19.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/174

—

der henviser til forslag til henstilling til Rådet om udkast til Unionens retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed fra Laima Liucija Andrikiené for PPE-Gruppen (B7-0164/2013),

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den generelle bemærkning 22 fra FN's Menneskerettighedskomité (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Rådets konklusioner om intolerance, forskelsbehandling og vold på grundlag af religion eller tro fra 2009 og 2011 (2),

—

der henviser til Unionens strategiske ramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati, som Rådet vedtog den 25. juni 2012 (3),

—

der henviser til Kommissionens fælles meddelelse af 12. december 2011 til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Menneskerettigheder og Demokrati i Centrum for EU's Optræden Udadtil — En Mere Effektiv Tilgang« (COM(2011)0886),

—

der henviser til sin henstilling af 13. juni 2012 om EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder (4) og til Rådets afgørelse 2012/440/FUSP af 25. juli 2012 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder (5),

—

der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi (6),

—

der henviser til sine beslutninger om årsberetningerne om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik om menneskerettigheder og demokrati (7),

—

der henviser til EU-traktatens artikel 36,

—

der henviser til udkast til Unionens retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed (»retningslinjerne«),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0203/2013),

A.

der henviser til, at demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union er de grundlæggende principper for EU's optræden udadtil i sin helhed;

B.

der henviser til, at retten til religions- eller trosfrihed, herunder teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger, retten til ikke at tro og retten til at skifte religion eller tro, er en universel menneskerettighed og en grundlæggende frihedsrettighed for ethvert menneske, som er forbundet med andre menneskerettigheder og frihedsrettigheder, hvilket er forankret i artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

C.

der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til indførelse af en ambitiøs samling instrumenter til fremme af retten til religions- og trosfrihed i EU's optræden udadtil;

D.

der henviser til, at Europa-Parlamentet i den forbindelse har udtrykt tilfredshed med Unionens tilsagn om at udarbejde retningslinjer om religions- og trosfrihed i overensstemmelse med Unionens handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati og understreget behovet for, at Parlamentet og civilsamfundsorganisationerne bliver inddraget i udarbejdelsen af disse retningslinjer;

E.

der henviser til, at alle stater ifølge folkerettens bestemmelser har pligt til at yde alle deres borgere og andre personer under deres respektive jurisdiktioner effektiv beskyttelse; der henviser til, at der i nogle af verdens regioner hyppigt rapporteres om forfølgelse af personer og deres familier, lokalsamfund, religiøse samlingssteder og institutioner på grund af deres særlige religiøse tilhørsforhold, deres overbevisning eller enhver legitim offentlig religiøs eller trosmæssig tilkendegivelse; der henviser til, at der stadig forekommer forskelsbehandling på grund af religion eller tro i alle dele af verden, herunder Europa og dets nabolande, og at personer, som tilhører bestemte trossamfund, herunder religiøse mindretal og ikke-troende, i mange lande stadig nægtes deres menneskerettigheder og jævnligt udsættes for diskrimination, arresteres, dømmes og undertiden henrettes på grund af deres religion;

1.

henstiller til Rådet:

a)

Fremme af retten til religions- eller trosfrihed og forhindre, at den krænkes, skal være en prioritet i EU's politikker udadtil;

b)

i mange dele af verden forekommer der stadig vold, forfølgelse og diskrimination imod mennesker, der tilhører religiøse samfund og minoriteter, eller imod mennesker, der har ikke-religiøse overbevisninger; manglende religiøs tolerance og åbenhed over for dialog og manglende økumenisk sameksistens fører ofte til politiske uroligheder, voldshandlinger og åbne væbnede konflikter, der bringer menneskeliv i fare og undergraver den regionale stabilitet; Den Europæiske Unions klare og resolutte fordømmelse af alle former for vold og forskelsbehandling bør være et grundlæggende element i EU's politik på området for religions- eller trosfrihed. Der bør lægges særlig vægt på situationen for dem, der har skifter religion eller tro, idet de i en række lande i praksis ofte udsættes for socialt pres, trusler eller regulær vold;

c)

formålet og anvendelsesområdet for EU's retningslinjer bør være at fremme og beskytte religions- eller trosfrihed i tredjelande, at integrere religions- eller trosfrihed i alle EU's aktioner udadtil og menneskerettighedspolitikker og at udvikle klare benchmarks, kriterier, normer og en praktisk orientering med henblik på en øget indsats for at fremme religions- eller trosfrihed i forbindelse med det arbejde, der udføres af tjenestemænd i EU-institutioner og i medlemsstaterne, og dermed bidrage til større sammenhæng, effektivitet og synlighed i EU's eksterne forbindelser;

d)

da en vellykket gennemførelse af retningslinjerne vil afhænge heraf, bør der i forbindelse med disse retningslinjer anvendes klare definitioner, og der bør være passende og fuldstændig sikring af religions- eller trosfrihed i overensstemmelse med folkeretten, både hvad angår ytringer i privat og offentlig sammenhæng, og når der er tale om individuelle, kollektive og institutionelle synspunkter; herunder også retten til at tro eller ikke tro, retten til at skifte religion eller tro, ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden samt forældres ret til at opdrage deres børn efter deres egne moralske principper, dvs. religiøst eller ikke-religiøst; klare definitioner og fuld beskyttelse er også påkrævet, hvad angår anerkendelse af religiøse og trosbaserede institutioners juridiske personlighed og respekten for deres selvforvaltning, retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde, retten til asyl, retten til at holde hviledage og fejre helligdage og afholde ceremonier i overensstemmelse med religiøse eller trosmæssige forskrifter samt den grundlæggende ret til beskyttelse af personlig ejendom;

e)

retningslinjerne bør bære baseret på folkeretten og de traktater, der er anerkendt og ratificeret af det internationale samfund;

f)

som det fastslås i udkastet til retningslinjer, kan friheden fra tvang til at bekende sig til eller antage en religion eller tro og forældres og værgers frihed til at sikre religiøs og moralsk uddannelse ikke begrænses i henhold til de principper, der er accepteret af det internationale samfund; enhver anden manifestation af retten til religions- eller trosfrihed kan kun være underlagt »sådanne begrænsninger, der er fastlagt ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller moral eller andres grundlæggende rettigheder og friheder« (8); disse begrænsninger skal samtidig fortolkes strengt, være direkte tilknyttet og stå i et passende forhold til andres beskyttede rettigheder, og den rette balance skal opnås; proportionalitetskriteriet bør derfor understreges i retningslinjerne;

g)

idet religions- eller trosfrihed og ytringsfrihed er rettigheder, der gensidigt supplerer hinanden, bør EU i tilfælde, hvor disse to rettigheder står i modsætning til hinanden, også holde sig for øje, at moderne medieværktøjer kan rumme en tættere indbyrdes forbindelse mellem kulturer og trosretninger. Der skal derfor tages skridt for at undgå interkulturel vold som reaktion på udøvelse af ytringsfrihed i forbindelse med kritik og især latterliggørelse eller forhånelse; EU bør i denne sammenhæng bidrage til at nedbringe sådanne spændinger, f.eks. ved at fremme gensidig forståelse og dialog og utvetydigt fordømme enhver voldshandling begået som reaktion på sådanne ytringer, og det bør modsætte sig ethvert forsøg på at kriminalisere ytringer i religiøse spørgsmål, såsom blasfemilove;

h)

det bør i retningslinjerne understreges, at en uadskillelig del af religions- eller trosfriheden er den enkeltes ret til at udøve religions- eller trosfrihed alene eller i fællesskab med andre; dette omfatter:

i)

mener, at sekularisme defineret som streng adskillelse mellem religiøse og politiske myndigheder indebærer afvisning af enhver form for religiøs indblanding i regeringen og af enhver offentlig indblanding i religiøse anliggender undtagen for at overholde regler for sikkerhed og offentlig orden (herunder respekt for andres frihed), og at den garanterer den samme tankefrihed for alle, det være sig troende, agnostikere eller ateister;

j)

EU bør træffe foranstaltninger, hvis registreringskrav for religiøse eller trosrelaterede organisationer på utilbørlig vis indskrænker religions- eller trosfriheden. Registrering bør ikke opfattes som en forudsætning for, at man har lov til at udøve sine menneskerettigheder i form af religions- eller trosfrihed, eftersom denne rettighed ikke kan gøres betinget af administrative eller juridiske krav; EU bør kræve, at lovbestemmelser, såsom bestemmelsen om, at en civilstandsattest skal indeholde oplysninger om personens religiøse tilhørsforhold, afskaffes, hvis de fører til forskelsbehandling af personer, der har ikke-religiøse overbevisninger, eller som har skiftet religion eller tro;

k)

som det anerkendes ved internationalt accepterede normer, har et barns forældre eller juridiske formyndere frihed til at sikre, at deres børn modtager en religiøs og moralsk opdragelse og uddannelse i overensstemmelse med deres egen overbevisning, og barnet skal ikke tvinges til at modtage undervisning i religion eller tro imod sine forældres eller juridiske formynderes ønsker, idet barnets interesser skal være det ledende princip; forældres ret til at uddanne deres børn svarende til deres religiøse eller ikke-religiøse overbevisning omfatter retten til at nægte utidig indblanding fra statslige eller ikke-statslige aktører i deres uddannelse, hvis denne indgriben strider mod deres religiøse eller ikke-religiøse overbevisning; retningslinjerne bør understrege disse aspekter af retten til religions- eller trosfriheden og desuden garantere en sekularisering af den offentlige uddannelse, og EU's delegationer bør træffe de passende foranstaltninger, hvis dette princip krænkes;

l)

EU bør være særlig opmærksom på forskelsbehandling på grund af religion eller tro i tredjelandes familielovgivning og sociale bestemmelser, især men ikke udelukkende i forbindelse med retten til at indgå ægteskab og retten til forældremyndighed;

m)

retningslinjerne bør omfatte retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde som en legitim udøvelse af retten til tanke-, tros- og religionsfrihed; EU bør opfordre stater, der har en ordning med almindelig værnepligt, til at give mulighed for en alternativ tjeneste af ikke-kampbetonet eller civil karakter i offentlighedens interesse, som ikke skal have karakter af straf, og til at afstå fra at straffe — herunder gennem fængselsdomme — militærnægtere af samvittighedsgrunde for ikke at aftjene deres værnepligt;

n)

EU bør tilskynde tredjelande til at acceptere flygtninge, der forfølges på grundlag af deres religion eller tro, og yde dem asylbeskyttelse, især i tilfælde hvor flygtninge er i fare for at blive dræbt eller udsat for vold. EU-medlemsstaterne bør intensivere deres bestræbelser på at acceptere flygtninge, der forfølges på grund af deres religion eller tro;

o)

støtte til og inddragelse af en bred vifte af civilsamfundsorganisationer, herunder menneskerettighedsorganisationer samt religions- og trosbaserede grupper, i forbindelse med gennemførelsen af retningslinjerne, vil være af afgørende betydning for fremme og beskyttelse af religions- eller trosfrihed, og derfor bør EU-delegationernes menneskerettighedscentre pleje regelmæssige kontakter med disse organisationer for så hurtigt som muligt at identificere problemer, der opstår på området for religions- eller trosfrihed i deres respektive lande;

p)

grundig og vedvarende overvågning og evaluering af situationen med hensyn til religions- eller trosfrihed i verden skal sikres af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal være ansvarlig for, og EU's årsberetning om menneskerettighederne i verden skal have et afsnit, der omhandler dette spørgsmål, herunder anbefalinger til forbedring. Overvågning af situationen på området for religions- eller trosfrihed bør indgå som et centralt spørgsmål blandt andre spørgsmål vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i EU's forbindelser med tredjelande, navnlig inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik; dette bør afspejles i alle overenskomster og i forbindelse med revisions- og indberetningsdokumenter; EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder bør især rette opmærksomheden på spørgsmål i forbindelse med fremme og beskyttelse af religions- eller trosfrihed under udøvelsen af sine aktiviteter og bør spille en synlig rolle i forbindelse med fremme af denne frihed gennem EU's forbindelser udadtil; han eller hun skal varetage kontrakten med Europa-Parlamentet og dets relevante udvalg vedrørende vigtige områder og de fremskridt, der gøres, og tage kontakt med relevante ikke-statslige organisationer;

q)

et sæt instrumenter til overvågning, evaluering og understøttelse af EU's retningslinjer bør vedtages; det bør fokusere på de operationelle redskaber for bedre at afspejle de prioriterede aktionsområder, der er beskrevet i retningslinjerne, og bør bl.a.:

r)

Unionens eksterne finansielle instrumenter bør anvendes både som incitament og som afskrækkende middel (f.eks. indefrysning af støtte) i forbindelse med religions- og trosfrihed i et givet land, idet dette udgør en integreret del af evalueringen af den generelle menneskerettighedssituation i landet. Såfremt der sker en alvorlig forværring af menneskerettighedssituationen, herunder af religions- og trosfriheden, bør EU anvende de eksisterende menneskerettighedsklausuler i EU's eksterne overenskomster over for det pågældende land; brugen af menneskerettighedsklausuler i EU's eksterne overenskomster skal være bindende og systematisk integreres i alle EU's overenskomster med tredjelande;

s)

EU bør fortsætte sine initiativer i forskellige multilaterale fora for at fremme og beskytte religions- eller trosfriheden; EU bør, når det er relevant og efter anmodning, bistå tredjelande i udarbejdelsen af lovgivning, der fremmer og beskytter religions- og trosfrihed;

t)

Europa-Parlamentet bør i overensstemmelse med artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Union inddrages i evalueringen af gennemførelsen af retningslinjerne, som skal ske senest tre år efter, at retningslinjerne er trådt i kraft; evalueringen bør være baseret på en analyse af EU's reaktion på konkrete situationer i forbindelse med krænkelse af religions- eller trosfriheden i tredjelande. Europa-Parlamentet bør regelmæssigt orienteres om områder eller udviklinger, der giver anledning til bekymring, og som rapporteres af EU-delegationerne; dets relevante udvalg bør modtage detaljerede oplysninger;

2.

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til orientering til Kommissionen.