19.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/79

—

der henviser til artikel 174 ff. i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastsætter et mål om økonomisk, social og territorial samhørighed og definerer de finansielle strukturfondsinstrumenter til opnåelse heraf,

—

der henviser til artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i TEUF, som vedrører betingelser for regional statsstøtte med henblik på at fremme økonomisk udvikling i visse ugunstigt stillede områder i EU,

—

der henviser til Kommissionens forslag af 6. oktober 2011 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (COM(2012)0496), som ændret ved (COM(2013)0146),

—

der henviser til sin beslutning af 17. januar 2013 om modernisering af EU's statsstøttepolitik (1),

—

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse nr. 2232/2012 af 1. februar 2013 om retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for perioden 2014-2020,

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse INT/653 af 26. marts 2013 om det indre marked og statsstøtte til regionerne,

—

der henviser til Kommissionens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2007-2013 (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. maj 2012 med titlen »Modernisering af EU's statsstøttepolitik« (COM(2012)0209),

—

der henviser til Kommissionens afgørelse C(2012)7542 i sagen SA 33243 Jornal da Madeira,

—

der henviser til Kommissionens dokument fra Generaldirektoratet for Konkurrence med udkast til retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (3),

—

der henviser til punkt 57 i Det Europæiske Råds konklusioner om den flerårige finansielle ramme (7.—8. februar 2013 — regionalstøtte) (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse fra 1998 til medlemsstaterne om regionalpolitikken og konkurrencepolitikken — styrkelse af koncentrationen og samhørigheden (COM(1998)0673),

—

der henviser til EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager T-443/08, T-455/08T, Mitteldeutsche Flughafen og Flughafen Leipzig/Halle mod Kommissionen,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Tænk småt først« En »Small Business Act« for Europa (COM(2008)0394),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0204/2013),

A.

der henviser til, at Kommissionen er i færd med at gennemføre en modernisering af statsstøttepolitikken med det formål at fremme vækst, fokusere på større sager samt forenkle, strømline og fremskynde gennemførelsen af de relevante regler;

B.

der henviser til, at retsgrundlaget for de nye forslag er artikel 109 i TEUF, der kun omfatter høring af Parlamentet og ikke den almindelige lovgivningsprocedure; der henviser til, at Parlamentet ikke har indflydelse på vedtagelsen af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte for perioden 2014-2020;

C.

der henviser til, at den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med lovgivningspakken for samhørighedspolitikken for EU's struktur- og investeringsfonde i perioden 2014-2020 endnu ikke er afsluttet;

D.

der henviser til, at de mest almindelige former for statsstøtte omfatter tilskud og støtte, skattefradrag, dispensationer, tilskyndelsesordninger, lavt forrentede lån, garantier, lån til præferencesatser og erhvervelse af kapitalandele fra nationale, regionale og lokale myndigheder samt offentligt kontrollerede enheder og gennem et stigende antal forskellige former for offentlig-private partnerskaber;

E.

der henviser til, at der findes en række regler og retningslinjer for statsstøtte, som anvendes på regionalt, sektorspecifikt eller horisontalt plan, men at det i en vis udstrækning overlades til medlemsstaterne at beslutte, hvilken type støtte der skal anvendes;

F.

der henviser til, at formålet med Kommissionens retningslinjer for regionalstøtte ifølge Kommissionen er at fremme et konkurrencedygtigt og sammenhængende indre marked og samtidig sikre, at støttens forvridende virkninger begrænses mest muligt;

G.

der henviser til, at statsstøtten bør supplere og sigte mod at opnå balance med målene i de øvrige EU-politikker, navnlig samhørighedspolitikken;

H.

der henviser til, at anvendelsen og fortolkningen af statsstøtteregler i høj grad også afhænger af Domstolens retspraksis;

I.

der henviser til, at en mekanisme, der sikrer effektiv gennemførelse og anvendelse af EU's statsstøtte, er en af de overordnede forhåndsbetingelser i udkastet til forordninger om samhørighedspolitikken for 2014-2020;

J.

der henviser til, at den efterfølgende indvirkning af statsstøtten og statsstøttekontrollen på medlemsstater, regioner og lokale myndigheder samt på virksomheder, markeder og den samlede økonomi ikke er blevet tilstrækkeligt vurderet, hvilket fremgår af Revisionsrettens særberetning med titlen »Sikrer Kommissionens procedurer en effektiv forvaltning af statsstøttekontrollen?« (5);

K.

der henviser til, at frygten for administrative byrder er den største bekymring for støttemodtagere, når de beskæftiger sig med statsstøtteregler eller regler for samhørighedspolitikken;

1.

glæder sig over Kommissionens udkast til retningslinjer for regionalstøtte for perioden 2014-2020 som en integreret del af programmet for modernisering af statsstøttepolitikken; gentager sin støtte til en tilgang, hvor reglerne for forenelighedsvurdering af statsstøtte er baseret på fælles principper og anvendes konsekvent i hele den generelle gruppefritagelsesforordning (6) og i de forskellige retningslinjer; går ind for, at der vedtages enklere, forudsigelige og mere effektive regler for kontrol med og håndhævelse i forbindelse med statsstøtte baseret på velfunderede økonomiske analyser;

2.

mener, at gennemførelsen af såvel samhørighedspolitikken som reglerne om statsstøtteordninger til styrkelse af lokale og regionale investeringer og offentlig-private partnerskaber er af afgørende betydning for at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed, regional og lokal udvikling samt intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og jobskabelse; er dog bekymret over, hvorvidt statsstøttereglerne er i overensstemmelse med gennemførelsen af EU's struktur- og investeringsfonde; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at moderniseringen af statsstøttepolitikken er i overensstemmelse med forordningerne om samhørighedspolitikken for 2014-2020, for at der ikke er nogen betydelige forskelle i behandlingen af områder, som tilhører den samme kategori af regioner inden for samhørighedspolitikken;

3.

beklager, at artikel 109 i TEUF, som udgør traktatgrundlaget for bemyndigelsesforordningen og dermed indirekte for den generelle gruppefritagelsesforordning, kun fastsætter, at Parlamentet skal høres, men ikke anvendelse af den fælles beslutningsprocedure; mener, at dette demokratiske underskud er uacceptabelt; foreslår, at dette underskud afhjælpes hurtigst muligt ved hjælp af interinstitutionelle ordninger inden for konkurrencepolitik og korrigeres ved den næste traktatændring; påpeger, at der ifølge Kommissionens plan for en uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union regnes med forslag til traktatændringer i 2014; mener, at et sådant forslag bl.a. bør indeholde et specifikt forslag om at ændre artikel 109 i TEUF, således at retsakter under denne artikel vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure;

4.

opfordrer Kommissionen til fortsat at udarbejde »bløde« lovgivningsinstrumenter inden for konkurrencepolitik, navnlig vedrørende statsstøtte, under behørig hensyntagen til Domstolens eksisterende retspraksis, med henblik på at sikre de relevante aktører en vis retssikkerhed;

5.

understreger, at det primære formål med statsstøttekontrollen er at sikre lige konkurrencevilkår på et konkurrencedygtigt og sammenhængende indre marked; støtter fuldt ud det overordnede formål med moderniseringen af statsstøttepolitikken med at skræddersy statsstøttereglerne til behovet for at fremme økonomisk vækst i EU; bemærker, at dette er særligt relevant for at fremme økonomisk vækst i de mest ugunstigt stillede regioner i EU, samtidig med at støttens konkurrenceforvridende virkninger begrænses mest muligt;

6.

understreger, at statsstøttereglerne og målene for samhørighedspolitikken bør forbedre situationen for de mindre udviklede regioner og de mest ugunstigt stillede områder, og at processen til modernisering af statsstøttepolitikken bør afspejle samhørighedsmålene i hele EU, dvs. at bidrage til den bæredygtige udvikling af regionerne og forbedre velfærden; mener, at modernisering af konkurrencereglerne skal baseres på en fuld hensyntagen til indvirkningen af reglerne på subnationalt plan;

7.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst gennem statsstøtte gennemføres i generel overensstemmelse med troværdige strategier for langsigtet finanspolitisk konsolidering; foreslår, at Kommissionen i højere grad tager hensyn til forbindelserne mellem statsstøttepolitikker og finanspolitisk overvågning, når der udarbejdes landespecifikke henstillinger, og opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for disse forbindelser, når de udarbejder deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer; understreger behovet for en forenkling af reglerne og for mindre, men mere målrettet statsstøtte, i betragtning af at statsstøtte bør være undtagelsen, snarere end reglen; fremhæver, at det er nødvendigt at undgå »støttekapløb« medlemsstaterne imellem, navnlig i en tid med kraftige budgetmæssige begrænsninger i hele EU;

8.

mener, at regionalstøtten kun kan spille en effektiv rolle, hvis den anvendes sparsomt og i rimeligt forhold til målsætningen, og hvis den koncentreres om de mest ugunstigt stillede regioner i EU, hvor behovet er størst; fremhæver det strukturelle støttebidrag til regionaludvikling, navnlig i den aktuelle kontekst med dyb økonomisk krise; opfordrer Kommissionen til at erkende, at krisekriteriet om »alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi« fortsat anvendes i realøkonomien samt i finanssektoren, og til at tydeliggøre og standardisere kriterierne for denne vurdering;

9.

bemærker, at der er en margen for overlapning mellem strukturmidlerne fra samhørighedspolitikken og statsstøtten til virksomheder; fremhæver, at en betydelig del af udgifterne under EU's samhørighedspolitik i perioden 2014-2020 falder ind under den generelle gruppefritagelsesforordning, og at ikke blot retningslinjerne for regionalstøtte, men også andre horisontale eller sektorspecifikke retningslinjer er relevante i denne sammenhæng; bemærker, at alle disse statsstøtteinstrumenter skal være i overensstemmelse med hinanden og med samhørighedspolitikkens mål, og at alle disse regler i sidste ende bør sikre en effektiv anvendelse af offentlige midler og fremme vækst;

10.

bemærker, at den generelle gruppefritagelsesforordning er vigtig for hele processen for modernisering af statsstøttepolitikken som en gruppefritagelse for anmeldelsespligten for bestemte støttekategorier, som kan nedbringe medlemsstaternes administrative byrde betydeligt og samtidig giver mulighed for, at Kommissionen kan koncentrere sine ressourcer om de sager, der kan give anledning til de største konkurrencefordrejninger, og bedre prioritere sine håndhævelsesforanstaltninger; mener derfor, at udkastet til en ny generel gruppefritagelsesforordning og de fælles principper for denne burde have været offentliggjort af Kommissionen inden offentliggørelsen af bestemte retningslinjer;

11.

glæder sig over Kommissionens målsætning om at gøre principperne klarere, enklere og nemmere i forbindelse med moderniseringen af statsstøttepolitikken; mener, at disse principper dels bør koordineres nøje med de øvrige EU-politikker og dels være tilstrækkeligt klare, forudsigelige og fleksible til at opfylde behovene i visse medlemsstater og regioner, som står over for en tid med krise og alvorlig økonomisk modgang; gentager sin anerkendelse af den rolle, som statsstøtten og offentlige investeringer spiller, når det gælder om at tackle krisen og nå vækst- og beskæftigelsesmålene; mener i denne forbindelse, at Kommissionen bør sikre, at den støtteintensitet, der er fastsat i de fremtidige retningslinjer for regionalstøtte, ikke anvendes til offentlige subsidier fra EU's struktur- og investeringsfonde; udtrykker sin bekymring over, at det forslag, der er offentliggjort med henblik på høring, ikke er tilstrækkeligt evidensbaseret og kunne være i strid med målsætningen om forenkling;

12.

bemærker, at regionalstøtte i modsætning til andre typer af statsstøtte, som kan tildeles i hele EU, pr. definition bør have et begrænset geografisk anvendelsesområde og en begrænset befolkningsdækning;

13.

mener, at den geografiske zoneinddeling i de nye retningslinjer for regionalstøtte for 2014-2020 dog bør bevares og forhøjes ud over det nuværende niveau på 45 %, og at støtteintensiteten bør opretholdes på det nuværende niveau i lyset af medlemsstaternes politiske, økonomiske og sociale situation samt visse regioners naturbetingede, geografiske eller demografiske ulemper; påpeger, at EU's og EØS' økonomi i en global sammenhæng vil være ringere stillet i forhold til tredjelande, som nyder godt af lempeligere beskæftigelsesmodeller eller lavere omkostninger og dermed truer de førstnævntes tiltrækningskraft; påpeger, at nødvendige balancereguleringer i den private sektor, nedskæringer i de offentlige finanser som følge af besparelser og økonomisk uvished underminerer investeringerne og adgangen til finansiering i de ugunstigt stillede regioner i EU, hvorved der skabes endnu større forskelle mellem regionerne;

14.

mener, at de nye regler ikke bør have begrænsende virkning for så vidt angår investering og vækst i regionerne, som går fra de mindre udviklede regioner til de mere udviklede regioner; er bekendt med, at visse regioner, der er berettiget til statsstøtte under den nuværende ordning, formodentlig ikke vil opfylde kriterierne for zoneinddeling i retningslinjerne for regionalstøtte i den kommende periode og dermed kan blive udelukket fra zoneinddelingsordningen; mener, at disse regioner bør have en særlig sikkerhedsordning, der svarer til den for overgangsregioner under samhørighedspolitikken, som kunne bidrage til mere overensstemmelse mellem forordningerne om samhørighedspolitikken for 2014-2020 og konkurrencereglerne, og som vil gøre det muligt for medlemsstaterne at håndtere den nye situation; foreslår i denne forbindelse, at områder som betragtes som a)-områder i perioden 2007-2013 bør have den prædefinerede status som c)-områder i perioden 2014-2020; opfordrer Kommissionen til at sikre muligheden for at øge den maksimale støtteintensitet i tidligere a)-områder, herunder også i »statistisk virkning«-regionerne og i c)-områderne;

15.

fremhæver statsstøttens betydning for de økonomier, der er særlig hårdt ramt af krisen, og hvor de offentlige midler fra samhørighedspolitikken kan være den eneste finansieringskilde til investeringer; foreslår i denne forbindelse, at der tages hensyn til særlige regionale undtagelser uden for de regionale støttekort for at give medlemsstaterne mulighed for at håndtere tilbageslagene som følge af krisen; påpeger med hensyn til den økonomiske udvikling og arbejdsløsheden, at Kommissionen henholdsvis skal anvende perioden 2008-2010 og 2009-2011 som grundlag for berettigelse til statsstøtte til trods for at disse år endnu ikke kan udgøre et mål for den territoriale virkning af den forstyrrelse, der skyldes krisen og naturkatastrofer; anmoder Kommissionen om at handle på baggrund af nyere og mere konkrete oplysninger; foreslår, at Kommissionen bør udvide gyldigheden af de nuværende retningslinjer for regionalstøtte og de regionale kort med mindst 6 måneder, idet de nye kort ikke vil blive godkendt i tide; glæder sig over, at Kommissionen agter at gennemføre en midtvejsrevision af regionalkortene for c)-områder i 2017;

16.

opfordrer Kommissionen til at overveje de økonomiske virkninger af sine beslutninger om regionalstøtte i en bredere geografisk kontekst, idet grænseregionerne kan konkurrere med EØS-området om placeringen af den økonomiske aktivitet; henstiller til Kommissionen at tage højde for dette i forbindelse med EU's naboskabspolitik og i forhandlingerne med kandidatlande;

17.

minder om holdningen fra Det Europæiske Råd, som har bedt Kommissionen om at sikre, at der tages højde for den konkrete situation for regioner, der grænser op til konvergensregioner; understreger derfor vigtigheden af en afbalanceret tilgang til uddelingen af betegnelserne a)- og c)-områder med henblik på at minimere forskellene i støtteintensiteten mellem regioner fra forskellige medlemsstater, som har en fælles grænse; opfordrer Kommissionen til at sikre, at regioner, der ikke er berettiget til statsstøtte, som grænser op til et a)-område i et andet land, gives en særlig støtte som et c)-område; mener, at denne støtte, uanset det overordnede loft, bør tildeles til medlemsstaterne som supplement til prædefinerede og ikke-prædefinerede c)-områder; insisterer på, at forskellen i støtteintensiteten mellem alle kategorier af regioner og alle størrelser virksomheder bør begrænses til højst 15 %;

18.

henleder Kommissionens opmærksomhed på situationen i regionerne i den yderste periferi og tyndtbefolkede regioner og øområder; foreslår statsstøtte som en passende kompensation for deres status som øsamfund, deres begrænsede størrelse, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold samt deres begrænsninger som følge af markedsstørrelsen; opfordrer til, at lovgivningspakken for samhørighedspolitikken tilnærmes konkurrencepolitikkens krav til driftsstøtte for disse territorier; anmoder om, at Kommissionen klart i de nye retningslinjer for regionalstøtte gentager principperne om en ikke-degressiv og tidsubegrænset driftsstøtte i disse regioner; opfordrer Kommissionen til at præcisere sin definition af statsstøtte, der gives til regionerne i den yderste periferi under særlig henvisning til de yderligere transportudgifter;

19.

opfordrer Kommissionen til at medtage alle regioner på NUTS 2-niveau, der udelukkende består af en eller flere øer, på den liste over prædefinerede c)-områder, der er omfattet af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF;

20.

foreslår, at medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende et bredere udvalg af parametre, når de definerer de regionale ulemper, for at der ud over lav befolkningstæthed tages hensyn til andre kriterier som f.eks. geografiske ulemper, demografiske ulemper eller risiko for naturkatastrofer, når den arealmæssige berettigelse for statsstøtte fastsættes; mener, at statsstøtte udgør en legitim kompensation i forhold til ulemperne for et øsamfund, områdets fjerne beliggenhed og begrænsede størrelse, og at denne betingelse bør betragtes som et uafhængigt kriterium i forhold til territorial dækning af statsstøtte med regionalt sigte for perioden 2014-2020 med henblik på at give øsamfundene mulighed for at overvinde deres strukturelle ulemper og sikre forudsætningerne for økonomisk, social og territorial vækst;

21.

mener, at statsstøttereglerne inden for samhørighedspolitikkens programmer bedre kan gennemføres, hvis der fokuseres på store støtteordninger og bedre målrettet støtte, forenklede regler, herunder anmeldelsesregler, samt udvidelse af de horisontale kategorier i bemyndigelsesforordningen (7) og reglerne om gruppefritagelse i den generelle gruppefritagelsesforordning; anbefaler, at de minimis-lofterne forhøjes; påpeger, at forhøjelsen af tærsklen for de minimis-støtte, navnlig til landbrugs-, fiskeri og transportsektorerne i regionerne i den yderste periferi og øområderne kunne gøre dem ligeså konkurrencedygtige som regionerne på fastlandet;

22.

gentager sin opfordring til Kommissionen om straks at opstille klare retningslinjer til vurdering af, hvad der ifølge definitionen i artikel 107, stk. 1, i TEUF er statsstøtte, og hvad der ikke er, samt detaljerede kriterier for, hvordan man skal skelne mellem vigtige og mindre vigtige sager om statsstøtte som meddelt i køreplanen for moderniseringen af statsstøttepolitikken;

23.

er af den opfattelse, at det i forhold til Domstolens afgørelse i de forenede sager Mitteldeutsche Flughafen og Flughafen Leipzig/Halle mod Kommissionen er vigtigt at garantere en korrekt anvendelse af statsstøttereglerne inden for samhørighedspolitikkens programmer, som anvendes i forbindelse med infrastrukturprojekter med henblik på økonomiske aktiviteter for at sikre, at de lokale og regionale myndigheder og/eller deres offentlige enheder ikke pålægges yderligere administrative byrder; understreger, at gennemførelsen af sådanne projekter ikke bør trues på grund af de krævende regler vedrørende økonomisk forvaltning, herunder frigørelsesreglen under samhørighedspolitikken og statsstøtteprocedurens klageregel;

24.

gentager med henblik på at sikre en forenklet men konsekvent tilgang sin anmodning om præcisering af vurderingen af medlemsstaternes statsstøtte i henhold til gruppefritagelsesforordningerne, da denne støtte formentlig vil medføre særlige vanskeligheder ikke kun for SMV'er, men også for de lokale og regionale myndigheder og deres enheder for så vidt angår samhørighedspolitikkens programmeringsperiode 2014-2020; understreger, at forenkling ikke bør tilstræbes på bekostning af håndhævelse;

25.

understreger, at den generelle forhåndsbetingelse for statsstøtte inden for rammerne af samhørighedspolitikken indebærer, at Kommissionen bør anvende en mere proaktiv tilgang til sager om statsstøtte, navnlig hvis der sker en forøgelse af størrelsen og omfanget af den støtte, der er fritaget for anmeldelse; tilslutter sig Revisionsrettens udtalelse om, at Kommissionen bør øge opmærksomheden om anmeldelsespligt, fremme bedste praksis samt forelægge målrettet information om de forskellige former for anmeldelse, offentliggøre et regelmæssigt opdateret afsnit vedrørende ofte stillede spørgsmål, der skal offentliggøres på dets websted for konkurrence, og oprette en helpdesk til spørgsmål vedrørende fortolkningen af retningslinjerne;

26.

mener, at medlemsstaterne og regionerne bør koordinere deres aktiviteter med Kommissionen bedre for så vidt angår kvaliteten og rettidigheden af indsendelsen af oplysninger og udarbejdelsen af anmeldelser; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en korrekt anvendelse af forhåndsbetingelserne for statsstøtte inden for rammerne af samhørighedspolitikken og en bedre overholdelse af statsstøttereglerne på nationalt plan;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til specifikt at rette deres oplysningskampagner vedrørende statsstøtteregler mod de regionale og lokale myndigheder, da mange af disse kun lejlighedsvis har tildelt statsstøtte og derfor har et begrænset kendskab til de gældende regler; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn hertil i forbindelse med vurderingen af de forhåndsbetingelser, der gælder for statsstøtte i medlemsstaterne;

28.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at administrative og juridiske begrænsninger som gennemsigtighedskrav med hensyn til reglerne for moderniseringen af statsstøttepolitikken forbliver så klare som muligt; er af den opfattelse, at nogle af de nye foreslåede regler i udkastet til retningslinjer for regionalstøtte for 2014-2020 — herunder kontrafaktiske scenarier, der klart dokumenterer, at støtten indvirker på en investeringsbeslutning, eller den betingelse, at et arbejde på et projekt ikke må indledes, før de kompetente myndigheder har truffet beslutning om tildeling af støtte, som Kommissionen i den kommende periode ønsker at pålægge både de virksomheder, der ansøger om støtte, samt medlemsstaterne og deres subnationale forvaltningsstrukturer — er i strid med princippet om forenkling og afbureaukratisering, som fremmes i samhørighedspolitikken og andre EU-politikker og nationale politikker; gentager, at disse regler kan betyde, at visse projekter udelukkes fra investeringsstøtte eller aldrig vil blive påbegyndt; mener, at kravet om en regelmæssig vurdering af statsstøttens relevans i regionerne i den yderste periferi kunne true den sikkerhed og forudsigelighed, der er nødvendig, hvis investorer og virksomheder skal søge efter markedsmuligheder i de pågældende regioner;

29.

understreger betydningen af at sikre klare og enkle regler for regional eller sektorspecifik statsstøtte for at tiltrække direkte udenlandske investeringer til EU og dets regioner og for at sikre deres globale konkurrenceevne såvel som deres økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

30.

glæder sig over de foreslåede nye regler for gennemsigtighed (jf. punkt 127 og 128 i udkastet til retningslinjer); tilskynder medlemsstaterne til at overholde disse regler og til på et centralt websted at offentliggøre komplette og korrekte oplysninger om den tildelte støtte;

31.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre adgangen til statsstøtte for SMV'er i de mest ugunstigt stillede regioner mere enkel og tydelig i anerkendelse af den betydning, disse virksomheder har for den regionale udvikling; anmoder samtidig Kommissionen om at optrappe håndhævelsesindsatsen i forbindelse med større, potentielt konkurrencefordrejende sager;

32.

erkender de problemer med investeringsstøtte til store virksomheder, som Kommissionen har angivet, i lyset af den manglende tilskyndelsesvirkning, som dokumentationen tyder på; mener, at selv om statsstøtte primært bør ydes til SMV'er, hvilket udelukker store virksomheder, der er en kategori, som også omfatter familieejede virksomheder, der overstiger definitionen af SMV'er eller mid cap-virksomheder, fra statsstøtteregler inden for områder, som er omfattet af artikel 107, stk. 3, litra c) i TEUF, er dette ikke berettiget som følge af deres bidrag til beskæftigelsen, de forsyningskæder, der skabes med SMV'er, den fælles indsats inden for innovation, forskning og udvikling og deres positive rolle i forbindelse med den økonomiske krise; understreger, at tilstedeværelsen af store virksomheder ofte er nøglen til vellykkede SMV'er, som drager nytte af store virksomhedsklynger og underleverandøraktiviteter; minder om, at Kommissionen selv har anerkendt det bidrag, som store virksomheders investeringer har for at skabe spredningseffekter og give EU adgang til verdensmarkederne; understreger, at en beslutning om udelukkelse af store virksomheder i c)-områder kan føre til tab af arbejdspladser, nedsat økonomisk aktivitet i regionerne, forringelse af den regionale konkurrenceevne og tiltrækningskraften over for udenlandske investeringer og udflytning af virksomheder til andre regioner enten i eller uden for EU; mener derfor, at disse virksomheder stadig bør være berettigede til statsstøtte i c)-områder og gøres til genstand for en særlig kontrol efter individuel anmeldelse og af yderligere forenelighedskriterier vedrørende tilskyndelsesvirkningen og bidraget til den regionale udvikling gennem virksomhedsklynger og underleverancer;

33.

mener ikke, at de store virksomheders berettigelse til statsstøtte udelukkende bør baseres på virksomhedens størrelse eller den pågældende sektor, men derimod også på det anslåede antal arbejdspladser, der kan skabes og bevares i medfør af støtten, samt på arbejdspladsernes eller det pågældende projekts kvalitet og bæredygtighed og de langsigtede virkninger på udviklingen i regionen, herunder de sociale aspekter; understreger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at det bør overlades til medlemsstaterne, de pågældende regioner og de lokale myndigheder at beslutte, hvilke særlige projekter der har det største potentiale for at opfylde EU-politikkernes mål;

34.

er enig med Kommissionen i, at det bør undgås, at statsstøtte fører til udflytning af en aktivitet fra et sted til et andet inden for EØS; udtrykker imidlertid tvivl om det foreslåede udkast til stk. 24-25 og 122-124, idet det ikke i tilstrækkelig grad supplerer samhørighedspolitikken og er uforeneligt med målsætningen om forenkling; bemærker især, at perioden på to år nødvendigvis vil være tilfældig, og at denne regel kan være umulig at håndhæve som årsagssammenhæng, og at det vil være vanskeligt at bevise, at der to år forud for støttetildelingen fandtes en plan; er bekymret over, at denne regel kan begunstige tredjelandes virksomheder i forhold til EU-virksomheder, og at den kan føre til udflytning af aktiviteter uden for EØS, hvor man ellers kunne tiltrække dem på grund af mulighederne for regionalstøtte til støtteberettigede områder;

35.

noterer sig de risici for udflytning af virksomheder, som har fået tildelt statsstøtte både inden og uden for EU, som er meget reelle risici for regionerne; noterer sig den beskyttelsesklausul, som Kommissionen har foreslået, som ville forpligte virksomheder til at fastholde investeringerne og de skabte arbejdspladser i det område, hvor støtten er ydet, eller i modsat fald tilbagebetale støtten; henleder Kommissionens opmærksomhed på de igangværende forhandlinger om forordningerne om samhørighedspolitikken for 2014-2020, og anmoder om, at man tilnærmer de respektive perioder under samhørighedspolitikken og konkurrencepolitikken for at fastholde investeringerne og arbejdspladserne i de virksomheder, som har fået tildelt EU-midler eller statsstøtte;

36.

tvivler ligeledes på, at »kriseramte virksomheder som defineret i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder« (punkt 11 i udkastet til retningslinjer) ikke er berettiget til regionalstøtte; mener, at virksomheder, der er under omstrukturering, ikke bør udsættes for strengere foranstaltninger, navnlig i betragtning af at negative forhåndsvurderinger af disse virksomheders ansøgninger om støtte kan føre til udflytning af deres aktiviteter uden for EU; påpeger, at en ansvarlig omstrukturering af virksomheder i det nuværende usikre erhvervsmiljø, der er under konstant forandring, er den vigtigste foranstaltning til at sikre langsigtet bæredygtighed for investeringer, beskæftigelse og vækst; bemærker, at den foreslåede regel, sådan som den foreligger i udkastet, ikke blot er i modstrid med at ville hjælpe de virksomheder, der er berørt af den økonomiske krise i støtteberettigede områder, men at den også er umulig at gennemføre, idet disse retningslinjer tydeligvis ikke indeholder nogen præcis definition af kriseramte virksomheder; minder om sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer (8), hvori der opfordres til en retsakt om disse spørgsmål, og anmoder om, at Kommissionen skrider til handling hurtigst muligt;

37.

er overbevist om, at det er af afgørende betydning, at der i revisionen af retningslinjerne som nævnt i punkt 177 i udkastet bevares en vis fleksibilitetsmargen for at give mulighed for tilpasninger, der måtte blive nødvendige i fremtiden, idet disse retningslinjer er beregnet til at dække en periode på syv år;

38.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.