EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016BP0471

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2016 for regnskabsåret 2016, der ledsager forslaget om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Tyskland (13852/2016 — C8-0473/2016 — 2016/2268(BUD))

EUT C 224 af 27.6.2018, p. 217–218 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/217


P8_TA(2016)0471

Ændringsbudget nr. 6/2016, der ledsager forslaget om at anvende EU's Solidaritetsfond til at yde bistand til Tyskland

Europa-Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2016 for regnskabsåret 2016, der ledsager forslaget om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Tyskland (13852/2016 — C8-0473/2016 — 2016/2268(BUD))

(2018/C 224/50)

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), særlig artikel 41,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, endeligt vedtaget den 25. november 2015 (2),

der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3) (FFR-forordningen),

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4),

der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (5),

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Tyskland, vedtaget af Kommissionen den 19. oktober 2016 (COM(2016)0681),

der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 6/2016, vedtaget af Kommissionen den 19. oktober 2016 (COM(2016)0680),

der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2016, vedtaget af Rådet den 15. november 2016 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (13852/2016 — C8-0473/2016,

der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0349/2016),

A.

der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 6/2016 dækker den foreslåede anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med oversvømmelser, der fandt sted i Tyskland i maj og juni 2016;

B.

der henviser til, at Kommissionen derfor foreslår at ændre budgettet for 2016 ved at forhøje artikel 13 06 01 »Bistand til medlemsstaterne i forbindelse med en større naturkatastrofe, som har en alvorlig indvirkning på borgernes livsvilkår, det naturlige miljø eller økonomien« med 31 475 125 EUR i både forpligtelses- og betalingsbevillinger;

C.

der henviser til, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond som defineret i FFR-forordningen er et særligt instrument, og at de tilsvarende forpligtelses- og betalingsbevillinger skal opføres på budgettet ud over FFR-lofterne;

1.

godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2016;

2.

pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 6/2016 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2)  EUT L 48 af 24.2.2016.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(4)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(5)  EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.


Top