Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En europæisk strategi for data

(COM(2020) 66 final)

(2020/C 429/38)

Ordfører:

Antonio GARCÍA DEL RIEGO

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 22.4.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets henvisning	18/02/2020
Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	23.7.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.9.2020
Plenarforsamling nr.	554
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	216/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om en strategi for data, som prioriterer tværsektoriel datadeling og forbedrer anvendelse og deling af samt adgang til og forvaltning af data med lovgivningsmæssige, sektorspecifikke tiltag. En ambitiøs datastrategi kan løse det kritiske behov for at styrke EU's kapacitet på dataområdet.

1.2.

EØSU støtter Kommissionens forslag om, at den overordnede udformning af EU's dataarkitektur skal styrke enkeltpersoners rettigheder vedrørende brugen af deres data, beskyttelse af og kontrol med deres data samt deres opmærksomhed på disse og styrke dem gennem »personlige dataområder« med klarere sikkerhedsforanstaltninger og forbedring af den enkeltes ret til dataportabilitet i henhold til artikel 20 i databeskyttelsesforordningen (1).

1.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til at anlægge en tydeligere strategi for at fremme sin dataramme. Den bør opbygges, så den kombinerer høje standarder for databeskyttelse, tværsektoriel og ansvarlig datadeling, klare kriterier for sektorspecifik forvaltning og datakvalitet og større kontrol af data fra enkeltpersoners side. EØSU foreslår også, at strategiens finansieringstilgang præciseres yderligere, og anbefaler metoder til at slå bro over færdighedskløften.

1.4.

EØSU mener, at udviklingen af datadrevne platforme i Europa bør afspejle de europæiske værdier, bl.a. ved at sætte fokus på enkeltpersoner. EØSU mener, at den nuværende tilgang med forbrugeren i centrum bør udvides til en menneskestyret tilgang, som integrerer en etisk dimension med hensyn til brugen af data.

1.5.

EØSU beklager, at databeskyttelsesforordningen to år efter sin ikrafttræden ikke håndhæves ordentligt, og at der stadig er uoverensstemmelser. Kommissionen bør løse disse problemer, bl.a. ved at tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at alle personer i EU kan udnytte deres rettigheder fuldt ud.

1.6.

EØSU mener, at gennemførelsen af det indre marked er en vigtig prioritet, hvis de fælles dataområder skal fungere.

1.7.

I lyset af følsomheden af de delte data fastholder EØSU, at der er behov for at garantere enkeltpersoners datasikkerhed gennem samtykke-, kontrol-, sanktions- og tilsynsmekanismer og sikre, at data anonymiseres (og ikke kan de-anonymiseres).

1.8.

EØSU anbefaler, at Kommissionen i strategien definerer den mulighed, den anbefaler med hensyn til begrebet dataejerskab. Den igangværende juridiske debat skaber lige nu usikkerhed for enkeltpersoner med hensyn til, hvilke krav de kan stille.

1.9.

EØSU støtter en stærkere dialog med civilsamfundet og minder om behovet for at give SMV'erne klarere retningslinjer om datadelingsmekanismer, idet begge aspekter vil være centrale for en bred deltagelse i dataområder.

1.10.

EØSU gentager, at et indre marked for data bør sikre, at personoplysninger ikke er underlagt samme regler som varer og tjenesteydelser, dvs. at de ikke gradvist vil blive set som andre data end personoplysninger (2).

1.11.

Kommissionen bør sikre, at lovrammen giver mulighed for lige adgang til data blandt alle virksomheder, store som små, og tager hånd om dominerende platformes markedsposition. Generelt set bør Kommissionen udarbejde et meget klarere og mere konkret forslag vedrørende kontrol og styring af dataområder, herunder hvordan interessenter udveksler data.

1.12.

EØSU understreger, at det er vigtigt at tage fat på konsekvenserne af personaliserede produkter for enkeltpersoner (såsom forskelsbehandling) og af datadeling for virksomheder. Rammerne bør respektere høje sikkerhedsstandarder og intellektuelle ejendomsrettigheder. Udledte data bør beskyttes og bør ikke være underlagt obligatorisk adgang og overførsel.

1.13.

EØSU fastholder, at der er et presserende behov for at forbedre digitale færdigheder gennem uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder ved at bygge på den digitale kompetenceramme og opfordre medlemsstaterne til at forbedre livslang læring for de mest efterspurgte færdigheder på alle uddannelsesniveauer (3). Dette vil sikre, at enkeltpersoner bliver datakyndige aktører med større bevidsthed om og kontrol over deres data, big data-applikationer og datastyring og forstår deres digitale miljø og dets risici (f.eks. personalisering) (4).

1.14.

EØSU opfordrer Kommissionen til at præcisere og styrke de kompetente myndigheders, forbrugerorganisationers og uafhængige organers rolle, som er relevant for styringen af sektorspecifikke initiativer, og til at sikre, at erhvervslivet overholder reglerne, og for at vejlede, rådgive og uddanne brugerne.

2.   Generelle bemærkninger: Den rigtige strategi for data

2.1.

EØSU er enig i Kommissionens fokus på data, som er centrale for den enkeltes liv og forretningsaktiviteter. Digitalisering og teknologiske forbedringer har øget omfanget af data, og hvor hyppigt de genereres, og gjort lagring, behandling, analyse og overførsel af data lettere. Datastyrede tjenester skaber bedre forhold for kunderne, tager hånd om deres forventninger og forbedrer eksisterende industrielle processer.

2.2.

EØSU er enig i, at datadreven innovation er en afgørende drivkraft for europæisk økonomisk vækst og konkurrenceevne, og at dens rolle begrænses af den manglende tilgængelighed af data på industrielt niveau og brugerniveau i EU. EØSU er enig i Kommissionens forslag om at løse dette og forbedre brug og deling af samt adgang til tværsektorielle data gennem fælles dataområder i nøje overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens standarder, med et fælles sæt tekniske og retlige regler og standarder og gennem supplerende foranstaltninger.

2.3.

EØSU mener, at datastrategien vil være afgørende for at støtte EU's teknologiske suverænitet og garantere sikker datadeling og -adgang, styrke EU-borgernes kontrol over deres data og udløse fordele for personer og virksomheder.

2.4.

EØSU er enig i, at en sektorspecifik tilgang er mest hensigtsmæssigt med hensyn til at målrette specifikke løsninger, som kan tackle hver enkelt sektors særlige forhold og markedsfejl og samtidig sikre de stærkeste sikkerhedsforanstaltninger for forbrugerbeskyttelse (5).

2.5.

EØSU deler Kommissionens bekymring om, at EU's evne til at udnytte og dele data er begrænset af informationssystemernes væsentlige interoperabilitetsproblemer. Covid-19-krisen har blotlagt behovet for og nytten af et fuldstændigt dataøkosystem, da data ikke er begrænset til enkelte sektorer, herunder for at udvikle løsninger til enkeltpersoners sikkerhed (f.eks. geolokalisering og sundhedsdata) og undgå siloer. På sundhedsområdet kan forskere bruge data af betydning for folkesundheden indsamlet af forskellige sektorer til at fremskynde udviklingen af lægemidler og skabe en bedre forståelse af sygdomme.

2.6.

EØSU er enig i, at datadreven innovation er begrænset af en færdighedskløft, mangel på datakyndige arbejdstagere i EU og et lavt niveau af digitale færdigheder. EØSU glæder sig over strategiens mål om at skabe »et fælles europæisk dataområde for færdigheder« og den kommende ajourføring af Kommissionens handlingsplan for digital uddannelse.

3.   Fremme af EU's dataramme: Generelle bemærkninger

Med hensyn til den videre udvikling af EU's dataramme påpeger EØSU de vigtige spørgsmål om etik. Undersøgelsen Ethics of Big Data (6), som EØSU iværksatte i 2016, tager dette spørgsmål op, under hensyntagen til en persons behov for privatliv og selvbestemmelse, fra flere vinkler: bevidsthed, kontrol, tillid, ejerskab, tilsyn og sikkerhed, digital identitet, skræddersyet virkelighed, de-anonymisering, den digitale kløft og privatliv. EØSU anbefaler, at disse anses som vejledende principper for alle politikker.

3.1.   Databeskyttelsesstandarder

3.1.1.

EØSU opfordrer Kommissionen til at understrege, at data bør forblive under enkeltpersoners egen kontrol, idet dataindsamling og -deling har konsekvenser for deres privatliv og ligestilling. Tværsektoriel databrug giver virksomhederne mulighed for at styrke og forbedre deres eksisterende processer, udnytte en mere effektiv indsigt og tilbyde forbrugerne nye personaliserede produkter og oplevelser. Især giver data på brugerniveau indsigt i iboende træk, behov og adfærd, som ikke opfanges af anonymiserede data, og har positive afsmittende virkninger, der rækker langt ud over den sektor, hvor dataene oprindeligt blev genereret. I den finansielle sektor kan tværsektoriel datadeling f.eks. forbedre risikoanalyse og forudsigelser af pengestrømme, afsløre svig og forbedre enkeltpersoners evne til at styre overdreven gældsætning samt fremme økonomisk integration og finansiel uddannelse. Personalisering kan imidlertid føre til risici for sårbare forbrugere såsom forskelsbehandling, misbrug og manipulation.

3.1.2.

Kommissionen bør tage fat på den utilstrækkelige og fragmenterede gennemførelse af databeskyttelsesforordningen, divergerende retlige fortolkninger og databeskyttelsesmyndighedernes mangel på ressourcer. Databeskyttelsesforordningen, som blev udarbejdet i 2012, var genstand for en afstemning i 2016 og blev vedtaget i 2018, er ikke egnet til den foreslåede ramme. EØSU anbefaler, at Kommissionen opdaterer databeskyttelsesforordningen på passende vis og foretager konsekvensanalyser, da den skal fungere sammen med den nye tilgang til fælles dataområder. EØSU opfordrer også Kommissionen til at tage begrænsningerne for retten til dataportabilitet i databeskyttelsesforordningen op. De blev udarbejdet, da man kun skiftede tjeneste én gang, mens data i dag genbruges mange gange og er nyttige i realtid.

3.1.3.

Selv om EØSU tror på, at de foreslåede værktøjer kan hjælpe enkeltpersoner med at træffe beslutning om, »hvad der skal ske med deres data« (7), bør Kommissionen for at mindske retsusikkerheden i strategien definere den mulighed, den anbefaler for begrebet dataejerskab for helt generelt at præcisere, hvem der ejer dataene, og f.eks. hvad de er, og hvad der sker med dem i situationer, hvor de genereres af forbrugernes IoT-husholdningsapparater.

3.1.3.1.

Der er en forskel mellem datarettigheder for enkeltpersoner og dataejerskab, og det bør gøres klart.

3.1.4.

I betragtning af at videregivelse af data for at modtage gratis tjenester er en form for betaling, opfordrer EØSU desuden Kommissionen til at anføre, hvilken tekst eller hvilke kriterier den henviser til, når den påberåber sig »offentlig interesse«, og sige, hvad formålet er på dette område. EØSU anbefaler endvidere, at Kommissionen definerer donation af data uden direkte betaling (eller »dataaltruisme«), og at den sikrer hensigtsmæssige foranstaltninger for at forhindre dataindsamlere i ikke at opfylde deres forpligtelser.

3.2.   Ansvarlige rammer for datadeling

3.2.1.

Kommissionen bør præcisere, hvordan den agter at vejlede enkeltpersoner, så de forstår, hvordan »personlige dataområder« fungerer. Uden denne bevidsthed vil enkeltpersoners ret til adgang til disse områder være meningsløs, og håndhævelsen af dette forslag vil mangle effektivitet og underminere de mål, som strategien skal fremme.

3.2.2.

EU anerkendte behovet for retten til at dele og etablerede praktiske mekanismer inden for sektorspecifikke initiativer, f.eks. for udbydere af databehandlingstjenester (forordningen om fri udveksling af oplysninger (8)) og data, der opbevares på betalingskonti (betalingstjenestedirektivet (9)). Men bortset fra nogle få særlige tilfælde har enkeltpersoner (databrugere, forbrugere og borgere) hverken færdighederne eller værktøjerne til at gøre krav på adgang til eller let og effektivt at dele deres personoplysninger og andre data end personoplysninger.

3.2.3.

For at forbedre portabiliteten med »strengere krav til grænseflader for adgang til data i realtid«, garantere personlige dataområder og sikre, at udbyderne fungerer som »neutrale mæglere« (10), gør EØSU Kommissionen opmærksom på erfaringerne med mekanismer til sikker deling såsom personlige digitale identifikationsordninger, som kan anvendes af private og offentlige organisationer og udvides til hurtigere tværsektoriel datadeling. E-identifikationsapplikationer i den finansielle sektor såsom Itsme (en mobilapplikation til identificering i forbindelse med digitale transaktioner) er eksempler på vellykket og gensidig fordelagtig brug, herunder mellem banker og mobiloperatører. De skaber betydelig værdi for virksomheder (omkostningsbesparelser, øget salg og reduceret svig og identitetstyveri), giver flere valgmuligheder, beskytter brugernes privatliv, øger forbrugernes tillid, giver enkeltpersoner stærke autentificeringsforanstaltninger og -værktøjer til at forvalte deres rettigheder og udøve kontrol og sørger for sikre, brugervenlige og tidseffektive digitale processer som onboarding.

3.2.4.

EØSU henleder Kommissionens opmærksomhed på erfaringerne med det andet betalingstjenestedirektiv (som giver tredjepartsudbydere mulighed for at benytte bankernes forbrugerdata, med forbrugernes samtykke, til at innovere) og andre eksempler på brug (såsom anvendelse af geolokaliseringsdata og transaktionsdata), der kan tjene som inspiration til en bredere datadelingsramme. Disse principper bør anvendes ligeligt på tværs af sektorer og inden for en lignende tidsramme for at garantere lige vilkår for de forskellige markedsdeltagere.

3.2.5.

EU bør med udgangspunkt i databeskyttelsesforordningen give mulighed for at dele brugerdata på tværs af sektorer og kopiere sådanne eksisterende initiativer i forskellige sektorer for at gøre det lettere at dele data sikkert til fordel for enkeltpersoner og med værdi for virksomhederne. Dette bør garantere slutbrugernes ret til at anmode om, at deres oplyste (indtastede, f.eks. navn, adresse) og observerede personoplysninger (f.eks. geolokation) overføres direkte fra én dataindehaver til en anden på en standardiseret måde ved hjælp af API'er i realtid (11). En person kan f.eks. anmode Spotify om at give Deezer adgang til de playlister, vedkommende har lyttet til. Dette vil give sikkerhed for, at databeskyttelsesforordningens privatlivsprincipper overholdes, give brugerne mulighed for at bevare fuld kontrol over processen og udnytte deres datas værdi samt gøre retten til portabilitet af personoplysninger virkelig effektiv, dynamisk, rettidig og gennemsigtig og samtidig overføre samme princip til visse andre data end personoplysninger.

3.2.6.

Både virksomheder og brugere bør være i stand til sikkert at dele deres egne data uafhængigt af, hvem der har indsamlet dem, vælge og styre, hvem de deler deres data med, og hvordan de delte data bruges.

3.2.7.

Systemet med fælles dataområder og dets funktionsmåde bør have samme kvalitetsniveau som et offentligt register, og dataudbydere bør sikre, at selve dataene har en homogen kvalitet, og at der er kontinuitet i denne infrastruktur. Disse »dataforvaltere« bør ikke skabe flaskehalse for datadeling, men forbedre den. Dette er nøglen til robust, problemfri datahåndtering og tilgængelighed af data af høj kvalitet. EØSU mener, at datakvalitet ikke er fremhævet i strategien og skal præciseres. EØSU anbefaler desuden, at der fastsættes en minimumstærskel for forpligtelser til at sikre kvaliteten af data og enkeltpersoners rettigheder for alle virksomheder uanset størrelse. Da datakvalitet kan være dyrt, og ikke alle interessenter kan få adgang til de teknologier, der kræves, bør disse tærskelværdier være realistiske for alle virksomheder, navnlig SMV'er. De kan få problemer med at opfylde sådanne kriterier på grund af begrænsede ressourcer og bør støttes, så de ikke bliver pålagt uforholdsmæssigt store omkostninger (12).

3.2.8.

Datadrevne platforme er de mest værdsatte virksomheder på grund af deres strategiske betydning inden for digitale markeder og deres oligopolitiske kontrol af specifikke datasæt. Men den begrænsede tilgængelighed af data for EU's virksomheder begrænser, i hvor høj grad de kan udnytte data til at sætte gang i innovation. Det »winner takes all«-fokus, der kendetegner de digitale markeder, betyder, at nogle få store virksomheder sidder på onlinedatastrømmenes skilleveje og har adgang til oplysninger, som ikke er tilgængelige for andre udbydere. Selv hvor dataaktiver er fordelt mere bredt, er de sjældent tilgængelige på tværs af industrielle grænser, hvilket reducerer mulighederne for tværsektoriel innovation i industrielle og andre enheder. Da det ikke kræver en platform at opbygge en datapulje, kan slutbrugere ikke kombinere og samle de data, de genererer på tværs af industrier. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at se på, hvordan den kan forbedre sin kontrol med data fra erhvervsbrugere og enkeltpersoner, der håndterer systemiske platforme (store teknologivirksomheder), som en prioritet. EØSU foreslår også at oprette en EU-støttet platform, der centraliserer og samler alle EU's offentlige data til rådighed på markedet for virksomheder, der anmoder om dette.

3.3.   Styring af dataområder

3.3.1.

EØSU foreslår følgende kriterier med hensyn til styring af sektorspecifikke dataområder. For det første bør indgreb i form af dataadgang have til formål at tackle markedssvigt, som fører til højere forbrugerpriser, mindre forbrugervalg og mindre innovation. For det andet bør dataadgang fremme udviklingen af forbrugercentreret innovation. For det tredje bør de operatører, der håndterer personoplysninger, opfylde høje datasikkerhedsstandarder. For det fjerde bør enkeltpersoner tilbydes tekniske løsninger til kontrol og styring af strømme af personoplysninger. For det femte bør enkeltpersoner have lov til at modsætte sig deling af deres personoplysninger og have adgang til at klage, når principper tilsidesættes (EØSU støtter princippet om en menneskestyret tilgang).

3.3.2.

Ikke alle data bør være åbne eller offentliggøres. Der bør gælde forskellige regler for B2B-, B2C-, B2G- og Me2B-data. Udledte data bør beskyttes, og det bør ikke være muligt at få adgang til eller overføre dem.

3.3.3.

Datadeling på tværs af dataområder vil omfatte blandede datasæt (personoplysninger og andre data end personoplysninger), f.eks. inden for sundheds- og finansområdet. Indsamling og brug af følsomme personoplysninger til overvågnings- eller lokaliseringsformål bør kræve individuelt samtykke. Beskyttelsesforanstaltninger bør sikre, at sammenlægning af datapunkter for personoplysninger (f.eks. økonomi- og helbredsoplysninger) ikke fører til fastlåsning, misbrug eller forskelsbehandling, f.eks. med hensyn til enkeltpersoners adgang til beskæftigelse.

3.3.4.

Interessenter (virksomheder og enkeltpersoner) mangler adgang til og viden om identifikations-, autentificerings- og godkendelsesmekanismer, der muliggør overførsel af data, der beskytter privatlivet, især i sundhedssektoren, hvilket hindrer datadeling. EØSU anbefaler at bruge og gennemføre et fælles sundhedsdatasæt svarende til det europæiske fælles elektroniske format (ESEF).

3.3.5.

Der bør være betingelser for tredjeparters adgang til data til FoU. Hvis forskere på sundhedsområdet og kommunale myndigheder f.eks. bruger gratis data, bør denne brug være underlagt databeskyttelsesforordningen.

3.3.6.

EØSU understreger, at ikke alle virksomheder er digitaliserede (f.eks. i traditionelle industrier og mange af Europas SMV'er), og ikke alle virksomheder kan høste værdien af data, hvilket påvirker de lige vilkår på det indre marked. Frivillig datadeling er et godt, men utilstrækkeligt værktøj til at sikre lige adgang til data. Kommissionen bør tage denne manglende balance mellem digitaliserede og ikkedigitaliserede virksomheder og mellem store og små virksomheder op. EU's SMV-strategi og den industrielle strategi er et godt sted at starte.

3.3.7.

EØSU understreger, at trods EU's fremskridt mod konvergens, er det digitale indre marked stadig langt fra homogent, og reglerne er fortsat usammenhængende. Dette gør det vanskeligt og ineffektivt for virksomheder at måle sig op mod og konkurrere med deres amerikanske og kinesiske modparter, som er styret af en enkelt lovramme og køber deres EU-rivaler ud, sådan som det er set med Skype og Booking.com. EU's grundlæggere af nystartede virksomheder flytter i sidste ende til USA eller mere forretningsvenlige markeder for at udnytte større fællesmarkeder og bedre venturekapital. For at være effektiv skal en fælles infrastruktur, der støtter dataområder, også afspejle det indre markeds flersprogede karakter (13).

3.4.   Finansiering

3.4.1.

Strategien foreslår 4-6 mia. EUR i finansiering, og både EU's medlemsstater og industrien forventes at bidrage hertil. Kommissionen bør præcisere, hvordan den agter at mobilisere finansiering, og fastsætte klare kriterier for at sikre og garantere en retfærdig fordeling.

3.4.2.

For at sikre tilstrækkelige private investeringer og fortsættelse af de eksisterende tjenester, som leveres til mange virksomheder i EU, mener EØSU, at det er vigtigt at bevare de udenlandske udbyderes deltagelse i projektet (i overensstemmelse med EU-reglerne). Offentlig finansiering såsom gennem Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa er også vigtig. Men EU's budget vil blive underlagt budgetmæssig prioritering i lyset af genopretningen og er desuden blevet reduceret i forhold til Kommissionens første forslag, som blev fremsat i maj. Ikke mindst skal det påpeges, at mens den samlede tildeling af midler til Europas centrale strategiske digitale kapacitet er steget sammenlignet med tidligere flerårige finansielle rammer, er budgettet for programmet for et digitalt Europa blevet reduceret fra 8,2 mia. EUR til 6,76 mia. EUR.

3.5.   Bro over færdighedskløften

3.5.1.

Den økonomiske krise kan føre til ændringer i hierarkiet over jobs, som anses for nyttige for samfundet, men vil sandsynligvis ikke reducere behovet for tekniske færdigheder. Automatisering kan medføre omdefinering af job og opgaver (fordi de kræver flere bløde færdigheder) og i stedet for massearbejdsløshed føre til masseomfordeling af arbejdspladser (14).

3.5.2.

For job inden for big data lader følgende færdigheder til at være de mest efterspurgte (15): analytiske færdigheder, datavisualisering, kendskab til virksomhedsdomæner og big data-værktøjer, programmering, problemløsning, Structured Query Language (SQL), datamining, kendskab til teknologier, offentlige og hybride clouds og praktisk erfaring. Nogle af disse færdigheder kan læres i skolen, mens andre skal tilegnes og udvikles gennem hele livet i en »livslang og livsbred« tilgang via kontinuerlig, ikkeformel og uformel læring (16).

3.5.3.

For at udnytte denne mulighed opfordrer EØSU Kommissionen, idet uddannelse fortsat er en national kompetence, til at tilskynde medlemsstaterne til at vedtage stærkere politikker til fremme af digitale kundskaber, tage hånd om kløften inden for digitale færdigheder og dens koncentration for at tackle uligheder i hele EU og reducere tab af knowhow.

3.5.4.

EU bør omtænke uddannelsesprogrammerne i dybden. Alt for ofte integreres STEM-fagene (17) ikke tilstrækkeligt i læreplanerne på tværs af uddannelsesniveauer. Dette påvirker især kvinder, hvilket Kommissionen undlader at fremhæve på trods af formandens anbefalinger om ligestilling mellem kønnene (18). På dette område mener EØSU, at den digitale kompetenceramme for borgere (19) er et nyttigt værktøj, som i højere grad skal fremmes og gennemføres. Vi opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til proaktivt at lancere og fremskynde initiativer inden for denne ramme.

3.5.5.

EØSU foreslår Kommissionen at styrke forbrugerorganisationernes rolle, hvilket er relevant for at udbyde brugeruddannelse og uafhængig rådgivning om de værktøjer, enkeltpersoner kan bruge (f.eks. hvordan man får oplysninger om brug og deling af data, hvem der har deres data, hvordan man appellerer og fremsætter en klage). For at øge de digitale færdigheder kan initiativer som Finlands onlinekursus om kunstig intelligens, »Elements of AI« (nu tilgængelig for alle, gratis og på alle EU-sprog) udvides til forskellige uddannelsesmoduler.

---

(1)  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-european-strategy-data-19feb2020_en.pdf, s. 20.

(2)  EUT C 14 af 15.1 2020, s. 122.

(3)  Se fodnote 2.

(4)  Selv om de bliver mere og mere bevidste om deres rettigheder, er det fortsat vanskeligt for dem at finde ud af, hvordan deres data anvendes og deles på tværs af organisationer: 81 % af europæerne føler, at de ikke har nogen eller kun delvis kontrol over dem. Se Eurobarometer (juni 2019), https://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/survey/getsurveydetail/instruments/special/surveyky/2222.

(5)  Se https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-europe-moment-repair-prepare-next-generation.pdf (s. 9 og 10).

(6)  Se EØSU's undersøgelse The ethics of Big Data: Balancing economic benefits and ethical questions of Big Data in the EU policy context (2017).

(7)  Redskaber som »værktøjer til administration af samtykke, applikationer til forvaltning af personlige oplysninger, herunder fuldt decentraliserede løsninger« er de rette instrumenter. https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-european-strategy-data-19feb2020_en.pdf, s. 10.

(8)  Forordningen om fri udveksling af data: https://ec.europa.eu/knowledge4policy/publication/regulation-free-flow-non-personal-data_en.

(9)  Det andet betalingstjenestedirektiv: https://ec.europa.eu/info/law/payment-services-psd-2-directive-eu-2015-2366_en.

(10)  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-european-strategy-data-19feb2020_en.pdf, s. 20.

(11)  EUT C 62 af 15.2 2019, s. 238.

(12)  Se fodnote 11.

(13)  EUT C 75 af 10.3 2017, s. 119.

(14)  For hvert mistet job i fremtiden som følge af digitaliseringen kan der skabes 3,7 nye job. Se https://www.agoria.be/en/Agoria-Without-a-suitable-policy-there-will-be-584-000-unfilled-vacancies-in-2030, https://newsroom.ibm.com/2019-10-30-MIT-IBM-Watson-AI-Lab-Releases-Groundbreaking-Research-on-AI-and-the-Future-of-Work; EØSU's udtalelse TEN/705, se side 77 i denne EUT: EUT C 13 af 15.1.2016, s. 161.

(15)  Utkarsh Singh, Top 10 In-Demand Big Data Skills To Land »Big« Data Jobs in 2020 (upGrad blog, 24. december 2019), https://www.upgrad.com/blog/big-data-skills/.

(16)  Se fodnote 2.

(17)  Naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik.

(18)  EØSU's udtalelse TEN/705, se side 77 i denne EUT.

(19)  EU's videnskabelige knudepunkt, DigComp: Digital Competence Framework for Citizens (Kommissionen), https://ec.europa.eu/jrc/en/digcomp.