52017AE5444

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017AE5444 - EN

Document 52017AE5444

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2017) 770 final)

EESC 2017/05444

EUT C 197 af 8.6.2018, p. 33–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

8.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/33

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet

(COM(2017) 770 final)

(2018/C 197/06)

Ordfører:

Javier DOZ ORRIT

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 18.1.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	20.12.2017
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.1.2018
Plenarforsamling nr.	531
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	182/2/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over, at der er fokus på bæredygtig og inklusiv vækst, modstandsdygtighed og konvergens som politiske mål i Kommissionens henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (1).

1.2.

EØSU bemærker, at selv om der siden sidste år er kommet fart i det økonomiske opsving i euroområdet, er opsvinget fortsat »sårbart«, endnu ikke »fuldendt«, og det er »atypisk«, som nævnt i Kommissionens efterårsprognose (2).

1.3.

Til trods for øget jobskabelse er der udførlige beviser fra både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank på, at der fortsat er et stort »uudnyttet arbejdskraftpotentiale«, som har været en underliggende faktor for den relativt afdæmpede lønudvikling sammenholdt med styrken af det økonomiske opsving. Den vedvarende arbejdsløshed og underbeskæftigelse i euroområdet betyder, at disse medlemsstater mister færdigheder og kompetencer, og den er en stor trussel mod social inklusion, velfærd og ligestilling.

1.4.

Ydermere er investeringer i området fortsat under 2008-niveauet, hvilket også fører til store tab af produktionspotentiale i mange medlemsstater i euroområdet. Desuden tyder de vedvarende store overskud på de løbende poster i euroområdet over for resten af verden på, at den indenlandske efterspørgsel i området fortsat er lav.

1.5.

EØSU anerkender, at stor gæld i den offentlige eller den private sektor i euroområdet gør økonomien sårbar, og udvalget accepterer, at der er behov for at reducere gælden.

1.6.

Efter en grundig afvejning af de relative muligheder og risici, der opstår på baggrund af ovenstående faktorer, er EØSU uenig med Kommissionens forslag om en stort set neutral finanspolitisk kurs og foreslår i stedet en positiv finanspolitisk kurs på omkring 0,5 % af BNP. På grund af sandsynligheden for en opbremsning i væksten mellem 2017 og 2019 (Kommissionens forudsigelse), de fremlagte ændringer i ECB’s pengepolitik, en videreførelse af det tydelige investeringsunderskud samt risici forbundet med verdenshandlen og geopolitiske risici er det desuden nødvendigt, at stafetten overgår fra pengepolitik til finanspolitik.

1.7.

Finanspolitiske stimuli koncentreret om offentlige investeringer vil på kort sigt føre til en øget efterspørgsel og på lang sigt også udvide vækstpotentialet og derved løse spørgsmålet om den offentlige gælds bæredygtighed. Sådanne offentlige investeringer bør ikke kun fokusere på infrastruktur men også på politikker vedrørende uddannelse og færdigheder (»sociale investeringer«) for derved at bidrage til gennemførelsen af nogle af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev bekendtgjort for nyligt.

1.8.

EØSU anbefaler, at Kommissionen ved anvendelsen af budgetreglerne ikke medregner offentlige udgifter til investeringer i anvendelsesområdet for stabilitets- og vækstpagten.

1.9.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen i sin henstilling eksplicit nævner, at den vil prioritere strukturreformer, som ikke kun vil forøge produktiviteten og vækstpotentialet, forbedre erhvervsklimaet og støtte investeringer, men som også støtter skabelsen af kvalitetsjobs og reducerer uligheden i overensstemmelse med opfordringerne i tidligere EØSU-udtalelser (3). EØSU gentager, at det for at sikre den særdeles vigtige støtte fra borgerne til euroområdets genopretning og i denne forbindelse gennemførelse af strukturreformer er nødvendigt at styrke reformernes sociale dimension, og at der skal indføres demokratiske, gennemsigtige forvaltningsmetoder for euroområdet, der har til formål at sikre økonomisk velstand og en høj levestandard.

1.10.

EØSU roser Kommissionen for at opfordre medlemsstaterne til at bekæmpe skatteundgåelse, blandt andet ved at videreføre arbejdet med indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag. Udvalget mener desuden, at der af økonomiske, politiske og etiske årsager bør rettes øget fokus mod de europæiske institutioners og medlemsstaternes arbejde med at gennemføre effektive foranstaltninger — allerede vedtagne samt nye foranstaltninger — til bekæmpelse af skattesvig, hvidvaskning af penge og ulovlige aktiviteter i skattely.

1.11.

EØSU støtter de nødvendige tiltag for at uddybe ØMU'en, herunder en fuldstændig og hurtig fuldførelse af både bankunionen — en europæisk indskudsgarantiordning, en fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond samt styrkelse af Det Europæiske Finanstilsynssystem for at forhindre ophobningen af risici — og kapitalmarkedsunionen. Begge skal ikke alene bidrage til en bedre og mere diversificeret finansiering af økonomien, men samtidig gøre det finansielle og økonomiske system mere sikkert, mere stabilt og mere modstandsdygtigt over for chok ved hjælp af en højere grad af grænseoverskridende privat risikodeling og finansiel integration.

1.12.

I overensstemmelse med EØSU's tidligere udtalelse ECO/435 gentager udvalget sin holdning om, at euroen er hele EU's valuta og understreger behovet for:

—	at etablere en finanspolitisk union

—	at styrke medlemsstaternes ansvar i forbindelse med deres forpligtelser over for ØMU'en

—	at indføre strukturreformer under det europæiske semesters platform

—	yderligere at styrke den økonomiske samordning og forvaltning og oprette en europæisk monetær fond

—	at forbedre systemet for finansiel formidling og dermed styrke langsigtede investeringer ved at optimere EIB's, EIF's og EFSI 2.0's rolle

—	at gøre ØMU'en mere robust for at øge dens indflydelse i hele verden.

2. Baggrund

2.1.

Efter lanceringen af debatten om Europas fremtid og de ledsagende arbejdsdokumenter — navnlig om uddybningen af ØMU’en og fremtiden for EU’s sociale dimension — og bekendtgørelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder på det sociale topmøde i Göteborg, offentliggjorde Kommissionen sin årlige vækstundersøgelse ledsaget af en henstilling for euroområdets politikker i 2018. De vigtigste henstillinger fra Kommissionen er anført i punkterne herunder.

2.2.

Der bør føres politikker, som fremmer bæredygtig og inklusiv vækst samt modstandsdygtighed, genskabelse af balancen og konvergens. Medlemsstater med underskud på de løbende poster eller en stor udlandsgæld bør desuden søge at begrænse væksten i enhedslønomkostningerne. Medlemsstater med store overskud på de løbende poster bør derudover fremme lønvækst og prioritere foranstaltninger, som fremmer investeringer, understøtter den indenlandske efterspørgsel og letter genskabelsen af balancen i euroområdet.

2.3.

Man bør tilstræbe en stort set neutral finanspolitisk kurs samlet set for euroområdet og et afbalanceret policymix.

2.4.

Der bør gennemføres reformer, som fremmer skabelsen af kvalitetsjob, lige muligheder og lige adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion.

2.5.

Man bør fortsat arbejde hen imod en gennemførelse af bankunionen med hensyn til risikobegrænsning og risikodeling, herunder indføre en europæisk indskudsgarantiordning, gøre den fælles bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond operationel og styrke Det Europæiske Finanstilsynssystem for at forhindre ophobningen af risici.

2.6.

Der bør træffes foranstaltninger til at fremskynde en markant reduktion af omfanget af misligholdte lån på grundlag af Rådets (økonomi og finans) handlingsplan, og man bør fremme en kontrolleret gældskonsolidering i medlemsstater med store gældsbeholdninger i den private sektor. Integrationen og udviklingen af EU's kapitalmarkeder bør øges med henblik på at fremme væksten i realøkonomien og samtidig værne om stabiliteten på finansmarkederne.

2.7.

Det anbefales, at der gøres hurtige fremskridt med fuldførelsen af ØMU'en.

3. Generelle og særlige bemærkninger

3.1.

Udbyttestigningen har taget fart sammenlignet med tidligere prognoser fra Kommissionen, og den omfatter flere medlemsstater i euroområdet i forhold til sidste år. På den anden side skal de tre følgende problemer også bemærkes.

3.2.

For det første finder denne acceleration i opsvinget sted efter en relativ lang periode med en generel stagnation i hele euroområdet sammenlignet med økonomier som for eksempel den amerikanske. Denne stagnation og økonomiske politikker i euroområdet, der ikke har været i stand til at bryde stagnationen, har haft alvorlige økonomiske og sociale virkninger i mange dele af området og har undermineret borgernes tillid til EU’s evne til at levere velstand.

3.3.

For det andet forventer Kommissionen i sin efterårsprognose, at udbyttestigningen for 2017 på 2,2 % sandsynligvis vil være en topværdi i forhold til 2018 og 2019, hvor der forventes et lille fald i væksten med henholdsvis 2,1 % og 1,9 %. Det bemærkelsesværdigt store overskud på de løbende poster over for resten af verden er et udtryk for en fortsat dæmpet indenlandsk efterspørgsel. Skønt privatforbruget fortsat er stigende, forventes det at falde, mens investeringsunderskuddet fortsætter.

3.4.

For det tredje har opsvinget været afhængigt af støtte fra ECB's hidtidige ekspansive og ukonventionelle pengepolitikker, som har betydet uberettigede begrænsninger af finanspolitikken. ECB har for nyligt bekendtgjort, at dens ukonventionelle politikker gradvist vil blive udfaset. Dette betyder ikke nødvendigvis, at støtten fra pengepolitikken bliver trukket tilbage, men behovet for finanspolitikker, der i højere grad understøtter opsvinget, er ikke blevet mindre.

3.5.

Ud over ændringerne i pengepolitikken og den forventede opbremsning i væksten efter 2018 er der andre grunde til at foreslå en moderat positiv finanspolitik i euroområdet, som EØSU vil sætte til 0,5 % af BNP: det vedvarende investeringsunderskud, som ikke findes i andre regioner i verden, en alt for høj arbejdsløshedsprocent (9,1 % i 2017) og de vedvarende geopolitiske risici og risici i verdenshandlen, der skyldes fremkomsten af protektionistiske politikker, især i USA. Det er derfor nødvendigt, at policymixet omfatter gennemførelse af alle de instrumenter, der understøtter bæredygtig vækst.

3.6.

EØSU mener, at en finanspolitisk kurs i euroområdet som helhed, der er mere ekspansiv end den, som Kommissionen foreslog, vil være gunstig for opsvinget og på lang sigt forenelig med en bæredygtig offentlig gæld. Det vil i denne forbindelse være nyttigt at anvende den gyldne regel for investeringer (inklusive sociale investeringer) i gennemførelsen af finanspolitiske regler, og dette vil skabe en gunstig kontekst for mere inklusiv vækst og en opadgående konvergens. Det er tilsvarende vigtigt at fremme socialt ansvarlige investeringer og opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

3.7.

EØSU bakker fuldstændig op om Kommissionens kriterium om, at lande med finanspolitisk råderum og overskud på betalingsbalancen skal øge deres offentlige investeringsprocenter på baggrund af, at dette »[…] vil generere betydelige positive afsmittende virkninger til resten af euroområdet. De langsigtede virkninger på BNP vil overstige de kortsigtede indvirkninger, eftersom offentlige investeringer vil øge den private kapitals og arbejdskraftens produktivitet over en længere periode« (4).

3.8.

EØSU bifalder Kommissionens opfordring til medlemsstater med underskud på de løbende poster og høj udlandsgæld om ikke alene at fokusere på at forbedre deres produktivitetsvækst, men også på at forbedre forholdene for erhvervslivet. Udvalget påpeger i denne forbindelse, at en rimelig omfordeling af indkomst og velstand som følge af produktivitetsgevinster bør øge ligheden og have en positiv indvirkning på den indenlandske og den samlede efterspørgsel i euroområdet. Det er vigtigt at stimulere den indenlandske efterspørgsel som en nødvendig betingelse for at understøtte væksten og overvinde krisen. Lønstigninger, navnlig for så vidt angår de laveste lønninger, er på nuværende tidspunkt et af de vigtigste midler til at nå disse mål for den europæiske økonomi og det europæiske samfund.

3.9.

Samordningen af finanspolitikker bør suppleres med fremskridt med hensyn til en skattemæssig harmonisering, hvor et af de vigtigste mål er at stoppe skatteundgåelse i EU. EØSU støtter hastevedtagelsen af direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag. Det er et nødvendigt instrument i gennemførelsen af tiltag, der vil sætte en stopper for flere multinationale virksomheders skandaløse skatteunddragelse, som berøver de offentlige budgetter mellem 40 og 60 mia. EUR (5) og samtidig fordrejer konkurrencen over for virksomheder, der opfylder deres skatteforpligtelser.

3.10.

Skattesvig, hvidvaskning af penge og summen af ulovlige aktiviteter udviklet i skattely flytter summer, der er meget større end dem, der er nævnt i forrige afsnit, og disse summer mangler på de offentlige finanser på et tidspunkt, hvor der er særdeles hårdt brug for dem. Det er EØSU’s holdning, at EU's institutioner og medlemsstater bør fokusere på at føre an i den globale bekæmpelse af disse forbrydelser og straks gennemføre allerede godkendte retlige instrumenter for at konfrontere dem og træffe enhver nødvendig foranstaltning for at reducere dem betydeligt.

3.11.

EØSU mener, at man bør prioritere de strukturreformer, der ikke blot forbedrer produktivitetsvæksten, men også styrker jobsikkerheden og de sociale sikringsordninger inden for nogle rammer, hvor der er hensigtsmæssige vilkår for at drive virksomhed. Ingen eurolande kan konkurrere i den moderne verden på grundlag af lave lønninger og usikre ansættelsesforhold. Der bør lægges vægt på reformer, der kombinerer forhandlet fleksibilitet med sikkerhed for at forbedre og skabe incitamenter til forbedring af færdigheder og innovation. Arbejdsmarkedsreformer bør skabe større sikkerhed i ansættelsen, hvilket vil bidrage til at forbedre både udbuddet og efterspørgslen i euroområdets økonomi, selv på kort sigt. De bør ligeledes bidrage til at styrke de kollektive forhandlinger, baseret på arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, og den sociale dialog.

3.12.

EØSU mener, at de forslåede tiltag for gennemførelsen af bankunionen er essentielle for at kunne lindre byrden på de nationale regeringers budgetter og samtidig sikre offentlige fordele af stabilitet i banksystemet.

3.13.

Desuden må der gøres en indsats for at udvikle kapitalmarkedsunionen. Sammen med bankunionen skal denne udvide og diversificere økonomiens finansieringskilder. En højere grad af grænseoverskridende privat risikodeling og finansiel integration skal gøre det finansielle og økonomiske system mere sikkert, mere stabilt og mere modstandsdygtigt over for chok. Virkningerne af asymmetriske økonomiske chok kan, hvis det bliver relevant, bedre håndteres i en sådan model, hvilket kommer alle medlemsstater til gode.

3.14.

På baggrund af ovenstående bemærker EØSU endnu engang, at spørgsmålet om bankernes misligholdte lån er af afgørende betydning for at supplere de politikker, der har til formål at skabe fornyet vækst. Der bør omgående træffes foranstaltninger til at løse problemet, samtidig med at der tages hensyn til forbrugerbeskyttelse.

Bruxelles, den 18. januar 2018.

Georges DASSIS

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om den økonomiske politik i euroområdet, COM(2017) 770 final.

(2) European Economic Forecast — Autumn 2017, Kommissionen, november 2017.

(3) Se i denne forbindelse følgende EØSU-udtalelser: den økonomiske politik i euroområdet (2016) (EUT C 177 af 18.5.2016, s. 41); den økonomiske politik i euroområdet (2017) (EUT C 173 af 31.5.2017, s. 33); og den økonomiske politik i euroområdet (2017) (tillægsudtalelse) (EUT C 81 af 2.3.2018, s. 216).

(4) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: »Analysis of the Euro Area economy«, der ledsager dokumentet »Henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet«, SWD(2017) 660 final, s. 5.

(5) Kommissionens arbejdsdokument, ibid, s. 9.

Top