52017AE3232

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017AE3232 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52017AE3232

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (COM(2017) 335 final — 2017/0138 (CNS))

EESC 2017/03232

EUT C 197 af 8.6.2018, p. 29–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

8.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/29

(COM(2017) 335 final — 2017/0138 (CNS))

(2018/C 197/05)

Ordfører:	Victor ALISTAR
Medordfører:	Petru Sorin DANDEA

Anmodning om udtalelse	Rådet for Den Europæiske Union, 10.7.2017
Retsgrundlag	Artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	20.12.2017
Vedtaget på plenarforsamlingen	18.1.2018
Plenarforsamling nr.	531
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	184/2/7

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Kommissionens forslag indeholder et direktiv om ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU, der regulerer det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne på skatteområdet, og et bilag med en liste over kendetegn på potentielt aggressiv skatteplanlægning. Det foreslås at lade de enkelte medlemsstater anvende værktøjet til automatisk udveksling af oplysninger for at stille de oplysninger, som rapporteres af mellemmænd, til rådighed for andre medlemsstater.

1.2.

EØSU støtter Kommissionens forslag, da de gældende bestemmelser ikke tillader medlemsstaterne at udveksle oplysninger, hvis de bliver opmærksomme på skatteundgåelses- og/eller skatteunddragelsesordninger.

1.3.

EØSU bifalder og støtter Kommissionens beslutning om at tage fat på problemet med mellemmænd, der muliggør aggressiv skatteplanlægning. Ved at gøre mellemmænds aktiviteter gennemsigtige gennem den rapporteringspligt, der foreslås i direktivforslaget, vil man kunne afskrække mellemmænd fra at tilbyde deres kunder aggressive skatteplanlægningsordninger og således mindske den skadelige udhuling af medlemsstaternes skattegrundlag. Dette bør skabe lige vilkår og skattemæssig retfærdighed mellem virksomheder, der har fastlagt rammer for håndtering af aggressiv skatteplanlægning, og dem, der ikke har det, men som er underlagt højere beskatning for at kompensere for udhulingen af skattegrundlaget i de enkelte medlemsstater. Forslaget giver således et svar på ønsket fra de fleste europæiske virksomheder om skattemæssig retfærdighed mellem skatteydere og på det stigende pres fra de enkelte skatteydere.

1.4.

I den forbindelse bifalder EØSU Kommissionens beslutning om at yde logistisk og teknisk støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af det sikrede centralregister, som skal bruges til at registrere oplysninger på basis af et administrativt samarbejde. I betragtning af kompleksiteten af nogle af de aggressive skatteplanlægningsordninger anbefaler EØSU, at Kommissionen også støtter medlemsstaterne, når det gælder uddannelse af det personale, der skal være ansvarligt for registrering og udveksling af de pågældende oplysninger.

1.5.

Forslaget har et meget bredt anvendelsesområde. Det er vigtigt at sikre, at direktivet bliver et effektivt afskrækkende middel til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning. Der er behov for mere præcise bestemmelser om definition af indberetningspligtige transaktioner for at undgå overdreven rapportering fra virksomheder med deraf følgende tidskrævende administration for både skatteforvaltninger og skatteydere.

1.6.

EØSU bemærker, at kravet om overholdelse af armslængdeprincippet eller OECD's retningslinjer vedrørende interne afregningspriser ikke er en eksakt videnskab og uundgåeligt vil indebære en subjektiv fortolkning fra skatteydernes og skattemyndighedernes side. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give passende og konstruktiv vejledning i at afgøre, om transaktioner falder ind under denne kategori eller ej.

1.7.

EØSU bemærker, at skatteyderne har det endelige ansvar for at overholde det foreslåede direktiv. For at opfylde proportionalitetskravet må de administrative omkostninger reduceres mest muligt for alle virksomheder, uanset størrelse.

1.8.

EØSU opfordrer Kommissionen til at revidere rapporteringsfristen på fem dage for at sikre, at det er muligt for rapporteringspligtige enheder at overholde den, og at den samtidig er i overensstemmelse med målet om en effektiv rapporteringspolitik. Det synes således at være nødvendigt og hensigtsmæssigt at forlænge denne frist.

1.9.

Direktivforslaget efterlader en række uløste spørgsmål såsom spørgsmålet om, hvordan det skal finde anvendelse på skatteydere i den digitale økonomi i lyset af, hvor svært det er at fastslå, om de rent faktisk er fysisk til stede som skattepligtige personer i de enkelte medlemsstaters jurisdiktioner. Et andet spørgsmål vedrører klarheden af de kriterier, der er fastsat i forslaget for at sikre en ensartet tilgang i de nationale regler om sanktioner for manglende rapportering.

1.10.

EØSU påpeger, at rapporteringsmekanismerne ikke må skabe ustabilitet i skattelovgivningen som følge af hyppige ændringer, og at der skal tages hensyn til det forhold, at direkte beskatning henhører under medlemsstaternes lovgivningskompetence.

2. Kommissionens forslag

2.1.

Globaliseringen har øget kapitalens mobilitet til et hidtil uset niveau. På den baggrund og i lyset af de seneste års skandaler (1) vedrørende selskaber og jurisdiktioner, der har fremmet aggressive skatteplanlægningsordninger, som ofte har ført til en udhuling af skattegrundlaget i medlemsstaterne, har Kommissionen sat bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning øverst på dagsordenen.

2.2.

Kommissionens forslag indeholder et direktiv om ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU for så vidt angår administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne på skatteområdet og et bilag med en liste over potentielle kendetegn på aggressiv skatteplanlægning.

2.3.

Direktivforslaget indfører et rapporteringskrav til institutioner og fagfolk, der rådgiver om skatteplanlægning, og som i direktivet betegnes som mellemmænd. Der kan her være tale om skatterådgivere, banker, kreditvurderingsbureauer og andre, der falder ind under definitionen af en »formidler«, dvs. »enhver person, som over for skatteyderen har ansvaret for at udforme, markedsføre, tilrettelægge eller forvalte gennemførelsen af de skattemæssige aspekter ved en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning eller række af sådanne ordninger i forbindelse med, at vedkommende udbyder tjenesteydelser vedrørende beskatning«. Under visse omstændigheder er det skatteyderens ansvar at indgive oplysninger.

2.4.

De enheder, enkeltpersoner og virksomheder, der yder rådgivning om skatteplanlægning, er forpligtede til at informere om rapporteringspligtige grænseoverskridende ordninger senest fem dage efter, at de pågældende ordninger er stillet til rådighed til gennemførelse. Oplysningerne skal gøres tilgængelige for de relevante skattemyndigheder og vil være underkastet automatisk udveksling af information mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Den automatiske udveksling vil finde sted kvartalsvis.

2.5.

Kommissionen mener, at direktivet vil få en afskrækkende virkning på mellemmænd, der rådgiver om aggressiv skatteplanlægning, og at det vil begrænse aggressiv skatteplanlægningspraksis.

2.6.

Kommissionen har overvejet tre løsningsmodeller til gennemførelsen af sine politiske målsætninger: en (ikke-bindende) henstilling til medlemsstaterne om at indføre en regel om obligatorisk offentliggørelse i deres nationale lovgivning, en adfærdskodeks for mellemmænd eller et EU-direktiv, der pålægger medlemsstater at indføre en ordning for obligatorisk offentliggørelse.

2.7.

Den har valgt at benytte sig af et direktiv for at sikre, at disse foranstaltninger, der sigter mod at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning, gennemføres ensartet i alle medlemsstater. Kommissionens initiativ svarer til aktion 12 i OECD's BEPS-projekt, som anbefaler, at mellemmænd, der rådgiver virksomheder om aggressiv skatteplanlægning, skal afskrækkes. Kommissionens initiativ indfører et sæt instrumenter, hvormed denne aktion skal omsættes til praksis.

2.8.

Kommissionens forslag bygger på princippet om dialog mellem skatteyderen og skattemyndigheden og på princippet om loyalt samarbejde mellem dem i det indre marked. Den mekanisme, der skal indføres, er en forudgående anmeldelse af potentielt aggressive skatteplanlægningstransaktioner med fire typer af standardindikatorer (eller »kendetegn«), der er fastsat i bilaget til direktivforslaget. Det bør stå klart, at blot det at indberette en ordning ikke automatisk betyder, at der formodes at foreligge en aggressiv skatteplanlægning, men at der dermed indledes en dialog mellem skatteyderen og skattemyndigheden. Kommissionen har således valgt en forebyggende tilgang, der kan mindske risikoen for sanktionering af skatteydere.

2.9.

I direktivforslaget har Kommissionen også indført en direkte forudgående rapporteringspligt for skatteyderne selv, hvis den potentielt aggressive skatteplanlægning eller -transaktion gennemføres efter et internt forslag uden involvering eller rådgivning fra en mellemmand, eller hvis mellemmanden/rådgiveren er underlagt en fortrolighedsklausul eller er beskyttet i henhold til national lovgivning om tavshedspligt, eller hvis mellemmanden eller rådgiveren ikke er underlagt en medlemsstats jurisdiktion.

3. Generelle og særlige bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder og støtter Kommissionens beslutning om at løse problemet med mellemmænd, der muliggør aggressiv skatteplanlægning. Ved at gøre deres aktiviteter gennemsigtige ved hjælp af den rapporteringspligt, der foreslås i direktivforslaget, afskrækkes mellemmænd fra at tilbyde deres kunder skatteplanlægningsordninger, der kunstigt reducerer deres skatteindbetalinger. Som følge heraf vil direktivet reducere den skadelige udhuling af medlemsstaternes skattegrundlag.

3.2.

I direktivforslaget formodes det, at skatteyderne er i god tro, og at de ikke har til hensigt at undgå at betale skat. Det bør understreges, at rapporteringer om skatteordninger, som potentielt kan udgøre aggressiv skatteplanlægning, ikke nødvendigvis betyder, at der rent faktisk har været tale om aggressiv skatteplanlægning.

3.3.

Kommissionens forslag bør skabe lige vilkår og skattemæssig retfærdighed mellem virksomheder, der har fastlagt rammer for håndtering af aggressiv skatteplanlægning, og dem, der ikke har det, men som er underlagt højere beskatning for at kompensere for udhulingen af skattegrundlaget i de enkelte medlemsstater.

3.4.

Forslaget har et meget bredt anvendelsesområde. Det er vigtigt at sikre, at direktivet bliver et effektivt afskrækkende middel til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning. Der er behov for mere præcise bestemmelser om, hvornår der er tale om indberetningspligtige transaktioner, for at undgå overdreven rapportering fra virksomheder med deraf følgende tidskrævende administration for både skatteforvaltninger og skatteydere.

3.5.

En stor mængde fortolkninger må undgås, hvilket kræver mere vejledning fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at gøre forslaget effektivt. Dette gælder navnlig anvendelsen af armslængdeprincippet eller OECD's retningslinjer vedrørende interne afregningspriser.

3.6.

Endvidere efterlader direktivforslaget en række uløste spørgsmål såsom spørgsmålet om, hvordan det skal finde anvendelse på skatteydere i den digitale økonomi i lyset af, hvor svært det er at fastslå, om de rent faktisk er fysisk til stede som skattepligtige personer i de enkelte medlemsstaters jurisdiktioner. Et andet spørgsmål vedrører klarheden af de kriterier, der er fastsat i forslaget for at sikre en ensartet tilgang i de nationale regler om sanktioner for manglende rapportering.

3.7.

EØSU mener, at der er brug for en mere omfattende konsekvensanalyse for at sikre, at det foreslåede direktiv opfylder proportionalitetskravet. Det er nødvendigt at vurdere, hvor tidskrævende det vil være for skatteforvaltninger og formidlere/virksomheder at følge reglerne.

3.8.

Kommissionen foreslår, at de enkelte medlemsstater anvender værktøjet til automatisk udveksling af oplysninger, der gør det muligt at stille de oplysninger, som rapporteres af mellemmænd, til rådighed for de øvrige medlemsstater. EØSU støtter Kommissionens forslag, da de gældende bestemmelser ikke tillader medlemsstaterne at udveksle oplysninger, hvis de bliver opmærksomme på skatteundgåelses- og/eller skatteunddragelsesordninger.

3.9.

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en rettidig og effektiv gennemførelse direktivet om tvistbilæggelse (2).

3.10.

EØSU mener, at visse virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter ved at anvende aggressive skatteplanlægningsordninger overfører en væsentlig del af det overskud, de indtjener i en given medlemsstat, til jurisdiktioner med en lavere skattesats, hvilket giver en kunstig reduktion af medlemsstaternes skattegrundlag og forårsager alvorlige forvridninger i det indre marked. EØSU støtter derfor Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning fastsætter sanktioner for overtrædelse af direktivet, der skal anvendes på såvel mellemmænd som skatteydere, der bruger aggressive skatteplanlægningsordninger.

3.11.

Her opfordrer EØSU Kommissionen til at indføre klare regler i direktivforslaget for identifikation af de faktorer, der potentielt kan føre til erstatningsansvar for skatteydere og mellemmænd, som anvender aggressive skatteplanlægningsordninger, og at overlade det til medlemsstaterne at beslutte, hvor hårde sanktionerne skal være.

3.12.

Det er afgørende, at Kommissionen beskytter det europæiske erhvervsliv og den frie konkurrence i det indre marked — herunder sikrer en rimelig fordeling af skattebyrden. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til ved hjælp af delegerede retsakter at fastlægge, hvilke områder den kan føje til de kategorier af kendetegn, der indikerer aggressive skatteplanlægningsordninger, og som allerede er anført i bilaget til direktivet.

3.13.

3.14.

EØSU bifalder Kommissionens beslutning om at yde logistisk og teknisk støtte til medlemsstaterne til oprettelsen af det sikre centralregister, der skal bruges til at registrere de oplysninger, der vil komme på tale i forbindelse med et administrativt samarbejde. I betragtning af kompleksiteten af nogle af de aggressive skatteplanlægningsordninger anbefaler EØSU, at Kommissionen også støtter medlemsstaterne, når det gælder uddannelse af det personale, der skal være ansvarligt for registrering og udveksling af de pågældende oplysninger.

3.15.

EØSU opfordrer Kommissionen til at revidere rapporteringsfristen på fem dage for at sikre, at enheder, der er underlagt rapporteringspligten, kan overholde den, og at den samtidig er i overensstemmelse med målet om en effektiv rapporteringspolitik. Det synes således at være nødvendigt og hensigtsmæssigt at forlænge denne frist.

3.16.

EØSU anmoder Kommissionen om at revidere tidsrammen for evalueringen af direktivets gennemførelse med henblik på at udarbejde en rapport hvert andet år og slår til lyd for, at rapporten gøres tilgængelig for de europæiske skatteydere og borgere. I betragtning af den betydelige administrative indsats mener EØSU, at denne rapport, der skal udarbejdes hvert andet år, vil sikre gennemsigtighed, hvis den centraliserer kvantitative data uden at krænke virksomhedernes legitime rettigheder.

Bruxelles, den 18. januar 2018.

Georges DASSIS

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Luxleaks, Panama- og Paradise-papirerne.

(2) Forslag til Rådets Direktiv om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union og EØSU's udtalelse »Forbedring af mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning« (EUT C 173 af 31.5.2017, s. 29).

Top

Choose the experimental features you want to try