Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om landbrugserhvervet og rentabilitetsudfordringen

(initiativudtalelse)

(2019/C 353/12)

Ordfører: Arnold PUECH D’ALISSAC

Plenarforsamlingens beslutning	20.2.2019
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 32, stk. 2 Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	28.6.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.7.2019
Plenarforsamling nr.	545
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	188/0/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Landbrugets rentabilitet og økonomiske levedygtighed er et alvorligt problem i EU, hvor en landbrugers gennemsnitlige indkomst blot udgør 46,5 % i forhold til andre økonomiske sektorer. På trods af den lave rentabilitet spiller landbrugssektoren i EU en afgørende rolle som drivkraft for økonomien i landdistrikterne og produktionen af kvalitetsfødevarer, der lever op til de højeste standarder i verden. Det er ikke muligt at opnå miljømæssig bæredygtighed, hvis der ikke også ses på de lige så vigtige økonomiske, handelsmæssige, økologiske og sociale aspekter af landbrugsaktiviteterne.

1.2.

EU's landbrugssektor tilvejebringer fødevaresikkerhed for forbrugerne i en tid, hvor presset fra klimaforandringer og samfundsmæssige krav i form af miljømæssig bæredygtighed er stigende. Den europæiske landbrugssektor bidrager endvidere aktivt til at opretholde EU's konkurrenceevne og dynamik på de internationale markeder samt til at sikre EU's handelsoverskud. Landbrugssektoren i EU er desuden en af de største arbejdsgivere og beskæftiger mere end 40 millioner mennesker i hele EU. Landbruget er i den henseende ofte den eneste økonomiske sektor, som skaber vækst og arbejdspladser.

1.3.

Der er behov for en retfærdig, gennemsigtig, velfungerende og rimelig fødevareforsyningskæde i EU: en fødevareforsyningskæde, der er til fordel for landbrugerne og alle interessenterne, herunder forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere og frem for alt forbrugerne. Man bør på nationalt niveau overveje at anvende en model med omvendt markedsforhandling ved at oprette værdikæder, som har til formål at give landbrugerne en månedlig indtægt, der er dobbelt så høj som mindstelønnen.

1.4.

EU's landbrugssektor leverer positive offentlige tjenester og eksternaliteter, som ikke anerkendes af markedet. Målet om at garantere fødevaresikkerheden, samtidig med at de højeste produktionsstandarder overholdes, er nået. Der opstår dog nye udfordringer såsom klimaforandringer, mere udtalt prisvolatilitet, unfair konkurrence fra produktionssystemer med lavere standarder, illoyal handelspraksis, affolkning af landdistrikter og en aldrende landbrugsbefolkning, hvilket forringer vilkårene for EU's landbrugere på det internationale marked.

1.5.

Nye teknologier er sammen med inkluderende forsknings- og innovationsaktiviteter en del af den løsning, som kan sikre konkurrenceevnen for EU's landbrugssektor og gøre det muligt for landbrugerne i EU at håndtere problematikken vedrørende bæredygtighed på en direkte og effektiv måde.

1.6.

Der er behov for livslang læring og udvikling af kompetencer med henblik på at stille de rigtige værktøjer til rådighed for landbrugerne i EU, således at de i højere grad kan udnytte nye teknologiske muligheder og anvende innovative løsninger på deres bedrifter.

1.7.

Landbrugerne i EU indfører adskillige foranstaltninger for at øge deres bidrag til bekæmpelse af klimaforandringer, da de i stigende grad oplever virkningerne heraf i form af ændrede høsttider, tidlig eller sen frost, brande, oversvømmelser og tørke. Miljømæssige foranstaltninger bør endvidere ikke bringe fødevaresikkerheden i fare, og man må huske på, at landbrugerne har behov for at få et rimeligt vederlag for det ekstra arbejde, som bæredygtige og afbødende foranstaltninger ofte kræver.

1.8.

Et stærkt EU tilstræber ikke blot at opfylde målsætningerne i Lissabontraktaten, men også de globale mål såsom Parisaftalen og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Disse ambitiøse forpligtelser bør understøttes af et solidt budget og effektive politikker, der sikrer landbrugets og landdistrikternes fremtid, udvikling og velstand. Europæiske landbrugere og landbrugskooperativer har brug for et solidt budget for den fælles landbrugspolitik for den næste periode.

2.   Indledning

2.1.

EØSU udarbejder denne udtalelse for at fremhæve den vigtige rolle, som de europæiske landbrugere og deres bidrag til EU's økonomi spiller. De bidrager nemlig til den globale fødevaresikkerhed og til at holde liv i landdistrikterne. Dette bidrag belønnes ofte ikke som fortjent, hvilket afholder den nye generation fra at overtage deres familiers bedrifter og mindsker nytilkomnes interesse i sektoren.

3.   Landbrugernes rolle i EU

3.1.    Bidrag til fødevaresikkerhed, til levering af sunde og nærende fødevarer samt til den samlede økonomi i EU

3.1.1.

I en situation, hvor efterspørgslen efter fødevarer og biomasse er stigende, stræber EU's landbrugere og kooperativer og virksomheder i landbruget efter at producere, forarbejde og markedsføre sikre fødevarer af høj kvalitet til de europæiske borgere og forbrugerne i resten af verden. De tilvejebringer fødevaresikkerhed for forbrugerne i en tid, hvor presset fra klimaforandringer og samfundsmæssige krav i form af miljømæssig bæredygtighed er stigende. Den europæiske landbrugssektor bidrager endvidere aktivt til at opretholde EU's konkurrenceevne og dynamik på de internationale markeder. Ifølge Eurostat (1) tegnede landbrugssektoren sig i 2017 for 1,2 % af EU's BNP og skabte en (brutto)værditilvækst på 188,5 mia. EUR. Desuden bidrog den i samme periode aktivt til EU's handelsoverskud med en landbrugseksport til en værdi af 137 mia. EUR.

3.2.    Beskæftigelsen i landdistrikterne og ugunstigt stillede områder

3.2.1.

EU's landbrugsfødevarekæde er en af de største økonomiske sektorer i EU. Den opretholder og skaber vækst og arbejdspladser og beskæftiger omkring 40 millioner mennesker. Ca. 10 millioner mennesker er direkte beskæftiget i landbruget og arbejder på bedrifter og i landbrugskooperativer. I visse områder eller regioner er landbruget den eneste kilde til beskæftigelse.

3.3.    Landbrugernes rolle som forkæmpere for traditionelle landskaber og som arealforvaltere

3.3.1.

Landbrugerne i EU, landbrugsvirksomhederne og kooperativer i sektoren forvalter omkring 173 mio. ha, hvilket svarer til ca. 39 % af EU's samlede areal. Landbrugerne og deres familier bevarer de landlige områder og biodiversiteten samt leverer mange positive resultater til gavn for samfundet. Gennem deres ihærdige arbejde med arealforvaltning og landskabspleje bidrager de aktivt til at afbøde virkningerne af store katastrofer, der opstår som følge af ekstreme vejrforhold. Mange landbrugere er også skovejere, og deres bidrag til bæredygtig skovforvaltning er betydeligt. Landbrugerne bidrager endvidere til at opretholde og genoprette EU's traditionelle landskaber i landdistrikterne, hvorved kulturarvens bevarelse sikres, og de skaber positive synergier med turismesektoren i EU. På trods af landbrugserhvervets hidtidige bestræbelser står det imidlertid klart, at der er behov for en langt større indsats og flere foranstaltninger for at opfylde de europæiske og globale mål for biodiversitet, herunder beskyttelse af bier, insekter og fugle. Dette er til dels i modstrid med kravet om rentabilitet, og det er derfor i høj grad nødvendigt, at EU belønner et stærkere miljøbidrag fra landbruget gennem allokering af yderligere ressourcer til den fælles landbrugspolitik.

4.   Ændringer i erhvervet som landbruger

4.1.    Stigende samfundsmæssige krav til sund kost, oprindelse og fødevarekvalitet, indvirkning på miljø samt dyrevelfærd

4.1.1.

Forbrugerne har adgang til en stor mængde oplysninger om de produkter, som de anvender dagligt. De lægger endvidere øget vægt på fødevarernes oprindelse og kvalitet samt deres indvirkning på miljøet. Blandt andre vigtige årsager til forbrugernes valg kan nævnes dyrevelfærd og afstanden til det område, hvor fødevarerne er blevet produceret, herunder kortere fødevareforsyningskæder.

4.1.2.

For at leve op til forbrugernes forventninger er landbrugerne i EU begyndt at gennemføre tiltag, der skal forbedre dyrevelfærden yderligere og reducere landbrugsaktiviteternes eventuelle negative indvirkning på miljøet og jordbundskvaliteten, samtidig med at de producerer produkter af høj kvalitet. Bistået af offentlige myndigheder og den akademiske verden investerer EU's landbrugere energi og ressourcer i at kunne imødekomme dette nye forbrugsmønster.

4.2.    Teknologiens og innovationens rolle i landbruget

4.2.1.

EU's landbrugssektor står i spidsen for den teknologiske og digitale revolution og har opnået mange gennembrud inden for genetik, automatiserede køretøjer, robotter, droner, satellitbilleder, telemåling, big data osv. Landbrugerne har endvidere altid indført, udviklet og anvendt innovative forretningsmodeller for landbruget såvel som dyrkningsmetoder, herunder nye teknikker og produktionsmetoder, hvilket har resulteret i højere output og gjort driftsmetoderne i landbruget mere fleksible i forhold til de skiftende omstændigheder.

4.2.2.

Nye teknologier hjælper på denne baggrund EU's landbrugere med at sikre fødevarekvaliteten, samtidig med at de lever op til de højeste standarder i verden og opfylder forbrugernes forventninger. Nye teknologier gør det i denne henseende muligt for landbrugerne i EU at håndtere de miljømæssige problemstillinger på en direkte og effektiv måde. Det er eksempelvis muligt at reducere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler ved at benytte forskellige teknologier, der hjælper landbrugerne i alle aspekter af produktionen. Bl.a. har nye forædlingsmetoder den største indvirkning i relation til at nedbringe anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og fremme planters og dyrs modstandsdygtighed over for skadedyr, svampe og udefrakommende patogene mikroorganismer.

4.2.3.

Teknologiernes rolle er ikke alene forbundet med selve produktionen, men ligeledes med sporbarheden, fødevaresikkerheden, dyrevelfærden og de afbødende foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringer, hvilket bidrager til, at EU's landbrugssektor kan bibeholdes som en af de mest avancerede og sikre sektorer i verden.

4.2.4.

Det er afgørende, at landbrugerne i EU har adgang til finansiering med henblik på at gennemføre innovative teknologiske løsninger på bedrifterne. Nærhedsfunktionen i den anden søjle i den fælles landbrugspolitik bør i denne henseende bevares og fremmes i den nye fælles landbrugspolitik. Det er vigtigt at forstå, at landbrugerne i EU alene vil indføre de seneste teknologiske udviklinger på deres bedrifter, hvis de har lettilgængelige kreditmuligheder.

5.   Udfordringer

5.1.    Klimaforandringer

5.1.1.

Landbrugerne i EU bidrager i stort omfang til bekæmpelse af klimaforandringer, da de i stigende grad oplever virkningerne heraf i form af ændrede høsttider, tidlig eller sen frost, brande, oversvømmelser og tørke. Effektive foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringerne har derfor afgørende betydning for bedrifternes langsigtede levedygtighed. Samtidig hermed begrænser landbrugerne emissionerne både i og uden for bedriften ved hjælp af bæredygtige forvaltningspraksisser, indførelse af nye teknologier såvel som en mere effektiv anvendelse af afgrøder, halm, gødning og andre restkoncentrationer til vedvarende energi samt ved hjælp af solopvarmning og ved at levere elektricitet fra vindkraft og andre kilder. Produkterne fra afgrøder og restkoncentrationer fra husdyr kan ligeledes anvendes til at producere biobrændsel og vedvarende industrielle materialer på bedriften i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi. Dette bidrager til at reducere emissionerne i andre sektorer og mindske EU's afhængighed af fossile brændstofforsyninger.

5.1.2.

Det er vigtigt at bemærke, at både Parisaftalen og verdensmålene for bæredygtig udvikling fastsætter vigtige mål for EU's landbrugssektor, som skal opfyldes mellem 2030 og 2050. Landbrugerne i EU er klar til at påtage sig disse udfordringer, hvis de udstyres med de rigtige værktøjer. »Værktøjskassen« bør indeholde en positiv og brugervenlig politisk ramme, nye teknologier, vandforvaltningsstrategier (dvs. lagring og kunstvanding) og et solidt budget for den fælles landbrugspolitik, der støtter op om den ekstra indsats, som landbrugerne har gjort. Hvis landbrugerne fratages et af de ovennævnte værktøjer, kan det bringe fødevaresikkerheden i fare og få en negativ effekt på kvaliteten af fødevareproduktionen i EU.

5.2.    Indkomsten i landbrugssektoren

5.2.1.

Landbrugsindkomsten (2) pr. årsarbejdsenhed (ÅAE) var, angivet som et indeks, 10,9 % højere for EU-28 i 2017 end i 2016. Dette skal dog ses i forhold til andre økonomiske sektorer, hvor den gennemsnitlige indkomst er meget højere. Sammenlignet med de gennemsnitlige lønninger i økonomien udgjorde virksomhedsindkomsten for en landbruger pr. familiearbejdsenhed faktisk blot 46,5 % i 2017.

5.2.2.

Dette har stor indflydelse på udviklingen i sektoren for så vidt angår de eksterne aktørers, investorers og bankpartneres overordnede interesse. Det hæmmer udviklingen af synergier med andre økonomiske sektorer og forstærker problemet med generationsskifte i landdistrikterne.

5.3.    Prisvolatilitet og fremkomsten af nye markeder

5.3.1.

De faste (deflaterede) priser var for størstedelen af de primære produkter højere i 2017 end året før. Den gennemsnitlige pris på mælk steg og var 17,1 % højere i forhold til 2016, priserne for svin var 8,3 % højere, korn steg med 3,0 %, priserne for kvæg steg med 2,2 %, og priserne for fjerkræ steg ligeledes (+ 1,0 %). I modsætning hertil fortsatte de faste priser på fåre- og gedeprodukter med at falde (- 1,4 %) i 2017. Den positive tendens for de fleste råmaterialer var en del af den højkonjunktur, der startede i 2003. Priserne faldt dog drastisk i 2008, hvilket udløste prisvolatilitet på det internationale marked, som var en udfordring for de små og mellemstore landbrugere i EU samt for de investorer, der kort tid forinden havde investeret i landbrugssektoren.

5.3.2.

På grund af EU's landbrugssektors heterogene natur reagerede aktørerne forskelligt på prischokket i 2008. Mange små og mellemstore landbrugere blev tvunget til at sætte deres lid til de direkte betalinger fra den fælles landbrugspolitik for at holde deres bedrifter kørende, men det var ikke nok til at garantere deres bedrifters økonomiske levedygtighed. Baseret på EU's eksport er USA EU's primære handelspartner for så vidt angår landbrugsprodukter (16 % af den samlede eksport af landbrugsprodukter svarende til en nettoværdi på 33,3 mia. EUR i 2017). Denne høje koncentration af eksport til ét enkelt marked har gjort, at EU's landbrugssektor befinder sig i en udsat position i relation til de politiske beslutninger, der bliver truffet af tredjemand, og som kan føre til alvorlige prissvingninger (dvs. gennemførelse af eksportforbud eller høje toldsatser). EU's indre marked er det mest åbne og lettilgængelige marked i verden, hvilket gør, at de europæiske landbrugere står over for udfordringer i form af at skulle konkurrere med importerede landbrugsråvarer, som overholder andre produktionsstandarder. Sporbarheden for de fødevareprodukter, der kommer fra tredjelande, kan dog fortsat forbedres og kan muligvis føre til adskillige kontroverser om fødevarekvalitet og fødevaremærkning i relation til de importerede produkter (dvs. fødevareprodukter, der er udviklet gennem nye forædlingsmetoder, anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, overholdelse af standarder for dyrevelfærd osv.). Disse importerede produkter er meget konkurrencedygtige på det europæiske marked som følge af de anderledes produktionsstandarder, hvilket skaber spændinger for EU's landbrugere, der allerede overholder de højeste produktionsstandarder i verden.

5.4.    Affolkning af landdistrikterne og generationsskifte

5.4.1.

Ifølge Kommissionen var syv ud af ti (71,5 %) bedriftsledere på EU's 10,5 mio. bedrifter mænd, og størstedelen (57,9 %) var 55 år eller derover. Kun omkring en ud af ti (10,6 %) bedriftsledere var yngre landbrugere under 40 år, og denne andel var endnu lavere blandt de kvindelige landbrugere (8,6 %).

5.4.2.

Landbrugere, skovejere, landbrugsvirksomheder og landbrugskooperativer udgør den økonomiske rygrad i EU's landdistrikter. Den stadig højere gennemsnitsalder blandt landbrugerne udløser en generaliseret affolkning i landdistrikterne (det såkaldte diasporasamfund på landet), hvilket har direkte konsekvenser for den økonomiske og samfundsmæssige struktur i disse områder. De nye generationer afholder sig desuden fra at overtage familiebedriften som følge af landbrugsaktiviteternes lave rentabilitet og vanskeligheder med at få adgang til jord.

6.   Muligheder

6.1.    Digitalisering og præcisionsdyrkning

6.1.1.

Landbruget har udviklet sig og er trådt ind i en tidsalder med digitalt forbedret drift, hvor alle de enheder, der genererer data i de forskellige faser af landbrugsproduktionen, kan videresende disse oplysninger, således at de kan indsamles, behandles og analyseres. Anvendelsen af big data kan hjælpe landbrugerne med at træde ind i fremtidens landbrug og nå ambitiøse mål.

6.1.2.

En bedrift genererer mange datatyper, der kan klassificeres i forskellige kategorier, såsom agronomiske data, økonomiske data, data om overholdelse, meteorologiske data, miljødata, maskinelle data, personaleoplysninger osv. Disse datasæt stammer fra en lang række kilder, der bliver stadig stærkere og omkostningseffektive, såsom maskiner, droner, GPS, telemålinger, satellitter, smartphones osv. Disse kilder suppleres af tjenesteudbydere, rådgivende organer, offentlige myndigheder m.fl. Derudover indsamler andre partnere i værdikæden såsom forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere, supermarkeder, hypermarkeder og reklamebureauer enorme mængder data om de markeder, som landbrugerne afsætter deres produkter på.

6.1.3.

Indsamlingen og anvendelsen af data på landbrugsområdet er ikke et nyt koncept. Landbrugere har gjort dette siden landbrugets begyndelse. Det, der derimod er nyt, er muligheden for at udvikle en dataorienteret landbrugssektor, hvilket er muligt takket være den eksponentielt voksende størrelse på og omfanget af de pågældende data. En anden nyhed er kvaliteten af de realtidsoplysninger, der kommer fra bedrifterne, og den teknologi, der anvendes til at indsamle, lagre, anvende, forvalte, dele, behandle og formidle data.

6.1.4.

Dataejerskab og retten til at bestemme, hvem der kan få adgang til og anvende disse data, er vital for at opretholde landbrugernes inddragelse i gennemførelsen af nye teknologier. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen fælles ramme, som på en tydelig måde forklarer begrebet dataejerskab. EU's landbrugssektor har derfor udviklet et adfærdskodeks for deling af landbrugsdata på grundlag af en kontraktlig aftale (3), hvoraf det fremgår, at dataenes ophavsmand har ret til at modtage kompensation for anvendelsen af de data, der genereres på grundlag af dennes aktivitet.

6.1.5.

Digitalisering og præcisionsdyrkning spiller en stor rolle i udformningen af fremtidens landbrugssektor i EU. Disse forhold har også en indvirkning på arbejdsmarkedet, og hvilken type kompetencer der er brug for i landbruget, samt redefinerer rollen for landbrugerne og landbrugskooperativernes forretningsmodeller.

6.2.    Modvirkning af klimaforandringer og tilpasningsforanstaltninger

6.2.1.

EU's landbrugssektor har i løbet af de seneste årtier gennemført en lang række tiltag med henblik på at forbedre den miljømæssige bæredygtighed. Den fælles landbrugspolitik pålægger strenge og udfordrende miljøtiltag og bæredygtige forvaltningspraksisser, som ændrer den måde, landbrugerne arbejder på i marken, ved på en effektiv måde at kombinere kvalitet med bæredygtighed.

6.2.2.

Landbrug og skovbrug spiller en særlig rolle i modvirkningen af klimaforandringer, da de er de eneste økonomiske sektorer, der via fotosyntese fjerner drivhusgasser fra atmosfæren. Dette resultat, som sektorerne har opnået, anerkendes fortsat ikke fuldt ud og beregnes og opgøres ikke korrekt, og de politiske beslutningstagere bør i højere grad overveje at foretage en bedre evaluering af, hvordan skove samt permanente og etårige afgrøder kan bidrage til drivhusgasemissioner.

6.2.3.

I dag vil landbrugerne gerne have, at deres indsats for at bekæmpe klimaforandringer anerkendes af samfundet såvel som af de politiske beslutningstagere. Navnlig bør de politiske beslutningstagere være opmærksomme på, at de miljømæssige foranstaltninger ikke bør udgøre en trussel mod fødevaresikkerheden, og de er nødt til at huske på, at landbrugerne har behov for at få et rimeligt vederlag for det ekstra arbejde, som de bæredygtige og afbødende foranstaltninger ofte kræver.

6.3.    Større gennemsigtighed på markedet og i hele fødevareforsyningskæden

6.3.1.

Fordelingen af merværdien i fødevarekæden er, ifølge det faktaark, som Kommissionen udgav i marts 2017, ca. 25 % til landbrugeren, 25 % til forarbejdning af fødevarer og 50 % til detailhandlere af fødevarer og restaurationstjenester.

6.3.2.

Det er på nuværende tidspunkt særdeles vigtigt, at EU's direktiv om urimelig handelspraksis overholdes til punkt og prikke. Blandt virksomhederne i landbrugs- og fødevarekæden er der konstant store forskelle i styrkeforholdet mellem landmænd og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter og -fødevarer. Store handelsorganisationer (supermarkeder, hypermarkeder, store kamre inden for fødevare- og forarbejdningsindustrien, som er aktive i hele Europa) bidrager til denne ubalance.

6.3.3.

Forarbejdnings- og detailhandelsfasernes andel af den samlede merværdi i fødevarekæden er steget som følge af forbrugernes stigende efterspørgsel efter bekvemmelighedsprodukter. Samtidig hermed har merværdien i landbruget været nedadgående siden 2014 (et fald på 4 % i 2016). Dette skyldes højere inputomkostninger på grund af konkurrencen om de knappe ressourcer samt landbrugernes begrænsede muligheder for at tilføre basisprodukter merværdi eller modtage vederlag herfor.

6.3.4.

Oxfam har i sin nyeste undersøgelse med titlen »Ripe for Change« (Moden til forandring) fra 2018, der er baseret på eksempler fra bl.a. Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Tyskland, endvidere skitseret ulighederne i fødevareforsyningskæden. Ved en nærmere undersøgelse af detaljerne i opgørelsen af priserne for slutbrugerne blev det i undersøgelsen, som fokuserede på Det Forenede Kongerige, konstateret, at mere end halvdelen af den pris, slutbrugeren betalte i 2015, gik til supermarkederne (52,8 %), 38,5 % gik til de handlende og fødevarevirksomhederne, og blot 5,7 % af prisen gik til mindre landbrugere og arbejdstagere. De resterende 3 % af prisen gik til inputomkostninger.

6.3.5.

Under disse omstændigheder, og som følge af den høje koncentration i detailsektoren samt den grundlæggende betydning af at forsvare et velfungerende indre marked, var EU's rammelovgivning, der forbyder brug af urimelige handelspraksisser ved hjælp af kontrol- og håndhævelsesmekanismer kombineret med afskrækkende foranstaltninger, et godt udgangspunkt. Det er af afgørende betydning, at denne indsats for at øge gennemsigtigheden på markedet fortsætter, således at landbrugerne sikres en retfærdig andel af værdien. I juli 2020 bliver den nye forordning om udstationerede arbejdstagere endvidere gennemført, og den skal bidrage til mere gennemsigtige og retfærdige erhvervsforhold for landbrugerne på nationalt niveau.

6.3.6.

Man bør på nationalt niveau overveje at anvende en model med omvendt markedsforhandling ved at oprette værdikæder, som har til formål at give landbrugerne en månedlig indtægt, der er dobbelt så høj som mindstelønnen.

7.   Løsninger

7.1.

Det system af familiebedrifter, som de europæiske forbrugere værdsætter meget højt, har behov for gode politikker, fair og rimelig regulering kombineret med en robust og effektiv lovgivning, der kan bidrage til at afbøde den alvorlige trussel fra ekstrem prisvolatilitet og den stadig større ulige magtbalance i forsyningskæden. Markedstaskforcen er et skridt i den rigtige retning, men skal styrkes yderligere.

7.2.    FoU, der er tilpasset landbrugernes behov, en tilgang med mange aktører og direkte inddragelse af interessenterne

7.2.1.

Interessenternes deltagelse er nøglen til at omsætte forskning til praksis. Såfremt innovationsprocessen centreres omkring landbrugernes interesser, vil det ikke alene fremskynde processens indvirkning, men også sikre, at resultaterne fra forskning og innovation er praktisk anvendelige. Dette vil endvidere bidrage til at sikre, at de tildelte forskningsmidler anvendes på en mere fordelagtig måde.

7.2.2.

Landbrugerne, landbrugsvirksomhederne, skovbrugerne og deres kooperativer kan — også med hjælp fra statslige programmer — være drivkraft for innovation og økonomisk vækst. En inddragelse af dem i forsknings- og innovationsaktiviteter inden for landbrug, fødevarer, skovbrug og akvakultur bør derfor fremmes og tilskyndes helt fra begyndelsen. En inddragelse af interessenterne i alle projektfaser vil sikre mere efterspørgselsbaseret forskning og innovation samt bidrage til at bygge bro over nuværende kløfter mellem den akademiske verden og praksis, hvilket fører til mere anvendelige løsninger. I sidste ende burde dette føre til, at landbrugerne og avlerne bliver mere konkurrencedygtige.

7.3.    Ekspertise og kvalitet (økologi, geografiske betegnelser, branding og korte fødevareforsyningskæder)

7.3.1.

Produkter med stor merværdi såsom produkter med geografiske betegnelser og økologiske produkter er en god indtægtskilde for mange aktører, især landbrugere. Disse særlige fødevarekæder er af endnu større interesse, såfremt der ikke er mellemmænd eller formidlere involveret. I så fald bliver de pågældende korte forsyningskæder en yderst indbringende indtægtskilde for landbrugerne og de landsbysamfund, hvor de pågældende produkter bliver produceret.

7.3.2.

Nærmere betegnet betyder det, at EU's korte forsyningskæder er et alternativ til de konventionelle længere fødevarekæder, hvor små landbrugere eller kooperativer ofte står svagt i forhandlingerne, og forbrugeren ikke kan spore fødevaren til en kendt producent eller et kendt lokalområde. Et sådant fødevaresystem er yderst interessant, da det opfylder en række behov og muligheder for både landbrugere og forbrugere. Udviklingen af forskellige typer af korte fødevareforsyningskæder (dvs. enkeltpersoners direkte salg og/eller kollektivt direkte salg, partnerskaber — lokalsamfundsstøttet landbrug) er et af de tiltag i den fælles landbrugspolitik, der har til hensigt at forbedre konkurrenceevnen i Europa. Korte fødevareforsyningskæder kan fungere som en drivkraft for forandringer og en model for øget gennemsigtighed, tillid, lighed og vækst i hele landbrugsfødevarekæden.

7.3.3.

At der findes en tilstrækkelig mængde fødevarer giver de europæiske borgere en vis social stabilitet i deres liv, i forhold til andre steder i verden, hvor der er fødevaremangel, hvilket resulterer i økonomisk migration til Europa eller andre lande.

7.4.    Uddannelse og udvikling af nye kompetencer i den primære sektor (kortere)

7.4.1.

Ifølge Eurostat har de fleste bedriftsforvaltere i EU kun praktisk erfaring. Dette var tilfældet for syv ud af ti (68,3 %) bedriftsforvaltere i 2016. Mindre end en ud af ti (9,1 %) bedriftsforvaltere havde en komplet landbrugsfaglig uddannelse, og de resterende (22,6 %) havde en grundlæggende landbrugsfaglig uddannelse.

7.4.2.

Uddannelse i den primære sektor er afgørende for at fremme modernisering og forbedre anvendelsen af nye teknologier.

7.4.3.

Dette har vital betydning i dag, hvor digitale kompetencer er ved at udvikle sig til at blive et afgørende element i moderne bedriftsforvaltning. Der er brug for disse kompetencer på mange områder, og landbrugsområdet er ingen undtagelse. Inden for landbruget er der et stigende behov for mennesker med kompetencer inden for IKT og digitale kompetencer, men der er en klar mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer i økonomien, navnlig i landdistrikterne.

7.4.4.

For at landbosamfundet fuldt ud kan udnytte de muligheder, som den teknologiske og digitale omstilling tilbyder, skal det digitale kompetenceniveau inden for arbejdsstyrken i landbruget højnes.

7.4.5.

Dette kan gøres på bedriftsniveau og også via sammenslutninger og kooperativer samt gennem EU's uddannelsessystem, som skal stille livslange programmer for udvikling af nye kompetencer til rådighed.

---

(1)  Eurostat, Agriculture, forestry and fishery statistics 2018 (statistikker for landbrug, skovbrug og fiskeri 2018).

(2)  Eurostat, Agriculture, forestry and fishery statistics 2018 (statistikker for landbrug, skovbrug og fiskeri 2018).

(3)  COPA COGECA — EU-adfærdskodeks for deling af landbrugsdata på grundlag af en kontraktlig aftale.