52019IP0082

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52019IP0082 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52019IP0082

Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2019 om gennemførelse af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig brug af pesticider (2017/2284(INI))

EUT C 449 af 23.12.2020, p. 59–70 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

23.12.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 449/59

P8_TA(2019)0082

Bæredygtig brug af pesticider

Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2019 om gennemførelse af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig brug af pesticider (2017/2284(INI))

(2020/C 449/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (forordningen om maksimalgrænseværdier) (3),

—	der henviser til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (5),

—	der henviser til den evaluering af gennemførelsen af forordningen og dens relevante bilag på europæisk plan, som Europa-Parlamentets Forskningstjeneste offentliggjorde i april 2018,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (6),

—

der henviser til Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (8),

—	der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper og vilde dyr (habitatdirektivet) (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) (10),

—	der henviser til Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (11),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (12),

—	der henviser til Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (13),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2006/42/EF for så vidt angår pesticidudbringningsmaskiner (14),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken (15),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (COM(2018)0392),

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen »Agriculture and Sustainable Water Management in the EU« (SWD(2017)0153),

—	der henviser til meddelelse af 12. juli 2006 fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider (COM(2006)0373) — (SEC(2006)0894 — SEC(2006)0895) — (SEC(2006)0914) (16),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om styrkelse af innovation og økonomisk udvikling i fremtidens europæiske landbrugsdrift (17),

—	der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om teknologiske løsninger for et bæredygtigt landbrug i EU (18),

—	der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse (19),

—

der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (20),

—	der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om fremtidsudsigter og problemer inden for biavlen i EU (21),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (22),

—	der henviser til den igangværende europæiske vurdering af gennemførelsen af direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider og den rapport, der blev offentliggjort af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) den 15. oktober 2018,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (23),

—	der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (COM(2017)0109),

—	der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning fra 2014 med titlen »Integration af EU's vandpolitiske mål i den fælles landbrugspolitik: en delvis succes«,

—	der henviser til Kommissionens rapport af 10. oktober 2017 om medlemsstaternes nationale handlingsplaner og om status for gennemførelsen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider (COM(2017)0587),

—	der henviser til oversigtsrapporten fra oktober 2017 fra Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE) om gennemførelsen af medlemsstaternes foranstaltninger til bæredygtig anvendelse af pesticider i henhold til direktiv 2009/128/EF (24),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen »Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid — En europæisk indsats for bæredygtighed« (COM(2016)0739),

—	der henviser til det syvende miljøhandlingsprogram (25),

—	der henviser til FN-rapporten fra 2017 fra den særlige rapportør om retten til fødevarer, der blev udarbejdet i henhold til FN's Menneskerettighedsråds resolutioner 6/2, 31/10 og 32/8 (26),

—	der henviser til gennemførelsesplanen for at øge tilgængeligheden af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og fremskynde integreret skadedyrsbekæmpelse i medlemsstaterne, som er udarbejdet af ekspertgruppen vedrørende bæredygtig plantebeskyttelse og blev vedtaget af Rådet den 28. juni 2016 (27),

—	der henviser til det franske Senats resolution af 19. maj 2017 om begrænsning af anvendelsen af pesticider i Den Europæiske Union (28),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider (29),

—	der henviser til den videnskabelige undersøgelse af flyvende insekters biomasse, der blev offentliggjort den 18. oktober 2017 (30),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til den afgørelse, der blev truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0045/2019),

der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider (i det følgende benævnt »direktivet«) omfatter en række foranstaltninger med henblik på at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider i EU ved at reducere risici ved og indvirkninger fra pesticidanvendelse på menneskers sundhed og miljøet og fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) og af alternative plantebeskyttelsesmetoder eller -teknikker såsom ikke-kemiske alternativer og plantebeskyttelsesmidler med lav risiko (PPP'er) som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2009 for at mindske afhængigheden af pesticider og beskytte menneskers og dyrs sundhed og miljøet;

der henviser til, at direktivet er et værdifuldt redskab til at sikre, at miljøet, økosystemerne og menneskers og dyrs sundhed er godt beskyttet mod farlige stoffer i pesticider, samtidig med at der tilvejebringes bæredygtige og økologiske løsninger for en større og mere varieret værktøjskasse med henblik på at fjerne og forebygge udbyttetab, der forårsages af skadegørere, sygdomme, ukrudt og invasive fremmede arter og for at bekæmpe opbygning af resistens over for patogener; der henviser til, at en fuldstændig og omfattende gennemførelse af direktivet er en forudsætning for at opnå en høj grad af beskyttelse og gennemførelse af en overgang til et bæredygtigt landbrug, produktion af sikre og sunde fødevarer samt et ugiftigt miljø, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed;

der henviser til, at integreret bekæmpelse af skadegørere kan bidrage til at forebygge tab af høstudbytte forårsaget af skadegørere, men at den primære hensigt dermed er at gøre det muligt for brugere af pesticider at skifte til praksisser og produkter med den lavest mulige risiko for menneskers sundhed og miljøet således som beskrevet i direktivets artikel 14; bemærker, at mange undersøgelser under alle omstændigheder viser, at anvendelsen af pesticider kan mindskes betydeligt uden negative virkninger for høstudbyttet;

der henviser til, at direktivet skal sammenholdes med de to andre dele af lovgivningen, som dækker et pesticids fulde livscyklus fra markedsføring (forordning (EF) nr. 1107/2009) til fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (forordning (EF) nr. 396/2005); der henviser til, at det er således umuligt at nå direktivets mål om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet mod risici ved anvendelsen af pesticider uden fuldt ud at gennemføre og håndhæve hele »pesticidpakken«;

der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at reducere risiciene ved og virkningerne af pesticidanvendelse for menneskers sundhed og miljøet bør tage hånd om problemet med forfalskede og ulovlige pesticider samt det bekymrende problem med importerede landbrugsprodukter, der er behandlet med kemikalier, som enten er forbudte eller underlagt restriktioner i EU;

der henviser til, at Kommissionens og medlemsstaternes nuværende praksis for godkendelse af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler ikke er forenelig med målsætningerne i og formålet med direktivet; der henviser til, at den nuværende praksis forhindrer opnåelse af det højest mulige beskyttelsesniveau og overgangen til en bæredygtig landbrugssektor og et ugiftigt miljø;

der henviser til, at den foreliggende dokumentation tydeligt viser, at gennemførelsen af direktivet ikke er tilstrækkeligt tilpasset til EU's relaterede politikker inden for pesticider, landbrug og bæredygtig udvikling, navnlig, men ikke udelukkende til den fælles landbrugspolitik og forordningen om plantebeskyttelsesmidler; der henviser til, at direktivet sammen med relaterede foranstaltninger på EU-plan har et stort potentiale til at øge værdien af og tilføre værdi til de nationale bestræbelser og foranstaltninger i landbrugssektoren og styrke beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed;

der henviser til, at de nuværende rammebestemmelser, herunder datakrav, blev udformet med henblik på vurdering og håndtering af kemiske PPP'er og dermed er uhensigtsmæssige med hensyn til biologiske lavrisikoaktivstoffer og -midler; der endvidere henviser til, at denne uhensigtsmæssige ramme forsinker markedsføringen af biologiske PPP'er med lav risiko betragteligt, hvilket ofte afskrækker ansøgere; der henviser til, at dette lægger hindringer i vejen for innovation og svækker konkurrenceevnen for EU's landbrug; der henviser til, at dette også medfører, at over 60 aktive stoffer, som Kommissionen har udpeget som stoffer som kandidater til substitution, ikke er blevet erstattet, fordi der mangler sikre alternativer, herunder biologiske lavrisikoaktivstoffer;

der henviser til, at der ikke er adgang til PPP'er med lav risiko, herunder biologiske midler; der henviser til, at kun 13 ud af de næsten 500 stoffer, der findes på EU's marked, er godkendt som lavrisikoaktivstoffer, hvoraf 12 af disse er biologiske stoffer; der henviser til, at den utilstrækkelige gennemførelse af direktivet reelt har skabt uensartede konkurrencevilkår i Europa med divergerende nationale praksisser, der hæmmer den optimale anvendelse af bæredygtige alternativer på markedet; der henviser til, at denne situation har gjort det vanskeligt for alternative lavrisikoprodukter og ikke-kemiske produkter i tilstrækkeligt omfang at komme ind på EU-markedet, hvilket mindsker deres tiltrækningskraft for landbrugere, som på kort sigt i stedet vælger mere omkostningseffektive alternativer; der henviser til, at det manglende udbud af PPP'er med lav risiko, herunder biologiske midler, står i vejen for udviklingen og gennemførelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM);

J.	der henviser til, at økologisk landbrug spiller en vigtig rolle som et system med et lavt forbrug af pesticider og bør fremmes yderligere;

der henviser til, at der er stigende beviser på et vedvarende massivt fald i insektbestanden i Europa, som er knyttet til det nuværende pesticidforbrug; der henviser til, at den observerede kraftige tilbagegang i mængden af insekter har negative konsekvenser for hele økosystemet og den biologiske diversitet, men også for landbrugssektoren og dens fremtidige økonomiske sundhed og resultater;

der henviser til, at Europa i øjeblikket står ved en skillevej, som vil være afgørende for landbrugssektorens fremtid og Unionens muligheder for at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider, navnlig gennem reformen af den fælles landbrugspolitik; der henviser til, at reformen af den fælles landbrugspolitik giver et væsentligt potentiale til at styrke effektiviseringen og harmoniseringen af politikker samt gennemførelsen af direktivet og til at fremme overgangen til en mere miljømæssigt bæredygtig landbrugspraksis;

M.	der henviser til, at anvendelsen af traditionelle PPP'er i stigende grad er genstand for offentlig debat på grund af de potentielle risici, de udgør for menneskers og dyrs sundhed og miljøet;

N.	der henviser til, at det er vigtigt at fremme udviklingen af alternative procedurer eller teknikker for at mindske afhængigheden af traditionelle pesticider, og at imødegå den stigende resistens over for traditionelle PPP'er;

der henviser til, at forordning (EF) nr. 1107/2009 pålægger Rådet at sikre, at det lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (31), indeholder principperne om IPM, herunder god plantebeskyttelsespraksis og ikke-kemiske metoder til plantebeskyttelse, bekæmpelse af skadegørere og afgrødestyring;

P.	der henviser til, at IPM-gennemførelsen i henhold til direktivet er obligatorisk i EU; der endvidere henviser til, at medlemsstaterne og de lokale myndigheder bør lægge mere vægt på en bæredygtig anvendelse af pesticider, herunder alternative plantebeskyttelsesmidler med lav risiko;

Q.	der henviser til, at »bæredygtig anvendelse« af pesticider ikke kan opnås uden at tage højde for menneskers eksponering for kombinationer af aktive stoffer og disses kumulative og eventuelle aggregerede og synergistiske virkninger på menneskers sundhed;

De vigtigste konklusioner

minder om de specifikke målsætninger i den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider, herunder minimering af farer og risici for sundheden og miljøet i forbindelse med anvendelsen af pesticider, forbedret kontrol med anvendelsen og distributionen af pesticider, reduktion af koncentrationerne af farlige aktivstoffer, bl.a. ved at substituere de farligste stoffer med sikrere (herunder ikke-kemiske) alternativer, tilskyndelse til begrænset pesticidanvendelse eller pesticidfri dyrkning og indførelse af et gennemskueligt system for rapportering og overvågning af fremskridtene hen imod opfyldelsen af strategiens mål, herunder udvikling af passende indikatorer;

mener, at det er afgørende at evaluere gennemførelsen af direktivet i sammenhæng med EU's overordnede politik for pesticider, herunder bestemmelserne i forordningen om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, forordning (EU) nr. 528/2012 (biocidforordningen) (32), forordningen om maksimalgrænseværdier for pesticidrester og forordning (EF) nr. 178/2002 (forordningen om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen) (33);

beklager, at til trods for de generelle fremskridt, der er opnået, er medlemsstaternes gennemførelse utilstrækkelig til at opfylde direktivets hovedmål og frigøre dets fulde potentiale for at mindske de samlede risici, der er forbundet med anvendelsen af pesticider, og samtidig også mindske afhængigheden af pesticider, fremme overgangen til økologisk bæredygtige og sikre plantebeskyttelsesteknikker og opnå de presserende miljø- og sundhedsmæssige forbedringer, som direktivet var specifikt udformet til; beklager, at der har været en forsinkelse på tre år med hensyn til Kommissionens forelæggelse af gennemførelsesrapporten om direktivet;

understreger, at gennemførelsen af direktivet skal være omfattende og dække alle de nødvendige aspekter, og at en delvis gennemførelse, dvs. af visse elementer, men ikke alle, er utilstrækkelig til at gennemføre direktivets overordnede mål om at opnå en bæredygtig anvendelse af pesticider; understreger, at gennemførelsen af IPM-praksis såsom ikke-kemiske alternativer til pesticider og PPP'er med lav risiko spiller en særlig vigtig rolle i bestræbelserne på at nå dette mål;

bemærker, at Kommissionens statusrapport fra 2017 afdækker store mangler i medlemsstaternes nationale handlingsplaner; mener, at det tyder på, at visse lande ikke er lige så engagerede i at beskytte miljøet og sundheden som andre, hvilket risikerer at skabe illoyal konkurrence og undergrave det indre marked; forbeholder sig ret til at forelægge tilfælde, hvor medlemsstater ikke overholder lovgivningen, for kommissæren med ansvar for konkurrence;

udtrykker bekymring over, at ca. 80 % af medlemsstaternes nationale handlingsplaner ikke indeholder specifikke oplysninger om, hvordan man kvantificerer opfyldelsen af mange af målsætningerne og målene, navnlig med hensyn til mål for IPM og vandbeskyttelsesforanstaltninger understreger, at dette i høj grad komplicerer processen med at måle medlemsstaternes fremskridt med at opfylde direktivets hovedmål og formål;

er bekymret over, at de nationale handlingsplaner er inkonsistente hvad angår opstillingen af kvantitative mål, målsætninger, foranstaltninger og tidsplaner for de forskellige indsatsområder, hvilket gør det umuligt at vurdere de fremskridt, der er gjort; beklager, at kun fem nationale handlingsplaner indeholdt målbare mål på et højt niveau, hvoraf de fire er rettet mod nedbringelse af risiko og kun én mod nedbringelse af anvendelse; beklager, at kun 11 medlemsstater til dato har udarbejdet en revideret national handlingsplan, selv om fristen for revisionen var i slutningen af 2017;

beklager, at der i mange medlemsstater ikke er en tilstrækkelig forpligtelse til IPM-praksis, som er baseret på dens otte principper med en prioritering af ikke-kemiske alternativer til pesticider; beklager, at en af de vigtigste udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af IPM, som er en hjørnesten i direktivet, lader til at være den nuværende mangel på passende kontrolinstrumenter og -metoder til at vurdere overholdelsen i medlemsstaterne samt klare regler og vejledning; understreger, at en omfattende gennemførelse af IPM er en af de centrale foranstaltninger til at mindske afhængigheden af pesticidanvendelse i bæredygtigt landbrug, som er miljøvenligt, økonomisk levedygtigt og socialt ansvarligt, og som bidrager til Europas fødevaresikkerhed, samtidig med at biodiversiteten og menneskers og dyrs sundhed styrkes, at økonomien i landdistrikterne styrkes, og at omkostningerne for landbrugerne nedbringes ved at lette markedsudbredelsen af ikke-kemiske alternativer og PPP'er med lav risiko i de forskellige europæiske områder; understreger, at der er behov for yderligere finansielle incitamenter og uddannelsesmæssige foranstaltninger til at styrke udbredelsen af IPM-praksis på individuelle bedrifter;

mener, at IPM udgør et værdifuldt redskab for landbrugere i deres bestræbelser på at bekæmpe skadegørere og sygdomme og sikre et fornuftigt udbytte; bemærker, at en øget anvendelse af en integreret bekæmpelse af skadegørere tjener det dobbelte formål at styrke beskyttelsen af miljøet og biodiversiteten og at reducere omkostningerne for landbrugere i forbindelse med overgangen til bæredygtige alternativer og mindskelsen af anvendelsen af traditionelle pesticider; bemærker, at der er brug for en større indsats for at fremme anvendelsen af IPM via forskning og medlemsstaternes rådgivningsorganer; minder om, at IPM kan spille en vigtig rolle for at reducere mængden af anvendte pesticider og antallet heraf;

10.

bemærker, at biologisk bekæmpelse — i forbindelse med IPM-værktøjskassen — indebærer fremme eller indførelse af nyttige rovdyrarter, der har skadedyr som bytte og dermed regulerer skadedyrsbestandene og holder dem i ave; understreger derfor, at det er vigtigt at foretrække bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder frem for kemiske pesticider, hvis de yder en tilfredsstillende beskyttelse mod skadedyr; understreger desuden, at det er vigtigt at anvende kemiske pesticider på en selektiv og målrettet måde, da de nyttige skadedyrsbekæmpende rovdyr ellers risikerer at blive udryddet, hvorved afgrøderne bliver mere udsatte for fremtidige angreb;

11.

er bekymret over, at der kun er gjort meget få fremskridt med hensyn til at fremme og tilskynde til innovation, udvikling og udbredelse af lavrisiko-alternativer og ikke-kemiske alternativer til traditionelle pesticider; bemærker, at blot en håndfuld nationale handlingsplaner indeholder incitamenter til registrering af sådanne alternative produkter og metoder; understreger, at anvendelser af mindre betydning er særligt sårbare på grund af knapheden på relevante aktivstoffer;

12.

understreger, at bæredygtig og ansvarlig anvendelse af pesticider er en forudsætning for godkendelse af PPP'er;

13.

beklager det manglende udbud af lavrisikoaktivstoffer og PPP'er, der hovedsagelig skyldes den langvarige evaluerings-, godkendelses- og registreringsproces, der delvis skyldes, at den kortere godkendelsesfrist på 120 dage for sådanne tilfælde sjældent overholdes på medlemsstatsniveau; understreger, at den nuværende situation ikke er i overensstemmelse med principperne om at fremme og gennemføre IPM, og understreger betydningen af tilgængeligheden af lavrisikopesticider, tilstrækkelig forskning og udveksling af bedste praksis i og mellem medlemsstaterne for fuldt ud at udnytte potentialet af IPM; mener, at en hurtigere godkendelsesproces vil fremme industriel forskning i udvikling af nye aktive ingredienser med lav risiko, herunder innovative lavrisikostoffer, og dermed sikre, at landbrugerne har adgang til tilstrækkelige plantebeskyttelsesmidler, således at de hurtigere kan omstille sig til bæredygtige PPP'er og gøre IPM mere effektiv;

14.

minder om, at øget pesticidresistens skaber øget brug og afhængighed; bemærker, at øget anvendelse og afhængighed af pesticider øger omkostningerne for landbrugerne, både gennem høje produktionsomkostninger og som følge af tab af udbytte på grund af udpining af jorden og forringet jordkvalitet;

15.

bemærker, at et øget udbud af PPP'er med lav risiko på markedet ville mindske risikoen for resistens over for aktive ingredienser samt almindeligt udbredte PPP'ers konsekvenser for ikkemålarter;

16.

bemærker i denne forbindelse, at resistens over for pesticidaktive stoffer er biologisk uundgåelig i hurtigt reproducerende skadedyr og sygdomme og er et stigende problem; fremhæver derfor, at bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder skal foretrækkes for kemiske metoder, hvis de yder en tilfredsstillende beskyttelse mod skadedyr; minder om, at kemiske pesticider bør anvendes selektivt og målrettet; understreger, at disse nyttige skadedyrsbekæmpende rovdyr ellers risikerer at blive udryddet, hvorved afgrøderne bliver mere udsatte for fremtidige angreb;

17.

bemærker desuden, at der bedst opnås en nedbringelse af mængden af pesticider ved systemiske ændringer, der mindsker sandsynligheden for angreb fra skadegørere, fremmer strukturel og biologisk mangfoldighed frem for monokulturer og vedvarende afgrøder og reducerer skadegøreres resistens over for aktive stoffer; fremhæver således behovet for at fokusere på, finansiere og integrere agroøkologiske metoder, der gør hele landbrugssystemet mere modstandsdygtigt over for skadegørere;

18.

understreger, at den fælles landbrugspolitik i sin nuværende form ikke i tilstrækkelig grad tilskynder til og tilskynder til reduktion af bedrifternes afhængighed af pesticider og af anvendelsen af økologiske produktionsteknikker; mener, at der kræves specifikke politikinstrumenter i den fælles landbrugspolitik efter 2020 for at hjælpe med at ændre landbrugernes adfærd hvad angår anvendelsen af pesticider;

19.

beklager, at Kommissionens forslag til en ny fælles landbrugspolitik efter 2020 ikke tager højde for princippet om IPM i de lovgivningsbestemte forvaltningskrav som omhandlet i bilag III til dette forslag; fremhæver, at den manglende forbindelse mellem direktivet og den nye model for den fælles landbrugspolitik effektivt vil forhindre, at afhængigheden af pesticider mindskes;

20.

bemærker, at de fleste medlemsstater anvender nationale risikoindikatorer til enten helt eller delvist at vurdere de skadelige virkninger af anvendelsen af pesticider; minder om, at medlemsstaterne til trods for den udtrykkelige forpligtelse, der er fastsat i artikel 15 i direktivet, endnu ikke er blevet enige om de harmoniserede risikoindikatorer i hele EU, hvilket gør det så godt som umuligt at sammenligne de fremskridt, der er gjort i de forskellige medlemsstater og i hele Unionen; glæder sig over, at Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 25. januar 2019 vedtog harmoniserede risikoindikatorer;

21.

understreger den grundlæggende betydning af biodiversitet og robuste økosystemer, navnlig i forbindelse med bier og andre bestøvende insekter, som er afgørende for at sikre en sund og bæredygtig landbrugssektor; understreger, at beskyttelsen af biodiversitet ikke udelukkende er et spørgsmål om at beskytte miljøet, men er også et middel til at sikre Europas bæredygtige fødevaresikkerhed i fremtiden;

22.

er dybt bekymret over det fortsatte og potentielt uopretteligt tab af den biologiske mangfoldighed i Europa og over den alarmerende tilbagegang i antallet af vingede insekter, herunder bestøvere, hvilket fremgår af resultaterne af den videnskabelige undersøgelse af flyvende insekters biomasse fra oktober 2017 (34), som viser, at bestanden af flyvende insekter i 63 naturbeskyttelsesområder i Tyskland er faldet med mere end 75 % på 27 år; understreger endvidere det betydelige fald i bestanden af almindelige fuglearter i hele Europa, muligvis som skyldes den reducerede insektbestand; bemærker desuden de utilsigtede virkninger af pesticider for jord og jordorganismer (35) og andre ikkemålarter; mener, at pesticider er en af de vigtigste faktorer, der er årsag til tilbagegangen i insekter, fuglearter på landet og andre ikkemålarter, og understreger endvidere nødvendigheden af, at Europa går over til en mere bæredygtig anvendelse af pesticider og øger antallet af ikke-kemiske alternativer og PPP'er med lav risiko for landbrugerne;

23.

understreger, at pesticider baseret på neonicotinoider spiller en særlig rolle i den foruroligende nedgang i bibestandene i hele Europa, som det fremgår af en række internationale undersøgelser, der har dannet grundlag for andragender fra borgere, som har samlet flere hundrede tusinde underskrifter i Europa;

24.

anerkender, at nationale handlingsplaner og IPM er afgørende for at mindske anvendelsen af pesticider betydeligt med det formål at forhindre et uopretteligt tab af den biologiske mangfoldighed og samtidig så vidt muligt fremme agroøkologiske foranstaltninger og økologisk landbrug;

25.

understreger endvidere, at udviklingen af bæredygtige landbrugsmæssige valgmuligheder er nødvendig for at mindske klimaændringernes indvirkning på fødevaresikkerheden;

26.

udtrykker særlig bekymring over den fortsatte anvendelse af pesticider med aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske eller har hormonforstyrrende egenskaber, og som er skadelige for mennesker eller dyr; understreger, at anvendelsen af sådanne pesticider ikke er forenelig med direktivets mål og formål;

27.

understreger, at vandmiljøet er særlig følsomt over for pesticider; glæder sig over, at nogle medlemsstater har truffet en række foranstaltninger for at beskytte det mod anvendelsen af pesticider; beklager imidlertid, at de fleste medlemsstater ikke har fastsat kvantitative mål og tidsplaner for foranstaltninger til at beskytte vandmiljøet mod pesticider, og at de medlemsstater, der har gjort det, ikke har specificeret, hvordan opfyldelsen af mål eller målsætninger ville blive målt; mener, at overvågningen af de pesticider, der i øjeblikket anvendes i vandmiljøet, bør forbedres;

28.

bemærker, at landbrug er en af de primære kilder, der er årsag til, at vandområder ikke opfylder kravene til god kemisk tilstand, fordi det medfører forurening med pesticider; fremhæver, at forebyggelse af pesticider, der trænger ind i ferskvandssystemer, er mere omkostningseffektiv end teknologier til fjernelse af pesticider, og at medlemsstaterne i denne forbindelse skal indføre passende incitamenter for landbrugerne; erkender i denne forbindelse også betydningen af gennemførelsen af vandrammedirektivet for forbedring af vandkvaliteten; glæder sig over udviklingen i medlemsstaternes måde at håndtere prioriterede stoffer på, hvilket har ført til, at der er færre vandområder, der ikke opfylder kravene til stoffer som f.eks. cadmium, bly og nikkel samt pesticider;

29.

beklager, at forringelsen af vandressourcer i stadig stigende grad har ført til, at leverandører af drikkevand har måttet behandle vandet yderligere med henblik på at sikre, at drikkevandet opfylder grænserne for pesticider som fastlagt i Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand, hvor omkostningerne er blevet dækket af forbrugerne, ikke forurenerne;

30.

understreger, at nogle pesticider er anerkendt internationalt som persistente organiske miljøgifte, da de kan spredes over store områder, og er persistente i miljøet, kan biomagnificeres i hele fødekæden og bioakkumuleres i økosystemer og har en betydelig negativ indvirkning på menneskers sundhed;

31.

glæder sig over, at der er oprettet uddannelses- og certificeringsordninger vedrørende anvendelsen af PPP'er, men beklager, at uddannelsesforpligtelserne i nogle medlemsstater ikke er opfyldt for alle de krævede emner, der er opført i bilag I; fremhæver betydningen af uddannelse af brugerne for at sikre bæredygtig og sikker brug af PPP'er; mener, at det ville være hensigtsmæssigt at skelne mellem professionelle og ikkeprofessionelle brugere, eftersom de ikke er underlagt samme forpligtelser; understreger, at professionelle og ikkeprofessionelle brugere af PPP'er bør modtage relevant uddannelse;

32.

bemærker potentialet i brug af intelligent teknologi og præcisionslandbrug som midler til en bedre forvaltning af PPP'er og i at forhindre udbredelsen heraf i områder, hvor der ikke er behov for det, f.eks. ved hjælp af drone- eller GPS-præcisionsteknologi; understreger desuden, at anvendelsen af sådanne løsninger kunne forbedres i medlemsstaterne, hvis de blev integreret bedre i kurser og certificeringsordninger for brugere af pesticider i de nationale handlingsplaner;

33.

understreger, at PPP'er ikke kun anvendes i landbruget, men også i forbindelse med ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse i områder, der anvendes af offentligheden eller af sårbare grupper som defineret i direktivets artikel 12a, herunder offentlige parker og jernbaner; der henviser til, at anvendelsen af PPP'er i sådanne områder er uhensigtsmæssig; glæder sig over, at flere medlemsstater og adskillige regionale og lokale forvaltninger har taget skridt for at begrænse og forbyde anvendelsen af pesticider i områder, der benyttes af offentligheden eller af sårbare grupper; bemærker dog, at der mangler målbare mål i størstedelen af medlemsstaterne;

34.

udtrykker bekymring over, at mange medlemsstater ikke har fortolket kravet i artikel 12a korrekt, idet de har fortolket det som udelukkende omfattende anvendelse uden for landbrugsområdet, mens sårbare grupper såsom dem, der fremgår af forordning (EF) nr. 1107/2009, omfatter beboere, som over længere tid er stærkt eksponeret for pesticider; bemærker endvidere, at Kommissionen har bekræftet, at der ikke er nogen juridisk grund til at udelukke landbrugsmæssig anvendelse fra bestemmelserne i artikel 12;

35.

bemærker medlemsstaternes fortsatte støtte til økologisk landbrug som et system med et lavt forbrug af pesticider; glæder sig over, at antallet af økologiske landbrug er fortsat med stige i EU, men bemærker, at udviklingen stadig varierer betydeligt mellem medlemsstaterne;

36.

bemærker, at økologiske landbrugere lider økonomiske tab, når deres jord og økologiske produkter forurenes af anvendelsen af pesticider på tilstødende bedrifter, f.eks. via aerosolspredning og overførsel af persistente aktive stoffer i miljøet; påpeger, at økologiske landbrugere på grund af handlinger, der ligger uden for deres kontrol, kan blive tvunget til at sælge deres produkter som traditionelle produkter og derved mister deres prisgevinst eller måske endda deres certificering;

37.

bemærker, at selv om medlemsstaterne generelt har systemer til indsamling af oplysninger om akut pesticidforgiftning, er der tvivl om nøjagtigheden af dataene og brugen heraf; understreger, at der i vid udstrækning ikke er blevet udbredt systemer til indsamling af sådanne oplysninger om kronisk forgiftning;

38.

fremhæver, at EFSA's seneste rapport om pesticidrester i fødevarer viste, at 97,2 % af prøverne over hele Europa lå inden for de retlige grænser i henhold til EU-lovgivningen, hvilket vidner om et særdeles konsekvent og sikkert fødevareproduktionssystem;

Henstillinger

39.

opfordrer medlemsstaterne til at fuldføre gennemførelsen af direktivet uden yderligere forsinkelse;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle relevante interessenter, herunder offentligheden, inddrages i alle interessentaktiviteter vedrørende pesticider således som foreskrevet i direktiv 2003/35/EF og i Århuskonventionen;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at indtage en proaktiv rolle i forbindelse med den praktiske gennemførelse af direktivet med henblik på at identificere mangler og specifikke områder, der kræver særlig opmærksomhed med hensyn til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, og ikke at begrænse sig til de sædvanlige nationale gennemførelses- og kontrolmekanismer;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at EU skal handle omgående med henblik på en overgang til en mere bæredygtig anvendelse af pesticider, og at det primære ansvar for gennemførelsen af en sådan praksis ligger hos medlemsstaterne; understreger, at hurtig handling er afgørende;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at tilslutte sig de fastsatte frister for gennemførelse af reviderede nationale handlingsplaner; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har indleveret reviderede nationale handlingsplaner, til at gøre det uden yderligere forsinkelse, og denne gang med klare kvantitative mål og en målbar overordnet målsætning om en umiddelbar og langsigtet reduktion af risiciene ved og virkningerne af anvendelsen af pesticider, herunder klart definerede årlige reduktionsmål, og med særlig vægt på de mulige følger for bestøvere og fremme og anvendelsen af bæredygtige ikke-kemiske alternativer og PPP'er med lav risiko i overensstemmelse med IPM-principperne;

44.

opfordrer Kommissionen til at foreslå et ambitiøst EU-dækkende bindende mål for mindsket anvendelse af pesticider;

45.

opfordrer Kommissionen til at videreudvikle vejledningen om alle IPM-principper og gennemførelsen heraf; anmoder i den henseende Kommissionen om at udarbejde retningslinjer for fastsættelsen af kriterier for måling og vurdering af gennemførelsen af IPM i medlemsstaterne;

46.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremme pesticider med lav risiko og til at prioritere ikke-kemiske valgmuligheder og metoder, som forårsager mindst mulig risiko for skade på sundheden og det naturlige miljø og samtidig sikre en effektiv og målrettet beskyttelse af afgrøder; understreger, at for at dette skal lykkes, skal de økonomiske incitamenter for landbrugere med henblik på at vælge sådanne muligheder styrkes;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på fremme af udvikling, forskning, registrering og markedsføring af alternativer med lav risiko og biologiske alternativer, herunder ved at forbedre finansieringsmulighederne inden for rammerne af Horisont Europa og den flerårige finansielle ramme 2021-2027; minder om betydningen af at foretrække bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder frem for kemiske pesticider, hvis de yder en tilfredsstillende beskyttelse mod skadedyr; minder om betydningen af merværdien af økologisk bæredygtige og sikre plantebeskyttelsesteknikker;

48.

opfordrer Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at opfylde sit tilsagn i henhold til det 7. miljøhandlingsprogram om at fremlægge en EU-strategi for et ugiftigt miljø, som fremmer innovation og udviklingen af bæredygtige substitutter, herunder ikke-kemiske løsninger; forventer, at Kommissionen tager særlig højde for pesticiders negative indvirkning på menneskers sundhed og miljøet i denne strategi;

49.

opfordrer til, at der sættes mere fokus på risikobegrænsning, eftersom omfattende anvendelse af lavrisikostoffer kan være mere skadelig end begrænset anvendelse af stoffer med høj risiko;

50.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre sammenhæng mellem direktivet og dets gennemførelse med dertil hørende EU-lovgivning og -politikker, navnlig bestemmelserne i den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1107/2009, og navnlig at integrere IPM-principper som lovkrav i henhold til den fælles landbrugspolitik i henhold til direktivets artikel 14;

51.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at begrænse antallet af undtagelser vedrørende væsentlige anvendelser i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og ajourføre de relevante vejledninger for at sikre, at risikovurderingen af pesticider afspejler den reelle eksponering og de reelle forhold og tager hensyn til alle mulige indvirkninger på sundheden og miljøet;

52.

henstiller, at medlemsstaterne gives mulighed for at anvende IPM som en del af de grønne foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik;

53.

glæder sig over, at Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder for nylig vedtog harmoniserede risikoindikatorer, og opfordrer medlemsstaterne til at gå videre med vedtagelsen og indførelsen af harmoniserede risikoindikatorer som senest foreslået af Kommissionen med henblik på en korrekt overvågning af virkningen af pesticidreduktionen;

54.

opfordrer Kommissionen til at oprette et fuldt funktionsdygtigt og gennemsigtigt system til regelmæssig indsamling af statistiske data om anvendelse af pesticider, virkninger af erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig eksponering over for pesticider for menneskers og dyrs sundhed og forekomst af pesticidrester i miljøet, navnlig i jord og vand;

55.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskningsprogrammer, der sigter mod at bestemme konsekvenserne af anvendelsen af pesticider på menneskers sundhed, under hensyntagen til hele rækken af toksikologiske og langsigtede virkninger, herunder immunotoksicitet, hormonforstyrrende virkninger og neuroudviklingstoksicitet, og med fokus på konsekvenserne af prænatal eksponering for pesticider på børns sundhed;

56.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at vælge en risikobaseret tilgang til forvaltning og anvendelse af almindeligt anvendte PPP'er, som er understøttet af uafhængig, peerevalueret videnskabelig dokumentation;

57.

opfordrer Kommissionen til inden udløbet af sit nuværende mandat at fremlægge et specifikt lovgivningsforslag om ændring af forordning (EF) nr. 1107/2009, ud over den generelle revision under REFIT-initiativet, med henblik på at tilføje en definition og en særskilt kategori for »naturligt forekommende stoffer« og »naturidentiske stoffer«, for hvilke kriteriet er tilstedeværelsen af og eksponeringen for stoffet i naturen, samt at indføre en streng forenklet evaluerings-, godkendelses- og registreringsprocedure for lavrisikopesticider af biologisk oprindelse i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse og af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler;

58.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv gennemførelsen af Unionens forpligtelser i henhold til protokollen til konventionen fra 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande og Stockholmkonventionen fra 2004 om persistente organiske miljøgifte og derfor at optrappe deres bestræbelser på at fjerne fremstillingen, markedsføringen og anvendelsen af pesticider indeholdende persistente organiske miljøgifte sammen med fastlæggelsen af bestemmelser om bortskaffelse af affald, der indeholder eller er forurenet med disse stoffer;

59.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at slutbrugerne tilbydes professionelt kvalificeret og uafhængig rådgivning til slutbrugere om bæredygtig anvendelse af pesticider og navnlig af IPM;

60.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på yderligere investeringer og forskning i udvikling og udbredelse af præcisionsteknologier og digitale landbrugsteknologier med henblik på at gøre PPP'er mere effektive og dermed i væsentlig grad mindske afhængigheden af pesticider for så vidt angår direktivets formål og dermed mindske eksponeringen af både erhvervsmæssige brugere og offentligheden; mener, at anvendelsen af digitaliserings eller præcisionsdyrkning ikke bør føre til afhængighed af input eller finansiel gældsætning for landbrugerne;

61.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke længere at tillade anvendelse af PPP'er i områder, der anvendes af offentligheden eller sårbare grupper som defineret i artikel 3, stk. 14, i forordning (EF) nr. 1107/2009;

62.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på beskyttelsen af sårbare grupper som defineret i artikel 3, stk. 14, i forordning (EF) nr. 1107/2009, navnlig i betragtning af den manglende beskyttelse af beboere i landdistrikter, som bor tæt på arealer med afgrøder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte forslag om øjeblikkelige forbud mod anvendelsen af pesticider inden for en betydelig og sikker afstand af boliger, skoler, parker, legepladser, børneinstitutioner og hospitaler;

63.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forske yderligere i indvirkningen af pesticider på ikkemålarter og straks at træffe foranstaltninger til at minimere denne;

64.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en landbrugsmodel, som er baseret på forebyggende og indirekte plantebeskyttelsesstrategier med fokus på at mindske brugen af eksterne input og af naturligt forekommende stoffer med flere funktioner; anerkender behovet for yderligere forskning i og udvikling af strategier for præventiv og indirekte agroøkologisk plantebeskyttelse;

65.

opfordrer medlemsstaterne til at øge deres investeringer i tilpasningspraksisser, der forhindrer landbrugskemikalier i at nå overflade- og dybt vand, samt i foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse eventuel udsivning af disse stoffer til vandløb, floder og have; henstiller til, at det forbydes at anvende dem i jord, hvorfra der kan forekomme nedsivning til grundvandet;

66.

understreger det store behov for en regelmæssig vurdering af proportionaliteten mellem mængden af solgte pesticider og anvendelsesområdet inden for landbruget, der er baseret på brugerdatabaser og salgslister;

67.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og ensartet anvendelse af de risikobaserede afskæringskriterier for aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske, eller som har hormonforstyrrende egenskaber;

68.

opfordrer medlemsstaterne til strengt at overholde forbuddet mod import til EU af forbudte pesticider fra tredjelande og til at øge kontrollen med importerede fødevarer;

69.

opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at overveje alle de foranstaltninger, der er til rådighed for at sikre overholdelse, herunder at indlede traktatbrudssager mod medlemsstater, der ikke overholder forpligtelsen til fuldt ud at gennemføre direktivet;

70.

opfordrer Kommissionen til at gøre en kraftig indsats mod medlemsstater, der systematisk udnytter undtagelser vedrørende forbudte pesticider, der indeholder neonicotinoider;

71.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at princippet om, at forureneren betaler, gennemføres fuldt ud og håndhæves effektivt med hensyn til beskyttelsen af vandressourcer;

72.

opfordrer Horisont Europa til at yde tilstrækkelig finansiering til at fremme udviklingen af plantebeskyttelsesstrategier baseret på en systematisk tilgang, der kombinerer innovative agroøkologiske teknikker og forebyggende foranstaltninger, der har til formål at minimere brugen af eksterne input;

73.

opfordrer Kommissionen til at oprette en paneuropæisk platform for bæredygtig anvendelse af pesticider, der vil bringe interessenter og repræsentanter sammen på lokalt og regionalt plan, for at lette udveksling af oplysninger og bedste praksis inden for reduktion af pesticidanvendelsen;

o o

74.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.

(2) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7.

(3) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.

(4) EUT L 136 af 29.5.2007, s. 3.

(5) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

(7) EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.

(8) EUT L 229 af 29.6.2004, s. 23.

(9) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(10) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.

(11) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.

(12) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

(13) EUT L 201 af 1.8.2009, s. 36.

(14) EUT L 310 af 25.11.2009, s. 29.

(15) EUT L 226 af 24.8.2013, s. 1.

(16) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:52006DC0372.

(17) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 62.

(18) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 51.

(19) EUT C 252 af 18.7.2018, s. 184.

(20) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 117.

(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0057.

(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0356.

(23) EUT L 324 af 10.12.2009, s. 1.

(24) http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=114

(25) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.

(26) http://www.pan-uk.org/site/wp-content/uploads/United-Nations-Report-of-the-Special-Rapporteur-on-the-right-to-food.pdf

(27) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10041-2016-ADD-1/en/pdf

(28) http://www.senat.fr/leg/ppr16-477.html

(29) Vedtagne tekster, P8_TA(2019)0023.

(30) Caspar A. Hallmann et al., »More than 75 % decline over 27 years in total flying insect biomass in protected areas«, PLOS, 18. oktober 2017 — https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0185809

(31) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(34) https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0185809

(35) https://esdac.jrc.ec.europa.eu/public_path/shared_folder/doc_pub/EUR27607.pdf.

Top

Choose the experimental features you want to try