12.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 342/1

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over den europæiske forskningspolitiks fremragende succes gennem de på hinanden følgende rammeprogrammer indtil Horisont 2020, der er verdens største integrerede forskningsprogram, som bygger på videnskabelig ekspertise og hastig innovation;

2.

minder om, at Horisont 2020 er det vigtigste værktøj til støtte for udviklingen af forskning og innovation i Europa inden for rammerne af den overordnede Europa 2020-strategi og bidrager til virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum (ERA);

3.

bekræfter relevansen af Europa 2020-strategien, der tilbyder en konsolideret tilgang til »videnstrekanten« (forskning — uddannelse — innovation), hvor en holdningsændring i forhold til læring, et øget uddannelsesniveau for alle og tilskyndelse til større samarbejde mellem universiteter og erhvervslivet er afgørende. Udvalget foreslår desuden, at der tilstræbes en større samordning og komplementaritet med Erasmus+- og Interreg-programmerne, herunder Interreg, der vedrører samarbejdet på tværs af regioner. Udvalget understreger, at gennemførelsen af ERA skal fortsætte og afhænger af opfyldelsen af adskillige målsætninger, hvoraf videnskabelig ekspertise er en afgørende og nødvendig del, uden dog at være ekskluderende;

4.

understreger den fortsatte relevans af målene for det europæiske forskningsrum og interessen i fortsat at tilstræbe deres opnåelse, navnlig når det drejer sig om udvikling af et tværnationalt samarbejde, vidensmobilitet, et fælles arbejdsmarked for forskere og innovatorer, ligestilling mellem kønnene og adgang til information og videnskab;

5.

foreslår, at man for at støtte projektet om videnopbygning i Europa identificerer europæiske talenter og indfører karriererådgivning for forskere. Endvidere foreslås det at fastlægge europæiske forløb for forskere, som giver dem mulighed for at trække på støtteprogrammer i de forskellige faser af deres forskningskarriere. Endelig bør der satses mere på at tilknytte forskere til erhvervslivet;

6.

afviser at begrænse debatten om budgettet til rammeprogrammet alene. Afhængigt af hvilken evalueringsmetode der anvendes, varierer den del af samhørighedspolitikken, der er øremærket til forskning og innovation, mellem 43 og 110 mia. euro, eksklusive de betydelige bidrag fra andre sektorpolitikker og Juncker-planen.

7.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at innovation og forskning igen bliver blandt de vigtigste prioriteter i forbindelse med debatten om Europas fremtid og prioriteterne, der nævnes i Romerklæringen (1), til at forskning, innovation og uddannelse i EU behandles på en mere horisontal vis samt til øgede budgetmidler, som EU gennem sine forskellige politikområder afsætter til F&I inden for den nuværende og kommende FFR. Inden for denne overordnede ramme og i overensstemmelse med udkastet til Europa-Parlamentets betænkning (2) og rapporten fra den uafhængige Gruppe på Højt Plan om maksimering af virkningen af EU's forsknings- og innovationsprogrammer (Lamy-rapporten) (3) bør budgettet for rammeprogrammet øges betydeligt, således at man som et minimum bevarer vækstdynamikken i det nuværende rammeprogram (4). Under alle omstændigheder må den nødvendige fremme af forskning og innovation ikke underminere betydningen af samhørighedspolitikken, som forbliver EU's vigtigste finansieringsværktøj for at opnå økonomisk og social samhørighed og konvergens mellem EU's byer og regioner. Det samlede potentiale i samhørighedspolitikkens instrumenter og F&I bør mobiliseres og kombineres for at fremme regional udvikling;

8.

opfordrer til en ny fælles ambition, der ikke kun handler om videnskabelig ekspertise i Europa, men om videnskabelig ekspertise og innovationskapacitet i Europa som helhed, ved at mobilisere samtlige regioners potentiale, bidrage til at styrke deres kapacitet og fremme en åben og samarbejdsorienteret innovation;

9.

mener, at denne ambition er særlig vigtig set i lyset af globaliseringen, hvis virkninger endnu skal mestres, navnlig på lokalt og regionalt niveau, og med hensyn til hvilken forskning og innovation er faktorer for modstandsdygtighed, høj merværdi og bæredygtig konkurrenceevne;

10.

agter at fremme en holistisk tilgang til de europæiske, nationale og regionale finansieringer, uden hvilken denne ambition og den europæiske debat om budgettet ikke ville tjene noget formål, og minder om, at hver enkelt medlemsstat i henhold til Europa 2020-strategien skal afsætte 3 % af BNP til offentlig og privat forskning og innovation, der siden 2015 har været stagneret på 2,03 % — en vigtig målsætning, der er bragt i fare, da mange medlemsstater blandt andet har reduceret bevillingerne. Udvalget finder det i den forbindelse altafgørende at fortsætte styrkelsen af F&I-systemerne, samtidig med at der tages højde for hver enkelt lands og regions forhold gennem en bedre koordinering af politikkerne på europæisk plan og ved at fremme de reformer, der er nødvendige på nationalt og regionalt plan, herunder gennem det europæiske semester og strategierne for intelligent specialisering.

11.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at det er nødvendigt at afklare debatten om synergier og foreslår fem operationelle principper, der kan fordeles mellem EU, medlemsstaterne, regionerne og byerne:

12.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at rammeprogrammets europæiske merværdi primært bygger på dets kollektive og kollaborative dimension samt dets bidrag til etablering af netværk for forskere og innovative økosystemer. Denne dimension skal fortsat have forrang frem for støtte til individuelle projekter;

13.

er bekymret over faldet i den gennemsnitlige succesrate i projektindkaldelserne, som er lavere end i det tidligere rammeprogram, hvilket i alvorlig grad hæmmer dets udbredelse i regionerne. Den konkurrence, som en strategi for ekspertise forudsætter, må ikke føre til udelukkelse og overdreven koncentration;

14.

bemærker, at det er nødvendigt at bevare åbenheden i rammeprogrammet for at sikre dets udbredelse i hele Europa, dets regioner og blandt dets borgere. Udvalget tilskynder til mere innovation i rammeprogrammets værktøjer med henblik på at kombinere ekspertise, inklusion og deltagelse;

15.

minder om betydningen af at opretholde en balance mellem grundforskning og forskning tæt på markedet, men også mellem fri forskning og forskning, der forholder sig til de spørgsmål, som stilles af samfundet og økonomiske aktører. Målet er at omfatte såvel trinvis innovation som disruptiv innovation, der begge kan skabe nye aktiviteter og arbejdspladser;

16.

bemærker, at der i dag gives forrang til projekter med et højt teknologisk modenhedsniveau, der prioriterer trinvis innovation ved at tilskynde forskere til at fokusere på modne ideer, der kan markedsføres inden for kort tid. Udvalget hævder samtidig, at støtte til projekter med lavere teknologiske modenhedsniveauer også er vigtig for at få mere innovation ud på markedet. Det understreger betydningen af banebrydende innovation, der tager udgangspunkt i projekter med lavere teknologisk modenhedsniveau, og som gør det muligt hurtigt at introducere nye produkter og tjenesteydelser på markedet. Det bør under alle omstændigheder være en hovedprioritet i innovationspolitikken at ledsage SMV'er ud på markedet og skabe bæredygtige job. Dette skal navnlig være opgaven for et europæisk innovationsråd;

17.

opfordrer til, at der tages større hensyn til alle former for ekspertise og innovation og minder om, at ikke-teknologisk innovation og social innovation skaber behov for ny viden, der kan forme nye områder af ekspertise;

18.

støtter behovet for fuld anerkendelse af den sociale innovation, hvilket indebærer nye idéer (produkter, tjenester og modeller), der vil gøre det muligt at imødekomme sociale behov i bred forstand;

19.

fremhæver, at forskning og innovation ikke alene er rettet mod virksomheder, men også vedrører offentlige politikker, sundhed, kultur og samfundslivet samt den sociale økonomi og nye økonomiske modeller, som bidrager til etableringen af nye partnerskaber, nye aktiviteter og nye sociale relationer. Derfor bør udnyttelsen af innovationens resultater ikke kun fokusere på et produkt med en økonomisk værdi på markedet, men også på tjenesteydelser med en social værdi for borgerne.

20.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger at betegnelsen ekspertise anvendes til at beskrive meget forskellige virkeligheder; foreslår at skelne mellem følgende udfordringer, hvilket rammeprogrammet skal bidrage til:

21.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår, at man i evalueringen af projekternes virkninger tager højde for følgende såvel i den forudgående fase (forslag) som i den efterfølgende fase (godkendte projekter):

22.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår med henblik på at bidrage til at fremme ekspertise i alle dens afskygninger, at regionerne kommer til at spille en større rolle i det fremtidige rammeprogram:

23.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer til, at man tilføjer to nye samfundsmæssige udfordringer for at udvikle produktionen af videnskabelig ekspertise inden for de større udfordringer, som de europæiske samfund står over for:

24.

opfordrer til, at man inden for rammerne af de samfundsmæssige udfordringer afsætter større plads til tværfaglige og menneskelige og sociale videnskaber, og at der bliver større risikovillighed for at få nye idéer og løsninger frem, navnlig gennem indførelsen af blankoprojektindkaldelser;

25.

opfordrer til, at der vedtages en ny supplerende tilgang med udgangspunkt i opgaverne for med succes at gennemføre efterforskninger og større projekter og med udgangspunkt i tværgående fokusområder for modellen over intelligente byer, miljømæssige eller maritime spørgsmål. Udvalget gentager i den forbindelse sin anmodning om, at man for det næste rammeprogram vedtager en målsætning, med 10 % af projekter, der har betydelig indvirkning på havforskning og maritim forskning (5).

26.

Det Europæiske Regionsudvalg er overrasket over, at man ikke i tilstrækkelig grad benytter sig af de mange muligheder, som de nuværende bestemmelser åbner op for, og fremsætter en række forslag til forbedringer:

27.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge de evalueringselementer, som kan begrunde de større virksomheders høje finansieringsniveau inden for rammerne af Horisont 2020, mens deres udgifter til F&U kun er steget en smule, og følgelig foreslå ændringer til det næste rammeprogram;

28.

insisterer på, at der er behov for at finansiere forskningsaktiviteter gennem subventioner; beklager tendensen til at erstatte subventioner med lån, men anerkender, at projekter på højt teknologisk modningsniveau, og som er markedsnære, skal have adgang til lån blandt andre instrumenter;

29.

mener, at en udvikling af de finansielle værktøjer til støtte for målene i rammeprogrammet kun er berettiget, hvis de gør det muligt i samarbejde med de finansielle institutioner at dække høje risici, som markedet ikke formår at dække, f.eks. ved at anvende InnovFin-modellen. Udvalget beklager, at Juncker-planen på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang anvendes til at udvide dækningen af denne type risici;

30.

henleder opmærksomheden på behovet for øget finansiering af innovationsprojekter for SMV'er med fokus på Industri 4.0-programmer. Dette er den bedste måde, hvorpå den europæiske erhvervsstruktur kan styrkes, hvilket desuden vil skabe intern teknologisk efterspørgsel til gavn for den europæiske udvikling.

31.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at videnskabelig ekspertise foregår i innovationsklynger og -økosystemer. De fleste af støttemodtagerne under Horisont 2020 (universiteter, forskningsorganisationer, små og mellemstore virksomheder, civilsamfundsorganisationer) er dybt forankrede i deres regioner, og regionernes kvalitet bidrager til forskningens kvalitet. Dette faktum skal anerkendes fuldt ud i rammeprogrammet;

32.

minder om, at den territoriale dimension systematisk skal tages i betragtning i udformningen af alle politikker, eftersom strategierne for intelligent specialisering (RIS3) tilfører de videnskabelige aktører og virksomhederne ressourcer og skaber værdi for regionerne og for borgerne;

33.

påpeger, at RIS3-strategierne blev vedtaget og udviklet af regionerne med det sigte at strukturere investeringerne i forskning og innovation med henblik på økonomisk udvikling, i samspil med de øvrige regioner. Udvalget betoner endvidere, at det at forene henholdsvis lokale og regionale investeringer og EU-investeringer i strukturprojekter inden for intelligent specialisering øger virkningerne af rammeprogrammet, samtidig med at man undgår at finansiere projekter uden reel forbindelse til de lokale forhold;

34.

bekræfter, at rammeprogrammet skal fremme styrkelsen af regionernes F&I-kapacitet, med henblik på at ledsage dem i deres bestræbelser på at opnå ekspertise, navnlig inden for intelligent specialisering, samt at styrke samtlige regioners kapacitet til at deltage i Horisont 2020 ved at bidrage med projekter af høj kvalitet;

35.

understreger betydningen af byerne som knudepunkter for innovation, der spiller en central rolle i opbygningen af ekspertise. Udvalget understreger endvidere, at en for høj koncentration af videnskab i knudepunkterne for innovation forhindrer, at man kan opnå en afsmittende virkning på hele den økonomiske og sociale struktur, og at det er nødvendigt at mobilisere enklaver af ekspertise, som ligger fjernt fra de centrale steder. Udvalget minder om, at regionalpolitikken spiller en central rolle inden for dette område.

36.

Det Europæiske Regionsudvalg foreslår et nyt partnerskab for ekspertise i Europa inden for F&I mellem EU, medlemsstaterne, byer og regioner omkring en styrket forvaltning på flere myndighedsniveauer med overholdelse af nærhedsprincippet, en fælles kultur for åben innovation og valorisering af græsrodsinitiativer i en bottom up-tilgang;

37.

opfordrer til, at rammeprogrammet i større grad bidrager til styrkelsen af regionale innovationsklynger og -økosystemer, øget støtte til netværk for teknologioverførsel samt oprettelsen af en ny foranstaltning: »regionale forbindelser« (»territorial connexions«) for gennem rammeprogrammet at identificere og finansiere de regionale ekspertisenetværk i stil med Vanguard-initiativet;

38.

opfordrer pionerregioner til at etablere europæiske konsortier med henblik på at skabe banebrydende innovation i hele Europa. Kortlægning af samarbejdsmuligheder og de enkelte dele af værdikæden samt indkredsning af de vigtigste interessenter og kapaciteter gennem intelligent specialisering udgør vigtige skridt i indsatsen for at skabe merværdi i EU.

39.

Det Europæiske Regionsudvalg beklager, at Horisont 2020 halvvejs i forløbet lider under ringe deltagelse blandt EU13-landene  (6) , og understreger de regionale og lokale forskelle i deltagelsen. Udvalget minder om, at målet med rammeprogrammet er at mobilisere alle regioner i EU, så de bedste pionerer på området for ekspertise kan støttes og få mulighed for at indgå i det europæiske samarbejde;

40.

håber, at programmet »Udbredelse af ekspertise og bredere deltagelse« under Horisont 2020 vil fortsætte og blive udvidet i dette perspektiv, og opfordrer til en særlig tilgang til regioner med udviklingsefterslæb af F&I i lande, der ikke er støtteberettigede til dette program, hvilket er tilfældet for de fleste af regionerne i den yderste periferi, uden at man mister spidskompetence som et grundlæggende kriterium af syne. Udvalget understreger, at det er en meget lille del af Horisont 2020, der går til dette program (1 %), og bemærker, at der ikke er gjort de store fremskridt, når det gælder adgangen til rammeprogrammet. Det undrer sig i øvrigt over, at de lande, som er de primære modtagere af midler under Horisont 2020, også er hovedmodtagere af midler under dette program. Udvalget mener, at denne situation undergraver rammeprogrammets berettigelse, og efterlyser nye initiativer;

41.

foreslår en integreret tilgang på vejen mod ekspertise, som gennemføres med udgangspunkt i en specifik koordineringsplan for hvert enkelt land og hver region for at sætte ind på de nødvendige reformer, etablering af ekspertisecentre, der er åbne for alle, bekæmpelse af hjerneflugt og fuldgyldig deltagelse i de europæiske forskningsprogrammer, hvorfor denne koordineringsplan skal medfinansieres af de regionale, nationale og europæiske fonde, herunder Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde;

42.

foreslår til dette formål større adgang til europæiske samarbejdsprojekter:

43.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager bestemt, at samarbejde inden for netværkene har forrang frem for konkurrence inden for rammeprogrammet i henhold til EU's værdier, og at disse netværk opfylder en vigtig funktion som smeltedigel for projekter og ekspertise;

44.

understreger i den forbindelse relevansen af programmet »Videnbaserede regioner«, der er en del af det 7. forskningsrammeprogram, og som har skabt mulighed for meningsfuld interaktion med regionalpolitikken ved at bidrage til at indlede varige samarbejder mellem videntrekantens aktører i regionalområderne, inddrage den private sektor (herunder SMV'er) i projekter under rammeprogrammet, støtte det tværnationale samarbejde mellem innovative økosystemer og integrere de lokale og regionale aktører i det europæiske forskningsrum;

45.

opfordrer til en ambitiøs politik for udvikling af disse samarbejdsnetværk:

46.

minder om, at der findes adskillige muligheder under Horisont 2020 for støtte til disse initiativer, og undrer sig over, at der anvendes så få midler på dem, og at der gøres så lidt for dem. Udvalget anbefaler større brug af koordinations- og støtteforanstaltninger og opfordrer til en bedre anerkendelse af innovative initiativer, der støttes af regionerne gennem rammeprogrammet. Det efterlyser også øget støtte til tværregionalt samarbejde omkring RIS3, både inden for rammerne af Horisont 2020 og i forbindelse med samhørighedspolitikken.

47.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at regionernes inddragelse i gennemførelsen af Horisont 2020 er blevet større siden dets lancering, med flere og flere regioner, der fungerer som partnere ved fælles programmeringsinstrumenter såsom ERA-NET-tiltag, tiltagene Marie Skłodowska-Curie COFUND og offentlig-private partnerskaber inden for forskning og innovation, såsom Clean Sky-initiativet;

48.

ønsker en udvikling af disse i fællesskab etablerede tiltag og anmoder om at forenkle og harmonisere reglerne for gennemførelse og f.eks. med medlemsstaternes samtykke at lette regionernes deltagelse i fælles programlægningsinitiativer (artikel 185);

49.

anmoder om, at behandlingen af støtteansøgningerne forenkles yderligere, at centraliseringen af tilskuds- og støtteordninger videreføres og styrkes ved at samle information i én enkelt portal, og at der gives information på alle officielle EU-sprog om programmerne, i hele sagsbehandlingen og på deltagerportalens platform for støtteadministration, for at lette deltagernes adgang;

50.

støtter mekanismer for supplerende EU-finansiering i forbindelse med rammeprogrammet til støtte for regionale ekspertiseinitiativer og mobilisering af omfattende og forskelligartet finansiering;

51.

mener, at erfaringerne fra strategierne for intelligent specialisering og disses gennemførelse er yderst nyttigt feedback for styringen af Horisont 2020 og det fremtidige rammeprogram samt udformningen af arbejdsprogrammer, som afgør, hvilke områder, der skal være berettiget til finansiering. Udvalget opfordrer de myndigheder, der er impliceret i planlægningen, til i højere grad at inddrage regionerne i denne proces med henblik på at styrke sammenhængen med det, der rør sig i marken;

52.

anser det for afgørende, at der i forbindelse med Horisont 2020-programmets forskellige udfordringer tages hensyn til den socioøkonomiske indvirkning på regionerne lige fra udformningen og planlægningen til udvælgelsen af støtteområder under dette program, således at udvælgelsen heraf reelt bidrager til forbedring af livskvaliteten i alle EU's regioner;

53.

opfordrer til en revision af samtlige bestemmelser i rammeprogrammet i lyset af principperne om nærhed og komplementaritet med henblik på at styrke forbindelsen mellem de forskellige aktører, ikke blot i form af finansiel støtte, men også en ny fordeling af rollerne, ved at lade rammeprogrammet fokusere på emner med en europæisk merværdi;

54.

foreslår, at der udvikles et »kvalitetsmærke«, som tildeles de bedste af de afviste ansøgninger under SMV-instrumentet, således at dette kvalitetsstempel bliver et ægte partnerskabsinstrument, som EU og regionerne styrer i fællesskab for bedre at kunne afstemme deres respektive indsats såvel før som efter fremsættelsen af projektforslag. Disse principper gælder også for de øvrige foranstaltninger under kvalitetsmærket som f.eks. Marie Skłodowska-Curie-tiltagene og Det Europæiske Forskningsråds stipendier samt alle andre projekter, som bidrager til at skabe synergieffekter.

55.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger regionernes rolle som testområder og pionerer gennem offentlige indkøb. Udvalget opfordrer til, at lovgivningsrammen for disse aktiviteter gøres mere smidig, og at støtteordningen for innovative offentlige indkøb forenkles, da den i dag anvendes for lidt, og de ordregivende myndigheder ikke i tilstrækkeligt omfang har taget dens regler til sig;

56.

fremhæver betydningen af en 360 graders tilgang til innovation, gradvis og pludselig, teknologisk og ikketeknologisk, design- og anvendelsesdreven innovation, social innovation, åben og kollaborativ innovation. Udvalget minder om, at de knudepunkter og økosystemer, der findes i territorierne, er de primære aktører med hensyn til innovation, overførsel og valorisering. Udvalget anmoder Kommissionen om som led i etableringen af det europæiske innovationsråd (EIC) at tage hensyn til den rolle, territorierne spiller i disse anliggender på lokalt plan, og inddrage dem i fremtidige EIC-opgaver;

57.

foreslår, at SMV-instrumentet struktureres anderledes i det kommende rammeprogram, idet territorierne inddrages forudgående og efterfølgende som led i betingelserne for instrumentets programmering og gennemførelse, således at det harmonerer bedre med intelligente specialiseringer og lokal finansiering og med henblik på at mindske den afskrækkelseseffekt, der hænger sammen med dets meget begrænsede succesrate;

58.

modsætter sig enhver ide om at overføre en del af samhørighedspolitikkens midler til rammeprogrammets aktiviteter for på automatisk vis at finansiere flere projekter eller støtte dem, der er blevet afvist, men som er gode. Udvalget agter at forsvare de regionale politikkers autonomi og fremme den foreslåede tilgang med fælles opbygning og styrkelse af komplementaritet og samarbejde;

59.

insisterer på, at det er nødvendigt allerede ved opstillingen af projekter at tage højde for multiplikatoreffekten, udbredelsen og indsamlingen af resultater, og bemærker de nuværende projekters begrænsede virkninger på disse områder. Udvalget støtter derfor udviklingen af europæiske og lokale programmer, der specifikt helliger sig disse aktiviteter, og opfordrer til, at regionerne i højere grad inddrages i anvendelsen og udbredelsen af projektresultater inden for rammeprogrammet;

60.

støtter også udviklingen af værktøjer, der tager sigte på overgangen fra etablering af koncept til marked, såsom pilotprojektet »genvej til innovation« eller strukturering af nye industrisektorer gennem initiativet INNOSUP og dets element »projekter, der lettes gennem klynger, til fordel for nye industrielle værdikæder« (»cluster facilitated projects for new industrial value chains«), og opfordrer til en udbredelse af dem;

61.

påpeger, at der bør udvikles en vifte af redskaber til støtte for klynger dedikeret til grupper af virksomheder frem for enkeltvirksomheder med henblik på at muliggøre tværsektorielle tilgange og samarbejdsbaserede EU-partnerskaber. Desuden bør EU's politik afspejle den rolle, som klyngerne kan have som broer mellem aktører i og uden for regionerne og som formidlere af virksomhedsstøtte til SMV'er;

62.

opfordrer Kommissionen til at evaluere virkningerne af de reformer, der blev indført i 2013, for at fremme synergier mellem Horisont 2020 og ESI-fondene;

63.

beklager, at de fremspirende industrier ikke er placeret tilstrækkelig centralt i anden søjle, og beklager den ringe støtte, der gives til de europæiske ekspertisenetværk for innovationsknudepunkter og -økosystemer, der er rettet mod fremtidens industri, såsom Vanguard-initiativet; er bekymret over de vedvarende vanskeligheder, man er stødt på for at finansiere de industrielle pilotprojekter og storstilede demonstrationsprojekter, og anmoder allerede nu Kommissionen om at forhøje bevillingerne og planlægge nye tiltag på disse områder;

64.

foreslår, at der etableres et program til støtte af demonstrationsinfrastrukturer for at fremme netværksdannelsen mellem forsøgssteder, demonstratorer og pilotprojekter efter den model for netværksdannelse, der findes for forskningsinfrastrukturer.

65.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at i en tid, hvor begrebet fremskridt drages i tvivl og diskuteres, bør forbindelsen mellem videnskab og samfund stå centralt i overvejelserne om fremtiden for den europæiske F&I-politik, uanset om det drejer sig om, hvilken retning forskningen skal tage, betingelserne for projekternes gennemførelse, eller valg af udvikling af nye samfundsmæssige og tekniske anvendelser af videnskaben;

66.

foreslår derfor både at øge tilliden til videnskaben og til fremskridt og at udvikle en kritisk tilgang til bæredygtig udvikling. Udvalget har til hensigt at forsvare forsigtighedsprincippet, som er et princip, hvor der fuldt ud tages højde for kendskab til risici;

67.

understreger den vigtige rolle, der i dag spilles af åben videnskab (open science) i kraft af fri adgang til forskningsresultater og -publikationer, den brede offentligheds rådighed over pålidelige og mangfoldige oplysninger, debat med borgere og interessenter;

68.

mener, at der mellem grundforskningen og den målrettede forskning bør eksistere et dialogrum mellem videnskabsfolk, erhvervsfolk og repræsentanter for civilsamfundet, med henblik på at udveksle og i fællesskab konstruere de nye store videnskabsproblemstillinger med respekt for alles uafhængighed;

69.

understreger det presserende behov for over for unge og deres familier at gøre reklame for videnskab, teknologi og alle derunder hørende erhverv, bl.a. industri, og der bør lægges særlig vægt på at vække interesse for videnskab og teknologi blandt kvinder;

70.

beklager de få midler, der er bevilget til programmet »Videnskab for og med samfundet«, dets opsplitning og dermed dets ringe virkning; opfordrer til en prioritering omkring tiltag med europæisk merværdi og inden for rammerne af et reelt samarbejde med de berørte parter, medlemsstaterne, regionerne og byerne.

71.

forsvarer princippet om åben videnskab, men ønsker at bevare det særlige ved rammeprogrammet, herunder som led i Storbritanniens udtræden af EU. Udvalget ønsker, at denne udtræden ikke giver sig udslag i en reduktion af rammeprogrammets midler, men forventer, at dette spørgsmål tages op i sammenhæng med den overordnede forhandling med Storbritannien;

72.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser som led i rammeprogrammet en styrkelse af det internationale samarbejde med associerede partnere og vækstlandene samt inden for rammerne af naboskabspolitikken og politikken i forhold til havområder som f.eks. Middelhavet.