19.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/162

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 21 og 34,

—

der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Alexander Graf Lambsdorff for ALDE-Gruppen (B7-0083/2013) om FN's Generalforsamlings 68. samling,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP,

—

der henviser til EU's prioriteringer for FN's Generalforsamlings 67. samling som vedtaget af Rådet den 23. juli 2012 (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. september 2003 med titlen »Den Europæiske Union og De Forenede Nationer: et argument for multilateralt samarbejde« (COM(2003)0526),

—

der henviser til FN's Generalforsamlings 67. samling, navnlig Generalforsamlingens resolutioner om »The Arms Trade Treaty« [traktaten om våbenhandel] (2), »Quadrennial comprehensive policy review of operational activities for development of the United Nations system« [firårlig omfattende undersøgelse af FN-systemets operationelle udviklingsaktiviteter] (3), »Freedom of religion or belief« [religions- og trosfrihed] (4), »Promotion of a democratic and equitable international order« [fremme af en demokratisk og retfærdig international orden] (5), »Enhancement of international cooperation in the field of human rights« [styrkelse af det internationale samarbejde på menneskerettighedsområdet] (6), »The rule of law at the national and international levels« [retsstatsprincippet på nationalt og internationalt plan] (7) og »Women, disarmament, non-proliferation and arms control« [kvinder, nedrustning, ikkespredning og våbenkontrol] (8),

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 3. maj 2011 om Den Europæiske Unions deltagelse i FN's arbejde (9),

—

der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution af 31. oktober 2003, hvorved FN's konvention mod korruption vedtoges (10),

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed,

—

der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 5. juli 2012 om fremme, beskyttelse og nydelse af menneskerettighederne på internettet, som anerkender betydningen af menneskerettighedsbeskyttelse og den frie informationsstrøm på internettet,

—

der henviser til sin henstilling til Rådet af 13. juni 2012 om FN's Generalforsamlings 67. samling (11),

—

der henviser til sin henstilling til Rådet af 18. april 2013 om FN-princippet »Responsibility to Protect« (pligt til beskyttelse) (R2P) (12),

—

der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om EU som global aktør: dets rolle i multilaterale organisationer (13),

—

der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering (14),

—

der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 om den 22. samling i FN's Menneskerettighedsråd (15),

—

der henviser til rapporten fra den fælles delegation fra Udenrigsudvalget og Underudvalget om Menneskerettigheder til FN's Generalforsamlings 67. samling den 28.—29. oktober 2012,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3, og artikel 97,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0202/2013),

A.

der henviser til, at der i betragtning af den stigende globalisering og den stadig tættere indbyrdes forbundethed mellem stater og samfund er et stigende behov og stadig større muligheder for at fastlægge fælles regler og beslutningsmekanismer, der gør det muligt at tage de nye globale udfordringer op i fællesskab;

B.

der henviser til, at den fragmenterede globale politiske beslutningstagning, kombineret med et hastigt stigende antal internationale og transnationale forummer, skaber nye komplekse sammenhænge inden for internationale forbindelser;

C.

der henviser til, at EU går ind for effektiv multilateralisme med et stærkt FN-system som kernen heri; der henviser til, at FN befinder sig i den globale styrings centrum;

D.

der henviser til, at et solidt og stabilt partnerskab mellem EU og FN understøtter og bidrager til FN's arbejde inden for alle tre søjler — fred og sikkerhed, menneskerettigheder og udvikling — og at EU herigennem skal opfylde sit ansvar for at medvirke til at finde fælles tilgange til globale udfordringer;

E.

der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed er hjørnesten for EU's aktioner på den internationale scene; der henviser til, at demokrati og retsstatsprincippet er støtter for varig fred, idet de står som garanter for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

1.

henstiller til Rådet:

a)

hele tiden at sikre kohærensen i og synligheden af EU's optræden som global aktør i FN; at styrke EU's evne til at handle koordineret, hurtigt og over en bred front på den globale scene og til at nå resultater på konstant og rettidig vis; at sikre fuldstændig gennemførelse af FN's Generalforsamlings resolution af 3. maj 2011 om EU’s deltagelse i FN's arbejde

b)

at fremme effektiv multilateralisme ved at styrke FN's repræsentativitet, gennemsigtighed, ansvarlighed, nyttevirkning og effektivitet med det formål at forbedre dets resultater ude i marken; at henlede opmærksomheden på behovet for at finde en ny institutionel balance mellem G20's nye rolle, FN og dets agenturer samt de internationale finansielle institutioner

c)

at indgå i et mere aktivt samarbejde med strategiske og andre bi- og multilaterale partnere for at fremme effektive løsninger på problemer og, når som helst det er muligt, søge at bidrage til kollektive bestræbelser på at opnå bedre resultater

d)

at styrke samarbejdet med partnere om at gøre FN til en mere effektiv og sammenhængskraftig organisation i det 21. århundrede

e)

at fremme en omfattende og ved fælles overenskomst vedtaget reform af FN's Sikkerhedsråd; at forelægge et konkret forslag til, hvorledes der som et centralt, langsigtet mål for EU kan etableres én fælles EU-plads i et udvidet FN-Sikkerhedsråd; at tage initiativ til at skabe en fælles holdning blandt medlemsstaterne med henblik herpå; i endnu højere grad at fremme gennemsigtighed og bedre koordinering af politikker og holdninger blandt EU-medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd; at sikre, at de medlemsstater, der i øjeblikket har en permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd, fremmer Unionens synspunkter og holdninger som et middel til sikring af, at EU handler på koordineret vis i FN’s Sikkerhedsråd

f)

fortsat på koordineret vis at arbejde på at styrke FN's Generalforsamlings rolle og autoritet og på at øge dens effektivitet og nyttevirkning, herunder ved at forbedre dens arbejdsmetoder

g)

at fremme en mere institutionaliseret inddragelse af andre aktører (civilsamfundsrepræsentanter, akademikere) i FN's Generalforsamlings arbejde; at styrke FN-systemet gennem udvidet og snævrere inddragelse af civile eksperter

h)

at fremme gennemførelsen af transnationale virksomheders obligatoriske afgivelse af oplysninger om deres betalinger, opdelt efter land, navnlig for så vidt angår virksomheder i bank- og minedriftssektoren, der er registreret eller noteret på finansielle markeder i partneres nationale jurisdiktioner

i)

at fremme inkorporeringen af et fredsskabende perspektiv i fredsbevarende operationer og styrke koordineringen mellem fredsbevarende operationer og FN-landegrupper og udviklingsaktører

j)

at medvirke til at styrke regionale organisationers rolle og kapacitet inden for fredsbevarelse, konfliktforebyggelse, civil og militær krisestyring og konfliktløsning; at fremme fælles evalueringsmissioner og at styrke samarbejdet mellem EU og dets partnere (herunder Den Afrikanske Union og subregionale organisationer, NATO, OSCE, ASEAN, CELAC, Den Arabiske Liga osv.) om at forebygge konflikter og i lande, der har gennemgået en konflikt

k)

efter anmodning at støtte De Forenede Nationer gennem indsættelse af EU-kampgrupper i forbindelse med fredsbevarende missioner og at sikre, at medlemsstaterne fuldt ud samarbejder om anvendelsen af sådanne kampgrupper i forbindelse med missioner, hvortil FN’s Sikkerhedsråd eller FN’s Generalforsamling har givet tilladelse

l)

at sikre, at fredsbevarende missioners mandater afspejler behovet for at støtte valgprocesser, herunder valgobservationsmissioner

m)

at arbejde på at få indført pligten til beskyttelse (R2P) som en ny norm i folkeretten inden for de rammer, som FN's medlemslande blev enige om på verdenstopmødet i 2005

n)

at sikre, at eventuelle videre udviklinger og anvendelser af R2P-princippet er i fuld overensstemmelse med og overholder international humanitær ret, og samtidig arbejde hen imod dette princips universalitet som et redskab til forebyggende diplomati og en drivkraft bag menneskelig udvikling

o)

at følge op på de forslag, som Parlamentet fremsatte i sin henstilling til Rådet om FN’s R2P-prrincip (16), og at arbejde sammen med partnere for at sikre, at begrebet R2P fokuserer på forebyggelse, beskyttelse og genopbygning efter konflikter i situationer, der giver anledning til bekymringer som følge af folkedrab, etnisk udrensning, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden, og aldrig benyttes som et påskud for at fremme særlige interesser, nationale interesser eller sådanne internationale geostrategiske eller økonomiske koalitioners interesser, hvormed formålet er et systemskifte; at bistå stater med at opbygge kapacitet med henblik herpå

p)

at fastlægge de kriterier, der skal følges, når der træffes foranstaltninger til gennemførelse af R2P, navnlig tredje søjle heraf, som omfatter militære interventioner, f.eks. kriterier vedrørende forholdsmæssighed, ex-ante klarhed med hensyn til politiske målsætninger og anvendelse af grundige konsekvensvurderinger

q)

at styrke EU’s rolle som en global politisk aktør ved at spille en aktiv rolle i forebyggende diplomati

r)

at kræve af alle parter, det være sig statslige eller ikkestatslige aktører, der er direkte eller indirekte involveret i væbnet konflikt, at de fuldt ud overholder deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder forpligtelsen til at skabe et humanitært rum og til at sikre nødlidendes uhindrede adgang til humanitær bistand, med særligt fokus på beskyttelsen af civile, og at de slår til lyd for en fredelig og diplomatisk løsning på enhver form for konflikt

s)

at støtte FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed; at lægge vægt på og sikre kvinders deltagelse i fredsprocesser; at erkende behovet for at integrere ligestillingsaspekter i konfliktforebyggelse, fredsbevarende operationer, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter

t)

at samarbejde med FN om at imødegå globale sikkerhedstrusler såsom atomvåbenspredning, organiseret kriminalitet og terrorisme; at intensivere bestræbelserne på at afslutte forhandlingerne om en omfattende konvention om international terrorisme

u)

at samarbejde med multi- og bilaterale partnere om at udøve et stærkere og mere effektivt pres med henblik på at bringe menneskerettighedskrænkelserne og volden i Syrien til øjeblikkeligt ophør; sammen med partnere, navnlig USA, Tyrkiet og Den Arabiske Liga, at udforske alle muligheder for så vidt angår gennemførelsen af R2P-princippet for at hjælpe det syriske folk og sætte en stopper for blodsudgydelserne; at lægge pres på den syriske regering og alle de parter, der er involveret i krisen, for at få dem til fuldt ud at overholde den humanitære folkeret og til at tillade såvel hurtig ydelse af humanitær bistand på tværs af grænserne og af basale offentlige tjenester som fuld adgang til humanitære organisationer; at opfordre internationale partnere til at opfylde deres finansielle tilsagn om at yde hjælp til syriske flygtninge, således at UNHCR og andre organisationer kan tilbyde den fornødne bistand; sammen med partnere at undersøge, hvorledes den syriske krises indvirkning på nabolandene kan begrænses mest muligt

v)

i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds relevante resolutioner at støtte den berørte regions og det internationale samfunds bestræbelser på at finde en politisk løsning på konflikten i Mali og fremme en demokratisk overgang gennem en konsolidering af overgangsinstitutionerne ved — bl.a. gennem mægling — at fremme inklusiv national dialog og forsoning samt afholdelse af frie, retfærdige og gennemsigtige valg; også at støtte initiativerne til fordel for Malis territoriale integritet og sikkerheden for landets befolkning; at fremhæve betydningen af at bevare stabiliteten i Sahel-regionen og af at forhindre en negativ indvirkning på stabiliteten i Malis nabolande; nøje at koordinere sine aktioner med regionale og internationale partnere, herunder Den Afrikanske Union og Ecowas; at yde støtte til — og opfordre EU’s medlemsstater til at deltage i — en FN-ledet fredsbevarende mission og at sørge for militær uddannelse af Malis væbnede styrker inden for rammerne af EUTM Mali; fortsat at yde bistand til MISMA (Mission Internationale de Soutien au Mali)

w)

at glæde sig over traktaten om våbenhandel (ATT), som blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 2. april 2013, og som vil finde anvendelse på en lang række våben, herunder ammunition; aktivt at fremme en hurtig undertegnelse og ratifikation samt en effektiv og universel gennemførelse af ATT fra alle FN-medlemslandenes side, herunder verdens største våbenproducentlande; at gå i spidsen for bestræbelser på at fastsætte de højeste fælles standarder — bl.a. for så vidt angår menneskerettighedssituationen i modtagerlande — for reguleringen af den internationale handel med våben og bekæmpelsen af ulovlig våbenhandel for på denne måde at forebygge konflikter, begrænse menneskelig lidelse og korruption og bidrage til international fred og sikkerhed

x)

at øge sine bestræbelser med henblik på multilaterale tilsagn om begrænsning af antallet af nukleare våben

y)

at øge de internationale bestræbelser på at sikre, at alle de i FN's konventioner fastlagte menneskerettigheder betragtes som universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og at deres overholdelse håndhæves; at modsætte sig forsøg på at undergrave humanitær ret i kampen mod terrorisme; at fremme integrationen af menneskerettigheder, herunder digitale frihedsrettigheder, og grundlæggende frihedsrettigheder i alle aspekter af FN's arbejde

z)

at søge at styrke processen med universel regelmæssig gennemgang ved at inddrage anbefalingerne i bi- og multilaterale dialoger med FN's medlemslande, navnlig menneskerettighedsdialoger; at fremme et klima, der gør det muligt for ngo'er at komme med input i de forskellige faser af processen med universel regelmæssig gennemgang

aa)

at bekæmpe intolerance, negative stereotyper, stigmatisering, diskrimination og tilskyndelse til vold; at give udtryk for sin dybe bekymring over den stigende vold mod medlemmer af religiøse og andre samfund i forskellige dele af verden

ab)

at tage fat på begrænsninger af presse- og mediefriheden overalt i verden; at bekæmpe vold mod journalister og bloggere; at beskytte og fremme ytringsfrihed såvel online som offline

ac)

at virke for universel støtte af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og at arbejde hen imod en styrkelse af ICC’s arbejdskapacitet for at begrænse straffrihed for forbrydelser mod menneskeheden

ad)

at fremme engagementet i en international orden baseret på retsstatsprincippet som værende af afgørende betydning for staternes fredelige sameksistens og for opbygningen af mere modstandsdygtige stater og bæredygtig fred; med hensyn hertil at erindre om, at støtte af demokratiet og overholdelse af retsstatsprincippet er indbyrdes forbundne og bør fremmes som sådanne som en målsætning for EU's udenrigspolitik

ae)

i højere grad at bistå stater, der anmoder herom, med at gennemføre deres respektive internationale forpligtelser inden for deres egne grænser gennem øget teknisk bistand samt opbygning af institutioner og kapaciteter

af)

at følge op på anbefalingerne i den politiske erklæring, der vedtoges på High-Level Meeting on the Rule of Law [mødet på højt plan om retsstatsprincippet] i september 2012; at støtte oprettelsen af joint global focal point for the rule of law [det fælles globale knudepunkt for retsstatsprincippet]; fuldt ud at støtte den rolle, som Rule of Law Coordination and Resource Group [gruppen vedrørende koordination og ressourcer i forbindelse med retsstatsprincippet] spiller med hensyn til overordnet koordinering og kohærens, også for at undgå opsplitning af arbejdet mellem forskellige tjenester (Departementet for Politiske Anliggender, FN's udviklingsprogram osv.)

ag)

at erindre om, at korruption er en krænkelse af menneskerettighederne, og at Den Europæiske Union har krævet enekompetence for så vidt angår undertegnelsen af FN’s konvention mod korruption; at anmode næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant om at forelægge en EU-handlingsplan for bekæmpelse af korruption med henblik på en effektiv overvågning af gennemførelsen af konventionens henstillinger, f.eks. gennem en medlemsstatsforpligtelse til at offentliggøre og formidle oplysninger om korruption; at etablere kanaler for indberetning af sådanne krænkelser, en juridisk ramme for beskyttelsen af vidner og midler til sikring af civilsamfundets deltagelse

ah)

at bidrage til at styrke en udviklingsvenlig politikkohærens og målbevidste bestræbelser på at bekæmpe fattigdom og til at forbedre udviklingsstøttens effektivitet, da disse aspekter stadig har central betydning for at nå årtusindudviklingsmålene (MDG-målene)

ai)

at indarbejde vurdering og styring af katastroferisikobegrænsning i udviklingsstrategierne med henblik på at beskytte befolkningernes liv og livsgrundlag

aj)

at forbedre sammenhængen mellem nødhjælp, rehabilitering, begrænsning af katastroferisikoen og udvikling og øge samordningen mellem humanitære aktører og udviklingsaktører for at sikre videreførelsen af bistand og opbygge modstandskraft, hvad de gentagne fødevarekriser i Sahel-regionen og på Afrikas Horn er vidnesbyrd om, at der er behov for

ak)

at arbejde hen imod en fuldstændig gennemførelse af resultatet af Rio+20-konferencen, bl.a. ved at fremme bæredygtig udvikling som det ledende princip for langsigtet global udvikling; uanset den finansielle og økonomiske krises indvirkning på EU27 at opfylde EU’s og medlemsstaternes internationale løfte om at afsætte 0,7 % af BNP til udviklingsbistand

al)

at samarbejde med henblik på at gøre High-Level Political Forum for Sustainable Development [politisk forum på højt niveau for bæredygtig udvikling] operationelt til tiden med henblik på koordinering af den løbende overvågning og evaluering af fremskridtene med at nå de erklærede mål

am)

at fremme universel adgang til vand og økonomisk overkommelige og bæredygtige energitjenesteydelser, eftersom disse er centrale drivkræfter i udryddelsen af fattigdom og i inklusiv vækst

an)

at arbejde hen imod dagsordenen for årtusindudviklingsmålene for tiden efter 2015 på sammenhængende og koordineret vis; at forhandle om fastlæggelse af ét enkelt sæt mål for bæredygtig udvikling, som har global rækkevidde og er handlingsorienterede, målelige, tidsbundne og lette at formidle; at stræbe efter mål, der omfatter bæredygtighed, retfærdighed og regeringsførelse

ao)

at støtte det initiativ, som formanden for FN’s Generalforsamling har taget til at forelægge civilsamfundet en udviklingsdagsorden for tiden efter 2015 gennem tilrettelæggelse af et særligt arrangement om opnåelsen af MDG-målene, der skal finde sted under FN’ Generalforsamlings 68. samling i 2013 og er en vigtig lejlighed til at høre civilsamfundet, eftersom dette arrangement kunne tjene til at bringe de bæredygtige udviklingsmål og post-2015-udviklingsprocessen ind på samme spor

ap)

at opfordre til, at den nye samarbejdsramme for tiden efter 2015 ledsages af en forudsigelig og realistisk finansieringsdagsorden i tråd med de aftalte målsætninger

aq)

at fremme interaktion om globale spørgsmål mellem regeringer og parlamenter; at styrke global styring og åbne mulighed for øget offentlig og parlamentarisk deltagelse i FN's aktiviteter

ar)

at forbedre opfølgningen af henstillinger vedtaget af Europa-Parlamentet, herunder ved at opfordre EU-Udenrigstjenesten til hvert år at rapportere tilbage til Europa-Parlamentet om resultaterne af samlingen i FN’s Generalforsamling;

2.

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til orientering til Kommissionen.