This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52016DP0429
European Parliament decision of 22 November 2016 on the request for waiver of the immunity of Jean-François Jalkh (2016/2115(IMM))
Europa-Parlamentets afgørelse af 22. november 2016 om anmodning om ophævelse af Jean-François Jalkhs immunitet (2016/2115(IMM))
Europa-Parlamentets afgørelse af 22. november 2016 om anmodning om ophævelse af Jean-François Jalkhs immunitet (2016/2115(IMM))
EUT C 224 af 27.6.2018, p. 176–177
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
27.6.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 224/176 |
P8_TA(2016)0429
Anmodning om ophævelse af Jean-François Jalkhs immunitet
Europa-Parlamentets afgørelse af 22. november 2016 om anmodning om ophævelse af Jean-François Jalkhs immunitet (2016/2115(IMM))
(2018/C 224/29)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til anmodning af 14. april 2016 om ophævelse af Jean-François Jalkhs immunitet, som er fremsendt af Den Franske Republiks justitsminister i forbindelse med en retslig undersøgelse (sag nr. 14142000183), der er indledt over for Jean-François Jalkh ved en retsinstans i Nanterre på begæring af sammenslutningen »Maison des potes — Maison de l'egalité« på grund af offentlig anstiftelse af racediskrimination eller religiøs diskrimination — der blev givet meddelelse om denne anmodning på plenarmødet den 8. juni 2016, |
— |
der har hørt Jean-François Jalkh, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5, |
— |
der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet, |
— |
der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013 (1), |
— |
der henviser til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning, som ændret ved forfatningsloven af 4. august 1995 nr. 95-880, |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9, |
— |
der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0318/2016), |
A. |
der henviser til, at den offentlige anklager ved appelretten i Versailles har anmodet om ophævelse af parlamentarisk immunitet i forhold til et medlem af Europa-Parlamentet, Jean-François Jalkh, i forbindelse med en undersøgelse vedrørende en mulig forseelse; |
B. |
der henviser til, at anmodningen om ophævelse af Jean-François Jalkhs immunitet vedrører en mulig forseelse i form af offentlig anstiftelse af diskrimination på grundlag af nationalitet, race eller religion mundtligt, skriftligt eller ved hjælp af billeder eller elektronisk offentlig kommunikation fra en eller flere ukendte gerningsmænds side — en forseelse, som er reguleret i fransk ret i artikel 24, stk. 8, artikel 23, stk. 1, og artikel 42 i loven af 29. juli 1881 og i artikel 93, stk. 3 i lov nr. 82-652 af 29. juli 1982, og hvor de strafferetlige sanktioner er fastsat i artikel 24, stk. 8, 10, 11 og 12 i lov af 29. juli 1881 og artikel 131-26, stk. 2 og 3, i straffeloven; |
C. |
der henviser til, at Jean-François Jalkh er blevet anklaget af sammenslutningen »Maison des potes — Maison de l'égalité« i en begæring, der blev indgivet til retten i Nanterre den 22. maj 2014; |
D. |
der henviser til, at klagen vedrørte udtalelser, som blev fremsat i en brochure med titlen »Håndbog for Front Nationals kommunalpolitikere«, der blev offentliggjort den 19. september 2013 og lagt på Front Nationals officielle websted den 30. november 2013 og indeholdt en opfordring til de Front National-kandidater, der blev valgt til kommunalbestyrelser ved valget den 23. og 30. marts 2014, til på det første møde i den nyvalgte kommunalbestyrelse at anbefale, at der blev givet førsteprioritet til franskmænd (»priorité nationale«) ved tildeling af almennyttige boliger; der henviser til, at Jean-François Jalkh var direktør med ansvar for publikationer ved Front National og havde redaktionel kontrol over alle partiets websteder; |
E. |
der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling; |
F. |
der henviser til, at medlemmer af det franske parlament i henhold til artikel 26 i Den Franske Republiks forfatning ikke kan retsforfølges, eftersøges, anholdes, tilbageholdes eller dømmes på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv; |
G. |
der henviser til, at rækkevidden af den immunitet, som medlemmer af det franske parlament nyder godt af, reelt svarer til rækkevidden af den immunitet, som medlemmer af Europa-Parlamentet nyder godt af i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; der henviser til, at Domstolen har fastslået, at en meningstilkendegivelse for at være omfattet af immuniteten skal være fremsat af et medlem af Europa-Parlamentet under udøvelsen af dette medlems hverv, hvilket således forudsætter, at der foreligger en forbindelse mellem den udtrykte meningstilkendegivelse og det parlamentariske hverv; der henviser til, at der skal foreligge en direkte og klar forbindelse; |
H. |
der henviser til, at Jean-François Jalkh ikke var medlem af Europa-Parlamentet, da den mulige forseelse fandt sted, nemlig den 19. september og 30. november 2013, men at det muligvis anstødelige materiale stadig var tilgængeligt for enhver, der måtte ønske at få adgang til det, den 23. juni og 2. oktober 2014; |
I. |
der henviser til, at anklagerne tydeligvis ikke har forbindelse til Jean-François Jalkhs position som medlem af Europa-Parlamentet, og at de i stedet vedrører aktiviteter af rent national eller regional karakter, eftersom de pågældende udtalelser blev fremsat over for vordende kommunalbestyrelsesmedlemmer med henblik på kommunalvalget den 23. og 30. marts 2014 og vedrører hans position som direktør med ansvar for publikationer ved Front National med redaktionel kontrol over alle partiets websteder; |
J. |
der henviser til, at de pågældende handlinger ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter; |
K. |
der henviser til, at der ikke foreligger nogen mistanke om, at den retslige undersøgelse, der er indledt på begæring af sammenslutningen »Maison des potes — Maison de l'égalité« skulle udgøre et forsøg på at obstruere Jean-François Jalkhs parlamentariske arbejde (fumus persecutionis); |
1. |
vedtager at ophæve Jean-François Jalkhs immunitet; |
2. |
pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Franske Republiks kompetente myndigheder og Jean-François Jalkh. |
(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.