Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52020AE5237

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2020) 746 final)

EESC 2020/05237

EUT C 123 af 9.4.2021, p. 12–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 123/12

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet

(COM(2020) 746 final)

(2021/C 123/03)

Ordfører:

Judith VORBACH

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 27.11.2020

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

 

 

Kompetence

Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed

Vedtaget i sektionen

14.12.2020

Vedtaget på plenarforsamlingen

27.1.2021

Plenarforsamling nr.

557

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

234/1/8

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EU er blevet ramt af den dybeste recession i sin historie. Der hersker usikkerhed, og en række alvorlige risici må foregribes. Krisen som følge af pandemien vil sandsynligvis også forværre ubalancer og uligheder. På den baggrund hilser EØSU Kommissionens henstilling velkommen. EØSU er også fortaler for en økonomisk politik, der understøtter genopretningen, øger investeringerne, fører til yderligere integration af det indre marked, sikrer rimelige arbejdsvilkår og uddyber ØMU'en. EØSU bakker stærkt op om Next Generation EU-pakken og opfordrer indtrængende til, at man når til den nødvendige enighed så hurtigt som muligt.

1.2.

 Genopretningen vil kun blive en succes, hvis vores økonomi og samfund samtidig lægges om. Genskabelse af tilliden er afgørende for at stabilisere efterspørgslen. De finanspolitiske regler bør få et andet fokus, så den økonomiske styring i højere grad sigter mod at skabe velstand, de bør omfatte en gylden regel, og de bør ikke få virkning, før arbejdsløsheden er faldet betydeligt. Der bør i højere grad tages højde for krisens indvirkning på ulighed og den socioøkonomiske usikkerhed. Såvel erhvervslivets vilkår som de sociale vilkår bør forbedres. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet bør inddrages mere i klimapolitikken og de nationale genopretnings- og resiliensplaner og i effektive reformer af skattepolitikkerne for at tackle de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Bank- og kapitalmarkedsunionen skal fuldføres, og i den forbindelse skal stabilitet på de finansielle markeder prioriteres.

2.   Baggrund

Kommissionen henstiller, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på:

2.1.

 Sikring af en politisk kurs, der støtter genopretningen: finanspolitikken bør fortsat være understøttende i hele 2021. Når forholdene tillader det, bør støtten udfases på en måde, der afbøder krisens sociale og arbejdsmarkedsmæssige virkninger og sikrer en bæredygtig gæld. Den offentlige økonomistyring skal forbedres, og de offentlige udgifter målrettes mod genopretning og modstandsdygtighed.

2.2.

 Gennemførelse af reformer, der øger produktiviteten og beskæftigelsen, øger investeringerne til støtte for en genopretning, der er forenelig med en retfærdig grøn og digital omstilling. Det indre marked skal integreres yderligere. Der skal sikres aktive arbejdsmarkedspolitikker og rimelige arbejdsvilkår, og arbejdsmarkedets parter skal inddrages i den politiske beslutningsproces. De skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen, skal imødegås, aggressiv skatteplanlægning bekæmpes, og prissætning af CO2 og miljøafgifter støttes.

2.3.

 Styrkelse af de nationale institutionelle rammer: reformer, der sikrer anvendelse af EU-midler, skal fremskyndes, effektiviteten af den offentlige forvaltning styrkes, den administrative byrde for virksomhederne mindskes, og der skal etableres effektive rammer for bekæmpelse af svig, korruption og hvidvaskning af penge. Insolvensreglerne og bestemmelserne for misligholdte eksponeringer og kapitalallokering skal forbedres.

2.4.

 Sikring af makrofinansiel stabilitet: kreditkanalerne til økonomien og foranstaltninger til støtte for levedygtige virksomheder skal bevares. Der skal sikres sunde balancer i banksektoren, bl.a. ved fortsat fokus på misligholdte lån.

2.5.

 Fremskridt med at uddybe ØMU'en for at øge modstandsdygtigheden. Dette vil bidrage til euroens internationale rolle og fremme Europas økonomiske interesser på verdensplan.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

 De dystre udsigter i den økonomiske forårsprognose 2020, hvori det blev forudsat, at »EU's økonomi [vil] opleve en recession af historiske proportioner« i 2020, er blevet til virkelighed. Covid-19-krisen har medført en række chok på efterspørgsels- og udbudssiden, som forventes at indebære et fald i BNP på 7,8 % i 2020. Situationen på arbejdsmarkedet er også blevet forværret, selvom ambitiøse politiske foranstaltninger som arbejdsfordelingsordninger har betydet, at konjunkturnedgangen ikke er slået fuldt ud igennem i arbejdsløshedstallene. Vi ser dog et fald i det samlede antal arbejdstimer og en nedgang i erhvervsfrekvensen, da ikkeregistrerede arbejdstagere har forladt arbejdsmarkedet.

3.2.

 Genopretningen i 2021 forventes at blive langsommere end tidligere antaget. Der hersker en betydelig usikkerhed. EØSU understreger, at det er vigtigt at foregribe en række alvorlige risici, herunder et økonomisk dobbeltdyk, massearbejdsløshed, konkurser, ustabilitet på de finansielle markeder, deflation og de negative virkninger af usikkerhed for forbrug og investeringer. Pandemikrisen vil sandsynligvis også forværre de eksisterende problemer som f.eks. det lave investeringsniveau, voksende forskelle mellem medlemsstater og regioner, uligheder i samfundet og politiske spændinger. Dertil kommer, at udviklingen i 2021 kan give sig udslag i negative langsigtede virkninger, samtidig med at klimakrisen fortsat vil kræve omgående handling.

3.3.

 På den baggrund hilser EØSU Kommissionens pakke af henstillinger velkommen. Mange af de overvejelser, EØSU har formuleret i sin tillægsudtalelse om Den økonomiske politik i euroområdet 2020 (1), er afspejlet deri. Genopretningen vil desuden kun blive en succes, hvis vores økonomi og samfund samtidig omlægges med det mål at skabe en mere integreret og mere demokratisk Union, der er bedre udviklet i social henseende. I 2021 bliver den vigtigste opgave for beslutningstagerne inden for den økonomiske politik at skabe nogle betingelser, der fremmer en bæredygtig og inklusiv vækst. Genskabelse af tilliden er derfor altafgørende.

3.4.

 EØSU giver sin fulde støtte til den resolutte reaktion fra EU's side for at bekæmpe krisen, herunder til genopretnings- og resiliensfaciliteten. Hvis genopretningen skal blive hurtig og effektiv, er der et presserende behov for solidaritet. De europæiske virksomheder og arbejdstagere og det europæiske civilsamfund har brug for ressourcer til at komme igennem krisen. Derfor bør der ikke sættes spørgsmålstegn ved genopretningsplanen, ligesom dens gennemførelse heller ikke må forsinkes. Der bør nås til den nødvendige enighed så hurtigt som muligt.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

 EØSU glæder sig over Kommissionens henstillinger om at sikre en politisk kurs, der understøtter genopretningen. For tidlig udfasning af støtteforanstaltningerne vil mindske virkningen af EU-foranstaltningerne til bekæmpelse af krisen. Regeringerne bør kunne iværksætte de nødvendige foranstaltninger uanset deres aktuelle gældsniveau. Den bedste vej til at opnå bæredygtige offentlige finanser er at værne om en bæredygtig og inklusiv vækst. Støtte til produktivitet kan få nedbragt underskuddene hurtigere i de kommende år (2). For at undgå en tilbagevenden til de gamle finanspolitiske regler og sikre en omlægning til en mere velstandsorienteret økonomisk styring (3) opfordrer EØSU indtrængende til, at revisionsprocessen genoptages så hurtigt som muligt. Under alle omstændigheder bør ajourførte finanspolitiske regler ikke træde i kraft, før arbejdsløsheden er faldet markant.

4.2.

 EØSU glæder sig over Kommissionens henstilling om at øge det private og offentlige investeringsniveau. For at realisere genopretningen inden for kort tid, styrke konkurrenceevnen, forblive en økonomisk magt på verdensplan og sikre et socialt og bæredygtigt grundlag for de fremtidige generationers velfærd er der behov for en omgående omlægning til bæredygtige og grønne investeringer, investeringer i infrastruktur og sundhedsvæsen og/eller investeringer, der skaber høj produktivitet. Udgifter til omskoling af arbejdstagere bør også betragtes som en investering. EØSU gør opmærksom på sin anbefaling om indførelse af en »gylden regel«.

4.3.

 Pandemien øger ulighederne og den sociale udstødelse. De, der er hårdest ramt af krisen, er i mange tilfælde kvinder, migranter, personer med handicap og unge. Sandsynligheden taler for, at de, der var sårbare før krisen, rammes hårdest. Men også mange arbejdstagere med kvalitetsjob mærker risikoen for forværrede arbejdsvilkår, faldende indkomst og arbejdsløshed. EØSU opfordrer til, at bekæmpelse af ulighed gøres til en prioritet i alle de planlagte genopretningsforanstaltninger. Der bør i højere grad tages højde for krisens indvirkning på social udstødelse og på den tiltagende socioøkonomiske usikkerhed, som en stor del af befolkningen mærker. Fordelene ved genopretningen må fordeles ligeligt. Dette har også afgørende betydning for at øge tilliden og stabilisere efterspørgslen.

4.4.

 Yderligere integration af det indre marked må fortsat have allerhøjeste prioritet. Dette er bl.a. ensbetydende med gennemførelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Forbedringer af erhvervsbetingelserne og de sociale vilkår må følges ad. EØSU gør opmærksom på Kommissionens arbejdsdokument om opfyldelse af FN's mål for bæredygtig udvikling, hvori det hedder, at verdensmålene vil fastholde EU's fokus på en kurs mod bæredygtig vækst, der er forenelig med jordklodens begrænsninger, på velfærd, inklusion og lighed. Heri ligger en anerkendelse af, at økonomien skal fungere for mennesker og planeten. Initiativer for at skabe et mere socialt Europa omfatter bl.a. et forslag til et direktiv om anstændige mindstelønninger og en handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU har også vedtaget udtalelser om et europæisk rammedirektiv om minimumsindkomst (4) og europæiske minimumsstandarder for arbejdsløshedsforsikring (5).

4.5.

 Udvalget glæder sig også over Kommissionens henstillinger vedrørende arbejdsmarkedet om bl.a. fremme af retfærdige arbejdsvilkår, inddragelse af arbejdsmarkedets parter i politikudformningen og styrkelse af både dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og de kollektive forhandlinger. EØSU efterlyser højere standarder for inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i klimapolitikken. De strukturelle ændringer for at opnå en kulstoffri økonomi kunne understøttes af en social dialog mellem de berørte regioner og arbejdsmarkedsparter for at beskytte de sociale aspekter. Det bliver også vigtigt at sikre, at civilsamfundet inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af de nationale planer for genopretnings- og resiliensfaciliteten, som også forventes at blive overvåget via semesterprocessen.

4.6.

 Der er behov for effektive rammer til at bekæmpe skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning, hvidvaskning af penge og korruption. EØSU efterlyser effektive reformer af skattepolitikkerne for at tackle de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. Dette indebærer bl.a., at skattebyrden flyttes fra arbejde til beskatningsgrundlag, som er mindre skadelige for udbuddet af arbejdskraft, hvorved der tages højde for den dermed forbundne fordelingsmæssige virkning, og man undgår regressive virkninger. EØSU opfordrer endvidere til hurtig handling vedrørende afstemning med kvalificeret flertal efter de anbefalinger, udvalget har formuleret i tidligere udtalelser (6). Der bør ses nærmere på en model for effektiv mindstebeskatning af selskabsoverskud og den mulige anvendelse deraf. Endelig opfordrer EØSU til, at der gøres betydelige fremskridt med hensyn til indførelsen af nye egne indtægter sådan som skitseret i genopretningsplanen.

4.7.

 EØSU er enig med Kommissionen i, at bank- og kapitalmarkedsunionen bør fuldføres, da stabilitet på de finansielle markeder er en prioritet. Der er i dag begrænsninger for udbyttebetalingerne i banksektoren — overvejende efter sektorens eget valg. Muligheden for at forlænge disse begrænsninger og simpelt hen genindføre suspension af betalingerne i genopretningsperioden bør overvejes, når det gælder banker, som nyder godt af flere offentlige støtteforanstaltninger. Det vil mindske risikoen for ustabilitet på de finansielle markeder og kan tillige forbedre bankernes forventede afkast.

Bruxelles, den 27. januar 2021.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EUT C 10 af 11.1.2021, s. 79.

(2)  Belgiens nationalbank anslår, at engangsunderskuddet i 2020 som følge af krisen kan have en potentiel engangsvirkning på -4,6 % af BNP.

(3)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 227.

(4)  EUT C 190 af 5.6.2019, s. 1.

(5)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 32.

(6)  EUT C 353 af 18.10.2019, s. 90, og EUT C 364 af 28.10.2020, s. 29.

Top