This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52013PC0109
Proposal for a COUNCIL DECISION on the signing, on behalf of the European Union, of the WIPO Treaty on Audiovisual Performances
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af WIPO-traktaten om audiovisuelle fremførelser
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af WIPO-traktaten om audiovisuelle fremførelser
/* COM/2013/0109 final - 2013/0065 (NLE) */
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af WIPO-traktaten om audiovisuelle fremførelser /* COM/2013/0109 final - 2013/0065 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Med dette forslag til Rådets afgørelse ønsker
Kommissionen at indhente bemyndigelse fra Rådet til på vegne af Den Europæiske
Union at undertegne WIPO-traktaten om audiovisuelle fremførelser, der blev
vedtaget i Beijing den 24. juni 2012 (i det følgende benævnt
"Beijingtraktaten"). Beijingtraktaten indeholder et sæt nye
internationale regler, som har til formål at sikre, at udøvende kunstnere,
f.eks. skuespillere, musikere og dansere, hvis fremførelser indgår i et audiovisuelt
værk (f.eks. en film eller et tv-program), opnår den nødvendige retlige
beskyttelse og får et rimeligt vederlag. Traktaten er et vigtigt fremskridt med hensyn
til den internationale beskyttelse af beslægtede rettigheder og det første
multilaterale instrument, der er vedtaget på dette område siden 1996. Den giver
den længe ventede opdatering af beskyttelsen af udøvende kunstnere i relation
til audiovisuelle medier på internationalt plan og moderniserer denne
beskyttelse ved at anerkende de udøvende kunstneres rettigheder i det digitale
miljø. Dermed udfylder den et hul i beskyttelsen af udøvende kunstneres
rettigheder, der har været åbent siden 1996, da WIPO-traktaten om fremførelser
og fonogrammer ("WPPT") blev vedtaget. WPPT, som Den Europæiske Union tiltrådte i
2000, gav international beskyttelse af rettigheder tilhørende ophavsmænd og
visse indehavere af beslægtede rettigheder, og ved denne internationale
beskyttelse blev der for første gang taget hensyn til den økonomiske og
teknologiske udvikling i det digitale miljø. Der kunne dog ikke dengang opnås
enighed om i disse instrumenters anvendelsesområde at lade indgå beskyttelsen
af udøvende kunstnere med hensyn til deres fremførelser optaget på
audiovisuelle medier (WPPT dækker kun udøvende kunstneres rettigheder i
tilknytning til deres fremførelser på fonogrammer). Der blev afholdt en diplomatisk konference i
Genève fra den 7. til den 20. december 2000, men medlemmerne af WIPO kunne ikke
nå til enighed om teksten til en ny traktat. De manglende resultater på den
diplomatiske konference i 2000 betød, at arbejdet lå stille i over ti år. I
juni 2011 nåede WIPO's stående udvalg for ophavsret og dermed beslægtede
rettigheder (Standing Committee on Copyright and Related Rights) på sit 22.
møde til enighed om en foreløbig aftale om det vigtigste uløste spørgsmål fra
2000, nemlig bestemmelsen om overdragelse af de udøvende kunstneres rettigheder
til producenter af audiovisuelle værker. Herudover besluttede WIPO's
generalforsamling på sit 40. møde i oktober 2011 at genindkalde den
diplomatiske konference, der var blevet suspenderet i 2000. Den genindkaldte
diplomatiske konference blev afholdt i Beijing fra den 20. til den 26. juni
2012 og mundede ud i vedtagelsen af traktaten den 24. juni 2012. Kommissionen havde af Rådet fået bemyndigelse
til at føre forhandlinger med henblik på vedtagelsen af et instrument til
beskyttelse af udøvende kunstneres rettigheder til deres audiovisuelle
fremførelser ved en afgørelse af 7. november 2000. Den 18. juni 2012 opdaterede
Rådet de til afgørelsen knyttede forhandlingsdirektiver for at tage hensyn til
ændringerne i EU's ophavsretslovgivning efter 2000 (vedtagelsen af direktiv
2001/29 om ophavsret i informationssamfundet) og for at anerkende
genindkaldelsen af den diplomatiske konference i Beijing fra den 20. til den
26. juni 2012. Traktaten blev vedtaget på den diplomatiske
Beijingkonference den 24. juni 2012. Den Europæiske Union undertegnede slutakten
fra den diplomatiske konference ved afslutningen af den diplomatiske konference.
Europa-Parlamentet blev orienteret om resultatet af den diplomatiske konference
på mødet i Retsudvalget den 9. juli 2012. 2. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Den Europæiske Union har spillet en meget
aktiv rolle ved udformningen af bestemmelserne i Beijingtraktaten for at sikre,
at udøvende kunstnere i relation til audiovisuelle medier har en beskyttelse,
der er på højde med EU-lovgivningen, og at europæiske udøvende kunstnere i
international sammenhæng har samme beskyttelse, som de har i henhold til
EU-lovgivningen. Størstedelen af de spørgsmål, der er omfattet af traktaten, er
allerede harmoniseret på EU-niveau. Mange af bestemmelserne i Beijingtraktaten er
udformet i overensstemmelse med WPPT 1996, og i det store hele følger de to
traktater samme struktur. Beskyttelsen i henhold til Beijingtraktaten kommer
udøvende kunstnere, der er statsborgere i de undertegnende lande, eller som har
deres sædvanlige bopæl i et af de undertegnende lande, til gode. Beskyttelsen ydes på grundlag af national
behandling, hvilket betyder, at hvert land for så vidt angår enerettigheder og
retten til et rimeligt vederlag i henhold til traktaten behandler udøvende
kunstnere (statsborgere i et andet land) på samme måde, som det behandler sine
egne statsborgere. Omfanget af den nationale behandling kan begrænses for visse
rettigheders vedkommende på grundlag af de enkelte bestemmelser i traktaten. Traktaten bestemmer, at uafhængigt af de
økonomiske rettigheder og selv efter en overdragelse af sådanne rettigheder
skal de udøvende kunstnere have bestemte ideelle rettigheder hvad angår
livefremførelser eller fremførelser, der er optaget på audiovisuelle medier. Med hensyn til økonomiske rettigheder giver
traktaten udøvende kunstnere enerettigheder til deres fremførelser, hvad enten
de er optaget eller ej. Vedrørende fremførelser, der ikke er optaget,
har de udøvende kunstnere ret til at give tilladelse til radio- eller
fjernsynsudsendelse og anden kommunikation til almenheden af deres ikke optagne
fremførelser samt til at tillade optagelse af deres ikke optagne fremførelser. Med hensyn til fremførelser optaget på
audiovisuelle medier har udøvende kunstnere ret til at tillade direkte eller
indirekte reproduktion og udbredelse heraf samt kommerciel udlejning til
almenheden af originalen og kopier af fremførelserne (også efter at have givet
tilladelse til udbredelse). Udøvende kunstnere har eneret til at tillade,
at deres fremførelser gøres tilgængelige for almenheden (f.eks. online
downloading af en film, som deres fremførelse indgår i). Endelig giver
traktaten udøvende kunstnere ret til at give tilladelse til radio- eller
fjernsynsudsendelse og anden kommunikation til almenheden af deres
fremførelser. De kontraherende parter kan erstatte denne ret med en ret til
rimeligt vederlag eller helt undlade at etablere denne ret. Hvad angår overdragelse af rettigheder kan de
kontraherende parter tilrettelægge ordningerne, som de vil. De kan f.eks.
beslutte, at når en udøvende kunstner har samtykket i, at en fremførelse bliver
optaget, så overdrages hans eneret til producenterne, medmindre andet er
fastsat i en aftale mellem den udøvende kunstner og producenten. Under alle
omstændigheder pålægger bestemmelsen ikke de kontraherende parter nogen
forpligtelse til at lade overdragelsen ske automatisk. I overensstemmelse med WPPT fastsættes det i
Beijingtraktaten, at den nationale lovgivning kan indeholde samme begrænsninger
eller undtagelser med hensyn til beskyttelsen af udøvende kunstnere som i
forbindelse med beskyttelse af ophavsret til litterære og kunstneriske værker i
overensstemmelse med den såkaldte tretrinstest. I lighed med WPPT kræves det i
den nye traktat, at de kontraherende parter sørger for den nødvendige retlige
beskyttelse og effektive retsmidler over for omgåelse af teknologiske
beskyttelsesforanstaltninger, som udøvende kunstnere anvender i forbindelse med
udøvelsen af deres rettigheder, og for hensigtsmæssige og effektive retsmidler
over for fjernelse eller ændring af elektroniske oplysninger om
rettighedsforvaltning i tilknytning til en fremførelse optaget på et
audiovisuelt medium. Endelig er det fastsat, at beskyttelsens varighed skal
være mindst 50 år efter optagelsen af den audiovisuelle fremførelse. Den sidste del af traktaten består af de
sædvanlige administrative og proceduremæssige bestemmelser, og også disse er i
vidt omfang kalkeret over de tilsvarende bestemmelser i WPPT. Traktaten indeholder også en række fælles
erklæringer, hvoraf nogle (forholdet mellem traktaten og WPPT og TRIPS,
definitionen af udøvende kunstner, teknologiske beskyttelsesforanstaltninger i
relation til begrænsninger og undtagelser) indgik i forhandlingerne under den
diplomatiske konference i 2012. I henhold til artikel 23 i Beijingtraktaten
kan Den Europæiske Union blive part i traktaten, hvis den afgiver en erklæring
om, at den har kompetence og egen lovgivning, der er bindende for alle dens
medlemsstater, på områder, der er omfattet af traktaten, og at den i
overensstemmelse med sine egne interne procedurer er blevet behørigt bemyndiget
til at blive part i traktaten. Da Kommissionen er blevet behørigt bemyndiget af
Rådet til at forhandle og på baggrund af denne bemyndigelse, fremsatte Den
Europæiske Union denne erklæring på den diplomatiske konference i Beijing. Som
næste skridt bør traktaten undertegnes af Den Europæiske Union i henhold til en
rådsafgørelse på grundlag af artikel 218, stk. 5, i TEUF. Kommissionen har vurderet, at resultatet af
forhandlingerne er tilfredsstillende og anmoder Rådet om at give bemyndigelse
til undertegnelsen på Den Europæiske Unions vegne af WIPO's Beijingtraktat om
audiovisuelle fremførelser, vedtaget i Beijing den 24. juni 2012. 2013/0065 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions
vegne af WIPO-traktaten om audiovisuelle fremførelser RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 sammenholdt med artikel
218, stk. 5, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Den 7. november 2000
bemyndigede Rådet Kommissionen til at forhandle inden for rammerne af
Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret for at sikre Det Europæiske
Fællesskabs deltagelse i den diplomatiske konference, der skulle afholdes i Genève
fra den 7. til den 20. december 2000, med henblik på at udarbejde et instrument
til beskyttelse af udøvende kunstneres ret til deres audiovisuelle
fremførelser. (2) Forhandlingerne blev
afsluttet med positivt resultat på en genindkaldt diplomatisk konference, der
blev afholdt i Beijing fra den 20. til den 26. juni 2012, og WIPO's
Beijingtraktat om audiovisuelle fremførelser blev vedtaget den 24. juni 2012. (3) Ved traktaten fastsættes der
et sæt nye internationale regler inden for beslægtede rettigheder, der har til
formål at sikre den nødvendige beskyttelse af og et rimeligt vederlag til
udøvende kunstnere i relation til audiovisuelle medier. (4) Traktaten er i et år efter
vedtagelsen åben for undertegnelse af alle parter, der opfylder betingelserne
for at blive part i traktaten. Den bør derfor undertegnes på Den Europæiske
Unions vegne med forbehold af senere indgåelse – VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Der gives herved bemyndigelse til
undertegnelse på Unionens vegne af WIPO's Beijingtraktat om audiovisuelle
fremførelser med forbehold af senere indgåelse af traktaten. Teksten til den traktat, der skal undertegnes,
er knyttet til denne afgørelse. Artikel 2 Rådets Generalsekretariat udarbejder det
relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelsen af aftalen med forbehold af
dens indgåelse til den eller de personer, som der er udpeget af
Europa-Kommissionen. Artikel 3 Denne afgørelse
træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Udfærdiget i Bruxelles, den På
Rådets vegne Formand BILAG til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske
Unions vegne af WIPO-traktaten om audiovisuelle fremførelser Beijingtraktaten om
audiovisuelle fremførelser (vedtaget af den diplomatiske konference om
beskyttelse af audiovisuelle fremførelser i Beijing den 24. juni 2012) INDHOLD Præambel Artikel 1: Forholdet til andre konventioner og
traktater Artikel 2: Definitioner Artikel 3: Den beskyttede personkreds Artikel 4: National behandling Artikel 5: Ideelle rettigheder Artikel 6: Udøvende kunstneres økonomiske
rettigheder vedrørende deres ikke optagne fremførelser Artikel 7: Retten til reproduktion Artikel 8: Retten til udbredelse Artikel 9: Retten til udlejning Artikel 10: Retten til at gøre optagne
fremførelser tilgængelige Artikel 11: Retten til radio- eller
fjernsynsudsendelse og kommunikation til almenheden Artikel 12: Overførsel af rettigheder Artikel 13: Begrænsninger og undtagelser Artikel 14: Beskyttelsens varighed Artikel 15: Forpligtelser vedrørende
teknologiske foranstaltninger Artikel 16: Forpligtelser vedrørende
oplysninger om forvaltning af rettigheder Artikel 17: Formelle aspekter Artikel 18: Forbehold og meddelelser Artikel 19: Tidsmæssig anvendelse Artikel 20: Bestemmelser om håndhævelse af
rettigheder Artikel 21: Forsamling Artikel 22: Det Internationale Bureau Artikel 23: Betingelser for at blive part i
traktaten Artikel 24: Rettigheder og forpligtelser
ifølge traktaten Artikel 25: Undertegnelse af traktaten Artikel 26: Traktatens ikrafttrædelse Artikel 27: Den faktiske dato for en parts
deltagelse i traktaten Artikel 28: Opsigelse af traktaten Artikel 29: Traktatens officielle sprog Artikel 30: Depositar Præambel De kontraherende parter, som ønsker at udvikle og opretholde
beskyttelsen af udøvende kunstneres rettigheder til deres audiovisuelle
fremførelser på en så effektiv og ensartet måde som muligt, som minder om betydningen af henstillingerne i
dagsordenen for udvikling, vedtaget i 2007 af generalforsamlingen for
konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel
Ejendomsret (WIPO), som har til formål at sikre, at udviklingshensyn udgør en
integrerende del af organisationens arbejde, som erkender behovet for at indføre nye
internationale bestemmelser med henblik på at opnå hensigtsmæssige løsninger på
de problemer, der opstår som følge af den økonomiske, sociale, kulturelle og
teknologiske udvikling, som erkender den væsentlige betydning, som
informations- og kommunikationsteknologiens udvikling og konvergens har for
produktionen og brugen af audiovisuelle fremførelser. som erkender behovet for at opretholde en
ligevægt mellem de udøvende kunstneres rettigheder til deres audiovisuelle
fremførelser og almenhedens interesse, navnlig hvad angår undervisning,
forskning og adgang til oplysninger, som erkender, at WIPO's traktat om
fremførelser og fonogrammer (WPPT), vedtaget i Genève den 20. december 1996,
ikke giver udøvende kunstnere beskyttelse for deres fremførelser optaget på
audiovisuelle medier, som henviser til resolutionen om
audiovisuelle fremførelser, vedtaget af den diplomatiske konference om visse
spørgsmål vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder den 20. december 1996, er blevet enige om følgende: Artikel
1
Forholdet til andre konventioner og traktater 1. Denne traktat ændrer intet ved de gældende
forpligtelser, som de kontraherende parter indbyrdes har indgået under WPPT
eller den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere,
fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender, der blev
vedtaget i Rom den 26. oktober 1961. 2. Den i nærværende traktat
omhandlede beskyttelse begrænser eller påvirker på ingen måde beskyttelsen af
ophavsretten til litterære og kunstneriske værker. Ingen bestemmelse i denne
traktat kan derfor fortolkes som en indskrænkning af en sådan beskyttelse. 3. Denne traktat har ingen forbindelse med
andre traktater bortset fra WPPT og indskrænker ingen rettigheder og
forpligtelser i henhold til andre traktater[1],[2]. Artikel
2
Definitioner I denne traktat forstås ved: a) "udøvende kunstnere":
skuespillere, sangere, musikere, dansere og andre personer, som scenisk
fremstiller, synger, reciterer, deklamerer, spiller, fortolker eller på anden
måde fremfører litterære eller kunstneriske værker eller folklore[3] b) "optagelse på audiovisuelle medier":
en registrering af levende billeder, med eller uden lyde eller lyde udtrykt i
en anden form, som ved hjælp af et apparatur kan opfattes, reproduceres eller
videregives[4] c) "radio- eller
fjernsynsudsendelse": en for almenheden bestemt udsendelse ved hjælp af
radiobølger af lyd eller af billede og lyd eller af udtryk herfor i en anden
form; en sådan udsendelse via satellit er også "radio- eller
fjernsynsudsendelse"; udsendelse af kodede signaler er også "radio-
eller fjernsynsudsendelse", hvis apparaturet til dekodning stilles til
rådighed for almenheden af radio- eller fjernsynsforetagendet eller med dettes
samtykke d) "overføring til almenheden" af en
fremførelse: offentlig udsendelse ved hjælp af ethvert andet medium end radio
og fjernsyn af en ikke optaget fremførelse eller af en fremførelse optaget på
et audiovisuelt medium. I forbindelse med artikel 11 forstås ved
"overføring til almenheden" også, at en fremførelse optaget på et
audiovisuelt medium gøres hørbart eller synligt for almenheden. Artikel
3
Den beskyttede personkreds 1. De kontraherende parter yder den
beskyttelse, der gives i henhold til denne traktat, til udøvende kunstnere, der
er statsborgere i andre kontraherende parter. 2. Udøvende kunstnere, der ikke
er statsborgere i en af de kontraherende parter, men som har deres sædvanlige
bopæl i en af dem, ligestilles ved anvendelsen af denne traktat med
statsborgere i den pågældende kontraherende part. Artikel
4
National behandling 1. En kontraherende part skal give
statsborgere i andre kontraherende parter samme behandling, som den giver sine
egne statsborgere, med hensyn til de forskellige former for eneret, der
indrømmes ved denne traktat, og den ret til et rimeligt vederlag, der er
omhandlet i traktatens artikel 11. 2. En kontraherende part er berettiget til at
begrænse omfanget og varigheden af den beskyttelse, der ydes statsborgere i en
anden kontraherende part i henhold til stk. 1, for så vidt angår de
rettigheder, der ydes i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i denne traktat,
til de rettigheder, som den kontraherende parts egne statsborgere nyder i den
pågældende anden kontraherende part. 3. Den i stk. 1 omhandlede
forpligtelse gælder ikke en kontraherende part, i det omfang en anden
kontraherende part gør brug af de i henhold til artikel 11, stk. 3, i denne
traktat tilladte forbehold, og den finder heller ikke anvendelse på en
kontraherende part, der har taget et sådant forbehold. Artikel
5
Ideelle rettigheder 1. Uafhængigt af en udøvende kunstners
økonomiske rettigheder og selv efter overdragelsen af sådanne rettigheder har
en udøvende kunstner i forbindelse med sine livefremførelser og fremførelser
optaget på audiovisuelle medier ret til: i) at kræve sig navngivet som den udøvende
kunstner, medmindre dette er udelukket som følge af den måde, hvorpå der gøres
brug af fremførelsen ii) at gøre indsigelse mod enhver form for
omarbejdelse, forvanskning eller ændring i øvrigt af sin fremførelse, som vil
være krænkende for hans anseelse, under behørig hensyntagen til arten af optagelsen
på et audiovisuelt medium. 2. En udøvende kunstners rettigheder i henhold
til stk. 1 består stadig efter hans død, i det mindste indtil de økonomiske
rettigheders ophør, og kan udøves af de personer eller institutioner, der er
bemyndigede hertil ifølge lovgivningen i den kontraherende part, hvor
beskyttelsen påberåbes. Kontraherende parter, hvis lovgivning på tidspunktet
for deres ratificering eller tiltrædelse af denne traktat ikke efter den
udøvende kunstners død giver beskyttelse af alle de i det foregående stykke
omhandlede rettigheder, kan dog fastsætte, at nogle af disse rettigheder ikke
længere består efter den udøvende kunstners død. 3. Retsmidlerne til håndhævelse
af de ved denne artikel indrømmede rettigheder følger lovgivningen i den
kontraherende part, hvor beskyttelsen påberåbes[5]. Artikel
6
Udøvende kunstneres økonomiske rettigheder vedrørende deres ikke optagne
fremførelser Udøvende kunstnere har med hensyn til deres
fremførelser eneret til at tillade: i) radio- eller
fjernsynsudsendelse og anden overføring til almenheden af deres ikke optagne
fremførelser, undtagen hvis fremførelsen allerede i sig selv er en radio- eller
fjernsynsudsendelse ii) optagelse af deres ikke optagne
fremførelser. Artikel 7
Retten til reproduktion Udøvende kunstnere har eneret til at tillade
direkte eller indirekte reproduktion af deres fremførelser optaget på
audiovisuelle medier, uanset måde og form[6]. Artikel
8
Retten til udbredelse 1. Udøvende kunstnere har eneret
til at tillade, at originalen og kopier af deres fremførelser optaget på
audiovisuelle medier gøres tilgængelige for almenheden gennem salg eller anden
overdragelse af ejendomsretten. 2. Intet i denne traktat indskrænker de
kontraherende parters frihed til at fastlægge de eventuelle betingelser, på
hvilke den i stk. 1 omhandlede rettighed anses for udtømt, når der første gang
er foretaget salg eller anden form for overdragelse af ejendomsretten til
originalen eller en kopi af den optagne fremførelse med den udøvende kunstners
tilladelse[7]. Artikel
9
Retten til udlejning 1. Udøvende kunstnere har eneret til at
tillade kommerciel udlejning til almenheden af originalen og kopier af deres
fremførelser optaget på audiovisuelle medier i overensstemmelse med de
kontraherende parters nationale lovgivning, også efter en eventuel udbredelse
heraf foretaget af den udøvende kunstner eller med dennes tilladelse. 2. De kontraherende parter er
ikke underlagt forpligtelsen i stk. 1, medmindre den kommercielle udlejning har
ført til udbredt kopiering af sådanne medier, der i væsentlig grad er til skade
for de udøvende kunstneres ret til reproduktion[8]. Artikel
10
Retten til at gøre optagne fremførelser tilgængelige Udøvende kunstnere har eneret
til at tillade, at deres fremførelser optaget på audiovisuelle medier ved
trådoverføring eller trådløst gøres tilgængelige for almenheden på en sådan
måde, at den enkelte kan få adgang til fremførelserne fra et sted og på et
tidspunkt, som vedkommende selv kan vælge. Artikel
11
Retten til radio- eller fjernsynsudsendelse og kommunikation til almenheden 1. Udøvende kunstnere har eneret til at
tillade radio- eller fjernsynsudsendelse og kommunikation til almenheden af
deres fremførelser optaget på audiovisuelle medier. 2. De kontraherende parter kan ved en
meddelelse, der deponeres hos WIPO's generaldirektør, erklære, at de i stedet
for den i stk. 1 omhandlede ret til at give tilladelse vil fastsætte en ret til
rimeligt vederlag for direkte eller indirekte anvendelse af fremførelser
optaget på audiovisuelle medier i forbindelse med radio- eller fjernsynsudsendelse
eller kommunikation til almenheden. De kontraherende parter kan også erklære,
at de i deres lovgivning vil fastsætte betingelser for udøvelsen af retten til
rimeligt vederlag. 3. Enhver kontraherende part kan
erklære, at den kun vil lade bestemmelserne i stk. 1 og 2 finde anvendelse på
bestemte former for brug, eller at den vil begrænse deres anvendelse på en
anden måde, eller at den slet ikke vil anvende bestemmelserne i stk. 1 og 2. Artikel
12
Overførsel af rettigheder 1. En kontraherende part kan i sin nationale
lovgivning fastsætte, at når en udøvende kunstner har givet sit samtykke til
optagelse af sin fremførelse på et audiovisuelt medium, så ejes eller udøves
den i artikel 7-11 i denne traktat omhandlede eneret til at give tilladelse af
producenten af en sådan fremførelse optaget på et audiovisuelt medium, eller
den overdrages til denne producent, medmindre andet er aftalt mellem den
udøvende kunstner og producenten af det audiovisuelle medium som fastsat i den
nationale lovgivning. 2. En kontraherende part kan med hensyn til fremførelser
optaget på audiovisuelle medier produceret i henhold til dens nationale
lovgivning kræve, at et sådant samtykke eller en sådan aftale skal foreligge
skriftligt og undertegnes af begge aftalens parter eller af deres behørigt
befuldmægtigede repræsentanter. 3. Uafhængigt af overdragelsen
af eneret som beskrevet ovenfor kan det i national lovgivning eller
individuelle, kollektive eller andre aftaler fastsættes, at den udøvende
kunstner har ret til at modtage royalty eller et rimeligt vederlag for enhver
anvendelse af fremførelsen, således som det er fastsat i denne traktat,
herunder for så vidt angår artikel 10 og 11. Artikel
13
Begrænsninger og undtagelser 1. De kontraherende parter kan med hensyn til
beskyttelsen af udøvende kunstnere i deres nationale lovgivning fastsætte samme
form for begrænsninger og undtagelser, som de i deres nationale lovgivning
fastsætter vedrørende beskyttelsen af ophavsretten til litterære og
kunstneriske værker. 2. De kontraherende parter
indskrænker eventuelle begrænsninger af eller undtagelser fra de i denne
traktat indrømmede rettigheder til visse særlige tilfælde, som ikke hindrer en
normal udnyttelse af fremførelsen, og som ikke på urimelig måde skader den
udøvende kunstners legitime interesser[9]. Artikel
14
Beskyttelsens varighed Den beskyttelse, der skal
indrømmes udøvende kunstnere i henhold til denne traktat, skal mindst vare
indtil udgangen af en periode på 50 år regnet fra udgangen af det år, hvor
fremførelsen blev optaget. Artikel
15
Forpligtelser vedrørende teknologiske foranstaltninger De kontraherende parter sørger
for den nødvendige retlige beskyttelse og for effektive retsmidler over for
omgåelse af effektive teknologiske foranstaltninger, som udøvende kunstnere
anvender i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder i henhold til denne
traktat, og som begrænser handlinger med hensyn til deres fremførelser, som de
pågældende udøvende kunstnere ikke har tilladt, eller som ikke er tilladt
ifølge lovgivningen[10],[11]. Artikel
16
Forpligtelser vedrørende oplysninger om forvaltning af rettigheder 1. De kontraherende parter sørger for, at der
er hensigtsmæssige og effektive retsmidler til rådighed over for enhver person,
som bevidst foretager en af følgende handlinger, og som ved, eller for så vidt
angår civilretlige retsmidler har grund til at vide, at handlingen indebærer,
muliggør, letter eller skjuler en krænkelse af en rettighed, der er omfattet af
denne traktat: i) ubeføjet slettelse eller ændring af
edb-oplysninger om forvaltning af rettigheder ii) spredning, import med henblik på
spredning, radio- eller fjernsynsudsendelse eller tilrådighedsstillelse for
almenheden af fremførelser eller kopier af fremførelser optaget på
audiovisuelle medier uden tilladelse med viden om, at edb-oplysninger om
forvaltning af rettigheder ubeføjet er blevet slettet eller ændret. 2. I denne artikel forstås ved
"oplysninger om forvaltning af rettigheder" oplysninger, som
identificerer den udøvende kunstner, den udøvende kunstners fremførelse eller indehaveren
af en eller anden form for rettigheder vedrørende fremførelsen, eller
oplysninger om vilkår og betingelser for brug af fremførelsen samt enhver form
for numre eller koder, der er udtryk for sådanne oplysninger, når nogle af
disse oplysninger er knyttet til en fremførelse, der er optaget på et
audiovisuelt medium[12]. Artikel
17
Formelle aspekter De ved denne traktat indrømmede
rettigheder og udøvelsen heraf må ikke betinges af nogen form for formaliteter. Artikel
18
Forbehold og meddelelser 1.
Forbehold over for denne traktat tillades ikke, jf. dog artikel 11, stk. 3. 2. Meddelelser i henhold til
artikel 11, stk. 2, eller artikel 19, stk. 2, kan finde sted i ratificerings-
eller tiltrædelsesinstrumenter, og meddelelse anses for at være sket samtidig
med ikrafttrædelsen af denne traktat for så vidt angår den kontraherende part,
der har foretaget meddelelsen. En sådan meddelelse kan også foretages senere,
og i så fald får meddelelsen virkning, tre måneder efter at WIPO's
generaldirektør har modtaget den, eller på en senere dato angivet i
meddelelsen. Artikel
19
Tidsmæssig anvendelse 1. De kontraherende parter yder den
beskyttelse, der gives i henhold til denne traktat, til optagne fremførelser,
der findes på tidspunktet for denne traktats ikrafttrædelse, og til alle
fremførelser, som finder sted efter ikrafttrædelsen af denne traktat for hver
kontraherende part. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan en
kontraherende part i en meddelelse, der deponeres hos WIPO's generaldirektør,
erklære, at den ikke vil anvende bestemmelserne i artikel 7-11 i denne traktat
eller en eller flere af disse på optagne fremførelser, der fandtes på
tidspunktet for denne traktats ikrafttrædelse for hver kontraherende part. Over
for en sådan kontraherende part kan andre kontraherende parter begrænse
anvendelsen af de nævnte artikler til fremførelser, der fandt sted efter
ikrafttrædelsen af denne traktat for den pågældende kontraherende part. 3. Beskyttelsen i henhold til denne traktat
berører ikke handlinger, der er gennemført, aftaler, der er indgået, eller
rettigheder, der er erhvervet før ikrafttrædelsen af denne traktat for hver
kontraherende part. 4. De kontraherende parter kan i
deres lovgivning fastsætte overgangsbestemmelser, i henhold til hvilke enhver
person, som før ikrafttrædelsen af denne traktat foretog lovlige handlinger med
hensyn til en fremførelse, med hensyn til den samme fremførelse kan foretage
handlinger inden for rammerne af de rettigheder, der er fastlagt i artikel 5 og
artikel 7-11, efter ikrafttrædelsen af denne traktat for de respektive
kontraherende parter. Artikel
20
Bestemmelser om håndhævelse af rettigheder 1. De kontraherende parter forpligter sig til
i overensstemmelse med deres retsordener at vedtage de foranstaltninger, der er
nødvendige for at sikre anvendelsen af denne traktat. 2. De kontraherende parter
sørger for, at deres lovgivning indeholder håndhævelsesprocedurer, der giver
mulighed for effektivt at skride ind over for enhver form for krænkelse af
rettigheder, der er omfattet af denne traktat, herunder foreløbige
forholdsregler til hindring af krænkelser, og retsmidler, der gennem deres
afskrækkende virkning kan forebygge fremtidige krænkelser. Artikel
21
Forsamling 1. a) De kontraherende parter har en forsamling. b) Hver kontraherende part repræsenteres i
forsamlingen af én delegeret, som kan bistås af suppleanter, rådgivere og
eksperter. c) Hver delegations udgifter afholdes af den
kontraherende part, som har udpeget delegationen. Forsamlingen kan anmode WIPO
om at yde finansiel bistand for at lette deltagelse af delegationer fra
kontraherende parter, som i overensstemmelse med den faste praksis, der følges
af De Forenede Nationers generalforsamling, anses for at være udviklingslande,
eller som er ved at overgå til markedsøkonomi. 2. a) Forsamlingen behandler spørgsmål vedrørende
opretholdelsen og videreudviklingen samt gennemførelsen og anvendelsen af denne
traktat. b) Forsamlingen varetager i forbindelse med
beslutninger om, hvorvidt visse mellemstatslige organisationer kan blive parter
i denne traktat, den opgave, den er tillagt ved artikel 23, stk. 2. c) Forsamlingen træffer beslutning om
indkaldelse af enhver diplomatisk konference med henblik på revision af denne
traktat og giver WIPO's generaldirektør de instrukser, der er nødvendige for forberedelsen
af en sådan diplomatisk konference. 3. a) Enhver kontraherende part, der er en stat,
har én stemme og kan kun stemme på egne vegne. b) Enhver kontraherende part, der er en
mellemstatslig organisation, kan deltage i afstemninger i stedet for sine
medlemsstater med et antal stemmer svarende til det antal af dets
medlemsstater, der er parter i denne traktat. En sådan mellemstatslig
organisation kan ikke deltage i en afstemning, hvis en af dens medlemsstater
udøver sin stemmeret, og omvendt. 4. Forsamlingen mødes efter indkaldelse
foretaget af generaldirektøren og, hvis der ikke foreligger ekstraordinære
omstændigheder, i samme periode og på samme sted som WIPO's generalforsamling. 5. Forsamlingen bestræber sig på
at træffe beslutninger ved konsensus og fastsætter selv sin forretningsorden,
herunder bestemmelser om indkaldelse til ekstraordinære møder, betingelser for
beslutningsdygtighed og, under iagttagelse af traktatens bestemmelser, de
krævede flertal ved forskellige former for beslutninger. Artikel
22
Det Internationale Bureau WIPO's Internationale Bureau
varetager de administrative opgaver i forbindelse med traktaten. Artikel
23
Betingelser for at blive part i traktaten 1) Enhver stat, der er medlem af WIPO, kan
blive part i denne traktat. 2) Forsamlingen kan beslutte at tillade en
mellemstatslig organisation at blive part i denne traktat, hvis den pågældende
organisation afgiver en erklæring om, at den har kompetence og egen lovgivning,
der er bindende for alle dens medlemsstater, på områder, der er omfattet af
denne traktat, og at den i overensstemmelse med sine egne interne procedurer er
blevet behørigt bemyndiget til at blive part i denne traktat. 3. Den Europæiske Union, som på
den diplomatiske konference, der vedtog denne traktat, har afgivet en erklæring
som omhandlet i foregående stykke, kan blive part i denne traktat. Artikel
24
Rettigheder og forpligtelser ifølge traktaten Medmindre andet fremgår af
særlige bestemmelser i denne traktat, har hver kontraherende part alle de
rettigheder og er undergivet alle de forpligtelser, der følger af traktaten. Artikel
25
Undertegnelse af traktaten Denne traktat er i et år efter
vedtagelsen åben for undertegnelse i WIPO's hovedkvarter af alle parter, der
opfylder betingelserne for at blive part i traktaten. Artikel
26
Traktatens ikrafttrædelse Denne traktat træder i kraft,
tre måneder efter at 30 parter som omhandlet i artikel 23 har deponeret deres
ratificerings- eller tiltrædelsesinstrumenter. Artikel
27
Den faktiske dato for en parts deltagelse i traktaten Denne traktat er bindende i) for de 30 parter, der er omhandlet i
artikel 26, fra den dato, hvor traktaten træder i kraft ii) for enhver anden part som
omhandlet i artikel 23 fra tre måneder efter den dato, på hvilken den
pågældende part har deponeret sit ratificerings- eller tiltrædelsesinstrument
hos WIPO's generaldirektør. Artikel
28
Opsigelse af traktaten Denne traktat kan opsiges af
enhver kontraherende part ved meddelelse herom til WIPO's generaldirektør.
Enhver opsigelse får virkning ét år efter den dato, på hvilken WIPO's
generaldirektør har modtaget meddelelsen. Artikel
29
Traktatens officielle sprog 1) Denne traktat undertegnes i ét
originaleksemplar på engelsk, arabisk, kinesisk, fransk, russisk og spansk,
idet udgaverne på disse sprog alle har samme gyldighed. 2. Officielle tekster på andre
sprog end dem, der er nævnt i stk. 1, udarbejdes af WIPO's generaldirektør på
anmodning af en interesseret part og efter samråd med alle interesserede
parter. I dette stykke forstås ved "interesseret part" enhver stat,
der er medlem af WIPO, hvis dens officielle sprog eller et af dens officielle
sprog berøres, og Den Europæiske Union og enhver anden mellemstatslig
organisation, der måtte blive part i denne traktat, hvis et af vedkommende
organisations officielle sprog berøres. Artikel
30
Depositar WIPO's generaldirektør er depositar for denne
traktat. [1] Fælles
erklæring vedrørende artikel 1: De kontraherende parter er enige om, at intet i
denne traktat berører rettigheder eller forpligtelser i henhold til WIPO's
traktat om fremførelser og fonogrammer (WPPT) eller fortolkningen heraf, og at
stk. 3 ikke skaber forpligtelser for en kontraherende part i denne traktat til
at ratificere eller tiltræde WPPT eller til at overholde nogen af
bestemmelserne deri. [2] Fælles
erklæring vedrørende artikel 1, stk. 3: De kontraherende parter er enige om, at
kontraherende parter, der er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO),
anerkender alle principper og målsætninger i aftalen om handelsrelaterede
intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen), og at intet i denne traktat
berører bestemmelserne i TRIPS-aftalen, herunder, men ikke udelukkende,
bestemmelserne om konkurrencebegrænsende praksis. [3] Fælles
erklæring vedrørende artikel 2, litra a): De kontraherende parter er enige om,
at definitionen af "udøvende kunstnere" indbefatter kunstnere, der
fremfører et litterært eller kunstnerisk værk, der skabes eller optages første
gang under en fremførelse. [4] Fælles
erklæring vedrørende artikel 2, litra b): Det bekræftes herved, at definitionen
af "optagelse på audiovisuelle medier" i artikel 2, litra b), ikke
berører artikel 2, litra c), i WPPT. [5] Fælles
erklæring vedrørende artikel 5: De kontraherende parter er ved anvendelsen af
denne traktat, og uden at det berører nogen anden traktat, enige om, at i
betragtning af audiovisuelle mediers art og produktionen og distributionen
heraf udgør ændringer af en fremførelse, som foretages som led i den normale
anvendelse af fremførelsen, f.eks. redigering, sammenfatning, dubbing eller formatering,
på eksisterende eller nye medier eller i eksisterende eller nye formater, og
som foretages som led i en anvendelse, der er godkendt af den udøvende
kunstner, ikke i sig selv ændringer i den forstand, der er omhandlet i artikel
5, stk. 1, nr. ii). Rettigheder som omhandlet i artikel 5, stk. 1, nr. ii),
vedrører kun ændringer, der i væsentlig grad objektivt set er skadelige for den
udøvende kunstners ry. De kontraherende parter er også enige om, at anvendelse
af ny eller ændret teknologi eller nye eller ændrede medier ikke i sig selv
udgør ændringer i den forstand, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, nr. ii). [6] Fælles
erklæring vedrørende artikel 7: Retten til reproduktion som fastsat i artikel 7
og undtagelserne herfra i henhold til artikel 13 finder fuld anvendelse i det
digitale miljø, særlig hvad angår anvendelsen af fremførelser i digital form.
Lagring af en beskyttet fremførelse i digital form på et elektronisk medium
sidestilles med reproduktion i denne artikels forstand. [7] Fælles
erklæring vedrørende artikel 8 og 9: I forbindelse med retten til udbredelse og
retten til udlejning skal der ved udtrykkene "originalen eller
kopier" i disse artikler udelukkende forstås fikserede kopier, der kan
bringes i omsætning som rørlige ting. [8] Fælles
erklæring vedrørende artikel 8 og 9: I forbindelse med retten til udbredelse og
retten til udlejning skal der ved udtrykkene "originalen eller
kopier" i disse artikler udelukkende forstås fikserede kopier, der kan
bringes i omsætning som rørlige ting. [9] Fælles
erklæring vedrørende artikel 13: Den fælles erklæring vedrørende artikel 10
(begrænsninger og undtagelser) i WIPO-traktaten om ophavsret finder med de
fornødne ændringer også anvendelse på artikel 13 (begrænsninger og undtagelser)
i traktaten. [10] Fælles erklæring
vedrørende artikel 15, for så vidt som den vedrører artikel 13: De kontraherende
parter er enige om, at intet i denne artikel er til hinder for, at en
kontraherende part indfører effektive og nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at en berettiget kan nyde godt af begrænsninger og undtagelser, der er
fastsat i den pågældende kontraherende parts nationale lovgivning, jf. artikel
13, hvis der er blevet anvendt teknologiske foranstaltninger på en audiovisuel
fremførelse og den berettigede har lovlig adgang til denne fremførelse, i
tilfælde af at der ikke er blevet truffet egnede og effektive foranstaltninger
af rettighedshaverne i forbindelse med fremførelsen, således at den berettigede
kan nyde godt af de begrænsninger og undtagelser, der er fastsat i den
pågældende kontraherende parts nationale lovgivning. Uden at dette berører den
retlige beskyttelse af et audiovisuelt værk, på hvilket en fremførelse er
optaget, finder forpligtelserne i henhold til artikel 15 ikke anvendelse på
fremførelser, der ikke eller ikke længere er beskyttet i henhold til den
nationale lovgivning, ved hvilken denne traktat får virkning. [11] Fælles
erklæring vedrørende artikel 15: Begrebet "teknologiske foranstaltninger,
som udøvende kunstnere anvender", bør, i lighed med, hvad der er tilfældet
for WPPT, fortolkes bredt og også omfatte dem, som handler på vegne af udøvende
kunstnere, herunder deres repræsentanter, licenstagere eller dem, til hvem
overdragelse er sket, herunder producenter, tjenesteydere og personer, der er
aktive inden for kommunikation eller radio- eller fjernsynsudsendelse, der
anvender fremførelser efter behørig tilladelse. [12] Fælles
erklæring vedrørende artikel 16: Den fælles erklæring vedrørende artikel 12 (om
forpligtelser vedrørende oplysninger om forvaltning af rettigheder) i
WCT-traktaten om ophavsret finder med de fornødne ændringer også anvendelse på
artikel 16 (om forpligtelser vedrørende oplysninger om forvaltning af
rettigheder) i traktaten.