016/943.

Artikel 29

Værktøj til global overvågning af metanudledere

1.    Senest den ... [to år efter datoen for forordningens ikrafttræden] opretter Kommissionen et globalt metanovervågningsværktøj ud fra satellitdata og input fra flere certificerede dataleverandører og -tjenester, herunder Copernicuskomponenten i EU's rumprogram.

Værktøjet skal stilles til rådighed for offentligheden og regelmæssigt ajourføres, i det mindste med hensyn til omfang, hyppighed og placering af energikilder med høj metanemission.

2.    Værktøjet danner grundlag for Kommissionens bilaterale dialoger om metanemissionspolitikker og -foranstaltninger. Hvis værktøjet identificerer en ny større emissionskilde, advarer Kommissionen det relevante land med henblik på at øge bevidstheden og gennemføre afhjælpende foranstaltninger.

3.    Denne artikel er omfattet af bestemmelserne i direktiv (EU) 2016/943.

Kapitel 6

Afsluttende bestemmelser

Artikel 30

Sanktioner

1.    Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres.

2.    Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning og kan omfatte:

a)    bøder, der står i et rimeligt forhold til miljøskaderne, idet disse bøders niveau beregnes således, at det sikres, at de effektivt berøver de ansvarlige den økonomiske gevinst ved dennes overtrædelser, og idet niveauet for disse bøder for gentagne alvorlige overtrædelser gradvist forhøjes

b)    tvangsbøder for at tvinge operatører til at bringe en overtrædelse til ophør, efterkomme en afgørelse, der pålægger gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger eller korrigerende foranstaltninger, levere oplysninger eller gennemgå en inspektion, alt efter hvad der er relevant.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen reglerne om sanktioner senest... [3 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Medlemsstaterne underretter desuden hurtigst muligt Kommissionen om eventuelle senere ændringer, der berører sådanne regler.

3.    Der skal som minimum pålægges sanktioner for følgende overtrædelser:

a)     operatørens eller mineselskabets undladelse af at give de kompetente myndigheder eller verifikatorer den nødvendige bistand til at udføre eller lette udførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med denne forordning

b)    operatørens eller mineselskabets manglende gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i den kontrolrapport, der er omhandlet i artikel 6

c)    mineselskabets manglende indsendelse af de metanemissionsrapporter, der kræves i henhold til denne forordning, herunder den verifikationserklæring, der udstedes af uafhængige verifikatorer i overensstemmelse med artikel 8 og 9

d)    operatørens manglende gennemførelse af en lækagedetektions- og reparationsundersøgelse i overensstemmelse med artikel 14

e)    operatørens manglende reparation eller udskiftning af komponenter, kontinuerlig overvågning af komponenter og registrering af lækager i overensstemmelse med artikel 14

f)    operatørens manglende indsendelse af en rapport i overensstemmelse med artikel 14

g)    udluftning eller afbrænding foretaget af operatøren eller mineselskabet ud over de situationer, der er omhandlet i artikel 15, 22 og 26, alt efter hvad der er relevant

h)    rutinemæssig afbrænding fra operatørens side

i)    operatørens eller mineselskabets manglende påvisning af nødvendigheden af at vælge udluftning i stedet for afbrænding og påvisning af nødvendigheden af at vælge afbrænding i stedet for enten reinjektion, anvendelse på stedet eller udbud af metan til salg på et marked, for så vidt angår operatører, eller anvendelse eller afhjælpning, for så vidt angår mineselskaber, i overensstemmelse med artikel 15, 22 og 26

j)    operatørens eller mineselskabets manglende anmeldelse eller rapportering af udluftnings- og afbrændingshændelser i overensstemmelse med artikel 16, 23 og 26, alt efter hvad der er relevant

k)    anvendelse af flammetårne eller forbrændingsudstyr i strid med kravene i artikel 17

l)    importørers manglende fremlæggelse af de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 27 og bilag VIII.

4.    Medlemsstaterne skal som minimum tage hensyn til følgende vejledende kriterier for pålæggelse af sanktioner, alt efter hvad der er relevant:

a)    overtrædelsens varighed eller tidsmæssige virkninger, art og grovhed

b)    eventuelle foranstaltninger, som virksomheden, operatøren eller mineselskabet har truffet for at afbøde eller afhjælpe skaden rettidigt

c)    overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter

d)    tidligere overtrædelser fra virksomhedens, operatørens eller mineselskabets side

e)    virksomhedens, operatørens eller mineselskabets opnåede økonomiske fordele eller direkte eller indirekte undgåede tab som følge af overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige

f)    virksomhedens, operatørens eller mineselskabets størrelse

g)    graden af samarbejde med de kompetente myndigheder

h)    hvordan de kompetente myndigheder fik kendskab til overtrædelsen, navnlig hvorvidt og i hvilket omfang operatøren underrettede de kompetente myndigheder rettidigt om overtrædelsen

i)    eventuelle andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

5.    Medlemsstaterne offentliggør hvert år oplysninger om arten og omfanget af de sanktioner, der er pålagt i henhold til denne forordning, om overtrædelser og om de operatører, der har fået pålagt sanktioner.

Artikel 31

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 8, stk. 5, artikel 22, stk. 3, og artikel 27, stk. 1, for en ubegrænset periode fra den… [datoen for forordningens ikrafttræden].

3.    Den i artikel 8, stk. 5, artikel 22, stk. 3, og artikel 27, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.    Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.    Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

6.    En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 5, artikel 22, stk. 3, og artikel 27, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 32

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af Udvalget om Energiunionen, der er nedsat ved artikel 44 i forordning (EU) 2018/1999.

2.    Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.  

Artikel 33

Revision

1.    Kommissionen forelægger hvert femte år en rapport om evalueringen af denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet og forelægger om nødvendigt lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. Rapporterne skal offentliggøres.

2.    Med henblik på denne artikel kan Kommissionen anmode medlemsstaterne og de kompetente myndigheder om oplysninger og navnlig tage hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har fremlagt i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, i ajourføringer heraf og i deres nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 34

Ændringer af forordning (EU) 2019/942

I artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 tilføjes følgende stk. 5:

"5. Hvert tredje år opstiller og offentliggør ACER et sæt indikatorer og tilsvarende referenceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed i forbindelse med måling, rapportering og reduktion af metanemissioner for sammenlignelige projekter. ACER fremsætter henstillinger om indikatorer og referenceværdier for investeringsomkostningerne pr. enhed med henblik på at opfylde forpligtelserne i [denne forordning] i henhold til artikel 3 i [denne forordning]."

Artikel 35

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    IPCC, 2021: Summary for Policymakers. I: Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, Cambridge University Press. In Press.

(2)    COM(2019) 640 final.

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006).

(4)    Vejledning i gennemførelsen af det europæiske PRTR, Europa-Kommissionen (2006).

(5)    COM(2020) 381 final.

(6)    Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand.

(7)    Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg.

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF, EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55.

(9)    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L334 af 31.12.2018, s. 1).

(10)    Oil and Gas Methane Partnership (OGMP), der blev lanceret i 2014, blev oprettet af koalitionen for klima og ren luft (CCAC) og De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) som et frivilligt initiativ for at hjælpe virksomheder med at måle og rapportere metanemissioner. OGMP fokuserer på at fastlægge bedste praksis for at forbedre tilgængeligheden af globale oplysninger om kvantificering og forvaltning af metanemissioner og fremme afbødningsforanstaltninger for at reducere metanemissioner. Over 60 virksomheder har indtil videre tilsluttet sig OGMP, hvilket dækker 30 % af den globale olie- og gasproduktion og de dertilhørende aktiver på fem kontinenter.

(11)    https://www.unep.org/explore-topics/energy/what-we-do/international-methane-emissions-observatory.

(12)    EUT C af , s. .

(13)    EUT C af , s. .

(14)    COM(2019) 640 final.

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010).

(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021).

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003).

(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008).

(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(22)    IPCC (2019): 2019 Refinement to the 2006 IPCC guidelines for national greenhouse gas inventories.

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 omoprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006).

(24)    (2020) N. Kholod et al Global methane emissions from coal mining to continue growing even with declining coal production, Journal of Cleaner Production, Volume 256, 120489.

(25)    (2020) N. Kholod et al Global methane emissions from coal mining to continue growing even with declining coal production, Journal of Cleaner Production, Volume 256, 120489.

(26)    Metanemissioner for energisektoren i kiloton, opdelt efter emissionskategori, som rapporteret til UNFCC i april 2021 af EEA på vegne af EU.

(27)    Best Practice Guidance for Effective Management of Coal Mine Methane at National Level: Monitoring, Reporting, Verification and Mitigation, ECE Energy Series No. 71, UNECE 2021 (Forthcoming).

(28)    2006 IPCC guidelines for national greenhouse gas inventories.

(29)    Bilans Zasobow Zloz Kopalin, stan na 31.12.2020', State Geological Surowce mineralne (pgi.gov.pl) .

(30)    Best Practice Guidance for Effective Management of Coal Mine Methane at National Level: Monitoring, Reporting, Verification and Mitigation, ECE Energy Series No. 71, UNECE 2021 (Forthcoming).

(31)    Best Practice Guidance for Effective Methane Recovery and Use from Abandoned Mines (UNECE, 2019).

(32)    Rådets afgørelse (EU) 2021/1094 af 28. juni 2021 om ændring af beslutning 2008/376/EF om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program, EUT L 236/69. Rådets afgørelse (EU) 2021/1207 af 19. juli 2021 om ændring af beslutning 2003/77/EF om fastsættelse af de flerårige finansielle retningslinjer for forvaltningen af aktiverne i EKSF under afvikling og, når afviklingen er afsluttet, af Kul- og Stålforskningsfondens aktiver. Rådets afgørelse (EU) 2021/1208 af 19. juli 2021 om ændring af beslutning 2003/76/EF om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, EUT L 261/54.

(33)    Global Assessment of Oil and Gas Methane 1 Ultra-Emitters; T. Lauvaux, C. Giron, M. Mazzolini, A. d'Aspremont, R. Duren, D. Cusworth, D. Shindell, P. Ciais; April 2021.

(34)    COM(2020) 663 final.

(35)    5263/21 TI/eb 1 RELEX.1.C.

(36)    COM(2020) 663 final.

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (EUT L 158 af 14.6.2019).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(41)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2021

COM(2021) 805 final

BILAG

til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om reduktion af metanemissioner i energisektoren og ændring af forordning (EU) 2019/942

{SEC(2021) 432 final} - {SWD(2021) 459 final} - {SWD(2021) 460 final}

BILAG I

Planer for lækagedetektion og reparation samt overvågning

Reparationsplan

Den reparationsplan, der er omhandlet i artikel 14, skal mindst omfatte følgende elementer:

i)    Fortegnelse over og identifikation af alle de komponenter, der er blevet kontrolleret

ii)    Resultat af inspektion med hensyn til, om der er påvist metantab, og i bekræftende fald tabets størrelse

iii)    For komponenter, der viser sig at udsende 500 ppm metan eller derover, angivelse af, om reparationen blev foretaget i forbindelse med LDAR-undersøgelsen, og hvis ikke, hvorfor, under hensyntagen til kravene til, hvilke elementer der kan inddrages i forbindelse med en forsinket reparation, jf. artikel 14, stk. 4

iv)    For komponenter, der viser sig at udsende 500 ppm metan eller mere, planlagt reparationsplan med angivelse af den planlagte dato for reparationen

v)    For komponenter, der viser sig at udsende mindre end 500 ppm metan i den foregående LDAR-undersøgelse, men som konstateres at udlede 500 ppm metan eller mere under overvågning efter LDAR for at kontrollere, om metantabets størrelse har ændret sig, angivelse af, om der blev foretaget omgående reparation, og hvis ikke, hvorfor (jf. punkt iii) og planlagt reparationsplan med angivelse af den planlagte reparationsdato.

Dette efterfølges af en opfølgende reparationsplan for at angive, hvornår reparationerne rent faktisk fandt sted.

Overvågningsplan

Den overvågningsplan, der er omhandlet i artikel 14, skal mindst omfatte følgende elementer:

i)    Fortegnelse over og identifikation af alle de komponenter, der er blevet kontrolleret

ii)    Resultat af inspektion med hensyn til, om der er påvist metantab, og i bekræftende fald tabets størrelse

iii)    For komponenter, der viser sig at udsende 500 ppm metan eller mere, resultater af overvågning efter reparation for at undersøge, om reparationen lykkedes

iv)    For komponenter, der viser sig at udsende mindre end 500 ppm metan, resultater af overvågning efter LDAR for at undersøge, om metantabets størrelse har udviklet sig, og anbefalinger på grundlag af resultaterne.

BILAG II

Rapportering af udluftnings- og afbrændingshændelser

I henhold til artikel 16 skal operatører som minimum rapportere følgende oplysninger om udluftet eller afbrændt metan til de kompetente myndigheder:

i)    operatørens navn

ii)    aktivets navn og type

iii)    det anvendte udstyr

iv)    dato(er) og tidspunkt(er), hvor udluftning eller afbrænding blev opdaget eller påbegyndt og afsluttet

v)    målt eller skønnet volumen af udluftet eller afbrændt naturgas

vi)    årsag til og type udluftning eller afbrænding

vii)    foranstaltninger, der er truffet for at begrænse varigheden og omfanget af udluftning eller afbrænding

viii)    korrigerende foranstaltninger, der er truffet for at fjerne årsagen til og gentagen forekomst af udluftning eller afbrænding

ix)    resultater af ugentlig inspektion af flammetårne i henhold til artikel 17.

BILAG III

Inspektion af flammetårn

Ugentlige inspektioner af flammetårne skal omfatte en omfattende AVO-inspektion (lyd, visuel og lugt), hvor der bl.a. foretages ekstern visuel inspektion af flammetårn, lyttes efter tryk og væskelækager og lugtes efter usædvanlige og kraftige lugte).

Under inspektionen skal operatøren inspicere alle komponenter, herunder flammetårn, sikkerhedslåse, lukkede udluftningssystemer, pumper, kompressorer, trykaflastningsanordninger, ventiler, ledninger, flanger, konnektorer og tilhørende rørsystemer for at finde eventuelle fejl, lækager eller udslip.

Følgende oplysninger skal medtages i rapporten:

i)    Ved tændte flammetårne: Om forbrændingen anses for tilstrækkelig eller utilstrækkelig. Utilstrækkelig forbrænding defineres som et flammetårn med synlige emissioner, der overstiger i alt fem minutter i to på hinanden følgende timer.

ii)    Ved ikke-tændte flammetårne: Om det ikke-tændte flammetårn har gasaftræk eller ej. Hvis der er tale om gasaftræk, bør problemet udbedres inden for 6 timer eller inden for 24 timer i tilfælde af dårligt vejr eller andre ekstreme forhold.

BILAG IV

Opgørelser over inaktive brønde

I henhold til artikel 18 skal opgørelser af inaktive brønde mindst indeholde følgende oplysninger:

i)    operatørens, ejerens eller licenshaverens navn og adresse, hvis relevant

ii)    brøndens eller lokalitetens navn, type og adresse

iii)    kort over brøndens eller lokalitetens periferi

iv)    resultater af eventuelle metankoncentrationsmålinger.

BILAG V

Rapportering om drift af kulminer

Del 1

I henhold til artikel 19 og 20 skal rapporterne for drift af underjordiske miner mindst indeholde følgende oplysninger:

i)    mineselskabets navn og adresse

ii)    adresse på minen

iii)    antal tons af hver kultype, som minen producerer

iv)    for alle ventilationsskakter, som anvendes i minen

   1) navn (hvis relevant)

   2) anvendelsesperiode, hvis forskellig fra rapporteringsperioden

   3) koordinater

   4) formål (indsugning, udsugning)

5) tekniske specifikationer for det måleudstyr, der anvendes til måling og kvantificering af metanemissioner og optimale driftsbetingelser som angivet af producenten

   6) det tidsrum, hvor måleudstyret til kontinuerlig måling har været i drift

   7) valg af europæisk eller international standard for:

       — prøveudtagningssted for måleudstyret

       — måling af strømningshastigheder

       — måling af metankoncentrationer

   8) metanemissioner, som måleudstyret til kontinuerlig måling registrerer (i ton)

9) metanemissioner registreret ved månedlig prøveudtagning (i ton/time), som omfatter oplysninger om

       — prøveudtagningsdato

— prøveudtagningsteknik

   — aflæsninger af atmosfæriske forhold (tryk, temperatur, fugtighed) i en passende afstand for at afspejle de forhold, som måleudstyret til kontinuerlig måling anvendes under

11) hvis minen er forbundet med en anden mine på en hvilken som helst måde, så der kan strømme luft mellem minerne, navnet på den pågældende mine

v)    emissionsfaktorer efter minedrift og beskrivelse af den metode, der anvendes ved beregningen

vi)    emissioner efter minedrift (i ton).

Del 2

I henhold til artikel 19 og 20 skal rapporterne for minedrift i åbne brud mindst indeholde følgende oplysninger:

i)    mineselskabets navn og adresse

ii)    adresse på minen

iii)    antal tons af hver kultype, som minen producerer

iv)    kort over alle aflejringer, der anvendes i minen, med en oversigt over grænserne for disse aflejringer

v)    for hver kulaflejring:

   1) navn (hvis relevant)

   2) anvendelsesperiode, hvis forskellig fra rapporteringsperioden

3) oversigt over den forsøgsmetode, der anvendes til at bestemme metanemissioner som følge af minedrift, herunder valg af metode til at måle metanemissioner fra omgivende lag

vi)    emissionsfaktorer efter minedrift og beskrivelse af den metode, der anvendes ved beregningen

vii)    emissioner efter minedrift.

Del 3

I henhold til artikel 19 og 20 skal rapporterne for drænstationer mindst indeholde følgende oplysninger:

i)    mineselskabets navn og adresse

ii)    metanmængde udledt gennem en eller flere miners drænsystem, pr. mine

iii)    mængde udluftet metan

iv)    mængde afbrændt metan

v)    afbrændingseffektivitet

vi)    anvendelse af opsamlet metan.

BILAG VI

Rapportering af udluftnings- og afbrændingshændelser i drænstationer

I henhold til artikel 23 skal operatører som minimum rapportere følgende oplysninger om udluftet eller afbrændt metan til de kompetente myndigheder:

i)    operatørens navn og adresse

ii)    tidspunkt, hvor hændelsen først blev opdaget

iii)    årsag til udluftnings- og/eller afbrændingshændelse

iv)    mængde udluftet og afbrændt metan (eller et skøn, hvis det ikke er muligt at opgøre det).

BILAG VII

Lukkede og forladte miner

Del 1

I henhold til artikel 24 og 25 skal oversigten over lukkede og forladte kulminer for hver lokalitet mindst indeholde følgende oplysninger:

i)    operatørens, ejerens eller licenshaverens navn og adresse, hvis relevant

ii)    lokalitetens adresse

iii)    kort, der viser minens periferi

iv)    aktiviteter på udvindingssteder og deres status

v)    resultater af måling af metankoncentrationen på følgende steder:

   1) alle ventilationsskakter, som anvendes i minen, når den er drift, ledsaget af:

       — skaktkoordinater

       — skaktens navn (hvis relevant)

       — forseglingsstatus og forseglingsmetode, hvis kendt

   2) ubenyttede udluftningsrør

   3) ubenyttede drænbrønde til gas

   4) blotninger

5) identificerbare frakturer i lag inden for minens område eller knyttet til dens tidligere kuldepot

   6) andre registrerede potentielle punktemissionskilder.

Del 2

De målinger, der er omhandlet i del 1, nr. v), skal udføres i overensstemmelse med følgende principper:

i)    Målingerne skal udføres ved atmosfærisk tryk, så en potentiel metanlækage kan påvises, i overensstemmelse med relevante videnskabelige standarder.

ii)    Målingerne skal udføres med et apparat med en mærkbarhedstærskel på mindst 10 000 ppm på det sted, der er nærmest den målte emissionskilde.

iii)    Målingerne skal ledsages af oplysninger om:

   1) dato for måling

   2) atmosfærisk tryk

   3) tekniske oplysninger om måleudstyret.

iv)    Ventilationsskakter, der førhen har været anvendt af to eller flere miner, må kun anvendes til én mine for at undgå dobbelttælling.

Del 3

Den rapport, der er fastsat i artikel 25, stk. 3, skal mindst omfatte følgende elementer:

i)    operatørens, ejerens eller licenshaverens navn og adresse, hvis relevant

ii)    lokalitetens adresse

iii)    metanemissioner fra alle de elementer, der er beskrevet i artikel 25, stk. 3, herunder:

   1) type element

2) tekniske oplysninger om det måleudstyr, der anvendes til målingen, herunder følsomhed

   3) den del af tiden, hvor måleudstyret var i drift

   4) den af måleudstyret registrerede metankoncentration

   5) skøn over metanemissioner fra elementet.

Del 4

Den afhjælpningsplan, der er angivet i artikel 26, stk. 1, skal mindst omfatte følgende oplysninger:

i)    en liste over alle de elementer, der er omfattet af artikel 25, stk. 3

ii)    teknisk gennemførlighed af at reducere metanemissioner fra de elementer, der er beskrevet i artikel 25, stk. 3

iii)    tidsplan for reduktion af metanemissioner fra de elementer, der er beskrevet i artikel 25, stk. 3.

BILAG VIII

Oplysninger, som importørerne skal fremlægge

I dette bilag betyder "eksportør" den medkontrahent i hver leveringskontrakt, som importøren indgår om levering af fossil energi til Unionen.

I henhold til artikel 27 skal importørerne fremlægge følgende oplysninger:

i)    eksportørens navn og adresse samt producentens navn og adresse, hvis denne er forskellig fra eksportøren

ii)    lande og regioner, der svarer til niveau 1 af Unionens nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS), hvor energien blev produceret, og lande og regioner, der svarer til niveau 1 af Unionens nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS), hvorigennem energien blev transporteret, indtil den blev markedsført i Unionen

iii)    for så vidt angår olie og fossil gas, om eksportøren foretager måling og rapportering af sine metanemissioner, enten selvstændigt eller som led i forpligtelsen til at rapportere nationale drivhusgasopgørelser i overensstemmelse med kravene i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), eller om eksportøren overholder UNFCCC's rapporteringskrav eller standarderne for Oil and Gas Methane Partnership 2.0. Dette skal ledsages af en kopi af den seneste rapport om metanemissioner, herunder, hvis de foreligger, de oplysninger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 6. Den kvantificeringsmetode (f.eks. UNFCCC-niveauer eller OGMP-niveauer), der anvendes i rapporteringen, skal specificeres for hver type emissioner

iv)    for så vidt angår olie og gas, om eksportøren anvender lovgivningsmæssige eller frivillige foranstaltninger til at begrænse sine metanemissioner, herunder foranstaltninger såsom undersøgelser eller foranstaltninger vedrørende lækagedetektion og reparation til at styre og begrænse udluftning og afbrænding af metan. Dette skal ledsages af en beskrivelse af sådanne foranstaltninger, herunder, hvis sådanne foreligger, rapporter fra lækagedetektions- og reparationsundersøgelser og fra udluftning og afbrænding i forhold til det senest tilgængelige kalenderår

v)    for så vidt angår kul, om eksportøren foretager måling og rapportering af sine metanemissioner, enten selvstændigt eller som led i forpligtelsen til at rapportere nationale drivhusgasopgørelser i overensstemmelse med kravene i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), eller om eksportøren overholder UNFCCC's rapporteringskrav eller en international eller europæisk standard for overvågning, rapportering og verifikation af metanemissioner. Dette skal ledsages af en kopi af den seneste rapport om metanemissioner, herunder, hvis de foreligger, de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 6. Den kvantificeringsmetode (f.eks. UNFCCC-niveauer eller OGMP-niveauer), der anvendes i rapporteringen, skal specificeres for hver type emission

vi)    for så vidt angår kul, om eksportøren anvender lovgivningsmæssige eller frivillige foranstaltninger til at begrænse sine metanemissioner, herunder foranstaltninger til at styre og begrænse udluftning og afbrænding af metan. Dette skal ledsages af en beskrivelse af sådanne foranstaltninger, herunder, hvis sådanne foreligger, rapporter fra udluftning og afbrænding i forhold til det senest tilgængelige kalenderår

vii)    navnet på den virksomhed, der har foretaget en uafhængig verifikation af de rapporter, der er omhandlet i nr. iii) og v), hvis det er relevant.