52021IP0261

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021IP0261 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52021IP0261

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2021 om Europas digitale fremtid i støbeskeen: fjernelse af hindringerne for et velfungerende digitalt indre marked og forbedring af anvendelsen af AI for de europæiske forbrugere (2020/2216(INI))

EUT C 15 af 12.1.2022, pp. 204–217 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

12.1.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 15/204

P9_TA(2021)0261

Europas digitale fremtid: digitalt indre marked og anvendelse af AI for de europæiske forbrugere

(2022/C 15/22)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 med titlen »Europas digitale fremtid i støbeskeen« (COM(2020)0067),

—	der henviser til Kommissionens hvidbog af 19. februar 2020 om kunstig intelligens — en europæisk tilgang til ekspertise og tillid (COM(2020)0065),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 19. februar 2020 om de konsekvenser, som kunstig intelligens, tingenes internet og robotteknologi vil have for sikkerhed og erstatningsansvar (COM(2020)0064),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked«, (COM(2020)0093),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. marts 2020 med titlen »Langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked« (COM(2020)0094),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2020 med titlen »En ny forbrugerdagsorden — styrkelse af forbrugernes stilling med henblik på at opnå en bæredygtig genopretning« (COM(2020)0696),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. april 2018 med titlen »Kunstig intelligens for Europa« (COM(2018)0237),

—	der henviser til arbejdsdokumentet med titlen »Shaping the digital transformation in Europe« (Den digitale transformation i Europa i støbeskeen) fra februar 2020, som blev udarbejdet af McKinsey & Company for Kommissionen (1),

—

der henviser til rapporterne fra Digital Economy and Society Index (Indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund) fra 2020 og til resultaterne af særnummeret af Eurobarometerresultater om »Attitudes towards the impact of digitalisation on daily lives« (Holdninger til digitaliseringens følger for dagligdagen) (2),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 9. juni 2020 om Europas digitale fremtid i støbeskeen,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 om »En europæisk strategi for data« (COM(2020)0066),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (6),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (7),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (8),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (9),

—	der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om »På vej mod en akt for det digitale indre marked« (10),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og (EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (11),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (12),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse (13),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (14),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (15),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (16),

—	der henviser til sin beslutning af 12. februar 2020 om automatiserede beslutningsprocesser: sikring af forbrugerbeskyttelse og fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser (17),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om retsakten om digitale tjenester: forbedring af det indre markeds funktionsmåde (18),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 om intellektuel ejendomsret i forbindelse med udvikling af teknologier vedrørende kunstig intelligens (19),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en ramme for etiske aspekter af kunstig intelligens, robotteknologi og relaterede teknologier (20),

—	der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en civilretlig erstatningsansvarsordning for kunstig intelligens (21),

—	der henviser til sin beslutning af 20. januar 2021 med titlen »Styrkelse af det indre marked: fremtiden for den frie bevægelighed for tjenesteydelser« (22),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—

der henviser til udtalelserne fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0149/2021),

A.	der henviser til, at der stadig er hindringer på det digitale indre marked, og at disse hindringer er nødt til at blive fjernet for at realisere markedets fulde potentiale, og til, at en fælles EU-tilgang, der er menneskecentreret, er afgørende for dets succes;

B.	der henviser til, at digitaliseringen har potentiale til at tilføre betydelig værdi til det indre marked som helhed og er vigtig for såvel europæiske forbrugere som traditionelle og utraditionelle sektorer og kan være en konkurrencefordel på det globale marked;

C.	der henviser til, at det digitale indre marked udgør forskellige udfordringer for traditionelle markeder, og at princippet om, at »hvad der er ulovligt offline, er ulovligt online«, bør respekteres;

D.	der henviser til, at kunstig intelligens/AI i et vist omfang allerede er underlagt eksisterende lovgivningsmæssige krav;

E.	der henviser til, at det er nødvendigt at opbygge offentlighedens tillid til kunstig intelligens ved som standard at indbygge fuldstændig respekt for grundlæggende rettigheder, forbrugerbeskyttelse, databeskyttelse og sikkerhed deri og at fremme innovation i Europa;

der henviser til, at hvidbogen om kunstig intelligens anerkendte landbruget som en af de sektorer, hvor kunstig intelligens kan øge effektiviteten, og at et af de generelle mål for den fremtidige fælles landbrugspolitik er at fremme intelligent landbrug; der henviser til, at AI-forskning og arbejde inden for landbrug og dyrehold har potentiale til at øge sektorens tiltrækningskraft for yngre mennesker og til at forbedre såvel landbrugets resultater på områder med naturlige begrænsninger som dyrevelfærd og produktivitet; der henviser til fra jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, der er fastlagt for at hjælpe landbrugere med at dyrke kvalitetsprodukter og reducere både tab af næringsstoffer og brugen af pesticider og gødning inden 2030;

G.	der henviser til, at den digitale omstilling kræver øget investering i centrale katalysatorer af den digitale økonomi og koordinering med grønne omstillingspolitikker;

H.	der henviser til, at kunstig intelligens byder på mange fordele, men også indebærer visse risici;

der henviser til, at EU's medlemsstater og institutioner i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den Europæiske Menneskerettighedskonvention er forpligtede til at sikre, at alle personers ret til privatlivets fred, databeskyttelse, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, ikkeforskelsbehandling, værdighed og andre grundlæggende rettigheder ikke uretmæssigt begrænses af nye og fremspirende teknologier;

J.	der henviser til, at brugen af kunstig intelligens også indebærer risici og giver anledning til bekymring hvad angår etik, omfang og gennemsigtighed i forbindelse med indsamling, anvendelse og udbredelse af personoplysninger;

Del 1: Fjernelse af hindringerne for et velfungerende digitalt indre marked

mener, at EU's digitale politik bør skabe og støtte de centrale forudsætninger, der er nødvendige for, at de europæiske offentlige og private sektorer kan være de førende i verden inden for troværdig, menneskecentreret digital innovation; mener, at det digitale indre marked er en af disse forudsætninger og handler om at sikre nye teknologiers fulde potentiale ved at fjerne uberettigede nationale hindringer, etablere retssikkerhed for forbrugere og virksomheder og dermed gavne de europæiske borgere og styrke konkurrenceevnen; mener, at en bedre organiseret og fælles europæisk tilgang til markedsintegration og -harmonisering kan bidrage til dette resultat; mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger på både medlemsstats- og EU-niveau for at opnå dette;

understreger betydningen af et fuldt funktionsdygtigt digitalt indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder og anmoder om, at SMV'er støttes i deres digitale omstilling, samt forventer, at Kommissionen indfører et sundhedstjek i henseende til SMV'er, inden den fremsætter lovgivningsforslag;

mener, at EU's tilgang til digitalisering skal være i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, forbrugerbeskyttelses-, teknologineutralitets-, netneutralitets- og databeskyttelsesbestemmelser, inklusivitet og ikkeforskelsbehandling;

mener, at digitalisering og fremspirende teknologier såsom kunstig intelligens kan bidrage til at nå målsætningerne for EU's industristrategi og dets grønne pagt og til at overvinde nogle af de vanskeligheder, som covid-19-krisen har forårsaget; mener endvidere, at en gensidigt forstærkende politisk tilgang til den grønne pagt, industristrategien og digitaliseringen vil kunne bidrage til opnåelse af målsætningerne for dem og samtidig fremme EU's teknologiske førerposition; fremhæver potentialet i digitale løsninger såsom telearbejde og AI-applikationer til at støtte mennesker med handicaps deltagelse i det digitale indre marked; mener, at covid-19-krisen også giver mulighed for at fremskynde digitaliseringen, og at den digitale omstilling skal tjene offentlighedens interesse som helhed; mener, at den digitale omstilling vil kunne bidrage til at opfylde behovene i byområder, landdistrikter og isoleret beliggende områder i EU;

bemærker de nye teknologiers potentiale for omstillingen til en cirkulær og bæredygtig økonomi, ved at de letter indførelsen af cirkulære forretningsmodeller, fremmer energieffektiviteten i databehandlings- og lagringssystemer og bidrager til mere bæredygtige værdikæder samt optimerer ressourceanvendelsen;

opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte udbredelsen og udviklingen af bæredygtig teknologi i forbindelse med virkeliggørelsen af den grønne pagt, herunder ved at vurdere de miljømæssige virkninger af datadeling og de infrastrukturer, der er nødvendige for at sikre en bæredygtig digital udbredelse;

understreger, at muligheden for at dele og få adgang til væsentlige og veldefinerede datasæt vil være afgørende i relation til at udnytte potentialet i den grønne pagt fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvilke datasæt der er væsentlige til det formål;

mener, at praksis, der underminerer forbrugerrettigheder, databeskyttelse og arbejdstagerrettigheder, bør afskaffes;

fremhæver, at Kommissionen bør vælge en afbalanceret, fremtidssikret og evidensbaseret tilgang til lovgivning baseret på nærhedsprincippet, der skaber et digitalt indre marked, som sikrer levering af offentlige tjenester, er konkurrencedygtigt, fair, tilgængeligt, teknologineutralt, innovationsvenligt, forbrugervenligt, menneskecentreret og pålideligt, og som opbygger et sikkert datasamfund og en sikker dataøkonomi;

10.

understreger, at der bør gælde lige vilkår med hensyn til beskatning af den digitale økonomi og den traditionelle økonomi, ved hjælp af at man finder frem til en fælles forståelse af, hvor værdien skabes;

11.

påpeger, at SMV'er og andre økonomiske aktører, hvor det er relevant, kan drage fordel af samarbejdsmodeller såsom open source og open software afhængigt af forskellige situationer eller sammenhænge ved at tage hensyn til de potentielle fordele, cybersikkerhed, privatlivets fred og databeskyttelse og med forbehold af gældende lovgivning; mener, at dette kan bidrage til at opnå europæisk strategisk autonomi på det digitale område;

12.

opfordrer Kommissionen til at holde sig inden for sine vejledende principper i sine fremtidige lovgivningsforslag og til at undgå fragmentering af det digitale indre marked, fjerne eventuelle eksisterende uberettigede hindringer og unødvendige administrative krav, støtte innovation, navnlig for SMV'er, og gøre brug af passende incitamenter, der skaber lige vilkår og lige adgang til investeringsmuligheder;

13.

beder Kommissionen om at sikre reel og effektiv håndhævelse af både nuværende og nye lovgivningsmæssige krav; mener, at håndhævelsen skal kunne fungere effektivt på tværs af grænser og sektorer, med større samarbejde mellem myndighederne og med passende hensyntagen til hver enkelt myndigheds ekspertise og relevante kompetence; mener, at Kommissionen bør sørge for en vejledende ramme for at sikre koordinering i forbindelse med eventuelle nye reguleringsmæssige krav til kunstig intelligens eller relaterede områder;

14.

opfordrer Kommissionen til at sigte efter både innovationsvenlige og forbrugervenlige lovgivningsmæssige rammer, der styrker den finansielle og institutionelle støtte til den europæiske digitale økonomi i tæt koordinering med medlemsstater og interessenter via foranstaltninger, som f.eks. består i at: investere i uddannelse, forskning og udvikling, støtte kommercielle innovationer i Europa, tilvejebringe øget og bredere adgang til letlæselige, interoperable erhvervsmæssige og offentlige data af høj kvalitet, opbygge digital infrastruktur, øge den generelle tilgængelighed af digitale færdigheder i befolkningen, fremme teknologisk lederskab for erhvervsmiljøet og skabe forholdsmæssige og harmoniserede lovgivningsmæssige rammer;

15.

er af den opfattelse, at intelligente offentlige indkøb, f.eks. via den europæiske GovTech-platform, kan spille en rolle med hensyn til at støtte den digitale udvikling i hele EU;

16.

mener, at det er nødvendigt med betydelig investeringer og samarbejde mellem den offentlige og den private sektor inden for kunstig intelligens og andre nye, centrale teknologier; glæder sig over anvendelsen af EU's finansieringsprogrammer til at støtte digitaliseringen af vores samfund og erhvervssektor, for så vidt som de er baseret på principperne om effektivitet, gennemsigtighed og inklusion; opfordrer til en koordineret gennemførelse af de forskellige fonde for at maksimere synergierne mellem programmerne; foreslår en strategisk prioritering af midlerne for at opbygge den nødvendige digitale infrastruktur; opfordrer til, at NextGenerationEU samt offentlige og private finansieringskilder øger investeringen, så den afspejler EU's ambition om at blive førende på teknologiområdet globalt set, udvikle sin forskning og viden og høste alle digitaliseringens fordele for alle i samfundet;

17.

mener, at kunstig intelligens udgør en særlig udfordring for SMV'er, og at unødvendige komplekse lovgivningsmæssige krav kan påvirke deres konkurrenceevne uforholdsmæssigt meget; mener endvidere, at omstillingen til AI-løsninger bør være til hjælp for disse virksomheder, og at ny lovgivning for anvendelse af AI ikke må skabe ubegrundede administrative byrder, idet de bringer deres konkurrenceevne på markedet i fare;

18.

opfordrer Kommissionen til at sikre bredere koordinering af investeringerne i NextGenerationEU-genopretningsplanen; opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger inden for rammerne af denne plan med det formål at støtte teknologier og infrastruktur i EU med stor effekt såsom kunstig intelligens, højtydende databehandling, kvantedatabehandling, cloudinfrastruktur, platforme, intelligente byer, 5G og fiberinfrastruktur;

19.

minder om, at SMV'erne er rygraden i Europas økonomi og har behov for særlig støtte fra EU's finansieringsprogrammer for at gennemføre den digitale omstilling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres støtte til startup-virksomheder samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved hjælp af programmet for det indre marked, digitale innovationsknudepunkter og genopretnings- og resiliensfaciliteten i deres udvikling og anvendelse af digitale teknologier med henblik på at fremme den digitale omstilling yderligere og derved gøre det muligt for dem at udvikle deres digitale potentiale og konkurrenceevne fuldt ud til gavn for vækst og beskæftigelse i Europa;

20.

bemærker, at der er en betydelig mangel på europæisk venture- og seed-kapital og på investering i private equity set i forhold til andre markeder; mener, at dette ofte resulterer i, at europæiske startup-virksomheder opskalerer på markeder i tredjelande frem for at udvide i EU; mener, at dette gør, at den bredere europæiske økonomi ikke opnår helt så mange afsmittende fordele fra venture-foretagender, som har sin oprindelse i Europa; fremhæver såvel den uforholdsmæssigt store rolle, som offentlige enheder spiller i forbindelse med den nuværende finansiering af innovation og forskning, som de betydelige forskelle i økosystemer for nystartede virksomheder og tilgængelig finansiering fra medlemsstater til medlemsstat; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå en omfattende europæisk tilgang med sigte på at udvide omfanget af kapitalkilder til teknologiinvesteringer i EU, herunder initiativer til at støtte investeringer fra erhvervsengle blandt ledere i den europæiske private sektor, såvel som på at sikre tilgængeligheden af venture- og seed-kapital for europæiske virksomheder og startup-virksomheder;

21.

understreger, at programmet for et digitalt Europa samt programmerne Horisont Europa og Connecting Europe er nødvendige for at fremme den digitale omstilling i Europa og bør modtage tilstrækkelig finansiering; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at disse programmer udrulles hurtigst muligt; minder om, at medlemsstaterne skal overholde deres forpligtelse i henhold til Europa 2020-strategien om at investere 3 % af deres BNP i forskning og udvikling;

22.

opfordrer Kommissionen til at arbejde for at positionere EU som leder inden for processen til indførelse og standardisering af nye teknologier og derved sikre, at kunstig intelligens er menneskecentreret og overholder europæiske værdier, grundlæggende rettigheder og normer; fremhæver behovet for at arbejde sammen med standardiseringsorganisationer, branchen såvel som med internationale partnere om at fastsætte globale standarder i lyset af, at teknologisk lederskab og udvikling af natur er globale; anser anvendelsen af CEN's aftale om workshopper på visse områder såsom kunstig intelligens og nye fremspirende teknologier som en måde, hvorpå effektiviteten i forbindelse med udarbejdelse af harmoniserede standarder kan øges;

23.

støtter Kommissionens mål om at øge tilgængeligheden og udvekslingen af andre data end personoplysninger for at styrke Europas økonomi; mener, at der i forbindelse med opfyldelsen af dette mål bør tages hensyn til de risici, der er forbundet med øget adgang til andre data end personoplysninger, såsom deanonymisering af data;

24.

mener, at der er behov for at skabe incitamenter til at give adgang til flere data for SMV'er, og opfordrer til, at incitamenter, der skal give SMV'er adgang til andre oplysninger end personoplysninger, som er produceret af andre private interessenter i en frivillig og gensidigt fordelagtig proces, for at overholde alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 samt den retlige ramme for immaterielle rettigheder;

25.

bemærker, at offentlige virksomheder i forbindelse med opfyldelsen af offentlige tjenesteydelser eller i forbindelse med offentlige indkøbskontrakter genererer, indsamler og behandler en betydelig mængde andre data end personoplysninger, der repræsenterer en betydelig værdi i kraft af kommerciel videreanvendelse af dataene og deres gavn for samfundet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre sådanne data mere bredt tilgængelige for videreanvendelse i almenhedens interesse med henblik på at fremme målene i direktivet om åbne data;

26.

erindrer om, at vi har behov for en dataøkonomi, som fungerer for hele EU, da den er en central katalysator af digitalisering; mener, at et højt databeskyttelsesniveau for pålidelig kunstig intelligens vil kunne hjælpe med til at øge forbrugertilliden; mener, at det er vigtigt for EU at garantere en høj grad af kontrol fra kunder og, hvor det er relevant, forbrugere over deres data og samtidig hermed at sikre de højeste standarder for beskyttelse af personoplysninger, med klare og velafbalancerede regler vedrørende immaterielle rettigheder, men mener også, at det er afgørende at bevare åbenheden over for tredjelande, og at den fri bevægelighed for andre data end personoplysninger på tværs af grænserne er vigtig;

27.

noterer sig retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder og tror, at de kan bidrage til at støtte innovationen, garantere et højt niveau for forbrugerbeskyttelse og forbedre brugernes rettigheder, tillid og sikkerhed online; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at det europæiske marked forbliver aktivt og yderst konkurrencedygtigt;

28.

påpeger, at forbrugerbeskyttelse generelt bør spille en vigtig rolle i retsakten om digitale tjenester, og er overbevist om, at stærkere gennemsigtighed og due diligence for onlinemarkedspladser vil øge produkternes sikkerhed og derfor styrke forbrugernes tillid til onlinemarkedspladser;

29.

fremhæver derfor, at det er nødvendigt med et klart ansvar for onlinemarkedspladser baseret på proportionalitetsprincippet; fremhæver, at indholdshostingplatformes ansvar for de varer, der sælges eller annonceres på dem, bør præciseres for at lukke det juridiske hul, hvor købere ikke opnår den erstatning, som de er berettiget til i henhold til loven eller aftalen om levering af varer, f.eks. fordi det ikke er muligt at identificere den primære sælger, i hvilken forbindelse der gøres opmærksom på f.eks. »kend din kunde«-forretningsprincippet;

30.

hilser den nye forbrugerdagsorden, som Kommissionen har foreslået, velkommen, og opfordrer Kommissionen til at ajourføre forbrugerbeskyttelseslovgivningen, hvor det er passende, så den tager bedre hensyn til nye teknologiers virkninger og de mulige ulemper for forbrugerne, navnlig for de mest sårbare grupper, såvel som til covid-19-pandemiens virkninger; mener, at de europæiske forbrugere bør sættes i stand til at spille en aktiv rolle i den digitale omstilling, og at forbrugernes tillid og indførelsen af digitale teknologier afhænger af, at deres rettigheder beskyttes under alle omstændigheder;

31.

minder om, at uberettiget geoblokering af onlinetjenester udgør en væsentlig hindring for det indre marked og en uretfærdig forskelsbehandling af europæiske forbrugere; noterer sig Kommissionens første kortsigtede revision af forordningen om geoblokering og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sin vurdering og til at indgå i en dialog med interessenterne under hensyntagen til den stigende efterspørgsel efter grænseoverskridende adgang til audiovisuelle tjenester med henblik på at fremme udbredelsen af kvalitetsindhold i hele EU;

32.

gentager den grundlæggende EU-ret til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger, herunder bl.a. det udtrykkelige informerede samtykke som nedfældet i den generelle forordning om databeskyttelse; påpeger, at samtykke bør være baseret på forståelige og lettilgængelige oplysninger om, hvordan personoplysningerne vil blive anvendt og behandlet, og at dette også bør respekteres, når der benyttes algoritmer;

33.

glæder sig over den nye EU-strategi for cybersikkerhed i det digitale årti, som er uundværlig for at sikre borgernes tillid og for, at borgerne fuldt ud får gavn af innovation, konnektivitet og automatisering i den digitale omstilling, samtidig med at de grundlæggende rettigheder beskyttes, og opfordrer til effektiv og hurtig gennemførelse af de beskrevne foranstaltninger;

34.

opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre den europæiske retsakt om tilgængelighed med henblik på effektivt at fjerne hindringer for borgere med handicap og sikre, at der er tilgængelige digitale tjenester til rådighed samt at de forhold, under hvilke de stilles til rådighed, er bæredygtige med sigte på at opnå et fuldt ud inkluderende og tilgængeligt digitalt indre marked, som sikrer ligebehandling og inklusion af alle mennesker med handicap; opfordrer medlemsstaterne til at udvide anvendelsesområdet for direktivet om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer udvides til også at omfatte områder, som er åbne for offentlighedens brug, navnlig i sundheds- transport-, post- eller telekommunikationssektoren (23);

Del 2: Forbedring af anvendelsen af AI for de europæiske forbrugere

35.

er af den faste overbevisning, at kunstig intelligens, hvis den udvikles i overensstemmelse med gældende lovgivning, har potentiale til at forbedre visse områder for de europæiske borgere og giver betydelige fordele og betydelig værdi for økonomien, sikkerhed og tryghed, uddannelse, sundhedspleje, transport og miljøet; mener, at sikkerhed, tryghed, inklusivitet, ikkeforskelsbehandling, tilgængelighed og retfærdighed ved AI-drevne produkter og tjenester skal sikres, navnlig for grupper af forbrugere, der anses for at være i sårbare situationer, således at ingen lades i stikken, og at fordelene ved disse produkter bør være tilgængelige i hele samfundet;

36.

anerkender, at for at vi kan drage fordel af kunstig intelligens, er Kommissionen, medlemsstaterne, den private sektor, civilsamfundet og forskersamfundet alle nødt til at samarbejde reelt for at skabe et økosystem for sikker menneskecentreret kunstig intelligens, som vil gavne hele samfundet;

37.

bemærker, at selv om kunstig intelligens rummer et godt potentiale, kan den også indebære visse store risici på grund af problemer i form af f.eks. forudindtagethed og uigennemsigtighed; mener, at disse risici kan blive en realitet alt afhængigt af den specifikke sammenhæng og de tilfælde, hvor kunstig intelligens benyttes; opfordrer til, at sporingsmekanismerne i AI-baserede systemer bliver gennemsigtige og kan revideres, hvis den skulle vise sig at have forårsaget alvorlig skade;

38.

mener, at bortset fra visse hindringer for udviklingen, vedtagelsen og den effektive regulering af digitale teknologier i EU, kan manglende forbrugertillid forsinke udbredelsen af kunstig intelligens; henleder opmærksomheden på, at borgerne ikke altid forstår de processer, hvorigennem avancerede algoritmiske systemer og systemer for kunstig intelligens træffer beslutninger;

39.

bemærker, at forbrugerne har behov for en tydelig og forudsigelig retlig ramme i tilfælde af produktfejl;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til løbende at forbedre den del af den offentlige forvaltning, der er ansvarlig for at gennemføre fremtidig lovgivning om kunstig intelligens;

41.

hilser Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens velkommen og opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles EU-lovramme for kunstig intelligens, som er centreret omkring mennesker, risikobaseret, klar og fremtidssikret; mener, at dette er nødvendigt for at føre tilsyn med automatiske beslutningsprocesser, og at dette bør supplere eksisterende lovgivning, der er relevant for kunstig intelligens, og sikre, at den står i et rimeligt forhold til risikoniveauet;

42.

understreger, at det er nødvendigt at sikre, at der i passende omfang føres menneskelig kontrol med den beslutningstagning, der sker på grundlag af algoritmer, og at der er indført passende og effektive klagemuligheder;

43.

understreger vigtigheden af at styrke forbrugernes stilling med grundlæggende uddannelse og færdigheder i relation til kunstig intelligens, hvilket vil gøre det muligt for dem at udnytte disse teknologier bedre og samtidig hermed beskytte sig selv mod eventuelle trusler;

44.

bemærker, at selv om kunstig intelligens allerede i varierende grad er underlagt den nuværende EU-lovgivning, rejser kunstig intelligens nye og fortsat uafklarede retlige spørgsmål, som påvirker forbrugerne, og anmoder derfor Kommissionen om at udstede klar vejledning vedrørende funktionen og synergien mellem eksisterende relevant lovgivning og foreslåede nye foranstaltninger for at udfylde de eksisterende juridiske tomrum og opnå en forholdsmæssig og konsekvent retlig ramme; mener, at det er vigtigt at samarbejde mellem medlemsstaterne for at styrke det digitale indre marked;

45.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre et tæt samarbejde i forbindelse med håndhævelse af lovrammen med henblik på at forhindre et fragmenteret indre marked;

46.

mener, at kunstig intelligens er en teknologi i hastig udvikling, hvilket nødvendiggør effektiv lovgivning, og ikke blot retningslinjer, og at en sådan lovgivning skal være baseret på principper og proportionalitet; mener, at kunstig intelligens i dette øjemed skal defineres bredt, således at enhver form for regulering på tværs af forskellige sektorer fortsat kan være fleksibel og tilpasningsegnet for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og i tilstrækkelig grad tage højde for de forskellige risikoniveauer i forbindelse med AI-anvendelser, der skal defineres yderligere inden for de sektorspecifikke rammer; mener, at den fremtidige regulering i tilstrækkelig grad skal afspejle, i hvilket omfang de formodede risici ved kunstig intelligens opstår i praksis i forbindelse med de forskellige former for anvendelse og udbredelse af kunstig intelligens;

47.

påpeger, at anvendelsen af selvlærende algoritmer giver virksomhederne mulighed for at få et omfattende indblik i forbrugernes personlige forhold og adfærdsmønstre; opfordrer således Kommissionen til at sikre omfattende regulering af AI-teknologier for at undgå en urimelig eller krænkende anvendelse af sådanne systemer;

48.

mener, at formålet med en lovramme for kunstig intelligens bør være at skabe et indre marked for pålidelige og sikre produkter, applikationer og tjenester, der bygger på kunstig intelligens, og at det bør være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

49.

understreger, at forbrugerne har ret til at blive tilstrækkeligt informeret på en rettidig og lettilgængelig måde om eksistensen og mulige resultater af AI-systemer og om, hvordan systemets beslutninger kan kontrolleres, anfægtes og korrigeres på meningsfuld vis;

50.

mener, at det bør være obligatorisk at oplyse, om forbrugerne interagerer med AI-systemer;

51.

mener, at forklarlighed og gennemsigtighed er afgørende for at opbygge og bevare brugernes tillid til AI-systemer; mener, at dette kræver gennemsigtige processer, at der kommunikeres åbent om AI-systemernes kapacitet og formål, og at beslutningerne kan forklares for dem, der er direkte berørt heraf;

52.

mener, at lovrammen bør støtte udviklingen af troværdige AI-systemer og bør sikre høje standarder for forbrugerbeskyttelse med henblik på at styrke forbrugernes tillid til produkter, der bygger på kunstig intelligens; mener, at der er behov for en mere gradvis fastlæggelse af risici og tilsvarende lovkrav og garantier, der tager sigte på at beskytte forbrugernes interesser; mener også, at lovrammen bør sikre gennemsigtighed og ansvarlighed og sørge for klar formidling af de relevante krav til både forbrugere og reguleringsmyndigheder samt give udviklerne og udbrederne af kunstig intelligens incitament til proaktivt at fremme troværdig kunstig intelligens;

53.

opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af oplysninger om algoritmiske systemer mellem medlemsstaternes myndigheder og til at støtte udviklingen af en fælles forståelse af algoritmiske systemer på det indre marked ved at udstede vejledninger, udtalelser og stille ekspertise til rådighed;

54.

mener, at en sådan ramme bør være baseret på en etisk og menneskecentreret tilgang, som overholder de grundlæggende rettigheder, i forhold til hele AI-produkternes design, udvikling og livscyklus baseret på overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principperne om gennemsigtighed, forklarlighed (når det er relevant), ansvarlighed og de i den generelle forordning om databeskyttelse forankrede rettigheder og forpligtelser, herunder dataminimering, formålsbegrænsning og databeskyttelse igennem design og standardindstillinger;

55.

mener, at de nye reguleringsmæssige kravs anvendelsesområde bør skaleres således, at de former for AI-applikationer, der som følge af deres specifikke kontekst vurderes at udgøre de største risici, underlægges de skrappeste reguleringsmæssige krav og kontroller, herunder muligheden for at udstede forbud mod skadelige eller diskriminerende praksisser; opfordrer Kommissionen til at udvikle en objektiv metode til at beregne risikoen for ulempe, som tillæg til det, der allerede findes i den nuværende forbrugerlovgivning; mener, at denne metode ikke bør baseres på en restriktiv, binær tilgang, der hurtigt kan blive forældet, men i stedet fokusere på konteksten, applikationen og den specifikke anvendelse af kunstig intelligens;

56.

understreger, at EU-dækkende AI-standardisering bør fremme innovation og interoperabilitet samt sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau; anerkender, at selv om der allerede findes et betydeligt antal standarder, er yderligere fremme og udvikling af fælles standarder for kunstig intelligens såsom dem, der er gældende for komponenter og hele applikationer, en nødvendighed;

57.

mener, at når først der er indført tydelige retsforskrifter og håndhævelsesmekanismer, kan der gøres overvejelser om den rolle, som et frivilligt pålideligt mærke spiller i forhold til kunstig intelligens, samtidig med at det er vigtigt at huske på, at de i algoritmiske læringssystemer iboende asymmetriske oplysninger gør mærkningsordningens rolle mere kompleks; mener, at et sådant mærke kunne forbedre gennemsigtigheden af AI-baseret teknologi; understreger, at en sådan mærkningsordning skal være forståelig for forbrugerne og beviseligt give en målbar fordel for så vidt angår forbrugernes bevidstgørelse i forhold til forskriftsmæssige AI-applikationer, således at de kan træffe et informeret valg, da ordningen i modsat fald ikke vil blive anvendt i praksis i tilstrækkeligt omfang;

58.

mener helt bestemt, at de nye reguleringsmæssige krav og vurderinger skal være både forståelige og gennemførlige, og at de bør indarbejdes i eksisterende sektorspecifikke krav, hvor det er muligt, samt de administrative byrder bør holdes på et rimeligt niveau;

59.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre brug af innovative reguleringsværktøjer såsom »reguleringsmæssige sandkasser« i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet for at udstikke en klar kurs i retning af opskalering for startup-virksomheder og små virksomheder; mener, at disse værktøjer bør bidrage til at fremme innovation, hvis de anvendes i et kontrolleret miljø; påpeger, at oprettelse af et kohærent miljø for innovativ afprøvning og validering af produkter, som er baserede på teknologier såsom kunstig intelligens, vil bidrage til, at de europæiske virksomheder kan overvinde fragmenteringen på det indre marked og udnytte vækstpotentialet i hele EU;

60.

påpeger, at den mest effektive måde at mindske skævheder på er at sikre kvaliteten af de datasæt, der anvendes til at træne AI-systemer;

61.

mener, at brugen af kunstig intelligens i en højrisikokontekst bør begrænses til specifikke formål med fuld overholdelse af den gældende lovgivning og i henhold til gennemsigtighedsforpligtelser; understreger, at det ene og alene er en tydelig og retligt sikker lovgivningsramme, der vil være afgørende for at garantere sikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse, data- og forbrugerbeskyttelse samt offentlig tillid og opbakning til, at anvendelsen af sådanne teknologier er nødvendig og af et rimeligt omfang; opfordrer Kommissionen til nøje at overveje, om der er særlige brugstilfælde, situationer eller praksisser, for hvilke der bør vedtages specifikke tekniske standarder, herunder for underliggende algoritmer; vurderer, at det er nødvendigt, at disse standarder, hvis de vedtages, regelmæssigt revideres af kompetente myndigheder og reevalueres, med tanke på hastigheden af den teknologiske udvikling;

62.

mener, at organisationers og virksomheders oprettelse af revisionsorganer for AI-produkter og -tjenester med henblik på at vurdere de potentielle fordele og potentielle skader, navnlig den potentielle sociale indvirkning, der stammer fra højrisikable og virkningsfulde AI-baserede projekter, kan være et nyttigt redskab til at hjælpe organisationer med at træffe ansvarlige beslutninger om AI-produkter og -tjenester, navnlig når de omfatter relevante interessenter;

63.

fremhæver vigtigheden af uddannelse og forskning i kunstig intelligens; understreger, at EU er nødt til at opbygge sin digitale kapacitet ved at tilskynde flere mennesker til at forfølge karrierer i IKT-relaterede sektorer, ved at uddanne flere datafagfolk inden for kunstig intelligens samt fagfolk inden for forbundne nye områder såsom investeringer i kunstig intelligens og sikkerhed i kunstig intelligens; opfordrer til betydelige investeringer i det europæiske netværk af ekspertisecentre for kunstig intelligens og til oprettelse af paneuropæiske universitets- og forskningsnetværk med fokus på kunstig intelligens; mener, at dette netværk bør bidrage til at styrke udvekslingen af viden om kunstig intelligens, støtte AI-relaterede talenter i EU og tiltrække nye talenter, fremme samarbejdet mellem innovative virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og udviklere af kunstig intelligens samt tilbyde specialiseret uddannelse og udvikling til reguleringsmyndigheder med henblik på at sikre korrekt brug af disse teknologier og beskytte de europæiske borgere mod potentielle risici og skader på deres grundlæggende rettigheder; understreger endvidere betydningen af foranstaltninger og informationskanaler for at hjælpe små og mellemstore virksomheder og startup-virksomheder med at digitalisere på en effektiv måde og opnå fremgang i relation til »industri 5.0«; anerkender, at deling og genbrug af komponenter fra AI-applikationer øger brugen og udbredelsen af AI-løsninger; fremhæver vigtigheden af grundforskning i forståelsen af grundlaget for kunstig intelligens; understreger behovet for at tillade omfattende forskning i alle AI-applikationer og -teknologier;

64.

efterlyser analyser af de menneskelige konsekvenser af den digitale kløft og konkrete tiltag til at slå bro over denne kløft; opfordrer til afbødning af negative konsekvenser via uddannelse, omskoling og opkvalificering; understreger, at der skal tages højde for kønsdimensionen i lyset af den utilstrækkelige repræsentation af kvinder i STEM-fagene og digitale virksomheder; mener, at der bør lægges særlig vægt på programmer til fremme af færdigheder i kunstig intelligens;

65.

opfordrer Kommissionen til at ajourføre de eksisterende rammer for produktsikkerhed og erstatningsansvar for at imødegå nye udfordringer knyttet til fremspirende digitale teknologier såsom kunstig intelligens; opfordrer indtrængende Kommissionen til bl.a. at ajourføre direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og direktivet om produktansvar, navnlig ved at overveje at operere med omvendt bevisbyrde med hensyn til skader, der er forårsaget af nye digitale teknologier, i klart definerede tilfælde og efter en korrekt vurdering, og tilpasse udtrykkene »produkt«, »skade« og »defekt« , således at de afspejler kompleksiteten af fremspirende teknologier, herunder produkter, hvor der er indbygget kunstig intelligens, IoT og robotteknologi, samt standalone-software og software eller opdateringer, der medfører en væsentlig ændring af produktet, og som de facto resulterer i et nyt produkt;

66.

understreger, at der bør udvikles en behørig konnektivitet til gennemførelse af kunstig intelligens samt enhver anden ny teknologi, også i områder, der har demografiske eller økonomiske udfordringer; mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til den ulige adgang til teknologi i landdistrikterne, navnlig når EU-midler anvendes til udrulning af 5G-net, for at fjerne »huller« på landkortet og for at forbedre konnektivitetsinfrastrukturer generelt; efterlyser en EU-kommunikationsstrategi, der giver EU-borgerne adgang til pålidelige oplysninger, samt oplysningskampagner vedrørende 5G;

67.

opfordrer Kommissionen til at vurdere udviklingen og anvendelsen af distributed ledger-teknologier, herunder blockchain, dvs. intelligente kontrakter, i det digitale indre marked, udstikke retningslinjer og overveje at udvikle en passende juridisk ramme for at sikre retssikkerhed for virksomheder og forbrugere, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om lovlighed, anvendelsen af intelligente kontrakter i grænseoverskridende situationer og krav om notarial bekræftelse, hvor det er relevant;

68.

opfordrer til, at de plurilaterale forhandlinger om e-handel i Verdenshandelsorganisationen (WTO) afsluttes med et afbalanceret resultat; opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere virkningen af den kildekodebestemmelse, der i øjeblikket drøftes i WTO-forhandlingerne om e-handel og EU's fremtidige lovgivning om kunstig intelligens, herunder indvirkningen på forbrugerrettigheder, og til at inddrage Europa-Parlamentet i denne vurdering; beklager, at EU-virksomheder i mangel af globale regler kan stå over for ikke-toldmæssige hindringer i forbindelse med digital handel såsom uberettiget geoblokering, datalokalisering og obligatoriske teknologioverførselskrav; bemærker, at disse hindringer er særligt udfordrende for små og mellemstore virksomheder (SMV'er); fremhæver, at globale regler om digital handel kunne øge forbrugerbeskyttelsen yderligere; går ind for, at WTO's moratorium for elektroniske overførsler gøres permanent, og understreger, at det er vigtigt at skabe klarhed om definitionen af elektroniske overførsler; opfordrer til, at WTO's aftale om informationsteknologi, dens udvidelse og WTO's referencedokument om telekommunikationstjenester gennemføres fuldt ud og i højere grad tages i anvendelse;

69.

anerkender ambitionen om at gøre EU førende på verdensplan inden for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens; opfordrer EU til at arbejde tættere med partnere, f.eks. inden for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og WTO, for at fastsætte globale standarder for kunstig intelligens med henblik på at reducere handelshindringer og fremme pålidelig kunstig intelligens i overensstemmelse med EU's værdier; støtter samarbejdet om internationale reguleringer og andre former for samarbejde mellem OECD-landene om den digitale økonomi, herunder det globale partnerskab om kunstig intelligens; opfordrer EU til at intensivere samarbejdet med FN og internationale standardiseringsorganer om dette emne; bemærker indgåelsen af den regelbaserede aftale om et regionalt, omfattende økonomisk partnerskab i Asien (RCEP), som har banet vejen for det største økonomiske integrationsprojekt i verden; mener, at EU bør fremme digitale regler, der er i overensstemmelse med demokratiske principper, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling; støtter i denne forbindelse forslaget om at oprette et handels- og teknologiråd mellem EU og USA;

70.

støtter i denne forbindelse arbejdet med en transatlantisk AI-aftale med henblik på at opbygge stærkere og bredere konsensus om principperne for etisk kunstig intelligens og forvaltning af data og inden for rammerne af disse principper at fremme innovation og deling af data med henblik på at udvikle kunstig intelligens og fremme handel og udvikling af kompatible regler og fælles standarder inden for digital handel, således at EU sikres en central rolle vedfastsættelsen af disse standarder; understreger, at en sådan transatlantisk AI-aftale også bør indeholde et kapitel om datasikkerhed og databeskyttelse for brugere og forbrugere for at sikre beskyttelsen af EU-reglerne; opfordrer Kommissionen til fortsat at samarbejde med USA, Japan og andre ligesindede partnere om at reformere WTO-reglerne om bl.a. subsidier, tvungne teknologioverførsler og statsejede virksomheder; understreger betydningen af EU's frihandelsaftaler med hensyn til at fremme EU-virksomheders, -forbrugeres og -arbejdstageres interesser og værdier i den globale digitale økonomi og ser dem som et supplement til et konkurrencedygtigt digitalt indre marked; bemærker, at samarbejdet med Det Forenede Kongerige, som spiller en vigtig rolle i den globale digitale økonomi, er særlig vigtigt;

71.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at medtage projekter til digitalisering af transportsektoren i deres genopretningsplaner; understreger behovet for at sikre stabil og tilstrækkelig finansiering til opbygningen af transport- og IKT-infrastruktur til intelligente transportsystemer (ITS), herunder en sikker implementering af 5G, udviklingen af 6G-net og fremtidige trådløse net, således at den digitaliserede transports fulde potentiale kan udfolde sig, og der samtidig kan garanteres høje standarder for transportsikkerhed; understreger i den forbindelse behovet for både at udvikle ny infrastruktur og opgradere eksisterende infrastruktur; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for sikre og modstandsdygtige transportinfrastrukturer af høj kvalitet, som letter implementeringen af opkoblede og automatiserede mobilitetstjenester; påpeger, at det er nødvendigt at fremskynde opgraderingen af den relevante transportinfrastruktur og digitale infrastruktur i det transeuropæiske transportnet (TEN-T); opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå mekanismer til at sikre dette i forbindelse med revisionen af TEN-T-forordningen og forordningen om jernbanegodstransportkorridorer;

72.

understreger det enorme potentiale hvad angår kunstig intelligens inden for transportsektoren, hvor kunstig intelligens kan skabe øget automatisering for vej-, jernbane-, vand- og lufttransport; fremhæver den rolle, som kunstig intelligens spiller med hensyn til at fremme multimodalitet og skiftet i transportformer samt udviklingen af intelligente byer, hvilket vil give alle borgere en forbedret rejseoplevelse, fordi transport, logistik og trafikstrømme bliver gjort mere effektive, sikre og miljøvenlige, således at rejsetiden forkortes, trafiktætheden mindskes, skadelige emissioner reduceres, og omkostningerne falder; understreger det enorme potentiale i de systemer, der anvender kunstig intelligens i transportsektoren, med hensyn til trafiksikkerhed og opnåelse af de mål, der er fastsat i nulvisionen; understreger, at kunstig intelligens vil bidrage til en yderligere udvikling af sømløs multimodalitet, der følger konceptet om mobilitet som en tjenesteydelse (Mobility as a Service — MaaS); opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan MaaS kan udvikles på en afbalanceret måde, navnlig i byerne;

73.

glæder sig over de resultater, der er opnået med hensyn til forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum af SESAR-fællesforetagendet, og mener, at der bør ske en intensivering af forskning og investeringer for at maksimere potentialet for kunstig intelligens i luftfartssektoren i forhold til forbrugerne gennem forbedring af luftfartsselskabernes marketing, salg, distribution og prissætning samt forbedring af groundhandling (sikkerhedstjek osv.); bemærker, at kunstig intelligens kan udvikle automatiseret navigation inden for skibstransport på lange og korte distancer og på indre vandveje og forbedre overvågningen af skibsfarten i en situation med voksende skibstrafik; opfordrer til udbredelse af kunstig intelligens og en højere grad af digitalisering i stor skala i alle europæiske havne med henblik på at opnå øget effektivitet og konkurrenceevne og fremhæver den afgørende rolle, som digitalisering, kunstig intelligens og robotteknologi vil spille i turismesektoren, hvilket vil bidrage til sektorens bæredygtighed på lang sigt; bemærker, at der er behov for passende finansiering og incitamenter til turismevirksomhederne, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, for at sætte dem i stand til at udnytte fordelene ved digitaliseringen og modernisere deres tilbud til forbrugerne; bemærker, at dette vil bidrage til at fremme EU's digitale lederskab inden for bæredygtig turisme gennem FoU, joint ventures og offentlig-private partnerskaber;

74.

minder om, at kunstig intelligens kan give anledning til partiskhed og dermed til forskellige former for forskelsbehandling på grundlag af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske træk, sprog, religion eller tro, politiske eller andre synspunkter, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering; minder i denne forbindelse om, at alles rettigheder skal beskyttes fuldt ud, og at initiativer vedrørende kunstig intelligens ikke må være diskriminerende på nogen måde; understreger, at denne form for forudindtagethed og forskelsbehandling kan opstå som følge af datasæt, som allerede er partiske, og dermed afspejle den nuværende forskelsbehandling i samfundet; understreger, at kunstig intelligens skal undgå skævheder, der fører til forbudt forskelsbehandling, og ikke må reproducere diskriminationsprocesser; understreger nødvendigheden af at tage højde for disse risici ved udformningen af AI-teknologier samt vigtigheden af at samarbejde med leverandører af AI-teknologi med henblik på at lukke de vedvarende smuthuller, der fremmer forskelsbehandling; anbefaler, at de hold, som beskæftiger sig med udformning og udvikling af kunstig intelligens, bør afspejle den diversitet, som er i samfundet;

75.

fremhæver betydningen af, at algoritmerne er gennemsigtige, sådan at de grundlæggende rettigheder beskyttes fuldt ud; understreger, at det er nødvendigt, at lovgiverne — i betragtning af de store etiske og juridiske konsekvenser — overvejer det komplekse spørgsmål om erstatningsansvar, navnlig for skader på personer og/eller ejendom, og at erstatningsansvaret i forbindelse med alle AI-applikationer altid bør ligge hos en fysisk eller juridisk person;

76.

understreger behovet for, at kunstig intelligens gøres bredt tilgængelig for de kulturelle og kreative brancher i hele Europa med henblik på at bevare lige konkurrencevilkår og fair konkurrence for alle interessenter og aktører i Europa; fremhæver AI-teknologiernes potentiale for de kulturelle og kreative brancher, lige fra bedre publikumsforvaltning, opsøgende arbejde og engagement til assisteret indholdsudvælgelse, opgradering af kulturarkiver samt assisteret faktatjek og datajournalistik; understreger behovet for at tilbyde lærings- og uddannelsesmuligheder for at sætte det europæiske samfund i stand til at få en forståelse af brugen af samt potentielle risici og muligheder i forbindelse med kunstig intelligens; gentager i denne forbindelse det synspunkt, at innovation inden for kunstig intelligens og robotteknologi skal integreres i uddannelses- og undervisningsplanerne; minder om, at der vedrørende kunstig intelligens gælder særlige erhvervsuddannelsesmæssige krav, og opfordrer til en samarbejdsorienteret tilgang på EU-plan med henblik på at styrke potentialet for kunstig intelligens inden for erhvervsuddannelse i hele Europa; understreger, at gennemførelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester (24) (AVMS) i national ret er afgørende for at opnå et ægte digitalt indre marked, der kan virke fremmende for kulturel mangfoldighed;

77.

fremhæver manglen på europæisk venturekapitalfinansiering, manglende adgang til finansiering og manglende datatilgængelighed og anerkender yderligere eksterne og interne hindringer for indførelse af AI-teknologier, navnlig for mindre modne sektorer og SMV'er; efterlyser en omfattende europæisk tilgang baseret på fremme af iværksættervirksomhed via investorvenlig lovgivning for at sikre adgang til finansiering for lovende europæiske startup-virksomheder i alle vækstfaser; efterlyser en fælles indsats for at forhindre og modvirke udvandringen af unge lovende europæiske virksomheder, som ofte ikke har tilstrækkelig finansiering, umiddelbart efter at de er kommet ind på markedet;

78.

minder om, at den nuværende EU-lovgivning ikke indeholder obligatoriske cybersikkerhedskrav for produkter og tjenester generelt; opfordrer til, at væsentlige krav medtages i udformningsfasen (indbygget sikkerhed), og også til brug af passende cybersikkerhedsstandarder og -processer både i produkternes og tjenesternes livscyklus og i alle deres forsyningskæder;

79.

påpeger, at den fjerde industrielle revolution bl.a. vil afhænge af adgangen til råstoffer såsom lithium og sjældne jordarter, og at Unionen er nødt til at mindske sin afhængighed af import af disse råvarer ved at begrænse det absolutte forbrug og gennem sin egen miljømæssigt ansvarlige minedrift og cirkulære økonomi; mener, at en mere slagkraftig politik om den cirkulære økonomi, der anvendes på digitale enheder og halvledere, samtidig kan bidrage til Unionens industrielle suverænitet og til at undgå de negative virkninger af minedrift til udvinding af råstoffer;

80.

efterlyser en klarere strategi for europæiske digitale innovationsknudepunkter med henblik på at fremme en udbredt implementering af nye teknologier i SMV'er, midcapselskaber og startup-virksomheder; understreger, at netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter bør sikre bred geografisk dækning i hele Europa, herunder i fjerntliggende områder, landdistrikter og øområder, og indlede en tværsektoriel dialog; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs og omfattende strategi til støtte for oprettelse af og vækst i startup-virksomheder med det formål at få en ny generation af europæiske digitale »enhjørninger« inden for det næste årti, og mener nvanlig. at strategien bør beskæftige sig med foranstaltninger som f.eks. skatteincitamenter til startup-virksomheder og nyligt stiftede smv'er og indførelse af et EU-startup-visum

81.

glæder sig over Kommissionens nye cloudstrategi og det europæiske cloudinitiativ;

82.

glæder sig over den positive indvirkning, som AI kunstig intelligens kan have på de europæiske arbejdsmarkeder, herunder jobskabelse, sikrere og mere inkluderende arbejdspladser, bekæmpelsen af forskelsbehandling i forbindelse med rekruttering og løn og fremme af bedre jobmatching og arbejdsgange, så længe risiciene mindskes og de lovgivningsmæssige rammer regelmæssigt opdateres, efterhånden som den digitale bølge skrider frem;

83.

opfordrer medlemsstaterne til at investere i lydhøre og inkluderende systemer af høj kvalitet inden for almen og erhvervsrettet uddannelse og livslang læring samt politikker for omskoling og opkvalificering for arbejdstagere i sektorer, der kan rammes hårdt af kunstig intelligens, herunder også landbrug og skovbrug; understreger, at der skal lægges særlig vægt på at inddrage dårligt stillede grupper i denne henseende;

84.

noterer sig kvalifikationskløften på de europæiske arbejdsmarkeder; glæder sig over Kommissionens ajourførte europæiske dagsorden for færdigheder og den nye handlingsplan for digital uddannelse (2021-2027), som vil hjælpe arbejdstagerne med at forbedre deres digitale færdigheder og blive kvalificeret til fremtidens arbejdsmarked, og som vil hjælpe med at håndtere tilpasningen og tilegnelsen af kvalifikationer og viden med hensyn til den digitale og grønne omstilling; understreger nødvendigheden af at gøre de etiske aspekter af kunstig intelligens og udviklingen af færdigheder til etiske formål til en integreret del af pensum i alle uddannelsesprogrammer for udviklere og personer, der arbejder med kunstig intelligens; minder om, at udviklere, programmører, beslutningstagere og virksomheder, der beskæftiger sig med kunstig intelligens, skal være bevidste om deres etiske ansvar; fremhæver, at adgang til de rette færdigheder og den rette viden om kunstig intelligens kan overvinde den digitale kløft i samfundet, og at AI-løsninger bør støtte integrationen på arbejdsmarkedet af sårbare grupper såsom personer med handicap eller personer, der bor i fjerntliggende områder eller landdistrikter;

85.

fremhæver, at ligestilling mellem kønnene er et centralt princip i Den Europæiske Union og bør afspejles i alle EU-politikker; opfordrer til, at kvinders grundlæggende rolle med hensyn til at nå målene i den europæiske digitale strategi anerkendes i overensstemmelse med ligestillingsmålene; minder om, at kvinders deltagelse i den digitale økonomi er afgørende for at skabe et blomstrende digitalt samfund og for at fremme EU's digitale indre marked; opfordrer Kommissionen til at sikre en fuldstændig gennemførelse af den ministerielle forpligtelseserklæring om »Women in Digital«; mener, at kunstig intelligens kan bidrage væsentligt til at overvinde kønsdiskrimination og tackle de udfordringer, som kvinder står over for, med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene, forudsat at der udvikles en passende retlig og etisk ramme, at bevidste og ubevidste fordomme elimineres, og at principperne om ligestilling mellem kønnene respekteres;

86.

understreger, at landbruget er en sektor, hvor kunstig intelligens vil spille en central rolle i løsningen af fødevareproduktions- og -forsyningsspørgsmål og -udfordringer; understreger, at IoT-teknologier og kunstig intelligens i særdeleshed udgør en betydelig mulighed for modernisering, automatisering og forbedret effektivitet og bæredygtighed i landbrugsfødevaresektoren og for lokal udvikling i landdistrikterne, idet det er muligt at øge afgrøderne og forbedre deres kvalitet; mener, at anvendelsen af digitale teknologier og kunstig intelligens samt styrket forskning og udvikling i landbrugsfødevaresektoren er nødvendig for at forbedre bæredygtigheden, effektiviteten og nøjagtigheden og styre produktiviteten; understreger potentialet i IoT inden for præcisionslandbrug, navnlig i forbindelse med at overvåge vejrforhold, jordens næringsstoffer og vandbehov samt opdage skadedyrsangreb og plantesygdomme; understreger, at overvågning gennem automatiserede og digitale værktøjer kan bidrage til at minimere landbrugets miljø- og klimamæssige fodaftryk; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge de ressourcer og investeringer, der er afsat til landbrugssektoren til disse formål, og til at tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer og udvikle værktøjer til forskning i brugen af kunstig intelligens på disse områder med henblik på at lette de berørte landbrugeres bedre udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, øge effektiviteten og produktionen og fremme oprettelsen af innovationsknudepunkter og startup-virksomheder på dette område;

87.

mener, at anvendelsen af kunstig intelligens i Unionen og den dermed forbundne brug af EU-borgernes personoplysninger bør respektere vores værdier og grundlæggende rettigheder som anerkendt i EU's charter om grundlæggende rettigheder såsom den menneskelige værdighed, databeskyttelse og sikkerhed; understreger, at kunstig intelligens, eftersom den pr. definition omfatter databehandling, skal overholde EU-lovgivningen om databeskyttelse, navnlig den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR); gentager betydningen af at give uafhængige offentlige databeskyttelsesmyndigheder de nødvendige ressourcer og den nødvendige finansiering, således at de kan overvåge og effektivt håndhæve overholdelsen af databeskyttelseslovgivningen;

88.

fremhæver, at investering i videnskab samt forskning og udvikling inden for digitale områder og kunstig intelligens og bedre adgang til venturekapital, udvikling af en stærk cybersikkerhed i forhold til kritiske infrastrukturer og elektroniske kommunikationsnetværk samt adgang til fordomsfrie data af høj kvalitet er hjørnestenene i sikring af Unionens digitale suverænitet; opfordrer Kommissionen til at undersøge de forskellige måder, hvorpå Unionen risikerer at blive afhængig af eksterne aktører; bemærker, at uklar, overdreven eller fragmenteret regulering vil hæmme fremkomsten af innovative højteknologiske enhjørninger, startup-virksomheder og SMV'er eller tilskynde dem til at udvikle deres produkter og tjenesteydelser uden for Europa;

89.

understreger, at opnåelsen af et sikkert og inklusivt europæisk gigabitsamfund er en forudsætning for, at Unionen kan lykkes med sin digitale omstilling; fremhæver den rolle, som konnektivitet, navnlig drevet af 5G- og fiberinfrastruktur, spiller med hensyn til at omdanne arbejds- og uddannelsesmetoder, forretningsmodeller og hele sektorer, bl.a. fremstillings-, transport- og sundhedsplejesektoren, navnlig i samspil med andre teknologier såsom virtualisering, cloud computing, edge computing, kunstig intelligens, network slicing og automatisering, og har potentiale til at bidrage til større produktivitet og mere innovation og bedre brugeroplevelser;

90.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde europæiske virksomheder til at begynde at udvikle og opbygge teknologikapacitet til næste generation af mobilnet; opfordrer Kommissionen til at analysere virkningen af ulige adgang til digitale teknologier og forskelle i konnektivitet mellem medlemsstaterne;

91.

bemærker, at det er afgørende at investere i højtydende databehandling (HPC) for at høste det fulde potentiale af kunstig intelligens og andre nye teknologier; opfordrer til at afhjælpe manglen på konnektivitetsinvesteringer gennem Next Generation EU samt national og privat finansiering for at kompensere for de nedskæringer i EU-investeringer i fremtidige teknologier, som blev indført i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027;

92.

opfordrer til en tilgang til cybersikkerhed, som inddrager hele samfundet; fremhæver, at nye tilgange til cybersikkerhed bør udformes på grundlag af modstandsdygtighed over for og tilpasningsevne til stresssituationer og angreb; efterlyser en holistisk tilgang til cybersikkerhed, hvor hele systemet tages i betragtning, fra systemdesign og anvendelighed til uddannelse af borgerne; understreger, at den digitale omstilling med den hurtige digitalisering af tjenester og den storstilede indførelse af forbundne enheder nødvendigvis gør vores samfund og økonomi mere sårbar over for cyberangreb; fremhæver, at fremskridt inden for kvantecomputing vil forstyrre de eksisterende krypteringsteknikker; opfordrer Kommissionen til at støtte forskning, der vil gøre det muligt for Europa at klare denne udfordring, og fremhæver behovet for en stærk og sikker end-to-end-kryptering; opfordrer Kommissionen til at undersøge brugen af blockchainbaserede cybersikkerhedsprotokoller og -applikationer for at forbedre pålideligheden og robustheden ved samt tilliden til AI-infrastrukturer; understreger behovet for at inkludere cybersikkerhedselementer i alle sektorpolitikker; understreger, at en effektiv beskyttelse vil kræve, at EU og nationale institutioner med støtte fra ENISA samarbejder om at opretholde sikkerheden, integriteten, modstandskraften og bæredygtigheden i kritiske infrastrukturer og elektroniske kommunikationsnetværk; glæder sig over Kommissionens forslag om en revision af NIS-direktivet og dens hensigt om at udvide dets anvendelsesområde og mindske forskellene i medlemsstaternes anvendelse af det, og opfordrer til en forsigtig tilgang til potentiel afhængighed af højrisikoleverandører, navnlig i forbindelse med udrulning af 5G-net;

o o

93.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) https://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=64962

(2) https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinionmobile/index.cfm/survey/getsurveydetail/instruments/special/surveyky/2228;jsessionid=0A2965AA1C68AA476CBA202BE3EE7448.cfusion07001?CFID=9498722&CFTOKEN=32cd2e310977224c-A882F889-08D5-0E55-6CDA27376F14C4BE

(3) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

(4) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.

(5) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(6) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.

(7) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

(8) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64.

(9) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(10) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 55.

(11) EUT L 60 I af 2.3.2018, s. 1.

(12) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1.

(13) EUT L 328 af 18.12.2019, s. 7.

(14) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70.

(15) EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92.

(16) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57.

(17) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0032.

(18) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0272.

(19) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0277.

(20) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0275.

(21) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0276.

(22) Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0007.

(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1), betragtning 34.

(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 69).

Top

Choose the experimental features you want to try