6.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/110

1.1

EØSU hilser Kommissionens forslag til Rådets henstilling velkommen og må med beklagelse erkende, at de foreslåede foranstaltninger er nødvendige og også kan opfattes som en slags minimumsprogram for tiltag til gennemførelse.

1.2

Endvidere beklager EØSU, at opfyldelsen af målene for EU's rammestrategi - som angivet i henstillingens begrundelse - konstant støder på alvorlige forhindringer, når det kommer til gennemførelsen og den politiske vilje på nationalt, regionalt og lokalt plan.

1.3

EØSU henleder opmærksomheden på de lakuner i rammestrategien og de nationale strategiske programmer, som påvises i civilsamfundsorganisationernes analysedokumenter. Det er på baggrund af disse oplysninger absolut nødvendigt at tage dem alvorligt og råde bod på sagen ved hurtigst muligt at udtænke og gennemføre effektive og gennemgribende løsninger, der kan anvendes i de offentlige politikker.

1.4

EØSU mener, at den del af forslaget, der handler om de horisontale politiske foranstaltninger, er for overfladisk, og opfordrer Rådet til at udbygge den, opstille meget mere konkrete krav til de fire valgte temaer og samtidig understøtte gennemførelsen af dem med en præsentation af eksempler på bedste forventede praksis.

1.5

I betragtning af de konklusioner, der drages i begrundelsen til henstillingsforslaget (1), og af forværringen af den sociale og økonomiske situation på grund af krisen mener EØSU, at Rådet bør bruge sine beføjelser til at vedtage bindende retsakter for specifikt at lindre de livstruende situationer med nød og ekstrem fattigdom og for at bekæmpe de mest ekstreme konsekvenser af forskelsbehandling, racisme og sigøjnerhad.

1.6

EØSU slår til lyd for, at der fastlægges en klar ramme for håndhævelse af menneskerettighederne og langt om længe etableres de nødvendige referenceindekser og indikatorer, der gør det muligt at evaluere situationer med ekstremt dårlige levevilkår.

1.7

EØSU anbefaler, at grupper af uafhængige forskere, der besidder de nødvendige juridiske midler og garantier for etisk forskning, evaluerer gennemførelsen af strategierne, samt at finansiering og en gennemsigtig anvendelse af fondsmidlerne sikres.

1.8

Man bør med juridiske og andre fornødne garantier styrke arbejdet i de organer, der har ansvar for fremme af ligebehandling, og som er nøgleaktører i politikken for bekæmpelse af forskelsbehandling, og man bør styrke arbejdet i kontaktpunkterne, som spiller en væsentlig rolle i gennemførelsen af strategierne, og disse forskellige instansers samarbejde med de berørte befolkningsgrupper.

1.9

Skal strategierne gennemføres mere effektivt, og mistilliden i de berørte grupper modvirkes, kræver det reel inddragelse og mobilisering af romaerne på alle indsatsområder. EØSU anbefaler og forventer en udvidelse af samarbejdsbegrebet, en konsensuskultur, der rækker videre end den blotte høringsforpligtelse, og fremsætter forslag herom.

1.10

EØSU insisterer på, at beslutningstagerne klart skal tage afstand fra bekymrende erklæringer om romaer præget af racisme, vold og alvorlig forskelsbehandling. Racistisk vold og hadefuld tale skal anmeldes og overvåges åbent og systematisk, og der bør udarbejdes juridiske, administrative, regulerende og oplysningsorienterede instrumenter for effektivt at bekæmpe disse fænomener.

2.1

Den 5. april 2011 vedtog Kommissionen en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (2) og skabte dermed efter lang tids venten mulighed for at gennemføre en fælles indsats for at mindske den ekstreme fattigdom og segregation, som også rammer romaerne. Rådet godkendte dette dokument (3) i juni 2011 og opfordrede medlemsstaterne til at vedtage de nationale strategier for romaernes integration inden udgangen af 2011.

2.2

I henhold til bestemmelserne i denne ramme udarbejder Kommissionen en årlig rapport om medlemsstaternes fremskridt mht. gennemførelsen af strategierne. I 2012 vurderede den for første gang (4) de nationale strategier, som medlemsstaterne havde fremlagt, og vedtog tværgående konklusioner. I et vedlagt dokument vurderede Kommissionen specifikke styrker og svagheder i hver medlemsstats strategi (5).

2.3

Organisationer, der repræsenterer romaer, har opmærksomt fulgt processen med udarbejdelse af disse strategier og har nedfældet deres synspunkter eller forbehold i en lang række dokumenter, og de har også vurderet strategierne (6).

2.4

Alle disse analyser har afsløret vigtige lakuner i medlemsstaternes strategier. Ifølge civilsamfundsorganisationerne er det tværgående indhold og dets mangler et væsentligt problem. Blandt lakunerne kan nævnes følgende:

2.5

Kommissionens ovennævnte analysedokumenter nævner ingen grundlæggende lakuner i medlemsstaternes strategier. De indeholder ingen fordømmelse eller appel om at mildne eller sætte en stopper for de meget alvorlige udslag af sociale og samfundsmæssige handicap, som undertiden udgør en krænkelse af menneskerettighederne. Der lægges f.eks. ikke tilstrækkelig vægt på krænkelse af menneskerettighederne på følgende punkter:

2.6

EØSU har udarbejdet to udtalelser om rammestrategien og de nationale strategier for integration af romaerne. I sin tidligere udtalelse (7) om romaers sociale myndiggørelse og integration bifalder EØSU rammestrategien og påpeger, at dens udformning og efterfølgende gennemførelse bør følge en trestrenget tilgang (en race- og etnicitetsneutral integrationspolitik, en politik for myndiggørelse af de romaer, der betragter sig selv som tilhørende et romasamfund, og konsolidering af den opnåede sociale inklusion samt en generel antiracistisk politik og oplysning af offentligheden). Derudover fremsætter udvalget en række andre forslag.

2.7

I sin tillægsudtalelse (8) gør EØSU med henvisning til en undersøgelse fra 2012 opmærksom på en udbredt mistillid blandt romasamfundenes talsmænd og fremsætter på den baggrund forslag om bl.a. integration og øget inddragelse af romaerne.

3.1

EØSU må med beklagelse erkende, at Kommissionens forslag til henstilling er nødvendig set i lyset af romaernes situation, krisens konsekvenser og medlemsstaternes meget forskellige engagement i sagen. Udvalget bifalder henstillingens mål, men mener, at det sæt foranstaltninger, der foreslås (og som også kan betragtes som en slags minimumsprogram for tiltag til gennemførelse), i visse tilfælde er for overfladisk og ukonkret til at kunne nå de opstillede mål.

3.2

Ifølge begrundelsen til Kommissionens forslag har den til formål at "skabe hurtigere fremskridt ved at fokusere medlemsstaternes opmærksomhed på en række konkrete foranstaltninger, som er afgørende for en mere effektiv gennemførelse af deres strategier". EØSU beklager, at dette mål samtidig er et udtryk for, at opfyldelsen af målene for EU's rammestrategi konstant støder på alvorlige forhindringer i forbindelse med gennemførelsen og det politiske engagement på nationalt, regionalt og lokalt plan.

3.3

Hvis man ikke endnu en gang vil forpasse et gunstigt politisk tidspunkt for integration af romaerne - hvilket ville bringe såvel EU's mål som forbedringen af de berørte personers levevilkår i alvorlig fare - skal man efter EØSU's mening og med inddragelse af romaorganisationer og civilsamfundsorganisationer som led i en bred høring vedtage en liste med anbefalinger, der understøttes af faktuelle analyser. Listen skal være virkelig ambitiøs og kontrollerbar, den skal bestå af tilstrækkeligt konkrete og operationelle elementer og skal kunne evalueres.

3.4

EØSU finder forslagets politiske anbefalinger nyttige og mener, at de bør vinde bred støtte som en liste over foranstaltninger, der ubetinget bør gennemføres. Udvalget konstaterer imidlertid, at disse foranstaltninger fastlægger en alt for begrænset ramme for indsatsen og i mange tilfælde er for uambitiøse, og foreslår derfor, at listen udvides og suppleres med kontrol- og opfølgningsinstrumenter.

3.5

EØSU mener, at den del af forslaget, der handler om de horisontale politiske foranstaltninger, er overfladisk, og opfordrer Rådet til at udbygge de fire valgte temaer (bekæmpelse af forskelsbehandling, beskyttelse af romabørn og -kvinder, reduktion af fattigdom og social inklusion og øget indflydelse til romaerne), stille meget mere konkrete krav og samtidig præsentere eksempler på bedste forventede praksis.

3.6

EØSU finder følgende argumentation i dokumentet utilfredsstillende: "Valget af et ikkebindende instrument skyldes ønsket om at udstikke praktiske retningslinjer til medlemsstaterne for løsning af problemet med romaernes sociale inklusion, men uden fastsættelse af strenge bindende regler", eftersom medlemsstaterne ifølge Kommissionen "endnu ikke [har] truffet stærke og fyldestgørende foranstaltninger til at håndtere de sociale og økonomiske problemer blandt en stor del af EU's romabefolkning". Hvis den aktuelle krise ikke håndteres ordentligt og målrettet, vil romagrupperne, der også rammes særligt hårdt af segregation, forskelsbehandling og ekstrem fattigdom, komme til at lide uforholdsmæssigt meget under dens virkninger, da den allerede hviler på dem som en uudholdelig og uacceptabel byrde. Denne situation kræver efter EØSU's mening hurtige og effektive løsninger og indgreb fra beslutningstagernes side, også med hensyn til at gøre romaernes rettigheder gældende.

3.7

I betragtning af de konklusioner, der drages i begrundelsen til henstillingsforslaget (9), og af forværringen af den sociale og økonomiske situation på grund af krisen mener EØSU, at Rådet bør bruge sine beføjelser til at vedtage bindende retsakter for specifikt at lindre de livstruende situationer med nød og ekstrem fattigdom og for at bekæmpe de mest ekstreme konsekvenser af forskelsbehandling, racisme og sigøjnerhad. Det er netop medlemsstaternes åbenbare forsømmelser inden for lovgivning og retspraksis, der gør sådanne tiltag nødvendige (10).

4.1

EØSU foreslår, at EU's relevante tjenestegrene revaluerer de af deres opgaver, som er direkte knyttet til gennemførelsen af romaernes rettigheder og af minoritetsrettigheder, og som ikke er berørt af den åbne koordinationsmetode, især hvad angår de ovennævnte spørgsmål. I den forbindelse finder EØSU det nødvendigt,

4.2

EØSU foreslår, at man prioriterer bevarelsen af sproglige og kulturelle traditioner, som danner grundlaget for romaernes identitet, samt den sociale og budgetmæssige støtte til dem som følge af en fornyet gennemgang af strategierne.

4.3

EØSU mener, at medlemsstaterne for at gennemføre de nationale strategier for integration af romaer bliver nødt til at lægge særlig vægt på kontrol af beslægtede politikker med hensyn til lovgivning og retspraksis samt på justeringer vedrørende deres eventuelle antidiskriminatoriske virkninger, og at de bør indføre effektive mekanismer til dette formål.

4.4

Med henblik på at fremme romaernes integration og materielle uafhængighed har EØSU den særlige forventning til medlemsstaterne, at de finder en løsning, der kan opfylde behovene, og at de iværksætter programmer til fordel for beskæftigelse og iværksættervirksomhed samt erhvervsuddannelsesprogrammer. Udvalget opfordrer indtrængende til en styrkelse af lovgivningsmæssige tiltag, der effektivt kan tilskynde virksomhederne til at ansætte romaer. For segregerede romasamfund, hvor beskæftigelsen længe har været ekstremt lav og diskriminationen på arbejdsmarkedet meget stor, er det nødvendigt med nyskabelser i beskæftigelsespolitikken, f.eks. etablering af et tilstrækkeligt antal velegnede, midlertidige arbejdspladser med offentlig støtte.

4.5

EØSU beklager, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og medlemsstaterne endnu ikke har kunnet fastlægge de indikatorer og referencepunkter, som er den første forudsætning for en evaluering af støttestrategierne og -programmerne, og ej heller de metoder og krav, som er betingelsen for en hensigtsmæssig og uafhængig dataindsamling og situationsbeskrivelse (11). Medlemsstaternes aktuelle praksis for overvågning og evaluering begrænser sig ofte til rapporter uden en egentlig evalueringsmetode, eventuelt på grundlag af data, og det sker ikke sjældent, at der produceres resultater, der totalt mangler underbygning.

4.6

EØSU foreslår, at evalueringsopgaverne overdrages til forskergrupper og institutter udvalgt ved åbent udbud, dvs. til fagfolk uden politisk tilknytning, hvis uafhængighed bør styrkes ved hjælp af forskellige retlige midler (f.eks. indførelse af en erklæring om fravær af interessekonflikter, regler om finansiel gennemsigtighed og om anvendelsen af fondsmidler, det videnskabelige samfunds kontrol og overvågning af forskningsmetoder) (12).

4.7

Ud over en programmerbar, gennemsigtig og hensigtsmæssig finansiering af organer, der fremmer ligebehandling, bør man tillige styrke deres juridiske stilling, så den politiske magt får mindst mulig indflydelse på deres funktionsmåde, men dog sikrer betingelserne for, at de kan udføre deres arbejde. Organerne til fremme af ligebehandling bør desuden have en fast og tæt kontakt til relevante sammenslutninger, der repræsenterer romaer, samt til kontaktpunkterne for romaernes integration.

4.8

De nationale kontaktpunkter for romaernes integration bør varetage deres opgaver i fuld åbenhed, såvel i teorien som i praksis. Deres arbejde er afgørende for gennemførelsen af rammestrategien. Kontaktpunkterne og de statslige organer, som har ansvaret for planlægning og gennemførelse af de sociale politikker for romaerne, skal have deres rettigheder sikret ved lov, så de som en slags "vagthunde" kan give udtryk for deres mening om lovgivningsprocedurer i tilknytning til statslige politikker, der bl.a. berører romaer, og få indflydelse på disse politikker for at sikre, at de ikke indbyrdes svækker hinanden. Kontaktpunkterne for romaerne har oplysningspligt over for sammenslutninger af repræsentanter for romacivilsamfundet, som de kan opfylde ved f.eks. at offentliggøre de uafhængige evaluatorers årlige rapporter, hvis indhold er frit for politisk påvirkning, eller ved at afholde konferencer om specifikke emner.

4.9

EØSU mener, det bliver vanskeligt at opfylde det mål, der opstilles i punkt 5.1 i forslaget til henstilling, som lyder således: "Medlemsstaterne bør senest [TILFØJ dato 24 måneder fra offentliggørelse] træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre anvendelsen af denne henstilling og bør underrette Kommissionen om alle foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med denne henstilling på denne dato." Det bør undgås, at medlemsstaterne af denne grund kan fritages for pligten til at gennemføre EU's rammestrategi og deres egne engagementer. Nærværende forslag er indholdsmæssigt set kun en del af en større samling af krav, som er fastsat af rammestrategien i en bred sammenhæng, og som Kommissionen skal evaluere hvert år.

4.10

Mange eksperter og romacivilsamfundsorganisationer, som til dels tilslutter sig Kommissionens vurdering af emnet, mener, at medlemsstaternes aktuelle støttepolitikker og -foranstaltninger ikke altid giver mulighed for en tilstrækkelig effektiv håndtering af spørgsmålet om romaernes integration, og de har ikke altid som udgangspunkt og ledetråd en tilgang baseret på menneskerettighederne (13). I mellemtiden har man desværre i mange lande konstateret en stigende udstødning af romaer. Den væsentligste årsag til denne situation er den konstante forskelsbehandling af romaer, det dybt rodfæstede sigøjnerhad og den manglende opmærksomhed herpå fra de myndigheder, der skal håndhæve loven. Som det siges i begrundelsen for forslaget til henstilling: "Problemets kerne ligger i den tætte sammenhæng mellem forskelsbehandling og social udstødelse, som romaer oplever" (14).

4.11

Efter EØSU's mening bør udryddelse af disse mekanismers gensidige skadevirkninger være det centrale mål for enhver inklusionspolitik. De vigtigste veje hertil er at integrere romaerne og tilskynde dem til at deltage samt at styrke romaorganisationernes selvstændighed og udvikle deres kapacitet. Dette er kun muligt i en fri og imødekommende kultur, hvor romapolitikken rent faktisk tager udgangspunkt i dem, den reelt handler om, hvor romaerne ikke kun betragtes som støttemodtagere, men også som ligeværdige medspillere, hvis deltagelse er uundværlig. Man skal væk fra fortidens paternalistiske tilgang, hvor processerne blev defineret af samfundets opinionsdannere og flertallets beslutningstagere, og i stedet anerkende og acceptere romaerne som ansvarlige samfundsborgere, der er i stand til aktivt at påvirke deres skæbne og parate til at gøre det.

4.12

EØSU henviser til en tidligere udtalelse (15), hvori det på grundlag af en undersøgelse påviser en udbredt utilfredshed og en vis frustration og mistillid bland mange talsmænd for romasamfundet og blandt civilsamfundets organisationer og deres repræsentanter. Ifølge denne udtalelse er det et tegn på, "at de organisationer, der repræsenterer romaerne, trods hensigtserklæringerne ikke er blevet inddraget i fornøden grad i den strategiske planlægning, og at de grundlæggende mekanismer for inddragelse ikke er blevet skabt. Det er også tegn på, at det med de nuværende procedurer ikke er lykkedes at skabe tilstrækkelig stærk tillid blandt repræsentanterne for romaerne, hvilket kan skyldes deres erfaringer med forskelsbehandling og udstødelse, ofte gennem flere hundrede år." En undersøgelse foretaget af ERPC i samme periode kom frem til de samme konklusioner (16).

4.13

EØSU påpeger, at ændringer i tilgangen til de sociale aspekter og til beslutningstagningen er en proces, der ikke kan tænkes uden deltagelse af romaerne og de civilsamfundsorganisationer, der sammen med dem arbejder med udformning, gennemførelse og evaluering af politikkerne på alle niveauer. EØSU anser det for nødvendigt, at der fastlægges indikatorer, der på en hensigtsmæssig måde kan måle graden af romaernes integration og deltagelse (f.eks. lokal eller central administration, data om skolegang, deltagelse i gennemførelsen af programmer).

4.14

EØSU anbefaler og forventer en udvidelse af samarbejdsbegrebet, en konsensuskultur, der rækker videre end den blotte høringsforpligtelse, indførelse af platforme for permanent dialog (også på lokalt niveau), oprettelse af passende inddragelsesmekanismer, større åbenhed om de offentlige myndigheders beslutninger (på lokalt niveau) og begrundelse af beslutninger (med redegørelse for meningsforskelle og afstemningsresultater).

4.15

EØSU foreslår, at der som tidligere nævnt oprettes en støttefond (f.eks. som led i programmet "Europa for borgerne") til fordel for romaernes myndiggørelse og integration og for udvikling af deres civilsamfundsorganisationers kapacitet. Den Europæiske Socialfonds operationelle program, eller mere præcist en garanti for hjælp via støtteprogrammerne om teknisk bistand, ville være lige så vigtig for udviklingen af romaorganisationernes institutionelle kapacitet.

4.16

Beslutningstagerne bør klart tage afstand fra bekymrende erklæringer om romaer præget af racisme, vold og alvorlig forskelsbehandling. Racistisk vold og hadefuld tale bør anmeldes og overvåges åbent og systematisk, og der bør udarbejdes juridiske, administrative, regulerende og oplysningsorienterede instrumenter for effektivt at bekæmpe disse fænomener. I denne sammenhæng har opinionsdannerne, og især den politiske elite og medierne, et særligt ansvar. EØSU foreslår, at der foretages en systematisk efterforskning af fordomme med en ensartet metode, og at man, hvis resultaterne afslører en negativ tendens, skaber instrumenter, der kan tilskynde til offentlige politikker på området, støtte deres gennemførelse eller medvirke til en intensivering af indsatsen.

4.17

EØSU ønsker at gøre det helt klart for medlemsstaterne, at det ikke er tilstrækkeligt at iværksætte programmer i form af projekter, der fokuserer på et specifikt problematisk punkt, når man står over for en segregation og forskelsbehandling, der i generationer har hvilet tungt på alle aspekter af den udsatte gruppes liv. For at nå strategiens mål er det i dag absolut nødvendigt at vælge en helhedsorienteret tilgang.