27.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 280/66

—

understreger, at Kommissionens forslag ikke kun kan realiseres gennem ændringer i transportsystemerne. De nationale energipolitikker skal også bidrage, da medlemsstaterne må vælge en langsigtet investeringspolitik, der fremmer opbygningen af en infrastruktur for alternative brændstoffer;

—

påpeger, at Kommissionen ved fastlæggelsen af tidsfrister for etablering af de lokale infrastrukturer bør tage hensyn til ikke blot de særlige geografiske og klimatiske forhold i de enkelte regioner, men også til den seneste teknologiske udvikling og indsatsen på forsknings- og udviklingsområdet. Kommissionen må udarbejde en passende tidsplan, som gør det muligt at nå frem til og aftale en fælles standard;

—

understreger, at politiske beslutninger må tage hensyn til, at brændstofpriserne fortsat skal være overkommelige for borgerne, især i en tid, hvor husstandsindkomsterne fortsætter med at falde i mange medlemsstater;

—

anmoder om, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af nationale transportpolitiske rammer og administrative og lovgivningsmæssige standarder for at fremme en hensigtsmæssig anvendelse på lokalt plan og hensyntagen til særlige lokale forhold;

—

opfordrer til, at der opereres med en afbalanceret blanding af forskellige energiformer i de nationale politikrammer. Det bør under alle omstændigheder undgås, at man bevæger sig fra én afhængighed (olie fra tredjelande) til en anden (naturgas fra tredjelande);

—

opfordrer til, at de standarder, der er fastlagt for infrastrukturen, tager udgangspunkt i EU-standarder, der ligger helt på linje med internationale standarder. Herved skal det undgås, at det bliver nødvendigt at revidere standarderne igen;

—

er af den opfattelse, at ændringen af forbrugernes adfærd har stor betydning for de lokale og regionale myndigheder, som med egne midler kan påvirke forbrugernes præferencer og valg gennem oprettelse af rabatter til fordel for forbrugerne;

—

understreger, at forpligtelser til etablering af infrastruktur i bynære områder eller byer bør erstattes med forpligtelser, som medlemsstaterne selv fastlægger under inddragelse af de lokale og regionale myndigheder.

Ordfører:

Saima KALEV (EE/AE), Medlem af kommunalbestyrelsen i Jõgeva

Basisdokumenter

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Miljøvenlig energi til transport: En europæisk strategi for alternative brændstoffer

COM(2013) 17 final

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

COM(2013) 18 final

1.

bifalder forslagene i Kommissionens meddelelse "Miljøvenlig energi til transport" som en mulighed for at nå de mål, der er opstillet i Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ (1) "Et ressourceeffektivt Europa" og i hvidbogen om transportpolitik (2). Udvalget understreger imidlertid, at denne mulighed ikke kun skal realiseres gennem ændringer i transportsystemerne, men også gennem de nationale energipolitikker, da medlemsstaterne må vælge en langsigtet investeringspolitik, der fremmer opbygningen af en infrastruktur for alternative brændstoffer;

2.

er enigt med Kommissionen i, at det afgørende spørgsmål i forbindelse med indførelse på markedet består i, om der i hele EU kan sikres stordriftsfordele og øget anvendelse af alternative brændstoffer. Dette kræver en ensartet, stabil og omfattende strategi samt en investeringsvenlig lovgivningsramme, som imidlertid stadig mangler. Kommissionen må derfor ved fastlæggelsen af tidsfrister for etablering af de lokale infrastrukturer tage hensyn ikke blot til de særlige geografiske og klimatiske forhold i de enkelte regioner, men også til den seneste teknologiske udvikling og indsatsen på forsknings- og udviklingsområdet. Kommissionen må udarbejde en passende tidsplan, som gør det muligt at nå frem til og aftale en fælles standard;

3.

mener, at de frister, Kommissionen fastsætter i direktivet (3), er for korte, da vedtagelsen af de nationale politikrammer og de relevante love og administrative bestemmelser vil kræve samarbejde med de regionale og lokale myndigheder, en grundig national analyse, debat og udarbejdelse af finansieringsløsninger;

4.

understreger, at politiske beslutninger må tage hensyn til, at brændstofpriserne fortsat skal være overkommelige for borgerne, især i en tid, hvor husstandsindkomsterne fortsætter med at falde i mange medlemsstater. Det samme gælder udgifterne til infrastruktur og alternative brændstoffer.

5.

konstaterer, at strategien for alternative brændstoffer tjener det transportpolitiske mål, som går ud på at indføre alternative brændstoffer i alle EU's medlemsstater, hvilket også i høj grad påvirker den måde, hvorpå transporten organiseres og anvendes på lokalt og regionalt plan. I den henseende vil en styrkelse af de regionale og lokale politikkers rolle være afgørende for udviklingen af alternative brændstoffer inden for transport;

6.

De lokale og regionale myndigheder bør derfor inddrages i udarbejdelsen af nationale transportpolitiske rammer og administrative og lovgivningsmæssige standarder for at fremme en hensigtsmæssig anvendelse på lokalt plan og hensyntagen til særlige lokale forhold og dermed sikre, at en politik for alternative brændstoffer i overensstemmelse med Kommissionens forslag også indgår heri. Samtidig er det nødvendigt at udnytte eksisterende europæiske initiativer i byerne, som f.eks. borgmesteraftalen, til at styrke og målrette forpligtelserne i handlingsplanerne for bæredygtig energi mod de lokale systemer for alternative brændstoffer inden for transport;

7.

mener, at det som repræsentant for de lokale og regionale myndigheder bør fremme og støtte høringer og erfaringsudvekslinger om alternative brændstoffer med henblik på at sikre renere og mere miljøvenlige byer og regioner. Regionsudvalget bør endvidere sætte fart i debatten om, hvordan de lokale og regionale myndigheder kan påvirke borgernes adfærd og tilskynde til øget brug af køretøjer, der bruger alternative brændstoffer;

8.

fremhæver Kommissionens synspunkt, der går ud på, at en kraftig pionerindsats fra EU's side i form af innovative løsninger for alternative brændstoffer vil give EU's industri nye markedsmuligheder, sikre EU's konkurrenceevne på verdensmarkedet og muliggøre oprettelsen af 700 000 nye arbejdspladser (4). Disse arbejdspladser vil blive skabt lokalt ude i regionerne og kommunerne, hvorfor de lokale og regionale myndigheder bør have medindflydelse på de pågældende nationale strategier;

9.

er af den opfattelse, at det vil skabe større synergi og optimere udgifterne til infrastrukturudvikling, hvis de lokale og regionale myndigheders rolle støttes. Øgede beslutningsbeføjelser og grænseoverskridende samarbejdsformer vil f.eks. muliggøre en bedre udnyttelse af de pågældende anlæg;

10.

henviser til sin udtalelse om hvidbogen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde" (5) og støtter hvidbogens mål om at reducere andelen af biler med et traditionelt fremdriftssystem til det halve inden 2030, fjerne disse biler helt fra bytrafikken inden 2050 og dermed opnå en næsten CO2-fri bytrafik i de store byområder inden 2030.

11.

opfordrer Kommissionen til i forslaget til direktiv at understrege, at der i forbindelse med indsatsen for at sikre uafhængighed af olie, som er et af de centrale anliggender i Kommissionens forslag, opereres med en afbalanceret blanding af forskellige energiformer i de nationale politikrammer. Det bør under alle omstændigheder undgås, at man bevæger sig fra én afhængighed (olie fra tredjelande) til en anden (naturgas fra tredjelande). I forslaget til diversificering af energikilderne til alternative brændstoffer bør der tages hensyn til forskellige råstoffer, som er nødvendige til fremstilling af sådanne brændstoffer, og som er tilgængelige for de lokale og regionale forvaltninger.

12.

frygter, at der kan opstå finansielle flaskehalse ved gennemførelsen af direktivforslaget, selv om nogle af aktiviteterne finansieres via Horisont 2020, TEN-T eller den private sektor. I fremtiden bør politiske foranstaltninger til fremme af miljøvenlig transport på lokalt og regionalt plan også kunne finansieres med samhørighedsmidler. I udgiftsplanlægningen for den kommende finansieringsperiode bør der tages hensyn til investeringsbehovet både på europæisk og nationalt niveau;

13.

nærer bekymringer med hensyn til finansieringen af grænseoverskridende sammenslutninger, eftersom Det Europæiske Råd den 8. februar 2013 nåede frem til en aftale om den kommende flerårige finansielle ramme (6) og EU's budgetmæssige prioriteringer for 2014-2020, som indebærer en nedskæring af midler til grænseoverskridende samarbejde;

14.

påpeger at man navnlig bør være opmærksom på at undgå, at de politikker, som medlemsstaterne fører, skaber en grænseeffekt som følge af den regionale ulighed. Det anbefales derfor at indføre minimumsmekanismer med henblik på at afbøde denne virkning (f.eks. oprettelse af prioriterede korridorer for transport af gods under anvendelse af alternative brændstoffer, som samfinansieres med EU-midler);

15.

minder om, at der efter Regionsudvalgets opfattelse (7) også i de mere udviklede regioner kan være behov for infrastrukturinvesteringer på områder, hvor der ydes grundlæggende tjenesteydelser til borgerne — bl.a. inden for miljø og transport — især i forbindelse med Kommissionens krav om øget brug af alternative brændstoffer inden for transport. Hvad angår mulige støtte- og finansieringsmidler er Den Europæiske Investeringsbank en vigtig partner, når der skal banes vej for investeringer. Banken yder teknisk bistand og finansierer investeringer ved hjælp af EIP-lån (iværksætter- og innovationsprogrammet);

16.

understreger, at prognoser for reelle investeringsbehov skal være omfattende og realistiske, og at muligheder for finansiering fra forskellige EU-fonde og via de tematiske mål for perioden 2014-2020 samt de forbindelser, der skal etableres med de fremtidige intelligente specialiseringsstrategier, skal præsenteres på en klar og sammenhængende måde;

17.

slår til lyd for, at opladningsinfrastruktur og infrastruktur med tankstationer på mellemlang og lang sigt skal finansieres af brugerne. Offentlige tilskud bør kun tjene til starthjælp.

18.

er enigt i, at manglen på en ensartet udvikling af en infrastruktur for alternative brændstoffer forhindrer udviklingen af stordriftsfordele på udbudssiden og af mobilitet på efterspørgselssiden. For at komme ud af denne onde cirkel må Kommissionen sætte opbygningen af nye infrastrukturnet højt på dagsordenen;

19.

henviser til, at det allerede har bifaldet og støttet hvidbogen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (8) og handlingsplanen heri. I hvidbogen foreslås det at fastlægge passende standarder for CO2-udledning for alle køretøjer, der anvender rene brændstoffer, samt retningslinjer og standarder for en infrastruktur af tankstationer til miljøvenlige køretøjer;

20.

giver Kommissionen ret i, at ensartede tekniske standarder er nødvendige for at sikre indtrængning på markedet, økonomisk vækst og øget anvendelse af alternative brændstoffer i EU, og minder om, at det haster med at finde sådanne løsninger, som bør tage højde for de økonomiske behov i de enkelte medlemsstater. Kommissionen bør ved fastlæggelsen af frister for opbygning af infrastrukturer beregne mere tid til udarbejdelse, vedtagelse og gennemførelse af fælles standarder, end der er afsat i direktivet;

21.

opfordrer til, at de standarder, der er fastlagt for infrastrukturen, tager udgangspunkt i EU-standarder, der ligger helt på linje med internationale standarder. Herved skal det undgås, at det bliver nødvendigt at revidere standarderne igen. Regionsudvalget mener, at den ret, som Kommissionen ifølge direktivet har til at ændre de tekniske krav til ladestandere og tankstationer, skaber usikkerhed hos investorer, industrien og forbrugerne, når det gælder finansiering af langsigtede investeringer;

22.

henleder opmærksomheden på, at standarderne for infrastruktur skal være økonomisk hensigtsmæssige samt forenelige med de investeringer, der allerede er foretaget, og med de køretøjer, der allerede befinder sig på markedet. Det erkendes, at princippet om stordriftsfordele kan betyde, at det ikke er muligt at sikre en omkostningseffektiv ibrugtagning af en vifte af alternative brændstoffer i små medlemsstater, regioner og lokalområder;

23.

peger på, at den strategiske ramme må omfatte oplysningskrav samt politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger til gennemførelse af videnskabelige undersøgelser og til opstilling af mål og retningslinjer for samarbejde med andre medlemsstater med henblik på at sikre en ensartet international infrastruktur og fri bevægelighed for personer og varer i hele EU;

24.

støtter intentionen om, at samtlige mulige løsninger, under hensyntagen til princippet om teknologineutralitet, skal medtages i strategien, uden at et bestemt brændstof prioriteres højere end andre, og med krav om fælles tekniske specifikationer. Udvalget minder derfor om, at det er vigtigt at opstille og gennemføre effektive kriterier for biobrændstoffers bæredygtighed. Endvidere må det sikres, at andengenerationsbiobrændstoffer er i handelen for ikke at forstyrre den økologiske balance, fødevareforsyningerne, markedsøkonomien eller den sociale ligevægt, som påpeget af Regionsudvalget i tidligere erklæringer og udtalelser (9);

25.

mener, at kravene til skibsfarten skal være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO).

26.

peger på det tvingende behov for at inddrage den private sektor i finansieringen af infrastrukturer, da det ikke mindst er virksomhederne, der kan drage fordel af direktivforslaget: de får muligheden for at producere og sælge nye produkter, og i den forbindelse udvikler og anvender de en ny infrastruktur for alternative brændstoffer;

27.

henviser til, at det i forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens forslag må sikres, at de får færrest mulige konsekvenser for det frie marked og konkurrencen. Der må skabes incitamenter for private virksomheder, og de nuværende risici og betænkeligheder må fjernes;

28.

anbefaler med henblik på at fjerne barriererne og mindske omkostningerne, at der indgås aftaler mellem offentlige instanser og servicestationer for at fremme anvendelsen af alternative brændstoffer, således at allerede eksisterende distributionsinfrastrukturer anvendes til flere forskellige energiformer, og man derved undgår at skulle fordoble antallet af distributionsinfrastrukturer.

29.

hilser det velkommen, at Kommissionen vil regulere medlemsstaternes politiske beslutninger, men i lyset af det forhold, at dette direktivforslag først og fremmest har til hensigt at opfylde målet om at reducere drivhusgasemissionerne og afhængigheden af olie, bør medlemsstaterne i deres pakker af nationale politiske foranstaltninger ikke kun præsentere indikatorerne for infrastrukturer til alternative brændstoffer, men også de forventede resultater — både hvad angår reducerede emissioner, nedbringelse af olieafhængigheden og indførelse af alternative brændstoffer. Disse resultater bør præsenteres på niveau med de relevante lokale og regionale enheder med henblik på at kunne vurdere mulige interne asymmetrier i de enkelte medlemsstater;

30.

mener, at målingen af resultater skal være baseret på sammenlignelige indikatorer og i bred forstand — ikke kun med henblik på reduktionen af CO2-emissioner — vise effektiviteten og bæredygtigheden i energifremstilling og -forbrug (brændstoffets livscyklus og levetid).

31.

opfordrer Kommissionen til i forslaget til direktiv at understrege, at det i forbindelse med forfølgelsen af det fælles mål — reduktion af drivhusgasser — skal angives, hvilke energikilder, der er de mest hensigtsmæssige. Herved undgås det, at nedbringelsen af transportrelaterede emissioner betales med større udledning af drivhusgasser fra øget elproduktion eller andre former for miljøforurening;

32.

hilser det velkommen, at princippet om teknologineutralitet følges. Selv om alle alternative brændstoffer skal behandles i strategien, er det også nødvendigt at betragte energieffektivitet, miljøvenlighed (vedvarende energi), økonomisk (politisk) uafhængighed, forsyningsusikkerhed og sociale aspekter som væsentlige faktorer;

33.

understreger, at overgangen fra oliebaserede brændstoffer til alternative brændstoffer også er vigtig for landdistrikter og måske endog endnu vigtigere her på grund af disse områders lave befolkningstæthed. Medlemsstaterne skal derfor også tage hensyn til landdistrikterne i planlægningen af den nationale politik. Der må fastlægges strategier til oprettelse af den nødvendige infrastruktur, som sikrer både en effektiv overgang til anvendelse af alternative brændstoffer og udnyttelse af de indenlandske ressourcer, som kan levere sådanne brændstoffer. De problemer, der opleves i landdistrikterne, kan også opstå i tyndt befolkede områder, som derfor kræver særlig opmærksomhed.

34.

understreger, at overgangen til en mere bæredygtig transportpolitik er et grundlæggende aspekt ved bytransporten (10), hvilket Regionsudvalget allerede har peget på i tidligere udtalelser;

35.

henviser til, at udnyttelsen af køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, ikke bør belaste den offentlige trafik i byer og tætbefolkede områder. Målet bør være ikke at skabe yderligere individuel trafik, men derimod at tilbyde flere muligheder for omstigning til miljøvenlige trafikmidler, navnlig som supplement til den offentlige trafik.

36.

foreslår, at udvalget fremmer og styrker høringer om og udveksling af erfaringer med udnyttelse af alternative brændstoffer i bytransporten med henblik på at skabe renere og miljøvenligere byer;

37.

henviser til, at det allerede har udtalt sig til fordel for udarbejdelse af planer for mobilitet i byerne, som fremover kunne støttes af Den Europæiske Regionalfond (EFRU) (11);

38.

henviser til, at en europæisk strategi for alternative brændstoffer giver rig mulighed for at styrke såvel cykeltrafikken som den offentlige personnærtransport. Strategier for elektrisk mobilitet må derfor eksplicit omfatte cykeltrafikken og den offentlige trafik;

39.

er overbevist om, at hybridkøretøjer, herunder især elbiler, har det største umiddelbare potentiale for anvendelse i byer, men man må heller ikke glemme køretøjer, der drives af systemer, som er baseret på hydrogenteknologi. Derfor bør byerne have ret til at regulere brugen heraf gennem egne initiativer og incitamenter (grøn bølge, ret til at benytte kørebaner, der er tiltænkt den offentlige nærtransport, lavere parkeringsgebyrer osv.). I den forbindelse bør procedurer, der har vist sig hensigtsmæssige, udveksles med andre byer med henblik på at opnå en bedre livskvalitet i byerne og dermed også tilskynde forbrugerne til i stigende grad at anvende køretøjer, der drives ved hjælp af alternative energikilder;

40.

forventer, at den øgede anvendelse af køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, også vil medføre en øget produktion af sådanne biler og øget beskæftigelse i denne sektor; henviser i den forbindelse til sin udtalelse "CARS 2020";

41.

hilser det velkommen, at udviklingen af intelligente transportsystemer og teknologier fortsættes på EU-plan og anvendes på lokalt plan for at sikre synergier mellem de forskellige systemer i hele EU, udfylde huller og garantere fuldstændig dækning, også når det gælder alternative brændstoffer.

42.

bemærker, at man ved ibrugtagningen af alternative brændstoffer i EU må gå ud fra, at også forbrugernes adfærd må ændres, ved at der gives incitamenter til at anvende køretøjer, der kører på alternative brændstoffer. I den forbindelse skal der gennemføres oplysningskampagner med det formål at informere forbrugerne om ændringerne og de mulige konsekvenser heraf;

43.

er af den opfattelse, at ændringen af forbrugernes adfærd har stor betydning for de lokale og regionale myndigheder, som med egne midler kan påvirke forbrugernes præferencer og valg gennem oprettelse af rabatter som supplement til de rabatter, medlemsstaterne skal yde (til fordel for forbrugerne) ved valget af bæredygtige transportformer. Forbrugeren skal helt konkret kunne finde informationer om, hvilke personlige fordele forandringerne medfører.

44.

bemærker, at nogle undersøgelser (12) peger i retning af, at anvendelsen af energieffektive motorer i kombination med hybridmotorer kan yde et bidrag til reduktion af drivhusgasemissionerne. Udvalget anerkender Kommissionens ambitiøse og overordnede indsats for at skabe forandringer og fremme anvendelsen af nye former for brændstoffer. Alligevel kunne det eventuelt være hensigtsmæssigt at anvende de nævnte motorer i en overgangsperiode;

45.

er enigt i, at den kontinuerlige forbedring af køretøjernes energieffektivitet i kombination med alternative brændstoffer skal spille en vigtig rolle i forbindelse med sikringen af en forsvarlig økonomisk forvaltning af politikkerne for alternative brændstoffer og reduktion af CO2-emissionerne.

46.

understreger, at der i mangel af en generelt accepteret løsning bør findes forskellige løsningsmodeller for, hvordan anvendelsen af alternative brændstoffer kan udvikles. F.eks. kunne forbrugernes inddragelse i energinettet (produktion, lagring og forbrug) være en hjælp (legalt) til på den ene side at imødekomme det stigende energibehov og på den anden side håndtere overgangen fra kulstofholdige energikilder til vedvarende energikilder.

47.

værdsætter det indgående samarbejde med virksomheder, myndigheder og repræsentanter fra civilsamfundet, som Kommissionen har bygget på under forberedelsen af denne retsakt og den kendsgerning, at EU længe har investeret i forsknings- og udviklingsaktiviteter på området alternative brændstoffer. Udvalget er imidlertid af den opfattelse, at disse høringer skal videreføres, og at det også er nødvendigt med fortsatte investeringer i forskning, idet et betydeligt antal problemer skal løses mere entydigt, bedre og hurtigere, hvis de opstillede mål skal opfyldes;

48.

understreger, at det allerede i en tidligere udtalelse om emnet vedvarende energi (13) har påpeget, at finansieringen af forsknings- og udviklingsaktiviteter er yderst vigtig med henblik på at styrke innovationer og teknologisk udvikling. Også inden for miljøvenlig energi og transport spiller udviklingen af nye materialer til energifremstilling og lagring en særlig rolle.

49.

er enigt i, at de nye teknologier — som samtidig også er teknologier, der fremmer en miljøvenlig transport — er kapitalintensive. Derfor skal aktiviteterne på EU-niveau være møntet på at realisere besparelser ved at opbygge en minimumsinfrastruktur og standse markedsfragmenteringen, og dermed er Kommissionens forslag til pakken for miljøvenlig energi, som indeholder fælleseuropæiske tekniske specifikationer og minimumskrav til infrastrukturen, der sikrer et økonomisk kredsløb for alternative brændstoffer i hele EU, i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet;

50.

understreger, at forpligtelser til etablering af infrastruktur (antal ladestandere og tankstationer) i bynære områder eller byer bør erstattes med forpligtelser, som medlemsstaterne selv fastlægger under inddragelse af de lokale og regionale myndigheder, idet der for nærværende hverken er udsigt til klare udviklingstendenser på området alternative brændstoffer, en ændring i forbrugernes adfærd eller finansieringsalternativer med hensyn til etableringen af en infrastruktur.