Resumé

Konsekvensanalyse af forordningerne om krav til miljøvenligt design og energimærkning af køle/fryseapparater og ophævelse af forordning (EF) nr. 643/2009 1 og (EU) nr. 1060/2010 2  

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Køle/fryseapparater er stadig et af de apparater i husholdningerne, der forbruger mest el (efter elektriske vandvarmere og belysning, men før TV-apparater, elektriske ovne, vaskemaskiner, opvaskemaskiner osv.).

Det blev vurderet, at elforbruget for køle/fryseapparater til husholdningsbrug i et scenarie med uændret praksis ville falde til 57 TWh/år i 2030 sammenlignet med 86 TWh/år i 2015.

Det er dog muligt, at disse besparelser ikke nås pga.:

(1)forældede krav til energimærkning og energieffektivitet.

Andre problemer med de gældende forordninger omfatter:

(2)manglen på krav, der er knyttet til den cirkulære økonomi

(3)smuthuller og krav, der ikke er helt egnede for så vidt angår visse teknologier.

Hvilke resultater forventes der af initiativet?

Ajourførte krav til energieffektivitet og et ajourført energimærke vil forbedre EU-industriens konkurrenceevne og kommunikationen til forbrugerne om effektive produkter.

Fastsættelse af krav, der bidrager til målene for den cirkulære økonomi, vil betyde, at forbrugerne sparer penge, og fremme genanvendelighed.

Et skærpet anvendelsesområde vil lukke mulige smuthuller og sikre en teknologineutral tilgang, som vil skabe lige vilkår for industrien og fremme overholdelse og håndhævelse.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? 

Det er tydeligt, at det skaber merværdi at fastsætte minimumskrav til energieffektivitetsniveauet på EU-plan og at have et energimærke på EU-plan.

Hvis ikke der var fastsat harmoniserede krav på EU-plan, kunne det give medlemsstaterne et incitament til at fastsætte nationale, produktspecifikke minimumskrav til energieffektivitet inden for rammerne af deres nationale miljø- og energipolitik. Dette ville lægge hindringer i vejen for produkternes frie bevægelighed. Inden foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design og energimærkning blev indført på EU-plan, var dette faktisk tilfældet for mange produkter.

De gældende krav til miljøvenligt design af køle/fryseapparater til husholdningsbrug giver ikke længere omkostningseffektive energibesparelser, og det eksisterende energimærke giver ikke længere forbrugerne mulighed for på effektiv vis at skelne mellem apparaterne på markedet. En ajourføring af kravene til miljøvenligt design og af energimærket på EU-plan vil give slutbrugerne en garanti for, at de køber et energieffektivt produkt, og sikrer, at de får de samme oplysninger, uanset i hvilken medlemsstat de køber deres produkt. Dette bliver mere og mere relevant, efterhånden som onlinehandlen vokser. Når miljøvenligt design og energimærkning reguleres på EU-plan, resulterer det i, at energieffektive produkter markedsføres i alle medlemsstater, hvilket skaber et større marked og dermed større incitamenter til, at industrien udvikler denne type produkter.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? 

Der er overvejet fire politiske løsningsmodeller:

1.Uændret praksis: De gældende forordninger om miljøvenligt design og energimærkning af køle/fryseapparater samt alle andre relevante politikker og foranstaltninger på EU-plan vil fortsat gælde.

2.Lavest mulige livscyklusomkostninger (LML-scenarie): Den foretrukne løsning:

·energieffektivitetsgrænser på LML-niveau

·et energimærke reskaleret til en skala fra A til G

·målemetoder og krav baseret på den seneste teststandard

·beregningsmetoder og krav baseret på nye parametre

·krav til forbedring af mulighederne for at reparere apparaterne

·krav til forbedring af mulighederne for at genanvende apparaterne

·foranstaltninger til forebyggelse af madspild. 

3.Ambitiøst scenarie: Samme som løsning 2, men med energieffektivitetsgrænser, der er 25 % højere end LML-scenariet.

4.Mildt scenarie: Samme som løsning 2, men med energieffektivitetsgrænser, der er 20 % lavere end LML-scenariet.

Hvem støtter hvilken løsning? 

Det arbejdsdokument, der blev rundsendt til Konsultationsforummet, omhandlede et LML-scenarie med en mere ambitiøs tidsplan. På baggrund af de modtagne bemærkninger stod det klart, at denne løsning ville være for ambitiøs, og den blev derfor droppet. De interesserede parter fremsatte bemærkninger til denne droppede løsning og til de løsninger, der er præsenteret i konsekvensanalysen.

Nogle medlemsstater og den største brancheorganisation for denne produktgruppe mente, at kombinationen af minimumskrav til energieffektivitet og tidsplanen for den droppede løsning var for ambitiøs. De fleste interesserede parter bad om at få udsat anvendelsesdatoen i stedet for at sænke ambitionsniveauet for energieffektivitetskravene.

Industrien argumenterede for det milde scenarie, men kunne godt gå med til LML-scenariet.

Miljøorganisationerne ville have mere ambitiøse effektivitetsniveauer. Hvad angår tidsplanen var de fleste enige i, at der bør være tilstrækkelig tid til, at producenterne kan gennemføre nye test af apparaterne i henhold til de nye standarder og parametre. Derudover ønskede de flere krav, der er knyttet til den cirkulære økonomi.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Inden 2030 vil løsning 2 (LML-scenariet) have bidraget med følgende:

·energibesparelser på 9,6 TWh/år og en reduktion af drivhusgasemissionerne på 3,1 mio. ton CO2-ækvivalent/år, dvs. 0,66 % af EU's 2030-mål for besparelser i det endelige energiforbrug og 0,25 % af EU's 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissionerne

·besparelser i de årlige slutbrugerudgifter på 2,8 mia. EUR og ekstra virksomhedsindtægter på 0,44 mia. EUR om året

·tilpasning til den teknologiske udvikling og de globale minimumskrav til energieffektivitet i andre økonomier

·forbedring af EU-industriens konkurrenceevne og førerposition som producenter af varer af høj kvalitet

·beskyttelse af SMV'er, der opererer på nichemarkeder. 

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)? 

Den administrative byrde forventes at koste følgende:

·Leverandører: En engangsydelse på 3 300 000 EUR samt 90 000 EUR årligt.

·Forhandlere: En engangsydelse på 600 000 EUR.

·EU: En engangsydelse på 90 000 EUR samt 42 000 EUR årligt.

·Medlemsstaterne: 330 000 årligt.

Disse omkostninger afspejler konsekvenserne af den nye rammeforordning om energimærkning. Der forventes ikke at påløbe yderligere omkostninger i forbindelse med miljøvenligt design.

Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

SMV-producenter af køle/fryseapparater, der ligger inden for anvendelsesområdet, findes kun på nichemarkeder såsom minibarer (støjsvage apparater) eller specialbyggede vinkøleskabe, der kun fremstilles i et eksemplar eller i små serier til restauranter, barer eller connoisseurs, normalt udstyret med glasdør. Deres markedsandel på disse markeder ligger måske på 30-40 %.

Med henblik på at beskytte SMV-job og begrænse konsekvenserne for SMV'erne indeholder alle løsningerne mildere krav til vinkøleskabe og støjsvage apparater. For så vidt angår vinkøleskabe og støjsvage apparater med glasdøre foreslås der endda endnu mildere krav.

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?

Nationale budgetter og myndigheder vil ikke blive påvirket mere end beskrevet ovenfor.

Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?

Ja, det forventes, at den foretrukne løsning vil have positiv indvirkning på konkurrenceevnen og på innovationen i EU.

Revisionen af forordningen om energimærkning af køle/fryseapparater til husholdningsbrug forventes at understøtte innovation og understøtte markedsomstillingen, sådan som det er set tidligere. Den er således i overensstemmelse med de nuværende markedstendenser, som peger mod højere energieffektivitet og høj energimærkning som stærk kommerciel drivkraft.

Udviklingen af innovative energieffektivitetsteknologier til konkurrencedygtige priser vil øge de europæiske producenters konkurrenceevne. Dette er vigtigt, fordi de asiatiske producenter øger deres globale markedsandel meget hurtigt. For disse producenter er produkternes pris et større salgsargument end kvaliteten.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

Forslaget vil indeholde en klausul om revision fem år efter vedtagelsen.