Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52012IP0476

    Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2012 om en domstolsordning for patenttvister (2011/2176(INI))

    EUT C 434 af 23.12.2015, p. 34–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    23.12.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 434/34


    P7_TA(2012)0476

    Domstolsordning for patenttvister

    Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2012 om en domstolsordning for patenttvister (2011/2176(INI))

    (2015/C 434/04)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Rådets afgørelse 2011/167/EU af 10. marts 2011 om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent (1),

    der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent (COM(2011)0215),

    der henviser til forslag til Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent for så vidt angår oversættelsesordninger (COM(2011)0216),

    der henviser til Domstolens udtalelse 1/09 af 8. marts 2011 (2),

    der henviser til forretningsordenens artikel 48,

    der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0009/2012),

    A.

    der henviser til, at et effektivt patentsystem i Europa er en nødvendig forudsætning for at sætte skub i væksten gennem innovation og for at hjælpe det europæiske erhvervsliv, navnlig de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), med at tackle den økonomiske krise og den internationale konkurrence;

    B.

    der henviser til, at Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Frankrig, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige i henhold til Rådets afgørelse 2011/167/EU om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent blev bemyndiget til at indlede et forstærket indbyrdes samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne;

    C.

    der henviser til, at Kommissionen den 13. april 2011 på grundlag af Rådets afgørelse om bemyndigelse vedtog et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent og et forslag til Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent for så vidt angår oversættelsesordninger;

    D.

    der henviser til, at Domstolen den 8. marts 2011 afgav udtalelse om forslaget om Domstolen for Europæiske Patenter og EF-Patenter og fastslog, at dette forslag ikke var foreneligt med EU-retten;

    E.

    der henviser til, at effektiv beskyttelse af et enhedspatent kun kan sikres gennem en velfungerende patentdomstolsordning;

    F.

    der henviser til, at de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, efter Domstolens udtalelse har stilet efter at indføre en fælles patentdomstolsordning ved hjælp af en international aftale;

    G.

    der henviser til, at der i denne forbindelse er en væsentlig forskel mellem almindelige internationale aftaler og EU-traktaterne, idet der ved sidstnævnte er fastlagt en ny retsorden med egne institutioner, til fordel for hvilke medlemsstaterne har begrænset deres suveræne rettigheder på stadig bredere områder, og som ikke blot medlemsstaterne, men også deres statsborgere er underlagt, og hvor denne retsordens vogtere er Den Europæiske Unions Domstol og medlemsstaternes almindelige domstole og retter;

    H.

    der henviser til, at den fælles patentdomstol konsekvent skal overholde og anvende EU-retten i samarbejde med Den Europæiske Unions Domstol ligesom enhver national domstol;

    I.

    der henviser til, at den fælles patentdomstol bør henholde sig til Domstolens praksis ved at anmode om præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

    J.

    der henviser til, at EU-rettens forrang og korrekte anvendelse bør sikres på grundlag af artikel 258, 259 og 260 i TEUF;

    K.

    der henviser til, at den fælles patentdomstol bør indgå i de kontraherende medlemsstaters retssystemer med eksklusiv kompetence i forhold til europæiske patenter med enhedsvirkning og europæiske patenter, hvori en eller flere kontraherende medlemsstater er designeret;

    L.

    der henviser til, at en effektiv domstolsordning forudsætter, at der findes en decentral førsteinstans;

    M.

    der henviser til, at domstolsordningens effektivitet afhænger af dommernes kvalitet og erfaring;

    N.

    der henviser til, at der bør findes ét enkelt processuelt regelsæt, som finder anvendelse på procedurer ved alle domstolens afdelinger og instanser;

    O.

    der henviser til, at den fælles patentdomstol bør stræbe efter at træffe afgørelser af høj kvalitet uden unødvendige proceduremæssige forsinkelser og navnlig bør hjælpe SMV’er med at beskytte deres rettigheder eller beskytte dem selv mod udokumenterede påstande eller patenter, der fortjener ugyldigkendelse;

    1.

    opfordrer til, at der indføres en fælles patentdomstolsordning, eftersom et fragmenteret marked for patenter og en uensartet retshåndhævelse hæmmer innovation og fremskridt i det indre marked, gør anvendelsen af patentsystemet mere kompliceret, medfører mange omkostninger og hindrer en effektiv beskyttelse af patentrettighederne, særlig for SMV'erne;

    2.

    tilskynder medlemsstaterne til omgående at afslutte forhandlingerne og ratificere den internationale aftale (»aftalen«) mellem disse medlemsstater (»kontraherende medlemsstater«) om en fælles patentdomstol (»domstolen«) og opfordrer Spanien og Italien til at overveje at deltage i det forstærkede samarbejde;

    3.

    understreger, at EU-Domstolen som EU-rettens vogter skal sikre ensartethed i EU’s retsorden og EU-rettens forrang i denne kontekst;

    4.

    mener, at de medlemsstater, der endnu ikke har besluttet sig for at deltage i det forstærkede samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse, kan deltage i den fælles patentdomstolsordning med hensyn til europæiske patenter, der gælder på deres område;

    5.

    understreger, at den fælles patentdomstols vigtigste mål bør være at fremme retssikkerheden og forbedre håndhævelsen af patenter og samtidig sikre en rimelig ligevægt mellem rettighedshavernes og de berørte parters interesser;

    6.

    understreger behovet for en domstolsordning, der er omkostningseffektiv og finansieret på en sådan måde, at alle patentindehavere, navnlig SMV’er, privatpersoner og nonprofitorganisationer, er sikret domstolsadgang;

    Generelt koncept

    7.

    anerkender, at aftalen bør føre til, at der indføres en sammenhængende patentdomstolsordning i de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde

    8.

    understreger derfor følgende:

    i)

    de kontraherende medlemsstater kan kun være medlemsstater i Den Europæiske Union;

    ii)

    aftalen bør træde i kraft, når mindst tretten kontraherende medlemsstater, herunder de tre medlemsstater, hvor det største antal europæiske patenter var i kraft i det år, der gik forud for det år, hvor den diplomatiske konference for undertegnelsen af aftalen om en fælles patentdomstolsordning finder sted, har ratificeret aftalen;

    iii)

    domstolen bør være en fælles domstol for de kontraherende medlemsstater og underlagt de samme forpligtelser som nationale domstole med hensyn til overholdelse af EU-retten; domstolen skal derfor eksempelvis samarbejde med Den Europæiske Unions Domstol ved at anvende artikel 267 i TEUF;

    iv)

    domstolen bør agere i overensstemmelse med EU-retten og respektere dens forrang; hvis appeldomstolen overtræder EU-retten, bør de kontraherende medlemsstater hæfte solidarisk for skader, der påføres parterne i den pågældende sag; bestemmelserne om traktatkrænkelsesprocedurer i henhold til artikel 258, 259 og 260 i TEUF bør tages i anvendelse over for samtlige kontraherende medlemsstater;

    9.

    glæder sig over oprettelsen af et voldgifts- og mæglingscenter inden for aftalens rammer;

    Patentdomstolsordningens struktur

    10.

    mener, at en effektiv domstolsordning bør være decentral, og er af den opfattelse, at:

    i)

    domstolsordningen bør bestå af en førsteinstans (»førsteinstansdomstolen«) og en appelinstans (»appeldomstolen«); for at undgå ineffektivitet og langstrakte sagsforløb bør der ikke tilføjes yderligere instanser;

    ii)

    en decentraliseret førsteinstans bør — ud over en central afdeling — også bestå af lokale og regionale afdelinger;

    iii)

    der bør oprettes yderligere lokale afdelinger i første instans i en kontraherende stat efter anmodning fra denne, hvis der i tre på hinanden følgende år forud for eller efter aftalens ikrafttræden er påbegyndt mere end et hundrede patentsager pr. kalenderår i den pågældende kontraherende stat; foreslår endvidere, at der højst må være fire afdelinger i en kontraherende medlemsstat;

    iv)

    der bør oprettes en regional afdeling for to eller flere kontraherende medlemsstater efter anmodning fra disse;

    Domstolens sammensætning og dommernes kvalifikationer

    11.

    understreger, at domstolsordningens effektivitet afhænger af dommernes kvalitet og erfaring;

    12.

    har følgende synspunkter desangående:

    i)

    konstaterer, at appeldomstolen og førsteinstansdomstolen bør have en multinational sammensætning; påpeger, at der ved sammensætningen af dem bør tages hensyn til de eksisterende domstolsstrukturer, dog under henvisning til, at det overordnede mål er at sikre indførelse af en ny domstol, der reelt er fælles; foreslår derfor, at de lokale afdelinger snarest muligt bør opnå en multinational sammensætning, men at der kan foretages begrundede undtagelser fra dette grundprincip efter godkendelse fra det administrative udvalg i en overgangsperiode på højst fem år, mens det sikres, at kvalitet og effektivitet i de eksisterende strukturer ikke forringes; mener, at dette tidsrum på fem år bør benyttes til at uddanne og forberede dommerne intensivt;

    ii)

    mener, at domstolen bør være sammensat af både dommere med juridiske kvalifikationer og dommere med tekniske kvalifikationer; dommerne bør garantere de højeste standarder for kompetence og dokumenteret erfaring inden for patentretssager og kartelret; der bør foreligge dokumentation for disse kvalifikationer bl.a. via relevant erhvervserfaring og faglig videreuddannelse; dommere med juridiske kvalifikationer bør være i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer til udnævnelse til retsembeder i en kontraherende medlemsstat; dommere med tekniske kvalifikationer bør være i besiddelse af en universitetsgrad og ekspertise inden for teknologi samt kendskab til civilret og civilproces;

    iii)

    foreslår, at aftalens bestemmelser om domstolens sammensætning ikke bør ændres efter aftalens ikrafttræden, medmindre målsætningerne for domstolsordningen, dvs. kravet om optimal kvalitet og effektivitet, ikke tilgodeses på grund af disse bestemmelser; foreslår, at afgørelser vedrørende domstolens sammensætning træffes af det kompetente organ med enstemmighed;

    iv)

    er af den opfattelse, at aftalen bør indeholde beskyttelsesmekanismer, der sikrer, at dommere kun kan udpeges, hvis deres neutralitet er uomtvistelig, navnlig hvis de har fungeret som medlemmer af nationale patentkontorers appelkamre eller EPO;

    Procedure

    13.

    mener, hvad angår processuelle spørgsmål, at:

    i)

    der bør findes ét enkelt processuelt regelsæt, som finder anvendelse på procedurer ved alle domstolens afdelinger og instanser;

    ii)

    retsforhandlingerne ved domstolen, der omfatter en skriftlig procedure, en foreløbig procedure og en mundtlig procedure, skal indeholde elementer, der tilfører den nødvendige fleksibilitet, under hensyntagen til målsætningerne om hastighed og effektivitet i forhandlingerne;

    iii)

    ved en lokal eller regional afdeling bør processproget være det officielle sprog i den kontraherende medlemsstat, der er afdelingens værtsland, eller det officielle sprog, som er udpeget af de kontraherende medlemsstater, der er fælles om en regional afdeling; parterne bør have mulighed for at vælge det sprog, på hvilket patentet blev meddelt, som processprog med forbehold af den kompetente afdelings godkendelse; processproget ved den centrale afdeling bør være det sprog, på hvilket patentet er meddelt; processproget ved appeldomstolen bør være processproget ved førsteinstansdomstolen;

    iv)

    domstolen bør have kompetence til at nedlægge et foreløbigt forbud eller påbud for at forhindre en nært forestående krænkelse og for at forbyde en fortsættelse af den påståede krænkelse; en sådan beføjelse må imidlertid ikke resultere i urimelig forum shopping; samt

    v)

    parterne bør kun repræsenteres af advokater, der har møderet for en domstol i en af de kontraherende medlemsstater; parternes repræsentanter kan være bistået af patentadvokater, der bør have taleret ved domstolens retsmøder;

    Kompetence og virkninger af retsafgørelser

    14.

    understreger, at

    i)

    domstolen bør have eksklusiv kompetence med hensyn til europæiske patenter med ensartet retsvirkning og europæiske patenter, der udpeger en eller flere kontraherende medlemsstater; dette vil gøre det nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 44/2001 (3);

    ii)

    sagsøgeren bør anlægge sag ved den lokale afdeling i den kontraherende medlemsstat, hvor overtrædelsen har fundet sted eller kan finde sted, eller hvor sagsøgte har hjemsted eller et forretningssted, eller ved den regionale afdeling, hvor den pågældende kontraherende medlemsstat deltager; hvis den pågældende kontraherende medlemsstat ikke har en lokal afdeling og ikke deltager i en regional afdeling, anlægges søgsmål ved den centrale afdeling; parterne bør frit kunne aftale, ved hvilken afdeling af førsteinstansdomstolen (lokalt, regionalt eller centralt) søgsmål skal anlægges;

    iii)

    i tilfælde af et modkrav om ugyldigkendelse bør den lokale eller regionale afdeling have skønsmæssig beføjelse til at fortsætte behandlingen af sagen om krænkelse, uafhængigt af om afdelingen også behandler modkravet eller henviser modkravet til den centrale afdeling;

    iv)

    bestemmelser om domstolens kompetence bør ikke ændres efter deres ikrafttræden, medmindre målsætningerne for domstolsordningen, dvs. kravet om optimal kvalitet og effektivitet, ikke tilgodeses på grund af disse bestemmelser; foreslår, at afgørelser vedrørende domstolens kompetence træffes af det kompetente organ med enstemmighed;

    v)

    afgørelser fra alle førsteinstansdomstolens afdelinger samt appeldomstolens afgørelser bør kunne fuldbyrdes i alle kontraherende medlemsstater uden en afgørelse om eksigibilitet;

    vi)

    forholdet mellem aftalen og forordning (EF) nr. 44/2001 bør præciseres i aftalen;

    Materielle bestemmelser

    15.

    er af den opfattelse, at domstolen bør basere sine afgørelser på EU-retten, aftalen, den europæiske patentkonvention (EPK) og nationale retsregler, der er vedtaget i overensstemmelse med EPK, bestemmelser i internationale aftaler, der finder anvendelse på patenter og er bindende for samtlige kontraherende medlemsstater, og national ret i de kontraherende medlemsstater i lyset af gældende EU-regler;

    16.

    understreger, at et europæisk patent med ensartet retsvirkning bør give indehaveren ret til at forhindre direkte og indirekte anvendelse af opfindelsen ved en tredjepart, der ikke har indehaverens samtykke, på de kontraherende medlemsstaters område, at indehaveren bør være berettiget til erstatning for tab i tilfælde af ulovlig anvendelse af opfindelsen, og at indehaveren bør have ret til at få dækket tabt fortjeneste i forbindelse med krænkelsen samt andre tab, en passende licensafgift eller den fortjeneste, der hidrører fra den ulovlige anvendelse af opfindelsen;

    o

    o o

    17.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


    (1)  EUT L 76 af 22.3.2011, s. 53.

    (2)  EUT C 211 af 16.7.2011, s. 2.

    (3)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I) (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1).


    Top