Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52018AR3594

    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

    COR 2018/03594

    EUT C 86 af 7.3.2019, p. 115–136 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.3.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 86/115

    Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

    (2019/C 86/08)

    Ordfører:

    Michiel RIJSBERMAN (NL/ALDE), regional minister i Flevoland-provinsen

    Basisdokument:

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden

    COM(2018) 372 final

    I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

    Anbefalet ændring 1

    Betragtning 5

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union. Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde statsstøttereglerne, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

    Horisontale principper som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«) og i artikel 10 i TEUF, herunder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, bør respekteres i forbindelse med gennemførelsen af EFRU og Samhørighedsfonden, idet der tages hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og den europæiske søjle for sociale rettigheder . Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. Medlemsstaterne og Kommissionen bør anerkende den vigtige rolle, som kultur spiller i den sociale samhørighed i Europa, i tråd med UNESCO's verdenserklæring om kulturel mangfoldighed og den rolle, kulturen og den kreative sektor kan spille med hensyn til at formindske civile spændinger.

     

    EFRU's og Samhørighedsfondens målsætninger bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling , navnlig på linje med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling samt Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. For at beskytte det indre markeds integritet skal operationer til fordel for virksomheder overholde statsstøttereglerne, som fastsat i artikel 107 og 108 i TEUF.

    Begrundelse

    Ingen.

    Anbefalet ændring 2

    Ny betragtning efter betragtning 5

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Medlemsstaterne bør afholde sig fra at tilføje regler, der besværliggør anvendelsen af EFRU og Samhørighedsfonden for støttemodtagerne.

    Anbefalet ændring 3

    Betragtning 14

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fondene bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Operationer under EFRU forventes at bidrage med 30 % af EFRU's samlede finansieringsramme til klimamål. Operationer under Samhørighedsfonden forventes at bidrage med 37 % af Samhørighedsfondens samlede finansieringsramme til klimamål.

    For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaforandringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil fondene bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Operationer under EFRU forventes at bidrage med 30 % af EFRU's samlede finansieringsramme til klimamål. Operationer under Samhørighedsfonden forventes at bidrage med 37 % af Samhørighedsfondens samlede finansieringsramme til klimamål.

     

    Disse procentsatser skal overholdes i hele programmeringsperioden.

    Derfor vil relevante foranstaltninger blive fastsat under forberedelsen og gennemførelsen af disse fonde og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser. Disse foranstaltninger og tildelingen af de finansielle midler, der er afsat til deres gennemførelse, skal medtages i de nationale integrerede energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag IV i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], der også er vedlagt som bilag til de operationelle programmer.

    Begrundelse

    At opfylde Parismålene vil være en stor udfordring for Europa. RU har opstillet meget ambitiøse klimamål i sine tidligere udtalelser og bemærker, at EFRU og Samhørighedsfonden er det primære finansielle instrument i EU-budgettet, der sigter mod at bidrage til klimamålene. EU har forpligtet sig til Parismålene. I lyset af den uforudsigelighed, der er forbundet med fleksibiliteten i tildelingerne til de forskellige politikmål, bør samhørighedspolitikkens »horisontale grundforudsætninger« indeholde krav til medlemsstaterne om at opfylde forpligtelserne, der udspringer af Parisaftalens mål, i deres nationale integrerede energi- og klimaplaner. Disse bør som minimum overvåges nøje i hele programmeringsperioden for at sikre, at bidragene til klimamål stadig er på rette spor.

    Anbefalet ændring 4

    Ny betragtning efter betragtning 14

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    EFRU bør yde større direkte støtte til subnationale myndigheder ved at sikre forbedret finansiering og skræddersyede instrumenter til territorial udvikling og samtidig sætte skub i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling på lokalt plan.

    Begrundelse

    Kun de af FN's mål for bæredygtig udvikling, der vedrører tackling af klimaforandringer, er nævnt i betragtningerne. Dette ændringsforslag sikrer bedre sammenhæng med Rådets konklusioner om »EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling — en bæredygtig europæisk fremtid« med hensyn til at sætte skub i gennemførelsen af alle målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan.

    Anbefalet ændring 5

    Betragtning 17

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    EFRU bør bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen og til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, herunder dem, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringstilsagn. EFRU-støtte under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør derfor koncentreres om Unionens centrale prioriteter i overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxx [new CPR]. Derfor bør EFRU-støtte koncentreres om de politiske målsætninger »et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling« og »et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring«. Denne tematiske koncentration bør opnås på nationalt plan, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet inden for de enkelte programmer og mellem de tre grupper af medlemsstater , som er dannet ud fra deres respektive bruttonationalindkomst . Dertil kommer, at metoden til at klassificere medlemsstaterne bør præciseres under hensyntagen til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi.

    EFRU bør bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen og til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, herunder dem, der står over for udfordringer som følge af dekarboniseringstilsagn. EFRU-støtte under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst bør derfor koncentreres om Unionens centrale prioriteter i overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxx [new CPR]. Derfor bør EFRU-støtte koncentreres om de politiske målsætninger »et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling« og »et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring«. Denne tematiske koncentration bør opnås på regionalt plan, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet inden for de enkelte programmer og mellem de tre kategorier af regioner , som er dannet ud fra deres regionale bruttonationalprodukt . Med henblik på at fremme fleksibiliteten mellem regioner kan medlemsstaterne, på vegne af de berørte regioner, anmode om, at den tematiske koncentration beregnes for en kombination af regioner. Dertil kommer, at metoden til at klassificere regioner bør præciseres under hensyntagen til den særlige situation i regionerne i den yderste periferi.

    Begrundelse

    Formålet med dette ændringsforslag er at bringe betragtning 17 i overensstemmelse med ændringsforslag 7 til artikel 3 vedrørende tematisk koncentration.

    Den foreslåede centrale tildelingsmekanisme var et punkt, der gav anledning til bekymring, og som blev rejst af de fleste regionale interessenter (RU, AER, CPMR og CEMR). Som eksempel kan nævnes, at ifølge de nationale tematiske koncentrationsregler kunne »overgangsregioner« (regioner med en bruttonationalindkomst på mindst 75 % og under 100 % af EU-gennemsnittet (»gruppe 2«)) fejlagtigt falde ind under strengere regler, hvis de var placeret i en medlemsstat med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på mindst 100 % af EU-gennemsnittet (»gruppe 1«).

    Dette er i modstrid med samhørighedspolitikkens stedbaserede tilgang og dens tilsigtede fleksibilitet, så forslaget kommer til at virke mod hensigten. Derfor foreslår RU at gå tilbage til det nuværende regionale tildelingssystem, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet i reguleringen af den tematiske koncentration alt afhængigt af regionernes muligheder og behov.

    Anbefalet ændring 6

    Betragtning 18

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    Med henblik på at koncentrere støtten om centrale EU-prioriteter bør kravene om tematisk koncentration overholdes i hele programmeringsperioden, herunder i tilfælde af overførsel mellem prioriteter inden for et program eller mellem programmer.

    Med henblik på at koncentrere støtten om centrale EU-prioriteter og i overensstemmelse med målene for social, økonomisk og territorial samhørighed, jf. artikel 174 , bør kravene om tematisk koncentration overholdes i hele programmeringsperioden, herunder i tilfælde af overførsel mellem prioriteter inden for et program eller mellem programmer.

    Anbefalet ændring 7

    Artikel 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   I overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er opstillet i artikel [4, stk. 1,] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], støtter EFRU følgende specifikke målsætninger:

    1.   I overensstemmelse med de politiske målsætninger, der er opstillet i artikel [4, stk. 1,] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], støtter EFRU følgende specifikke målsætninger:

    a)

    »et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling« (»PO 1«) ved:

    a)

    »et mere intelligent Europa ved at fremme innovativ og intelligent økonomisk omstilling« (»PO 1«) ved:

     

    i)

    at styrke forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

     

    i)

    at styrke forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier

     

    ii)

    at udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer

     

    ii)

    at udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer

     

    iii)

    at fremme SMV'ers vækst og konkurrenceevne

     

    iii)

    at fremme SMV'ers vækst og konkurrenceevne

     

    iv)

    at udvikle færdigheder med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri

     

    iv)

    at udvikle færdigheder og støtte aktiviteter med henblik på intelligent specialisering, industriel omstilling og iværksætteri

    b)

    »et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring« (»PO 2«) ved:

    b)

    »et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling og bæredygtig mobilitet i byerne , investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring« (»PO 2«) ved:

     

    i)

    at fremme energieffektivitetsforanstaltninger

     

    i)

    at fremme energieffektivitetsforanstaltninger under hensyntagen til, at energifattigdommen ikke må forøges

     

    ii)

    at fremme vedvarende energi

     

    ii)

    at fremme vedvarende energi

     

    iii)

    at udvikle intelligente energisystemer, -net og -lagring på lokalt plan

     

    iii)

    at udvikle intelligente energisystemer, -net og -lagring på lokalt plan

     

    iv)

    at fremme tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og katastrofemodstandsdygtighed

     

    iv)

    at fremme tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse , herunder seismisk risikoforebyggelse, og styrke modstandsdygtigheden over for katastrofer og ekstreme vejrforhold

     

    v)

    at fremme bæredygtig vandforvaltning

     

    v)

    at fremme bæredygtig vandforvaltning

     

    vi)

    at fremme overgangen til en cirkulær økonomi

     

    vi)

    at fremme overgangen til en cirkulær økonomi

     

    vii)

    at fremme biodiversiteten og den grønne infrastruktur i bymiljøet og mindske forureningen

     

    vii)

    at fremme biodiversiteten og den grønne infrastruktur i bymiljøet og landdistrikterne og mindske forureningen

     

     

    viii)

    at fremme bæredygtig mobilitet i byerne

    c)

    »et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet« (»PO 3«) ved:

    c)

    »et tættere sammenknyttet Europa ved at øge mobilitet og regional IKT-konnektivitet« (»PO 3«) ved:

     

    i)

    at øge digital konnektivitet

     

    i)

    at øge digital konnektivitet

     

    ii)

    at udvikle et bæredygtigt, klimarobust, intelligent, sikkert og intermodalt TEN-T

     

    ii)

    at udvikle et bæredygtigt, klimarobust, intelligent, sikkert og intermodalt TEN-T

     

    iii)

    at udvikle bæredygtig, klimarobust, intelligent og intermodal mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder forbedret adgang til TEN-T og mobilitet på tværs af grænserne

     

    iii)

    at udvikle bæredygtig, klimarobust, intelligent og intermodal mobilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder cykling og forbedret adgang til TEN-T og mobilitet på tværs af grænserne

     

    iv)

    at fremme bæredygtig multimodal mobilitet i byerne

     

    d)

    »et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder« (»PO 4«) ved:

    d)

    »et mere socialt Europa — gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder« (»PO 4«) ved:

     

    i)

    at forbedre arbejdsmarkedernes effektivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet gennem udvikling af social innovation og infrastruktur

     

    i)

    at forbedre arbejdsmarkedernes effektivitet og adgangen til beskæftigelse af høj kvalitet gennem udvikling af social innovation og infrastruktur

     

    ii)

    Forbedring af adgangen til inkluderende kvalitetsydelser inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring gennem udvikling af infrastrukturen

     

    ii)

    Forbedring af adgangen til inkluderende kvalitetsydelser inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring gennem udvikling af infrastrukturen

     

    iii)

    at fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede befolkningsgrupper, migranter og ugunstigt stillede grupper gennem integrerede foranstaltninger, herunder boliger og sociale ydelser

     

    iii)

    at fremme den socioøkonomiske integration af marginaliserede befolkningsgrupper, migranter og ugunstigt stillede grupper gennem integrerede foranstaltninger, herunder boliger og sociale ydelser

     

    iv)

    at sikre lige adgang til sundhedspleje gennem udvikling af infrastruktur, herunder primær sundhedspleje

     

    iv)

    at sikre lige adgang til sundhedspleje gennem udvikling af aktiver i sundhedssektoren og af infrastruktur, herunder primær sundhedspleje

     

     

    v)

    at yde støtte til fysisk, økonomisk og social sanering af nedslidte, demografisk og geografisk udfordrede lokalsamfund i byområder og landdistrikter

    e)

    »et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer« (»PO 5«) ved:

    e)

    »et Europa tættere på borgerne ved at fremme en bæredygtig og integreret udvikling af byer, landdistrikter og kystområder og lokale initiativer« (»PO 5«) ved:

     

    i)

    at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kulturarven og sikkerheden i byområder

     

    i)

    at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig udvikling og kultur inklusive kulturarven og sikkerheden i byområder, herunder funktionelle byområder

     

    ii)

    at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig lokal udvikling, kulturarven og sikkerheden, herunder i landdistrikter og kystområder, også gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

     

    ii)

    at fremme en integreret social, økonomisk og miljømæssig lokal udvikling, kulturarven og sikkerheden, herunder i landdistrikter, bjergområder, tyndt befolkede områder, på øer og i kystområder , regioner i den yderste periferi samt andre typer områder, målrettet gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet

     

     

    iii)

    at støtte lokale og regionale myndigheders kapacitetsopbygning for at lokalisere målene for bæredygtig udvikling ved at sikre skræddersyede værktøjer til territorial udvikling og sætte skub i gennemførelsen på lokalt plan.

    iv)

    at integrere territorial udviklingsstøtte til områder med en høj aldring, som er præget af landbrug og affolkning, for at forbedre deres infrastrukturer for transport og telekommunikation, bygge bro over den digitale kløft (også mellem generationer) og opnå bedre offentlige tjenesteydelser, herunder e-læring og e-sundhed.

    2.   Samhørighedsfonden støtter PO 2 og de specifikke målsætninger under PO 3, der er fastsat i stk. 1, litra c), nr. ii), iii) og iv).

    2.   Samhørighedsfonden støtter PO 2 og de specifikke målsætninger under PO 3, der er fastsat i stk. 1, litra c), nr. ii), iii) og iv).

    3.   Med hensyn til de specifikke målsætninger i stk. 1 kan EFRU eller Samhørighedsfonden, alt efter hvad der er relevant, også støtte aktiviteter under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, hvis de enten:

    3.   Med hensyn til de specifikke målsætninger i stk. 1 kan EFRU eller Samhørighedsfonden, alt efter hvad der er relevant, også støtte aktiviteter under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, hvis de enten:

    a)

    forbedrer kapaciteten hos programmyndigheder og -organer med tilknytning til gennemførelsen af fondene eller

    a)

    forbedrer kapaciteten hos programmyndigheder og -organer med tilknytning til gennemførelsen af fondene

     

     

    i)

    Der kan ydes yderligere finansiering fra reformstøtteprogrammet til kapacitetsopbyggende tiltag rettet mod modernisering af offentlige administrationer, jf. forordning (EU) 2018/xxx [reformstøtteprogram].

    ii)

    Der kan ydes yderligere medfinansiering fra forordning (EU) 2018/xxx [EAFRD] til kapacitetsopbygning, som kan leveres sammen med det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne (ENRD), navnlig hvad angår forbindelser mellem by og land og projekter, der støtter udviklingen af byområder og funktionelle områder.

    b)

    øger samarbejdet med partnere både i og uden for en bestemt medlemsstat.

    b)

    øger samarbejdet med partnere både i og uden for en bestemt medlemsstat.

    Det samarbejde, der er omhandlet i litra b), omfatter samarbejde med partnere fra grænseoverskridende regioner, fra ikke-sammenhængende regioner eller fra regioner, som er beliggende i det territorium, der er dækket af en makroregional strategi eller en havområdestrategi eller en kombination heraf.

    Det samarbejde, der er omhandlet i litra b), omfatter samarbejde med partnere fra grænseoverskridende regioner, fra ikke-sammenhængende regioner eller fra regioner, som er beliggende i det territorium, der er dækket af en makroregional strategi eller en havområdestrategi eller en kombination heraf.

    Begrundelse

    I de seneste år har ESI-fondene været rettet mod opførelsen af mindre infrastrukturprojekter vedrørende »tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter« med det formål at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom i land- og byområder. Desuden bør den fremtidige EFRU-forordning fortsat udtrykkeligt henvise til behovet for at investere i fysisk infrastruktur for at puste nyt liv i dårligt stillede områder, f.eks. i form af sportsinfrastruktur.

    Derudover bør det politiske mål 5 udvide det territoriale fokus til at omfatte alle typer områder (herunder på subregionalt plan og funktionelle områder) samt alle områder med særlige geografiske forhold.

    På den anden side bør EFRU yde større direkte støtte til subnationale myndigheder ved at sikre forbedret finansiering og skræddersyede instrumenter til territorial udvikling og samtidig sætte skub i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling på lokalt plan. Dette bør ske under hensyntagen til, at lokaliseringen af målene for bæredygtig udvikling er en politisk proces, der bl.a. omfatter at ruste subnationale myndigheder til at kunne træffe foranstaltninger. De lokale myndigheders kapacitetsopbygning til målene for bæredygtig udvikling bør derfor understøttes via EFRU's budget for teknisk bistand til PO5.

    Anbefalet ændring 8

    Ny artikel efter artikel 2

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    I overensstemmelse med artikel [6] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] skal hver medlemsstat sikre tilstrækkelig deltagelse fra de kompetente lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af programmerne med støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden.

    Begrundelse

    Det er vigtigt, at partnerskabsprincippet og princippet om forvaltning på flere niveauer er omfattet af og garanteret på alle samhørighedspolitikkens områder, navnlig i lyset af lokale og regionale interessenters betænkeligheder ved en centralisering af samhørighedspolitikken.

    Dette ændringsforslag sigter mod at styrke partnerskabsprincippet ved at medtage det i forordningen om EFRU/Samhørighedsfonden og dermed bringe det i overensstemmelse med artikel [8] i forordning (EU) 2018/xxx [ESF+] og artikel [6] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

    Anbefalet ændring 9

    Artikel 3

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   For så vidt angår programmer, der gennemføres under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, skal de samlede EFRU-midler i hver enkelt medlemsstat koncentreres på nationalt plan, jf. stk. 3 og 4 .

    1.   For så vidt angår programmer, der gennemføres under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, skal de samlede EFRU-midler i hver enkelt medlemsstat koncentreres på regionalt plan, jf. artikel 102, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR], som følger:

     

    a)

    I de mere udviklede regioner skal mindst 85 % af de samlede EFRU-midler på nationalt plan tildeles andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og PO 2 og mindst 30 % til PO 2.

     

    b)

    I overgangsregioner skal mindst 45 % af de samlede EFRU-midler på nationalt plan tildeles andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

     

    c)

    I de mindre udviklede regioner skal mindst 35 % af de samlede EFRU-midler på nationalt plan tildeles andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

    2.    For så vidt angår den tematiske koncentration af støtten til medlemsstater, der omfatter regioner i den yderste periferi, behandles de EFRU-midler, der specifikt tildeles programmer for regionerne i den yderste periferi, og dem, der tildeles alle andre regioner, særskilt .

    2.   For så vidt angår programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for regioner i den yderste periferi, anses de for at være mindre udviklede regioner.

    3.     Medlemsstaterne klassificeres ud fra deres relative bruttonationalindkomst pr. indbygger som følger:

    3.    Kravene om tematisk koncentration i stk. 1 overholdes i hele programmeringsperioden, herunder hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer og ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

    a)

    dem med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på 100 % af EU-gennemsnittet eller derover (»gruppe 1«)

    b)

    dem med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på 75 % af EU-gennemsnittet eller derover, men under 100 % (»gruppe 2«)

    c)

    dem med en relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger på under 75 % af EU-gennemsnittet (»gruppe 3«).

     

    I denne artikel forstås ved relativ bruttonationalindkomst pr. indbygger forholdet mellem bruttonationalindkomsten pr. indbygger i en medlemsstat målt i købekraftstandarder og beregnet ud fra EU-tal for perioden fra 2014 til 2016 og den gennemsnitlige bruttonationalindkomst pr. indbygger i købekraftstandarder i de 27 medlemsstater i samme referenceperiode.

    For så vidt angår programmer under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst for regioner i den yderste periferi, klassificeres de i gruppe 3 .

     

    4.     Medlemsstaterne skal overholde følgende krav om tematisk koncentration:

    4.    Hvis EFRU-tildelingen med hensyn til PO1 eller PO2 eller begge i et bestemt program nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af kravene om tematisk koncentration i stk. 2 ikke.

    a)

    Medlemsstater i gruppe 1 skal tildele mindst 85 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og PO 2 og mindst 60 % til PO 1.

    b)

    Medlemsstater i gruppe 2 skal tildele mindst 45 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

    c)

    Medlemsstater i gruppe 3 skal tildele mindst 35 % af deres samlede EFRU-midler under andre prioriteter end teknisk bistand til PO 1 og mindst 30 % til PO 2.

    4.a.     I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne i samråd med de berørte regioner anmode om en reduktion af procentsatsen for tematisk koncentration på niveauet for områdekategorier på maksimalt 10 %.

    5.    Kravene om tematisk koncentration i stk. 4 overholdes i hele programmeringsperioden, herunder hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer og ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

     

    6.    Hvis EFRU-tildelingen med hensyn til PO 1 eller PO 2 eller begge i et bestemt program nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af kravene om tematisk koncentration i stk. 4 ikke.

     

    Begrundelse

    1)

    Den centrale tildelingsmekanisme var et punkt, der gav anledning til bekymring og blev påpeget af de fleste regionale interessenter (RU, AER, CPMR og CEMR). Dette er i modstrid med samhørighedspolitikkens stedbaserede tilgang.

    2)

    Regionerne i den yderste periferi bør anses for at være mindre udviklede regioner, da disse regioner har særlige vanskeligheder, som skal løses.

    3.

    Systemet for tematisk koncentraton bør omfatte en fleksibilitetsmargen, der tager højde for nationale og regionale særpræg for at undgå, at ens kategorier af europæiske regioner vil være nødt til at anvende forskellige koncentration på grund af BNI i deres medlemsstater.

    Anbefalet ændring 10

    Artikel 4

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   EFRU støtter følgende:

    1.   EFRU støtter følgende:

    a)

    investeringer i infrastruktur

    a)

    investeringer i infrastruktur

    b)

    investeringer i adgang til tjenester

    b)

    investeringer i adgang til tjenester

    c)

    produktive investeringer i SMV'er

    c)

    produktive investeringer i SMV'er

    d)

    udstyr, software og immaterielle aktiver

    d)

    udstyr, software og immaterielle aktiver

    e)

    information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer klynger

    e)

    information, kommunikation, undersøgelser, netværksarbejde, samarbejde, udveksling af erfaringer og aktiviteter, der involverer klynger

    f)

    teknisk bistand.

    f)

    teknisk bistand.

    Desuden kan produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er støttes, når de involverer samarbejde med SMV'er i forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i).

    Produktive investeringer i andre virksomheder end SMV'er støttes i forsknings- og innovationsaktiviteter, der støttes i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i) eller erhvervsinfrastruktur, der tilgodeser SMV'er .

    For at bidrage til den specifikke målsætning under PO 1, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), støtter EFRU også aktiviteter i forbindelse med uddannelse og livslang læring.

    For at bidrage til den specifikke målsætning under PO 1, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), støtter EFRU også aktiviteter i forbindelse med uddannelse og livslang læring.

    2.   Under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) kan EFRU også støtte:

    2.   Under målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg) kan EFRU også støtte:

    a)

    fælles udnyttelse af faciliteter og menneskelige ressourcer

    a)

    fælles udnyttelse af faciliteter og menneskelige ressourcer samt alle typer infrastruktur på tværs af grænser i alle regioner

    b)

    ledsagende bløde investeringer og andre aktiviteter i tilknytning til PO 4 under Den Europæiske Socialfond Plus, jf. forordning (EU) 2018/xxxx [new ESF+].

    b)

    ledsagende bløde investeringer og andre aktiviteter i tilknytning til PO 4 under Den Europæiske Socialfond Plus, jf. forordning (EU) 2018/xxxx [new ESF+].

    Begrundelse

    Det skal bemærkes, at optagelse af produktionsinvesteringer i PO1 og støtte til erhvervsinfrastruktur udelukkende i SMV-sektoren (eller i samarbejde med SMV'er), er for restriktiv. Det er navnlig ikke berettiget i lyset af en høj koncentration af samhørighedspolitiske prioriteter om støtte til forskning og innovation og brug af avancerede teknologier, hvor tilstedeværelse af enheder med status som en stor virksomhed i kataloget over støttemodtagere er en forudsætning (herunder spinoffvirksomheder).

    Anbefalet ændring 11

    Artikel 6

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   EFRU og Samhørighedsfonden yder ikke støtte til:

    1.   EFRU og Samhørighedsfonden yder ikke støtte til:

    a)

    nedlukning eller opførelse af atomkraftværker

    a)

    nedlukning eller opførelse af atomkraftværker

    b)

    investeringer i nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

    b)

    investeringer i nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

    c)

    fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksprodukter

    c)

    fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksprodukter

    d)

    kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014

    d)

    kriseramte virksomheder som defineret i artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014

    e)

    investeringer i lufthavnsinfrastruktur, undtagen i regionerne i den yderste periferi

    e)

    investeringer i lufthavnsinfrastruktur, medmindre de er forbundet med miljøbeskyttelse eller er ledsaget af de nødvendige investeringer til at afbøde eller mindske deres negative miljøpåvirkning, og med undtagelse af regionerne i den yderste periferi

    f)

    investeringer i bortskaffelse af affald i deponeringsanlæg

    f)

    investeringer i bortskaffelse af affald i deponeringsanlæg

    g)

    investeringer i anlæg til behandling af restaffald

    g)

    investeringer i anlæg til endelig behandling af (ikke særskilt indsamlet, blandet) restaffald , der ikke er i overensstemmelse med affaldshierarkiet, jf. artikel 4 i direktiv (EU) 2018/851 med undtagelse af regionerne i den yderste periferi i visse behørigt begrundede tilfælde

    h)

    investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, distribution, oplagring eller forbrænding af fossile brændstoffer, med undtagelse af investeringer i forbindelse med renere køretøjer som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF

    h)

    investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, distribution, oplagring eller forbrænding af fossile brændstoffer, med undtagelse af investeringer i forbindelse med renere køretøjer som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF

    i)

    investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der er mindst to bredbåndsnet af tilsvarende kategori

    i)

    investeringer i bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der er mindst to bredbåndsnet af tilsvarende kategori

    j)

    finansiering af køb af rullende materiel til anvendelse i forbindelse med jernbanetransport, undtagen hvis det er knyttet til:

    j)

    finansiering af køb af rullende materiel til anvendelse i forbindelse med jernbanetransport, undtagen hvis det er knyttet til:

     

    i)

    opfyldelse af en offentlig serviceforpligtelse, der har været i offentligt udbud, i henhold til forordning (EF) nr. 1370/2007 som ændret

     

    i)

    opfyldelse af en offentlig serviceforpligtelse, der har været i offentligt udbud, i henhold til forordning (EF) nr. 1370/2007 som ændret

     

    ii)

    jernbanetransporttjenester på linjer med fuldkommen konkurrence, når støttemodtageren er en ny aktør, der er berettiget til støtte i henhold til forordning (EU) 2018/xxxx [Invest EU-regulation].

     

    ii)

    jernbanetransporttjenester på linjer med fuldkommen konkurrence, når støttemodtageren er en ny aktør, der er berettiget til støtte i henhold til forordning (EU) 2018/xxxx [Invest EU-regulation]

     

    k)

    tiltag, der bidrager til enhver form for social eksklusion eller forskelsbehandling.

    2.   Desuden yder Samhørighedsfonden ikke støtte til investeringer i boliger, medmindre det sker i forbindelse med fremme af energieffektivitet eller brug af vedvarende energi.

    2.   Desuden yder Samhørighedsfonden ikke støtte til investeringer i boliger, medmindre det sker i forbindelse med fremme af energieffektivitet eller brug af vedvarende energi.

    3.   Oversøiske lande og territorier er ikke berettiget til støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden, men kan deltage i Interreg-programmer på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxxx [ETC/Interreg].

    3.   Oversøiske lande og territorier er ikke berettiget til støtte fra EFRU eller Samhørighedsfonden, men kan deltage i Interreg-programmer på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) 2018/xxxx [ETC/Interreg].

    Begrundelse

    1.e) RU foreslår, at man overvejer de klimamæssige og miljømæssige aspekter af lufthavnsinfrastruktur, jf. den nuværende forordning (EU) nr. 1301/2013 [ERDF].

    1.g) Præcisering af »restaffald«.

    1.k) Betragtning 5 i EFRU-forordningen fastlægger de principper, herunder for ligestilling og ikkeforskelsbehandling, der bør overholdes ved gennemførelsen af EFRU- og Samhørighedsfonden. Fondene bør ikke støtte aktioner, som bidrager til nogen form for segregering. Dette princip medtages imidlertid ikke længere i forordningens artikler i modsætning til den foregående programmeringsperiode. RU ønsker at sikre, at medlemsstaterne overholder disse forpligtelser.

    Anbefalet ændring 12

    Artikel 8

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   EFRU kan støtte integreret territorial udvikling i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning [new CPR].

    1.   EFRU kan støtte integreret territorial udvikling i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i nævnte forordning [new CPR].

    2.   Medlemsstaterne gennemfører udelukkende integreret territorial udvikling med støtte fra EFRU ved hjælp af de formularer, der er omhandlet i artikel [22] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

    2.   Medlemsstaterne gennemfører blandt andet integreret territorial udvikling med støtte fra EFRU ved hjælp af de formularer, der er omhandlet i artikel [22] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR]. Dette kan også ske i form af en tilgang baseret på flere fonde med inddragelse af ESF+ og, i givet fald, ELFUL og EHFF.

    Begrundelse

    Nogle medlemsstater har tidligere med succes anvendt andre former for integreret territorial udvikling. Det står ikke klart, hvorfor anvendelse af disse former skal udelukkes fremover.

    Anbefalet ændring 13

    Artikel 9

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   EFRU støtter integreret territorial udvikling ud fra territoriale strategier i overensstemmelse med artikel [23] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] fokuseret på byområder (»bæredygtig byudvikling«) i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i nævnte forordning.

    1.   EFRU støtter integreret territorial udvikling ud fra territoriale strategier i overensstemmelse med artikel [23] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR] fokuseret på byområder (»bæredygtig byudvikling«) i programmer under begge de mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i nævnte forordning.

    2.   Mindst 6 % af EFRU-midlerne på nationalt plan under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, bortset fra til teknisk bistand, skal tildeles bæredygtig byudvikling i form af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, integrerede territoriale investeringer eller et andet territorialt redskab under PO 5.

    2.   Mindst 6 % af EFRU-midlerne på nationalt plan under målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, bortset fra til teknisk bistand, skal tildeles bæredygtig byudvikling i form af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, integrerede territoriale investeringer eller et andet territorialt redskab under PO 5.

     

    Dette minimum på 6 %, der er øremærket til bæredygtig byudvikling, bør fastsættes ud fra operationer fra PO 5 samt fra de specifikke mål 1-4, der er angivet i bilag 1.

    I det eller de pågældende programmer fastsættes de planlagte beløb til dette formål i henhold til artikel [17, stk. 3,] litra d), nr. vii), i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

    I det eller de pågældende programmer fastsættes de planlagte beløb til dette formål i henhold til artikel [17, stk. 3,] litra d), nr. vii), i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

    3.   Den procentdel, der tildeles bæredygtig byudvikling i henhold til stk. 2, overholdes i hele programmeringsperioden, hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

    3.   Den procentdel, der tildeles bæredygtig byudvikling i henhold til stk. 2, overholdes i hele programmeringsperioden, hvis EFRU-tildelinger overføres mellem et programs prioriteter eller mellem programmer, herunder ved midtvejsgennemgangen i overensstemmelse med artikel [14] i forordning (EU) 2018/xxxx [new CPR].

    4.   Hvis EFRU-tildelingen nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af stk. 2 ikke.

    4.   Hvis EFRU-tildelingen nedsættes efter en frigørelse i henhold til artikel [99] i forordning (EU) [new CPR] eller som følge af finansielle korrektioner fra Kommissionens side i henhold til artikel [98] i nævnte forordning, revurderes overholdelsen af stk. 2 ikke.

    Begrundelse

    Præcisering. Dette punkt er allerede nævnt i forordningen i en fodnote til bilag 1, men det fremgår tydeligere, hvis det nævnes i artiklerne.

    Anbefalet ændring 14

    Artikel 10

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   EFRU støtter også det europæiske initiativ for byområder, som gennemføres af Kommissionen ved direkte og indirekte forvaltning.

    1.   EFRU støtter også det europæiske initiativ for byområder, som gennemføres af Kommissionen ved direkte og delt forvaltning.

    Dette initiativ omfatter alle byområder og støtter dagsordenen for byerne i Unionen.

    Dette initiativ omfatter alle byområder og støtter de partnerskaber og organisatoriske omkostninger, der er forbundet med dagsordenen for byerne i Unionen.

    2.   Det europæiske initiativ for byområder består af følgende tre indsatsområder i forbindelse med bæredygtig byudvikling:

    2.   Det europæiske initiativ for byområder består af følgende tre indsatsområder i forbindelse med bæredygtig byudvikling:

    a)

    støtte til kapacitetsopbygning

    a)

    støtte til kapacitetsopbygning, herunder et program for udveksling af lokale repræsentanter (Erasmus for lokale og regionale repræsentanter).

    b)

    støtte til innovative aktioner

    b)

    støtte til innovative aktioner

    c)

    støtte til viden, politikudvikling og kommunikation.

    c)

    støtte til viden, territoriale konsekvensanalyser, politikudvikling og kommunikation.

    Det europæiske initiativ for byområder kan også efter anmodning fra en eller flere medlemsstater støtte det mellemstatslige samarbejde om byanliggender.

    Det europæiske initiativ for byområder kan også efter anmodning fra en eller flere medlemsstater støtte det mellemstatslige samarbejde om byanliggender , såsom referencerammen for bæredygtige byer og EU's territoriale dagsorden samt lokaliseringen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

    Begrundelse

    Der er sket en stor vækst i antallet af lokale, bymæssige og subregionale udviklings-, innovations- og kapacitetsopbygningsordninger, som ofte er helt adskilte eller underfinansierede. At samle dem under samme tag og knytte dem sammen med beslægtede initiativer uden for ESI-fondenes retlige ramme vil give dem større sammenhæng, forhindre overlap og sikre et gunstigt samspil mellem dem. Det er også helt væsentligt at sikre, at de endelige støttemodtagere, de lokale myndigheder, rent faktisk modtager hovedparten af midlerne til kapacitetsopbygning, i modsætning til den nuværende situation med T09 og teknisk bistand.

    Anbefalet ændring 15

    Artikel 11

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    1.   Den specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi anvendes til at udligne ekstraomkostninger i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF.

    1.   Den specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi anvendes til at udligne ekstraomkostninger i disse regioner som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF. Den specifikke supplerende tildeling til regionerne i den yderste periferi udelukkes fra den tematiske koncentration.

    2.   Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, støtter:

    2.   Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, støtter:

    a)

    aktiviteter inden for anvendelsesområdet i artikel 4

    a)

    aktiviteter inden for anvendelsesområdet i artikel 4

    b)

    uanset artikel 4, foranstaltninger til dækning af driftsomkostninger med henblik på at udligne ekstraomkostninger i regionerne i den yderste periferi som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF.

    b)

    uanset artikel 4, foranstaltninger til dækning af driftsomkostninger med henblik på at udligne ekstraomkostninger i regionerne i den yderste periferi som følge af en eller flere af de vedvarende ulemper for deres udvikling, der er omhandlet i artikel 349 TEUF.

    Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, kan også støtte udgifter til dækning af kompensation for levering af offentlige serviceforpligtelser og -kontrakter i regionerne i den yderste periferi.

    Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, kan også støtte udgifter til dækning af kompensation for levering af offentlige serviceforpligtelser og -kontrakter i regionerne i den yderste periferi.

    3.   Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, yder ikke støtte til:

    3.   Den tildeling, der er omhandlet i stk. 1, yder ikke støtte til:

    a)

    operationer, der omfatter produkter, som er opført på listen i bilag I til TEUF

    a)

    operationer, der omfatter produkter, som er opført på listen i bilag I til TEUF

    b)

    støtte til persontransport med hjemmel i artikel 107, stk. 2, litra a), i TEUF

    b)

    støtte til persontransport med hjemmel i artikel 107, stk. 2, litra a), i TEUF

    c)

    afgiftsfritagelser og fritagelse for sociale bidrag

    c)

    afgiftsfritagelser og fritagelse for sociale bidrag

    d)

    offentlige serviceforpligtelser, der ikke påhviler virksomheder, og hvor staten optræder som udøver af offentlig myndighed.

    d)

    offentlige serviceforpligtelser, der ikke påhviler virksomheder, og hvor staten optræder som udøver af offentlig myndighed.

     

    4.     Uanset artikel 4 kan EFRU støtte produktive investeringer i virksomheder i regionerne i den yderste periferi, uanset disse virksomheders størrelse.

    Begrundelse

    På grund af de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi vil støtte, der kun tilgodeser SMV'er, kun have en begrænset løftestangseffekt.

    Anbefalet ændring 16

    Ny artikel efter artikel 11

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    Områder med naturbetingede eller demografiske ulemper

    I programmer, der medfinansieres af EFRU og dækker områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, jf. artikel 174 i TEUF, skal opmærksomheden være særligt rettet mod at løse disse områders specifikke vanskeligheder.

    Især skal NUTS III-områder med en befolkning på under 12,5 indb./km2 eller med en gennemsnitlig årlig befolkningsnedgang på over — 1 % siden 2007 være omfattet af særlige regionale og nationale planer for at tiltrække flere mennesker til regionen og tilskynde dem til at blive samt øge erhvervsinvesteringerne og tilgængeligheden af digitale tjenester og offentlige tjenesteydelser, herunder øremærket finansiering som led i partnerskabsaftalen.

    Begrundelse

    Denne nye artikel omfatter både de tyndt befolkede områder og, mere bredt, alle subregionale områder af de øvrige EU-27-lande, som er omfattet af artikel 174. Det er imidlertid nødvendigt at identificere finansielt overkommelige EFRU-tildelinger, der ikke overlapper med det, nogle regioner allerede får.

    Så den foreslåede løsning er at fastsætte kriterier for støtteberettigelse i

    —

    NUTS III (da dette ofte er et subregionalt frem for regionalt NUTS II-problem, og de nuværende kort skjuler det)

    —

    enten 12,5 indb./km2 (som områderne i den nordlige periferi)

    —

    eller med en nettonedgang i befolkningen (dvs. affolkning eller dødsfald i lokalbefolkningen) siden 2007, da det stort set svarer til begyndelsen på den finansielle krise og begyndelsen på den forrige programmeringsperiode).

    Dette forslag forpligter Kommissionen til at medtage det som et af sine forslag til den relevante medlemsstat i deres holdningsdokumenter, der indleder forhandlingerne med hver af partnerskabsaftalens medlemsstater.

    Data og kort fra det tyske forbundskontor BBR (Bundesamtes für Bauwesen und Raumordnung)

    https://bit.ly/2KItBya.

    Anbefalet ændring 17

    BILAG I

    Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden — artikel 7, stk. 1

    Tabel 1: Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU (investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg) og Samhørighedsfonden**

    Tilføjelse af nye fælles resultatindikatorer (RCR)

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

    RCR 26 — Årligt endeligt energiforbrug (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri)

    RCR 26 — Årlig energibesparelse i procent for hele bygningsbestanden (sammenlignet med en baseline) i overensstemmelse med målsætningen om at nå en meget effektiv og kulstoffattig bygningsbestand, som fastlagt i den nationale langsigtede renoveringsstrategi om at yde støtte til renovering af den nationale bestand af boliger og erhvervsbyggeri

    RCR 27 — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger

    RCR 27 — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger , der opnår en energibesparelse på mindst 60 % i forhold til niveauet før renovering (Kommissionens definition på gennemgribende renovering)

    RCR 28 — Bygninger med forbedret energiklassificering (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri)

    RCR 28 — Bygninger med forbedret energiklassificering (herunder: boliger, privat erhvervsbyggeri, offentligt erhvervsbyggeri) , der har en energiperformance på B efter renovering

     

    RCR (…) — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger, der når et niveau som næsten energineutrale bygninger (nZEB) efter renovering

    RCR 29 — Skønnet drivhusgasemission*

    RCR 29 — Skønnet drivhusgasemission*

    RCR 30 — Virksomheder med forbedret energiperformance

    RCR 30 — Virksomheder med forbedret energiperformance

    RCR 31  — S amlet produceret vedvarende energi (herunder: elektricitet, varme)

    RCR 32 — Vedvarende energi: Kapacitet, der er tilsluttet nettet (drift)*

    RCR (…) — Antal energifattige/-svage forbrugere, der har modtaget støtte til at forbedre energiperformancen i deres bolig

    RCR (…) — Samlet endeligt forbrug af vedvarende energi og forbrug pr. sektor (opvarmning og køling, transport, elektricitet)

    RCR (…) — Andel af samlet produceret vedvarende energi

    RCR (…) — Reduktion i årlig import af ikkevedvarende energi

    RCR (…)  — V edvarende energi: Kapacitet, der er tilsluttet nettet (drift)*

    Begrundelse

    Sættet af respektive indikatorer for energieffektivitet og vedvarende energi skal udvides.

    Der kan drages en vigtig lære af den nuværende finansieringsperiode: Et kvantitativt mål uden indledende tilsagn, kvalitetskontrol eller veletablerede sporings- og overvågningsmetoder risikerer at miste sin klimatroværdighed.

    De klimaindikatorer, der foreslås af Kommissionen, er ufuldstændige og nogle gange for forenklede: Uden at vurdere den respektive målværdi ud fra et perspektiv om, hvad der er teknisk muligt og økonomisk klogt, bliver nogle indikatorer blot en simpel optælling af støttemodtagere. Eksempelvis måles EFRU-outputindikatoren »RCO 18 — Husstande, der har modtaget støtte til at forbedre energiperformancen i deres bolig« i forhold til resultatindikator »RCR 27 — Husstande med forbedret energiperformance i deres boliger«. Dette indikatorpar angiver det samlede antal husstande, der modtager støtte via foranstaltningen, men det viser ikke niveauet af forbedringen af energiperformancen — der i sidste ende kunne være både høj eller marginal. Det betyder, at målene potentielt set kunne være sat lavt uden den nødvendige resultatramme til at vurdere ambitionsniveauet for den pågældende foranstaltning.

    Anbefalet ændring 18

    BILAG I

    Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden — artikel 7, stk. 1

    Tabel 1: Fælles output- og resultatindikatorer for EFRU (investeringer i beskæftigelse og vækst og Interreg) og Samhørighedsfonden

    Tilføjelse af nye fælles resultatindikatorer (RCR) efter RCR 65

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    RCR (…) Ledige stillinger, der har været ubesatte i mere end seks måneder

    Begrundelse

    Den fælles outputindikator »RCO 61 — Årligt antal arbejdsløse med adgang til bedre arbejdsformidlingsfaciliteter (kapacitet)« har en fælles resultatindikator for den første del (»RCR 65 — Arbejdssøgende, som årligt anvender tjenesterne hos de arbejdsformidlinger, der har modtaget støtte«). Der synes dog at mangle en indikator for den anden del.

    Anbefalet ændring 19

    BILAG II

    Sæt af kerneperformanceindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden som omhandlet i artikel 7, stk. 3

    Politisk målsætning 2: »et grønnere, kulstoffattigt Europa ved at fremme en ren og fair energiomstilling, investering i de grønne og blå økonomier, den cirkulære økonomi, tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring«.

    En ny, fælles outputindikator (CCO) indsættes efter CCO 09

    Kommissionens forslag

    RU's ændringsforslag

     

    CCO (…) — Øget tilpasning til klimaforandringer, øget risikoforebyggelse, herunder seismisk risikoforebyggelse og bedre modstandsdygtighed over for katastrofer og ekstreme vejrforhold

    Begrundelse

    En ny, fælles outputindikator (CCO), der syntes at mangle, er føjet til det specifikke mål under PO 2 om at fremme tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse, herunder seismisk risikoforebyggelse og modstandsdygtighed over for katastrofer og ekstreme vejrforhold.

    II.   POLITISKE ANBEFALINGER

    DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

    1.

    		 Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over Kommissionens ambition om at forenkle reglerne for programmeringsperioden 2021-2027 og bemærker, at EFRU og Samhørighedsfonden er slået sammen i en fælles forordning, der fastsætter de gældende regler for begge fonde. Udvalget påpeger, at det nye forslag til en forordning er kortere, da den generelle forordning omfatter mange fælles punkter;

    2.

    		 glæder sig over, at samhørighedspolitikken stadig gælder for alle regioner i EU, og at størstedelen af dens ressourcer er rettet mod de mest sårbare områder. Udvalget bemærker med tilfredshed, at Kommissionens forslag til denne retsakt på et område, hvor der er delt kompetence, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

    3.

    		 konstaterer med bekymring, at Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme medfører en markant nedgang i Samhørighedsfondens budget på 46 % og et stabilt budget for EFRU (+ 1 %). Udvalget beklager nedskæringen på 12 % i budgettet for europæisk territorialt samarbejde, da dette regnes for at være en af de politikker, som har størst håndgribelig merværdi for EU;

    4.

    		 minder om, at Samhørighedsfonden konsekvent har vist sig at have en høj europæisk merværdi, og at den forbedrer EU's omdømme i forhold til sine borgere. Udvalget peger på, at Samhørighedsfonden er et udtryk for »rigere« medlemslandes solidaritet med »fattigere« medlemslande i forbindelse med opbygning af vigtig infrastruktur og har klare og påviste fordele for de medlemsstater, der bidrager mest til EU-budgettet. Udvalget gør opmærksom på, at de foreslåede nedskæringer sandsynligvis vil gøre det vanskeligt at nå traktatens målsætninger om økonomisk, social og territorial samhørighed;

    5.

    		 bemærker, at Kommissionen foreslår at fastsætte et mål for klimarelateret forbrug på 25 % af de samlede EFRU-midler i 2021-2027. Udvalget påpeger, at det kvantitative mål imidlertid er langt under det, der er muligt og nødvendigt for fuldt ud at gennemføre EU's forpligtelser i Parisaftalen. Udvalget henviser til, at samhørighedspolitikken anvender et ret indviklet klimasporingssystem i forhold til andre fonde: EFRU står for 30 % af klimaindsatsen, mens Samhørighedsfonden står for 37 %;

    6.

    		 er bekymret for, at det vil være en stor udfordring for Europa at opfylde Parismålene. RU har længe været fortaler for ambitiøse klimamål, og da EFRU og Samhørighedsfonden er det primære finansielle instrument i EU-budgettet, der bidrager til klimamålene, bør Samhørighedspolitikkens horisontale grundforudsætninger indeholde et krav til medlemsstaterne om at opfylde forpligtelserne, der følger af Parisaftalens mål. Udvalget mener, at disse mål desuden bør overvåges nøje i hele programmeringsperioden for at sikre, at bidragene til klimamålene fortsat er på rette spor;

    7.

    		 glæder sig over, at EFRU og Samhørighedsfonden er blevet »grønnere«, og at forurenende aktiviteter ikke medtages i forordningens anvendelsesområde;

    8.

    		 glæder sig over den nye specifikke Interreg-komponent for innovative interregionale investeringer til støtte af grupperingen af aktører, der er involveret i strategier for intelligent specialisering i hele Europa og den nye komponent for regionerne i den yderste periferi. Udvalget opfordrer Kommissionen til at øge det samlede ETS-budget for at bevare et troværdigt budget for Interreg i Europa og for at gennemføre et samarbejde på tværs af landegrænser og samtidig investere i nye former for samarbejde;

    9.

    		 opfordrer til at fremme princippet om forbud mod forskelsbehandling fra programmering til rapportering og inddrage kønsaspektet i budgetteringen i alle gennemførelsens faser;

    10.

    		 gør indsigelse mod forslaget om, at den tematiske koncentration under EFRU vil have fokus på det nationale plan, da denne centraliserede tildelingsmekanisme er i modstrid med samhørighedspolitikkens stedbaserede tilgang og princip om forvaltning på flere niveauer;

    11.

    		 gør opmærksom på den stigende adskillelse af midler og beklager især, at ELFUL er taget ud af den generelle forordning, der udstikker de fælles regler for en række forskellige fonde;

    12.

    		 understreger nødvendigheden af stor komplementaritet mellem EFRU og ESF+ for at kunne gennemføre integrerede og sammenhængende initiativer på lokalt plan;

    13.

    		 bemærker, at medlemsstaterne opfordres til at overføre 5 % af midlerne fra EFRU eller Samhørighedsfonden til det nye InvestEU-instrument og at overføre yderligere 5 % af deres EFRU-tildeling til EU-programmer administreret af Kommissionen. Udvalget påpeger, at denne delte forvaltning dog har haft en påvist indvirkning på Europas økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Udvalget mener, at enhver form for overførsel fra medlemsstaterne bør besluttes med inddragelse af de lokale og regionale partnere i overensstemmelse med partnerskabsprincippet og princippet om forvaltning på flere niveauer;

    14.

    		 støtter det øgede fokus på bæredygtig byudvikling ved at øremærke 6 % af EFRU-midlerne på nationalt plan til dette område;

    15.

    		 bemærker, at produkt- og resultatindikatorer for EFRU og Samhørighedsfonden bør defineres og kunne fortolkes utvetydigt, herunder navnlig de formålsbestemte måleenheder i bilag I og II, og skal kunne aggregere oplysninger fra projekter til de operationelle programmer og samhørighedspolitikkens mål. Målingen af dem bør ikke udgøre en urimelig byrde for støttemodtagerne.

    Bruxelles, den 5. december 2018.

    Karl-Heinz LAMBERTZ

    Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

    Top