52020AE1921

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52020AE1921 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52020AE1921

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EU's struktur- og samhørighedspolitik i indsatsen for at fremme omstillingen af økonomien på en innovativ og intelligent måde (sonderende udtalelse)

EESC 2020/01921

EUT C 429 af 11.12.2020, p. 153–158 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

11.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 429/153

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EU's struktur- og samhørighedspolitik i indsatsen for at fremme omstillingen af økonomien på en innovativ og intelligent måde

(sonderende udtalelse)

(2020/C 429/21)

Ordfører:

Gonçalo LOBO XAVIER

Høring	18.2.2020, brev fra Peter ALTMAIER, den tyske forbundsminister for økonomi og energi
Retsgrundlag	EUF-traktatens artikel 304
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	20.7.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2020
Plenarforsamling nr.	554
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	217/0/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU opfordrer Kommissionen til at betragte samhørighedspolitikken som et grundlæggende redskab til at håndtere de enorme udfordringer som følge af coronapandemien. Der er et presserende behov for at reagere hurtigt, og de økonomiske midler til at hjælpe og støtte medlemsstaterne skal fordeles i overensstemmelse med de relevante kriterier, men også med en god portion mod. Europa har mere end nogensinde før brug for en differentieret strategi som svar på en fælles udfordring.

1.2.

Følgevirkningerne af coronakrisen betyder, at der er brug for solide og klare foranstaltninger til at genopbygge Europas økonomi. Konsekvenserne for folkesundheden, de økonomiske, samfundsmæssige og politiske tiltag er svære at måle, og virkningerne vil være forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. EØSU er enigt i, at det tyske formandskabs prioriteter bør have fokus på disse nye omstændigheder, og opfordrer til, at der gøres en indsats for at beskytte beskæftigelsen og de sociale rettigheder i hele EU.

1.3.

EØSU mener, at man i forbindelse med en hvilken som helst genopretningsplan for Europa er nødt til at være bevidst om konsekvenserne af denne krise, og det gælder ikke mindst Europas afhængighed af andre økonomiske områder for så vidt angår specifikke produkter og tjenester. Det står klart, at Europa er nødt til at overveje sin handelspolitik, sætte skub i innovationen og udnytte sin strategi for intelligent specialisering med udgangspunkt i regionerne og en sektorspecifik industriel tilgang. Tidligere var samhørighedspolitikken af fundamental betydning, fordi den skabte de rette betingelser for industri, FoU og infrastruktur, så der kunne udvikles løsninger. Efter EØSU's opfattelse kræver de aktuelle behov en endnu stærkere politik for at støtte virksomhederne, så de kan flytte tilbage til Europa. Der er brug for en genindustrialisering, og det rette tidspunkt at iværksætte den på er nu.

1.4.

Efter EØSU's mening bør digitalisering af tjenester fortsat være en prioritet for alle medlemsstater. Denne krise har vist, at der er behov for enklere og mere omfattende tjenester for at støtte alle europæere, og navnlig dem der har brug for ekstra støtte. Det er tydeligt for EØSU, at medlemsstaterne har forskellige perspektiver og udfordringer i forhold til digitalisering. Den eksisterende infrastruktur er utilstrækkelig, og flere investeringer i disse områder skal være en prioritet. Medlemsstaterne bør opmuntres til at investere i bedre infrastruktur for at skabe de rette rammevilkår for nye virksomheder og nye tjenester. Finansielle instrumenter skal være kreative og enkle, så dette bliver muligt.

1.5.

EØSU er enigt i, at der stadig er behov for at investere i et fuldt bredbåndsnet for at give landdistrikterne mulighed for at udvikle moderne landbrugs- og turismeaktiviteter. Samhørighedspolitikkens instrumenter har ignoreret dette behov, eller i hvert fald har medlemsstaterne ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på eksisterende muligheder under de finansielle programmer. For at give plads til udvikling af »nye former for landbrug«, nye turismeaktiviteter og nye »industrier« bør medlemsstaternes regeringer tilskyndes til at investere i bredbåndsinfrastruktur.

1.6.

Det er EØSU's stærke overbevisning, at på grund af covid-19-pandemiens konsekvenser for samfundet og økonomien er e-handel en afgørende del af det »nye normale«. Det vil være nødvendigt at stille forskellige muligheder til rådighed for både virksomheder og forbrugere. SMV'er kan også drage fordel af denne nye tilgang, så det er nødvendigt at fordele midler fra strukturfondene på en sådan måde, at virksomhederne sættes i stand til at opdage nye markeder og nye muligheder. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvise fleksibilitet, når den beskæftiger sig med disse udfordringer, hvilket kan give virksomhederne mulighed for at »gå online« med partnerskaber og intelligente investeringer, så de kan konkurrere, ikke blot i det indre marked, men også i resten af verden. Der er helt klart brug for mere bæredygtige netværk af forsyningskæder, så virksomhederne og forbrugerne får mulighed for at interagere bedre med hinanden.

1.7.

Efter EØSU's opfattelse er der et presserende behov for at beskytte SMV'erne og deres bæredygtighed. Derfor er det nødvendigt at mobilisere de sædvanlige eksisterende EU-værktøjer såsom Den Europæiske Socialfond på en yderst kreativ, men også enkel måde. Der er ingen tvivl om, at denne krise påvirker beskæftigelsen, og det vil være vanskeligt for Europa at komme på fode igen uden en egentlig strategi for uddannelse og reintegration af arbejdstagerne på arbejdsmarkedet. Også af den grund bør beslutningsprocessen vedrørende anvendelsen af finansielle instrumenter gøre noget ved det forhold, at SMV'er stadig er nødt til at slås med en hel del bureaukrati for at få del i disse ordninger. EØSU efterlyser en indsats for at lette denne byrde, så SMV'erne kan komme længere på dette område.

1.7.1.

Det er bydende nødvendigt at sikre gunstige langsigtede kreditvilkår for SMV'er for at hjælpe dem igennem denne vanskelige periode, og vi bør anvende Samhørighedsfonden til at skabe et effektivt finansielt instrument, der reagerer hurtigt.

1.7.2.

I tråd hermed ønsker EØSU at henlede opmærksomheden på behovet for at fremme og skabe de rette betingelser for offentlige investeringer i og mekanismer for livslang læring for at give folk mulighed for at tilpasse deres færdigheder til markedets behov her og nu, men også som led i forberedelserne på at give de kommende generationer nye færdigheder.

1.8.

EØSU er også enigt i, at programmet for den grønne pagt skal støttes, og opfordrer Kommissionen til at tydeliggøre over for medlemsstaterne, hvordan de 40 mia. EUR i »Fonden for Retfærdig Omstilling« eksempelvis kan anvendes til at »dekarbonisere« økonomien. Dette er et eksempel på en god idé og et koncept, som bør fremmes blandt medlemsstaterne, men det er endnu ikke særligt klart, hvordan det skal omsættes til praksis.

1.9.

EØSU hilser REACT-programmet velkommen. Under dette program vil der blive investeret 55 mia. EUR til støtte for samhørighedspolitikken. Udvalget opfordrer imidlertid Kommissionen til at informere medlemsstaterne hurtigst muligt og skabe klarhed omkring betingelserne og kriterierne for tildeling med tanke på, at disse midler skal være fordelt inden udgangen af 2022. REACT-EU-midlerne vil blive fordelt mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med deres relative velstand og virkningerne af den nuværende krise på deres økonomier og samfund, herunder også ungdomsarbejdsløsheden. Der er dog behov for mere præcise oplysninger, hvis man skal skabe resultater. I øjeblikket er det gennemførelsen, der skal sikres — snarere end et bestemt finansieringsbeløb. Hvis beskæftigelse og merværdi er det, man ønsker at opnå, har Europa brug for et fleksibelt, hurtigt og enkelt program med enkle procedurer, som giver lettere adgang til finansiering, uafhængigt af virksomhedens størrelse, oprindelse og sektor.

1.10.

EØSU foreslår, at det sikres, at civilsamfundets organisationer høres og i vidt omfang inddrages i udformningen af regionalpolitikker, så man udnytter den reelle og relevante viden, som interessenterne sidder inde med, hvilket kan fremme gennemførelsen af strategien. Det er nu, man skal inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af politikkerne for at sikre en partnerskabstilgang, som virkelig kan gøre en forskel.

2. Generelle bemærkninger

2.1.

Det tyske formandskab for Den Europæiske Union vil finde sted under helt særlige omstændigheder, som udgør en stor udfordring for det europæiske integrationsprojekt. Mange af formandskabets mål vil måske blive revideret på grund af situationen med coronavirus, som vil påvirke menneskers, virksomheders og industriers udvikling og teste Europas modstandsdygtighed efter pandemien.

2.2.

Selvom prioriteter altid kan ændres, kan nogle centrale idéer fastholdes på trods af situationen. Digitalisering, budgetrisici og en intelligent og vækstorienteret økonomi er udfordringer, der allerede var fokus på.

2.3.

Digitaliseringen vil dele rampelyset med datapolitik, kunstig intelligens og et digitalt indre marked. Det må sikres, at det indre marked forbliver åbent. Det er en ambition, som kan relateres til debatten om Europas genopretningsplan. Det digitale indre marked vil blive videreudviklet for at forbedre Europas konkurrenceevne. EU har engageret sig i interoperabilitet, standardisering og open source-teknologi.

2.4.

Den aktuelle situation indebærer også en risiko for, at der opstår endnu større økonomiske og sociale forskelle, herunder regionale og territoriale skævheder internt i og mellem medlemsstaterne. Nye efterspørgselsmønstre og virksomhedernes evne til at rejse sig efter krisen vil påvirke regioner og områder i medlemsstaterne forskelligt på grund af deres forskellige sektorspecialisering. De dele af servicesektoren, der kræver direkte kontakt til forbrugere, forventes imidlertid at blive hårdt ramt, navnlig i form af nedsat omsætning og lavere beskæftigelse i SMV'er.

2.5. Reindustrialisering i landdistrikter

2.5.1.

De medlemsstater, der har et betydeligt finanspolitisk råderum, har råd til at yde mere generøs og langvarig støtte til virksomheder og husstande. De vil også lettere kunne absorbere større offentlige underskud og høje gældsniveauer og samtidig imødekomme det presserende behov for at sikre sundhedsydelser af høj kvalitet og varige velfærdsydelser til dem, der er hårdest ramt. Mere generelt vil medlemsstaterne være meget forskelligt stillet med hensyn til deres evne til at finansiere de investeringer, der skal til for at genstarte deres økonomier og finansiere den grønne og den digitale omstilling. Disse forskelle risikerer at fordreje konkurrencen i det indre marked og øge forskellene i levestandard.

2.6.

Jean-Claude Juncker sagde de berømte ord: »Der er ikke tilstrækkeligt med Europa i denne Union. Og der er ikke er tilstrækkeligt med Union i denne Union.« Den nuværende krise har endnu en gang gjort det klart, at når det virkelig brænder på, så er enhver sig selv nærmest. De midlertidige eksportforbud for visse medlemsstaters beskyttede varer og de grænselukninger, vi nu er vidner til, er meget nationale løsninger på en global krise. Dette bør give anledning til bekymring. Samhørighedspolitikken kan korrigere disse virkninger.

3. Samhørighedspolitikken er Europas bedste kort, når det handler om at fremme det indre marked

3.1.

Det indre marked er kernen i det europæiske integrationsprojekt. Et effektivt indre marked bør give de europæiske borgere adgang til et større udvalg af tjenester og produkter og bedre jobmuligheder. Det indre marked bør stimulere handel og konkurrence, som er afgørende for at opnå den grønne og digitale omstilling i EU. En hensigtsmæssig og afbalanceret samhørighedspolitik er afgørende for fuldførelsen af det indre marked.

3.2.

Trods de mange forskelle mellem medlemsstaterne er samhørighedspolitikken fortsat en central mekanisme til at skabe balance i udviklingen, skabe muligheder og hæve standarderne. Det er vigtigt at huske, at samhørighedspolitikken er baseret på europæisk solidaritet og har virkninger i alle medlemsstater. Det gælder både de medlemsstater, som modtager støtte, og dem, der er »nettobidragydere«.

3.3.

Det er også vigtigt at træffe særlige foranstaltninger som svar på en udfordring, der har forskellige virkninger i forskellige medlemsstater. Europa har mere end nogensinde før brug for en differentieret strategi som svar på en fælles udfordring. Medlemsstaterne vil derfor få brug for forskellige niveauer af støtte, og dette er den vigtigste fordel ved en effektiv samhørighedspolitik: intelligente og effektive tiltag imødegår forskellige virkninger som dem, der er forbundet med covid-19-krisen.

3.4.

EØSU påpeger, at en velkoordineret europæisk industripolitik er afgørende, når man tænker på såvel de aktuelle udfordringer under og efter covid-19-krisen som digitaliserings- og bæredygtighedsaspekterne.

3.4.1.

Vigtige industrier og sektorer skal identificeres og støttes, lige fra menneskelige ressourcer til forskning, med henblik på at skabe en europæisk industripolitik, der beskytter disse strategiske sektorer mod markedet og sikrer forsyningssikkerhed for vigtige produkter såsom respiratorer, masker og andre produkter under en pandemi.

3.4.2.

EU bør finansiere aktiviteter, der opfylder to kriterier, nemlig tilbageflytning af strategisk produktion for at gøre Europa uafhængigt, navnlig for så vidt angår sundhedsbeskyttelse og -indsats, og skabe kvalitetsjob, og et fokus på bæredygtige investeringer, som er socialt ansvarlige og miljøvenlige. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan ligesom store virksomheder og sociale virksomheder spille en afgørende rolle i omstruktureringen af det europæiske produktionssystem.

3.5.

SMV'er og civilsamfundsorganisationer bør stå i centrum for den opmærksomhed, der rettes mod modstandsdygtighed og genopretning. Samhørighedsprogrammerne bør omstruktureres og være meget enklere og mere effektive, så mellemstore og små virksomheder virkelig kan få gavn af dem.

3.6.

Turisme og kultur er to nøglesektorer, som er blevet hårdt ramt af pandemien. Europæiske fonde bør fokusere på at fastlægge redskaber til støtte for virksomheder, der er involveret i turisme og kultur, gennem innovation, digital omstilling og tværsektorielt samarbejde.

4. Samhørighedspolitikken og situationen efter covid-19

4.1.

De usædvanlige omstændigheder omkring covid-19-krisen er en hård prøve for samhørighedspolitikken. Mere end nogensinde før skal medlemsstaternes genopretningsplaner afspejle værdierne for territorial samhørighed såsom digitalisering, bekæmpelse af klimaforandringer og social inklusion. En systematisk og stærk genopretningsplan for Europa og alle EU's medlemsstater afhænger af denne politik, uanset hvilken størrelse og andre kendetegn et land måtte have.

4.2.

Et af de mest kritiske aspekter af genopretningsstrategien er den finansielle ramme for samhørighedspolitikken. Mere end nogensinde før har pandemien blotlagt og endda skærpet ulighederne mellem borgerne og mellem medlemsstaterne. Alle er lige udsatte for virussen, men den særlige måde, som borgere, samfund og medlemsstater håndterer den på, varierer. Den skrøbelige økonomiske situation som følge af krisen vil få dramatiske konsekvenser for bestemte lande og dele af samfundet, og det må et europæisk svar tage højde for.

4.3.

Samarbejde vil være nøglen til resultater. Det er ikke nu, man skal kritisere tidligere tiltag. Det er snarere på tide at se på den nuværende situation og fokusere på fremtiden med aftalte hovedmål, som kan nås, selv under disse kritiske omstændigheder.

4.4.

Den skade, som covid-19-krisen har gjort i forhold til det europæiske projekt og verden generelt, vil forstærke de negative følger af UK's udtræden af EU. Det kan betyde, at forskellene mellem EU-landene med hensyn til økonomisk udvikling, sociale garantier og velstandsniveauer øges, når pandemien er overstået.

4.5.

Der findes ingen enkeltstående løsning på krisen, men en hensigtsmæssig og afbalanceret samhørighedspolitik har tidligere været svaret, når man ville tackle forskelle og skabe solidaritet mellem alle medlemsstater.

4.6.

Genopretningen af Europa bør tage udgangspunkt i solidaritetsprincippet, men der er stadig behov for at rette op på tidligere tiders fejl. Medlemsstater med en uforholdsmæssig stor offentlig gæld skal hjælpes til at fremskynde en bæredygtig genopretning, men denne støtte skal kombinere stærke politikker med afbalancerede tiltag, der tager udgangspunkt i det europæiske semesters landespecifikke henstillinger. Det er på tide at udvise mod, ikke til at tænke på politiske gevinster på nationalt niveau.

4.7.

Den grønne pagt er fortsat relevant, og EØSU mener, at dens vigtigste mål er afgørende for, at man kan opnå europæisk lederskab inden for mange aspekter af den globale udfordring.

4.8.

I den forbindelse glæder EØSU sig i høj grad over og støtter fuldt ud Kommissionens forslag til planen »Next Generation EU«, herunder REACT-EU, og til det samlede EU-budget for perioden 2021-2027. Efterhånden som REACT-EU fortsætter og udvider den nye samhørighedspolitiks kriserespons og afhjælpningsforanstaltninger, anbefaler EØSU på det kraftigste, at man så vidt muligt fjerner alle administrative hindringer og byrder, både i nationale og europæiske offentlige administrationer, så indsatsen kan fokusere på at tage sig af problemerne i relation til epidemien.

4.9.

EØSU er derfor overbevist om, at REACT-EU vil mobilisere investeringer og fremskynde økonomisk støtte i de første afgørende år af genopretningen ved at pumpe yderligere ressourcer ud i realøkonomien. Fastholdelse af arbejdspladser, jobskabelse — især for unge — og investeringsstøtte til SMV'er er vigtige områder, hvortil der kræves støtte gennem yderligere finansiering fra REACT-EU.

4.10.

Investeringsprioriteterne efter covid-19 er nødt til at tage højde for de uforholdsmæssigt store konsekvenser, pandemien har haft for visse dele af befolkningen, især ældre mennesker, personer med handicap, migranter, flygtninge og romasamfundet. Det har afgørende betydning at hjælpe disse grupper på fode igen og sikre, at de ikke lades i stikken i forbindelse med genopretningen efter krisen, sådan som det var tilfældet efter Europas seneste finansielle krise.

5. Det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger

5.1.

Det europæiske semester står stadig over for en lang række udfordringer, som i lyset af den nuværende krise er blevet endnu vigtigere at tackle. Blandt de udfordringer, der skal tages op, er det manglende medejerskab af de foreslåede reformer og en langsommere gennemførelse af de landespecifikke henstillinger.

5.2.

Det er derfor vigtigt at inddrage det organiserede civilsamfund i det europæiske semester, da interessenters medejerskab af reformerne forbedrer gennemførelsen af disse og bidrager til at opnå positive resultater.

5.3.

På den baggrund vil processen for det europæiske semester få en stadig vigtigere rolle i forbindelse med overvågning og evaluering af de tiltag, der indgår i Next Generation EU-planen, og EØSU mener derfor, at de økonomiske og sociale partnere og civilsamfundet bør spille en vigtig rolle i denne proces.

5.4.

Civilsamfundspartnere, lokale aktører og foreninger skal sammen med Europa-Parlamentet inddrages i alle udgiftsbeslutninger i forbindelse med genopretningsmidlerne samt i den efterfølgende kontrol af, at pengene er blevet brugt fornuftigt i den europæiske offentligheds interesse. Obligatorisk inddragelse er afgørende for at sikre, at midlerne når frem til projekter, som vil genoprette den europæiske økonomi og hjælpe den med at komme på fode igen.

6. Effektive samhørighedspolitiske instrumenter

6.1.

Samhørighedspolitikken er en moderne, effektiv og fleksibel EU-investeringspolitik. På den ene side er den et svar på de langsigtede udfordringer gennem den flerårige programmering. På den anden side kan den være ekstremt fleksibel i krisestyringssituationer som den nuværende situation, der er en følge af covid-19-pandemien, hvor hurtige ændringer af politikkens gennemførelsessystem betyder, at støtte i størrelsesordenen 8 mia. EUR (til en start) vil blive kanaliseret ud til medlemsstaterne.

6.1.1.

Samhørighedspolitikken har en betydelig indvirkning på medlemsstaternes økonomier. BNP i EU-13 forventes at ligge omkring 3 % højere i slutningen af gennemførelsesperioden takket være den samhørighedspolitiske indsats fra 2014-2020. Samhørighedspolitikken har også en stor betydning for de mindre udviklede regioner i EU. Ved programmeringsperiodens udløb forventes BNP i nogle af de mindre udviklede regioner i Ungarn eksempelvis at være mere end 8 % højere, end det ville have været uden samhørighedspolitikken.

6.1.2.

Allerede i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise har EU-midlerne spillet en rolle som stabilisator og har sikret et højt niveau af offentlige investeringer på mange politikområder, fra store infrastrukturprojekter til finansiering af SMV'er og uddannelse af arbejdstagere og arbejdsløse.

6.1.3.

I 2021-2027 vil samhørighedspolitikken fortsætte sin støtte til alle regioner i alle medlemsstater og finansiere en bred vifte af investeringer, som vil hjælpe EU's regioner med at tackle den dobbelte omstilling i forbindelse med teknologiske ændringer og klimamål effektivt, også gennem helt nye initiativer såsom Fonden for Retfærdig Omstilling.

6.2.

Forslaget til den fremtidige samhørighedspolitik er baseret på tre nøgleprincipper:

6.2.1.

En politik for alle regioner: Tre fjerdedele af investeringerne under samhørighedspolitikken fokuserer på de mindst udviklede regioner, men der er stadig midler til regioner i en industriel omstillingsproces samt til regionerne i EU's yderste periferi. Derudover er det grænseoverskridende samarbejde blevet intensiveret, og byers, storbyområders og lokale initiativers rolle er blevet styrket med en ny prioritering af indsatsen for at bringe »Europa tættere på borgerne«. Trods den samlede reduktion i EU's budget bør ressourcerne fortsat koncentreres om de fattigste medlemsstater og regioner. I Kommissionens forslag er dette fokus endnu mere udtalt end i den nuværende periode, og de fattigste medlemsstater modtager stadig langt mere end de mere udviklede lande. Støtten kommer derhen, hvor der er størst brug for den — 62 % af ressourcerne til målene om arbejdspladser og vækst er blevet øremærket til de mindre udviklede regioner (i 2014-2020 var denne andel 52 %). Trods budgetmæssige begrænsninger har det været muligt at sikre øgede bevillinger i faste priser til de mindst udviklede regioner (+ 8 %) og overgangsregioner (+ 17 %) i forhold til 2018-priser. Dette er essensen af samhørighedspolitikken: solidaritetsprincippet omsættes til praksis.

6.2.2.

En mere moderne politik: Tre fjerdedele af investeringerne er øremærket til at forberede regionerne på den dobbelte omstilling til en digital, moderne økonomi og en klimaneutral, cirkulær økonomi — hvilket er den største udfordring, vores samfund kommer til at stå over for i de kommende 10 år. Det nødvendige fokus kommer til udtryk gennem en række foranstaltninger til forbedring af investeringernes kvalitet og virkning: for eksempel oprettelse af »grundforudsætninger«, der er skræddersyet til investeringerne, og som sikrer, at forudsætningerne for succes er til stede.

6.2.3.

En enklere og mere dynamisk politik: der er blevet foreslået 80 administrative forenklinger, som strømliner reglerne om alt lige fra udformningen af programmer til revisions- og godtgørelsesprocedurer og dermed sikrer klare og enkle regler for syv EU-fonde, som gennemføres under delt forvaltning i et fælles regelsæt. Dette fælles regelsæt vil gøre livet lettere for både programforvalterne og modtagerne og fremme synergierne indbyrdes mellem de syv fonde og i forhold til andre instrumenter i EU-budgettets værktøjskasse såsom den fælles landbrugspolitik, Horisont Europa-innovationsprogrammet, EU's instrument for læringsmobilitet (Erasmus+) og LIFE (programmet for miljø- og klimaindsatsen).

6.3.

Sammen med fortsat opbygning af administrativ kapacitet vil alt dette muliggøre en hurtigere og bedre start på de nye programmer.

6.4.

I en nøddeskal vil den nye samhørighedspolitik være mere målrettet og tilføre en merværdi på EU-plan, så det ikke kun er et spørgsmål om størrelse, men også om resultater.

6.5.

Samtidig vil der være behov for en større indsats fra lokale myndigheder i form af øget medejerskab, når der gennemføres projekter med EU-støtte. Det betyder, at niveauet for national medfinansiering vender tilbage til niveauet fra før krisen. Den faldende medfinansieringssats kan ses som en potentiel udløser af spændinger i de offentlige budgetter, men den bør også ses som en mulighed for bedre projekter og en stærkere følelse af medejerskab og medansvar. Det samme gælder det allerede nævnte styrkede tematiske fokus på centrale politiske målsætninger, der stemmer overens med europæiske prioriteter og udfordringer, som eksempelvis et intelligent og grønt Europa.

6.6.

En vigtig forudsætning for, at ovennævnte kan ske, er at Europa får gjort noget ved manglen på effektiv kommunikation om samhørighedspolitikken, som alt for ofte kendetegner projekter, der finansieres inden for rammerne af denne politik. Selv om det må anerkendes, at Kommissionen har indført forskellige kommunikationsretningslinjer, er det tydeligt for EØSU, at de langtfra er tilstrækkelige. Ofte har borgerne kun ringe eller intet kendskab til, at bestemte projekter har fundet sted, og/eller at EU rent faktisk har været med til at finansiere dem. Det resulterer i, at samhørighedspolitikken ikke værdsættes eller ikke værdsættes tilstrækkeligt.

6.7.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at gennemgå de nuværende offentliggørelsesforpligtelser og give dem en væsentlig opgradering ved at tage de moderne digitale kommunikationskanaler, som fuldt ud er indarbejdet i den digitale dagsorden, i betragtning. Bedste praksis-projekter bør i stigende grad anvendes som praktiske eksempler for at tilskynde til en stærkere og mere effektiv udnyttelse af midlerne.

6.8.

EØSU opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategisk kommunikationsplan i samarbejde med alle de berørte parter, herunder civilsamfundets organisationer, lokale aktører og offentligheden. Det er nu, mere end nogensinde før, nødvendigt for medlemsstaterne og modtagerne at sikre, at der er mere effektiv kommunikation om og lettere adgang til bedste praksis.

Bruxelles, den 18. september 2020.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Top

Choose the experimental features you want to try