15.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/128

Ordfører:

Dilyana SLAVOVA

1.1.

EU bør etablere stærke partnerskaber med sine naboer. Vi er nødt til at intensivere det tætte samarbejde med vores nabolande for at styrke de økonomiske og politiske bånd yderligere (1). Begivenheder i landene i Østeuropa og det sydlige Kaukasus har konsekvenser for EU. I takt med at EU er blevet udvidet, er disse lande kommet tættere på som naboer, og deres sikkerhed, stabilitet og velstand har stadig større indflydelse på sikkerheden, stabiliteten og velstanden i EU. Et tættere samarbejde mellem EU og dets østeuropæiske partnere — Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine (og samarbejdet mellem disse lande) — er yderst vigtigt for EU's eksterne forbindelser.

1.2.

EU er engageret i at skabe vækst og stabilitet i nabolandene i Østpartnerskabet og anerkender landbrugets og de dertil knyttede sektorers betydning for bevarelsen af og den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne.

1.3.

For de seks østpartnerskabslande er det stadig en vigtig prioritet at skabe økonomisk udvikling gennem bevægelser af kapital, varer, mennesker og knowhow. Dette vil kun blive en realitet, hvis der er nogle sikre rammebetingelser — hvilket er en forudsætning for bæredygtig udvikling, således at den alt for udbredte korruption kan kommes til livs.

1.4.

EØSU opmuntrer til diversificering af landdistrikterne i østpartnerskabslandene, da det vil kunne skabe en ekstra indtægtskilde fra alternative aktiviteter og muligheder for højere beskæftigelse.

1.5.

EØSU støtter Kommissionen i dens bestræbelser for at etablere en stabil dialog om landbrug og landdistriktudvikling med alle partnerlandene og er indstillet på at bistå med gennemførelsen af politikker og dertil knyttede reformer i alle de lande, der giver tilsagn om at gøre landbruget og landdistriktudviklingen til et centralt område for deres samarbejde med EU. De fleste EU-investeringer bør rettes mod de lande, som gør landbrug og landdistriktudvikling til en prioritet.

1.6.

EØSU insisterer på, at EU bistår østpartnerskabslandene med at udarbejde langsigtede strategier for landbruget og landdistriktudviklingen med alle de relevante interessenter og med at opbygge den nødvendige institutionelle kapacitet på nationalt og lokalt niveau.

1.7.

EØSU udtrykker ønske om et solidt og strengt håndhævet overvågningssystem for anvendelsen af de midler, som EU bevilger til østpartnerskabslandene.

1.8.

EØSU efterlyser en strategisk modernisering af landbrugssektoren i østpartnerskabslandene, som forøger den nationale produktion af sikre fødevarer på bæredygtig vis. EØSU mener, at EU bør fortsætte sin omfattende bistand til østpartnerskabslandene til forbedring af sundheds- og plantesundhedsstandarderne (SPS-standarderne) for deres produkter og udvikling af programmer for landdistriktudvikling. Vi håber, at aftalerne om vidtgående og brede frihandelsområder gennemføres efter hensigten og også på dette område kommer til at give gode resultater.

1.9.

EØSU tillægger det europæiske naboskabsprogram for landbrug og udvikling af landdistrikterne (ENPARD) stor betydning. Det blev lanceret til at støtte sektoren, og udvalget håber, at ENPARD sammen med de igangværende eller planlagte programmer i andre lande vil resultere i bæredygtige fremskridt inden for landbruget og i bedre levevilkår i landdistrikterne i hele østpartnerskabsregionen.

1.10.

EØSU er mere end villig til at dele ud af EU's erfaringer og knowhow inden for solide partnerskaber for landdistriktudvikling og bæredygtig udvikling af disse regioners landbrugspotentiale inden for rammerne af ENPARD-programmerne. Ikke blot vil dette medvirke til jobskabelse, men også til at forbedre livskvaliteten for befolkningen i landdistrikter. Derudover er støtte til landbrug og landdistriktudvikling et vigtigt element i EU's engagement i at skabe inklusiv vækst i sine nabolande.

1.11.

EØSU insisterer på, at EU's erfaringer fra reformerne af landbruget og landdistrikterne i førtiltrædelseslandene og partnerlandenes mange forskellige erfaringer og anstrengelser tages i betragtning. EØSU opfordrer til, at der fokuseres stærkt på deltagelse af civilsamfundet og inddragelse af interessenterne i sektoren.

1.12.

Med denne udtalelse udtrykker EØSU endvidere et klart ønske om, at civilsamfundet repræsenteres langt bredere i platform 2 — »Økonomisk integration og konvergens med EU's politikker« og panelet om landbrug og landdistriktudvikling, panelet om miljø og klimaforandringer med henblik på at fremme grønne teknologier, økoinnovation og biodiversitet, handelspanelet om SPS-anliggender og SMV-panelet, hvor udvalgets ekspertise og kompetencer giver nyttigt input.

1.13.

Støtte til landbrug kunne blive en af grundpillerne i de økonomiske reformer i østpartnerskabslandene og grundlaget for etablering af stærkere økonomiske og handelsmæssige forbindelser med EU. Dette ville tillige give pålidelig beskyttelse mod afbrydelser af handelen med andre partnere.

2.1.

Østpartnerskabet består af seks lande i to geografiske områder: det sydlige Kaukasus omfattende Georgien, Armenien og Aserbajdsjan, som ligger i grænseområdet mellem Østeuropa og det sydvestlige Asien mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav, samt Moldova, Ukraine og Hviderusland. Situationen i forhold til østpartnerskabslandene er relativt dynamisk. To af landene, Hviderusland og Armenien (2), er allerede medlem af Den Eurasiatiske Økonomiske Union. Krisen i Ukraine fortsætter med en stadig forringelse af de statslige institutioner og retsstaten, hvilket synes at afføde landgrabbing (ulovlig tilegnelse af jord) i stor målestok (3). Der er fortsat grænsestridigheder mellem Armenien og Aserbajdsjan, hvilket påvirker udviklingen i området.

2.2.

EØSU har udarbejdet udtalelser om forhold vedrørende Østpartnerskabet (4), men aldrig behandlet de problemer, som landdistrikterne, landbruget og den bæredygtige udvikling i disse lande står over for. Denne udtalelse fokuserer derfor på mulighederne for bedre udvikling af landdistrikterne og for at opnå bæredygtighed i østpartnerskabslandene.

2.3.

EU anerkender betydningen af landbrug, landdistrikter og bæredygtig udvikling i østpartnerskabslandene, og ENPARD er blevet lanceret for at yde støtte til dette område.

2.4.

Det er primært platforme, der bruges som redskaber for Østpartnerskabets multilaterale spor. Platform 2 beskæftiger sig med økonomisk integration mellem partnerlandene og EU og konvergens med EU's politikker og bidrager således til målene for Østpartnerskabet. Platform 2 og dens mange paneler og arbejdsområder har som mål at bidrage til intelligent, bæredygtig og inklusiv udvikling af en fri markedsøkonomi i partnerlandene.

2.5.

I lyset af landbrugets og landdistrikternes betydning for fortsat bæredygtig og inklusiv udvikling i østpartnerskabslandene blev der i slutningen af 2012 nedsat et panel for landdistriktudvikling (ARD-panelet), som er tilknyttet ENPARD.

2.6.

Panelet for miljø og klimaforandringer koncentrerer sig om samarbejde med henblik på at håndhæve associeringsaftalerne og den gradvise tilnærmelse til EU-retten på miljø- og klimaområdet. Der er her tale om at fremme tilpasningen til EU-standarder, udveksle information og bedste praksis, opbygge administrativ kapacitet og støtte udviklingen af civilsamfundet. De områder, der debatteres, og hvor der sker noget, er affaldsreduktion og genanvendelse, luftforurening, biodiversitet og vandforvaltning. Panelet arbejder også for at etablere en regional dialog om klimapolitikker med det mål at øge partnerlandenes synlighed og forhandlingskapacitet og samarbejde med EU-medlemsstaterne i de globale klimaforhandlinger.

2.7.

Østpartnerskabet gjorde betydelige fremskridt i 2014. De nyligt indgåede associeringsaftaler med Georgien, Moldova og Ukraine finder allerede midlertidig anvendelse. For Georgiens og Moldovas vedkommende gælder den midlertidige anvendelse allerede et vidtgående og bredt frihandelsområde, hvorimod den midlertidige anvendelse af denne del af aftalen med Ukraine er blevet udskudt til slutningen af 2015. Associeringsaftalerne/frihandelsområdet er forbundet med ambitiøse politiske, økonomiske og sociale reformdagsordener, som vil bringe de pågældende østpartnerskabslande tættere på EU.

3.1.

Landbrug og landdistriktudvikling er sektorer med forskellig karakter, sammensætning og relativ størrelse i østpartnerskabslandene, hvilket skal ses på baggrund af landenes respektive traditioner, kulturer og strukturer. Klima, naturressourcer og beliggenhed udgør de naturbetingede begrænsninger.

3.2.

Landbruget er en vigtig økonomisk sektor i alle østpartnerskabslandene. Det beskæftiger en stor del af befolkningen, og efter årtier med vanskeligheder rummer det stadig et enormt udviklingspotentiale. Der skal arbejdes intenst for at sikre, at der udvikles en mere produktiv landbrugssektor, der bliver en gevinst for landbrugerne og landdistrikterne.

3.3.

Mange af østpartnerskabslandene har store landbefolkninger, hvis eksistensgrundlag til dels afhænger af små og spredte jordstykker og brugen af kommunale eller statsejede græsningsarealer. Disse småbrug har meget begrænsede ressourcer med ringe vækstpotentiale. I mange tilfælde er det i praksis småbrugene, der står for hele den nationale produktion af landbrugsprodukter. Ofte går produkterne fra disse småbrug først og fremmest til hel eller delvis selvforsyning. Salg af eventuelt overskydende produkter vanskeliggøres af begrænsede forbindelser til organiserede markeder og nedbrudte og forfaldne infrastrukturer i landdistrikterne. De største problemer (især i det sydlige Kaukasus) er manglen på samarbejde og uddannelse i sektoren, og at der ikke findes et ordentligt skattesystem.

3.4.

Dynamikkerne på landbrugsmarkederne og de svingende fødevarepriser har blotlagt et behov for, at østpartnerskabslandene udvikler landbrugs- og landdistriktudviklingspolitikker, der bl.a. omfatter foranstaltninger for småbrugere: Dels er de nødt til at modernisere landbruget og øge produktionen på et bæredygtigt grundlag, dels skal landdistrikterne og infrastrukturen udvikles, og indkomstmulighederne øges, således at familierne sikres en bedre livskvalitet og lysere fremtidsudsigter.

3.5.

I de fleste lande er der sat gang i programmer for regional udvikling, herunder pilotprogrammer, der har fokus på indtægts- og beskæftigelsesmuligheder, som vil kunne leveres af alternative aktiviteter i landdistrikter. Målet er at stimulere udviklingen og den økonomiske diversificering i landdistrikter og mindske de regionale forskelle (5).

3.6.

I alle østpartnerskabslandene er landbobefolkningerne længe blevet taget for givet og ofte ignoreret i politik- og programmeringsprocessen. En af konsekvenserne af dette politiske vakuum har været en gradvis affolkning af landdistrikterne, da de økonomisk aktive migrerer til byerne eller udlandet. Kombineret med behovet for en dynamisk erhvervsaktiv befolkning til at understøtte agroindustrien nødvendiggør disse negative demografiske udviklingstendenser, at kvaliteten af infrastrukturer og sundhedsvæsenet forbedres, og at der udvikles en mere robust politik og et stærkere institutionelt engagement.

3.7.

Landbrugssektoren i det sydlige Kaukasus udnytter ikke sit fulde potentiale, og produktiviteten og konkurrenceevnen er for øjeblikket lav. Nedbrydning af naturkapitalen (land, vand, skove osv.), et bjergrigt landskab, fald i produktionen fra afgrøder og dyr, skade på biodiversiteten og den ustabile økologiske balance er nogle af de problemstillinger, som hindrer udviklingen af landbrugssektoren. Fattigdom i landdistrikterne, mangel på beskæftigelsesmuligheder og en lav levestandard på landet er faktorer, der er med til at gøre landdistrikterne i det sydlige Kaukasus sårbare.

3.8.

I østpartnerskabslandene er der stadig mangler, når det gælder standarder, regulering, lovgivning og sammenlignelig information. Der er et behov for fælles standarder, som er på niveau med internationale og EU-standarder, herunder overholdelsesforanstaltninger — mekanismer for overvågning og tilsyn med de eksisterende regler. De ikke særligt veludbyggede systemer for fødevaresikkerhed og dyresundhed, som især forekommer i landene i det sydlige Kaukasus, stiller krav om en indsats til sikring af, at SPS-standarderne overholdes, især de veterinære og sundhedsmæssige standarder for dyr og animalske produkter.

3.9.

EØSU er af den opfattelse, at der må gøres alt for at sikre, at udviklingen af en mere produktiv landbrugssektor bliver en gevinst for forbrugerne, landbrugerne og generelt for landdistrikterne, som ofte er nogle af de fattigste regioner i landene. Med henblik på dette har EU i de senere år lanceret en række forskellige programmer sammen med sine østlige partnere. Programmerne omfatter alt fra levering af helt særlig teknisk bistand til meget store sektorprogrammer til støtte af gennemgribende reformer inden for landbrug, landdistriktudvikling og fødevaresikkerhed. I alle tilfælde er EØSU tilhænger af en tæt overvågning af effektiviteten af landbrugsreformerne i østpartnerskabslandene.

3.10.

EØSU opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentet til at indgå i en ny og dybere politisk dialog med de enkelte lande om strategisk planlægning og reformer inden for landbrug, skovbrug og bæredygtig udvikling, som er i overensstemmelse med de givne regler og øger landbrugsstrukturernes konkurrencedygtighed og gennemsigtigheden af de nationale landbrugsmarkeder.

3.11.

For at støtte landbrugets udvikling i østpartnerskabslandene mener EØSU, at en prioritet må være at etablere lokale landbrugsorganisationer og styrke dem gennem udviklingsprojekter, hvis mål er at øge landbrugernes repræsentation og deltagelse i beslutningsprocessen.

3.12.

Iværksætteri bør være et af fokusområderne for EU's aktiviteter i østpartnerskabslandene, da vi ikke må glemme, at fremme af iværksætteri i landdistrikter er af stor betydning, og at det kan realiseres gennem tilvejebringelse af de rette erhvervsvilkår: adgang til opstartskapital, banklån og reelle skatteincitamenter.

3.13.

EØSU anser det for nødvendigt at fremhæve og styrke kvindernes og de unges rolle i landbruget og landbosamfundene ved øge deres deltagelse i erhvervsuddannelse og ved hjælp af særlige foranstaltninger i planerne for landdistriktudvikling.

3.14.

EØSU håber, at panelet om miljø og klimaforandringer lykkes med gennemførelsen af følgende tre projekter under platform 2 — »Økonomisk integration og konvergens med EU-politikker«: Det fælles miljøinformationssystem (6), GREEN-projektet (7) og pakken »Clima East« (8).

3.15.

EØSU opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentet til at fortsætte bestræbelserne for at forbedre miljøforvaltningssystemerne og systemerne for dataindsamling og -styring i østpartnerskabslandene, bistå østpartnerskabslandene med at iværksætte klimatilpasnings- og -modvirkningsforanstaltninger, fokusere på grønne politikker og sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.

3.16.

EØSU anerkender vigtigheden af programmet »Greening Economies in the Eastern Neighbourhood« for bæredygtig udvikling, som OECD er ved at gennemføre i samarbejde med FN/ECE, UNEP og UNIDO for at bistå østpartnerskabslandene i omstillingen til en grøn økonomi.

4.1.1.

Landbruget er en vigtig økonomisk sektor i Armenien, idet omkring en tredjedel af befolkningen bor i tyndtbefolkede land- og bjergområder, hvor subsistens- og semisubsistenslandbrug med lavt input er en vigtig kilde til underhold. Stort set hele bruttolandbrugsproduktet (ca. 97 %) produceres af små landbrug.

4.1.2.

Armenien har desuden gennemført et af de mest vidtrækkende landreformprogrammer, således at størstedelen af landbrugsjorden var blevet privatiseret ved midten af 1994. Resultatet var, at jorden blev opdelt i mere end 1,2 millioner lodder.

4.1.3.

Armenien har begrænsede jordressourcer, eftersom agerjord kun tegner sig for 16,8 % af landets samlede jordareal. Frugtbar vulkansk jord skaber muligheder for at dyrke hvede og byg og græsning til dyr. Ved hjælp af kunstvanding dyrkes der bl.a. abrikoser, ferskner, blommer, æbler, kirsebær, valnødder, kvæder, figner, granatæbler og andre frugter og vindruer, som bruges til landets internationalt kendte brandy.

4.1.4.

Forhandlingerne om associeringsaftalen, herunder et vidtgående og bredt frihandelsområde, blev afsluttet i juli 2013. Men da Armenien i september 2013 meddelte, at det tilsluttede sig toldunionen, blev associeringsaftalen ikke underskrevet, da den ikke er forenelig med medlemsskab af toldunionen. Den Europæiske Union samarbejder fortsat med Armenien på alle områder, der er forenelige med denne beslutning.

4.2.1.

De vigtigste økonomiske sektorer i Aserbajdsjan er olie og gas, mens landbruget yder et vigtigt bidrag til landets ikke olierelaterede økonomi. Næsten halvdelen af befolkningen i Aserbajdsjan bor i landdistrikter, og de er afhængige af landbruget til deres underhold.

4.2.2.

Blandet landbrug med nogenlunde samme dyrkningsmønstre er det mest almindelige. De vigtigste landbrugsafgrøder i Aserbajdsjan er salgsafgrøder, vindruer, bomuld, tobak, citrusfrugter og grøntsager. Husdyrhold, mejeriprodukter, vin og spiritus er også vigtige landbrugsprodukter.

4.2.3.

I 2010 tog EU og Aserbajdsjan hul på forhandlingerne om en associeringsaftale (som ikke omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde, da ansøgningen til WTO endnu ikke er færdigbehandlet). Aserbajdsjans regering sendte i 1997 en officiel ansøgning til WTO's sekretariat om at blive medlem af WTO, og drøftelserne er endnu ikke afsluttet.

4.3.1.

I Hviderusland beskæftiger landbrugssektoren omkring en tiendedel af arbejdsstyrken og udgøres fortrinsvis af store kollektive statslandbrug. I det meste af landet er landbruget en blanding af afgrøder og husdyravl. Kartofler, sukkerroer, byg, hvede, rug og majs er vigtige landbrugsafgrøder. En stor procentdel af det dyrkede korn bruges til dyrefoder. Kvæg, fjerkræ og grise er de vigtigste husdyr. Næsten to femtedele af Hviderusland er dækket af skov, som udnyttes til produktion af træ- og papirprodukter.

4.3.2.

Ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Hviderusland (forhandlet i 1995) har siden 1997 været sat på hold som følge af den politiske situation i landet

4.3.3.

Hviderusland ansøgte om medlemsskab af WTO i 1993. Tiltrædelsesprocessen er endnu ikke afsluttet.

4.4.1.

Landbruget i Georgien er af afgørende betydning for landets befolkning, da det udgør et vigtigt sikkerhedsnet i landdistrikterne, hvor næsten halvdelen af Georgiens indbyggere bor. Landbrugsjorden er stærkt opsplittet, eftersom 95 % af landbrugerne er »små landbrugere«, og hver familie i reglen har omkring 1,2 hektar og 2 køer. Denne opsplitning blev endnu mere udtalt med den privatisering af jord, der fandt sted i 1990'erne, og som førte til, at der opstod en ny klasse af omkring en halv million »landbrugere«, der kategoriseres som selvstændige landbrugere.

4.4.2.

Samlet set er mælk og kød de landbrugsprodukter, der har den højeste værdi. Husdyravlere giver deres dyr meget lidt højkvalitetsfoder, idet de støtter sig til gratis eller ekstremt billig græsjord og hø om vinteren. Ikke blot betyder dette en lav mælkeydelse, men gør også en konkurrencedygtig kødproduktion væsentligt vanskeligere. Også vinproduktionen er en meget vigtig del af landbrugssektoren. De fleste landbrugsaktiviteter er koncentreret i de frugtbare floddale og -sletter, hvor de vigtigste produkter er citrusfrugter, vindruer og nødder.

4.4.3.

Forbindelserne mellem EU og Georgien har været bestemt af den ramme, der udgøres af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som er blevet erstattet af associeringsaftalen mellem EU og Georgien omfattende et vidtgående og bredt frihandelsområde, og som blev underskrevet den 27. juni 2014 og har fundet midlertidig anvendelse siden 1. september 2014. Hvad angår handelen med landbrugsprodukter er der gjort betydelige indrømmelser under aftalen om et vidtgående og bredt frihandelsområde. Importen af landbrugsprodukter fra EU til Georgien er fuldstændigt liberaliseret.

4.5.1.

Landbruget er ekstremt vigtigt for Moldova. Landbrugsjorden udgør ca. 75 % af det samlede landareal, og størsteparten bruges til at dyrke midlertidige afgrøder. Omkring en tiendedel af jorden bruges til at dyrke permanente afgrøder. Moldova er et overvejende landbrugssamfund, hvor landbrugssektoren beskæftiger 26,4 % af den erhvervsaktive befolkning og skaber 14,6 % af landets BNP.

4.5.2.

Som et resultat af jordreformen har opdelingen af landbrugsjorden ændret sig. Efter privatiseringerne i slutningen af 1990'erne er en stor del af jorden nu små individuelle lodder. Privatiseringen har betydet, at den gennemsnitlige bedrift er på 1,4 ha, som igen er underopdelt i særskilte lodder afhængig af jordtype (agerjord, plantage, vinmarker), så der er ca. 1 mio. jordejere. Af den samlede landbrugsjord er ca. 0,66 mio. ha offentligt ejet i en eller anden form (26,2 %), og 1,84 mio. ha er i privat eje og/eller brug (73,8 %).

4.5.3.

Ser man på værdien af landbrugsproduktionen, bidrager planteavl med over to tredjedele af den samlede værdi, mens husdyravl og tjenester bidrager med henholdsvis ca. 30 % og 2,4 %. Vindruer og mælk er de landbrugsprodukter, der har den højeste værdi.

4.5.4.

Siden 1998 har forbindelserne mellem EU og Moldova været bestemt af den ramme, der udgøres af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som nu er blevet erstattet af associeringsaftalen mellem EU og Moldova, der blev underskrevet den 27. juni 2014, og som omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde, der har været midlertidigt gældende siden 1. september 2014.

4.6.1.

Til dels på grund af god jord og et gunstigt klima er Ukraines afgrødeproduktion højtudviklet. Produktionen af korn og kartofler er blandt de højeste i Europa, og landet er en af verdens største producenter af sukkerroer og solsikkeolie. Ukraines husdyrsektor er ikke fulgt med afgrødesektoren, men alligevel er den samlede produktion betydeligt højere end i de fleste andre europæiske lande.

4.6.2.

En ny associeringsaftale omfattende et vidtgående og bredt frihandelsområde blev forhandlet i 2007-2011 og paraferet i 2012. De politiske dele af associeringsaftalen blev endelig underskrevet den 21. marts 2014, mens de resterende dele af aftalen, herunder om det vidtgående og brede frihandelsområde, blev underskrevet den 27. juni 2014. Siden 23. april 2014 har EU ensidigt givet Ukraine autonome handelspræferencer for at hjælpe landet i den nuværende situation.

4.6.3.

Det EU-støttede projekt om forbedring af fødevarekontrollen i Ukraine »Improvement of Food Safety control System in Ukraine« (IFSSU) blev lanceret i juli 2014 med de formål at højne sundhedskvaliteten af ukrainske fødevarer og øge de ukrainske forbrugeres tillid til den nationale produktion. EU bistår også Ukraines statslige veterinære og planteveterinære tjeneste med at forbedre systemet, der sikrer sunde fødevarer »fra jord til bord«. Med et budget på næsten 3,8 mio. EUR over en periode på 33 måneder er IFSSU-projektet omfattet af det prioriterede område »Fødevaresikkerhed og fødevaresikring«.

5.1.

ENPARD blev oprettet ved to fælles meddelelser fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten offentliggjort i marts og maj 2011 som led i EU's engagement i at skabe inklusiv vækst og stabilitet i sine nabolande og i anerkendelse af landbrugets potentiale for at sikre fødevareforsyningen, bæredygtig produktion og beskæftigelse i landdistrikter.

5.2.

EU tilbyder alle partnerlandene at indgå i en dialog om ENPARD og er indstillet på at bistå med gennemførelsen af ENPARD-politikker og de deraf følgende reformer i alle de lande, der giver tilsagn om at gøre landbrug og landdistriktudvikling til et omdrejningspunkt for deres samarbejde med EU. Dette omfatter bistand til at udarbejde langsigtede strategier for landbruget og landdistriktudviklingen med alle de relevante interessenter og til at opbygge den nødvendige institutionelle kapacitet på nationalt og lokalt niveau.

5.3.

Programmet har allerede givet resultater i Georgien: loven om landbrugskooperativer, netværket af 54 informations- og rådgivningscentre for landbrugsstrategi osv. Den 11. marts 2014 godkendte Kommissionen fire støttetilskud på i alt 15 mio. EUR til små landbrugere i Georgien inden for rammerne af ENPARD-initiativet. Projekterne vil bidrage med teknisk bistand til etableringen af mere end 160 kooperativer i alle Georgiens regioner. Formålet med disse kooperativer er at gøre det muligt for små landbrugere at gå sammen og opnå stordriftsfordele, øge deres effektivitet og forbedre deres forbindelser til markederne. De samlede ENPARD-midler til Georgien beløber sig til 52 mio. EUR over en periode på fem år (marts 2013-marts 2018).

5.4.

EU's bistand til Armenien var i perioden 2011-2013 på 157 mio. EUR (sammenlignet med 98,4 mio. EUR i perioden 2007-2010). I december 2013 godkendte EU en ny finansieringsramme på 41 mio. EUR til støtte til civilsamfundet, regionaludvikling og landbrug i Armenien under naboskabspolitikken. Af dette samlede beløb er 25 mio. EUR afsat til gennemførelsen af ENPARD-initiativet i Armenien. Disse midler vil især gå til at forbedre de landbrugsrelaterede institutioners resultater, støtte udviklingen af landbrugsorganisationer, udarbejde landbrugsstatistikker og sikre indbyggerne i Armenien flere fødevarer til overkommelige priser. De skal også bruges til at forbedre vilkårene i landdistrikter ved at skabe arbejdspladser, etablere offentlig-private partnerskaber og uddanne arbejdsstyrken.

5.5.

I Moldova har programmet for stimulering af økonomien i landdistrikter siden 2010 vist sig som et effektivt redskab til jobskabelse i Moldovas provinser. Landbrug og landdistriktudvikling er blevet identificeret som et fokusområde for udviklingssamarbejdet mellem EU og Moldova i perioden 2014-2017, og der er mellem 100 og 120 mio. EUR til rådighed for denne sektor. I den forbindelse blev der i sommeren 2014 vedtaget et vidtspændende ENPARD-program for Moldova med et budget på 64 mio. EUR, hvis gennemførelse påbegyndtes i begyndelsen af 2015. Med budgetstøtte og teknisk bistand skal programmet understøtte en langsigtet, omfattende strategi for udvikling af sektoren, som regeringen har udarbejdet. Denne økonomiske støtte bidrager til at øge landbrugssektorens konkurrenceevne og til at uddybe drøftelserne om udvikling af nye politikker.

6.1.

I erkendelse af civilsamfundets fundamentale rolle i østpartnerskabslandene er EØSU villig til at spille en aktiv rolle og dele ud af sine erfaringer med det sigte at få gjort landbrugssektoren mere effektiv, hvilket nærmere bestemt vil sige at