15.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/16

1.3.1

EØSU anbefaler, at:

2.1

Følgende betragtning indgår i visionen om en aktiv og sund aldring, der er fastlagt af Kommissionens styringsgruppe om aktiv aldring: "Aktiv og sund aldring består i en proces med at optimere mulighederne for sundhed, deltagelse og sikkerhed for at øge livskvaliteten, efterhånden som mennesker ældes. Processen henvender sig både til den enkelte borger og til befolkningsgrupperne. "Sundhed" er en tilstand med fysisk, mentalt og socialt velbefindende. "Aktiv" defineres som fortsat deltagelse i sociale, økonomiske, kulturelle og spirituelle anliggender samt borgeranliggender – det er ikke blot evnen til at være fysisk aktiv eller til at deltage i arbejdsstyrken" (1).

2.2

Formålet med denne udtalelse er at fremhæve ældres nuværende aktive deltagelse i Europa og kortlægge barriererne med henblik på at opnå flere borgeres deltagelse samt understrege, at en sådan deltagelse fortsætter gennem hele livet. Opbygningen af et ældrevenligt (2) Europa kræver en lang forberedelsesperiode og et langsigtet perspektiv. Udtalelsen bygger på tidligere EØSU-udtalelser om ældre og aldring (3).

2.3

På nuværende tidspunkt bor der 85 millioner borgere over 65 år i Europa, og dette tal vil stige til 151 millioner i 2060. Det er vigtigt ikke kun at fokusere på den kronologiske alder, men også at anerkende og opbygge evnen til at deltage gennem hele livet og anerkende, at ældres (der med henblik på denne udtalelse defineres som personer over 65 år) eventuelle helbredsmæssige begrænsninger ikke nødvendigvis afholder dem fra et samfundsmæssigt engagement.

2.4

Ældres aktive, sociale, kulturelle, økonomiske og politiske deltagelse bygger på en korrekt opfattelse af alder (4). Vi må tilskynde medier og regeringer til ikke at anvende en overdrevet dramatisk sprogbrug til at beskrive et aldrende samfund.

2.5

Aldersbaserede fordomme må forhindres, idet de er skadelige for opfattelsen af ældre og afholder disse fra deltagelse. Dette medfører tab af uundværlige bidrag og øger spændingerne mellem generationerne. Vi bør fejre det længere og sundere liv, vi har opnået takket være bedre uddannelse og ernæring og den vægt, der lægges på den sociale kontrakt mellem generationerne.

2.6

I forbindelse med de negative holdninger, der knytter sig til ældre, tages der ikke højde for de ældres rolle som arbejdstagere, forbrugere, deltagere i fællesskabsprojekter og personer, der drager omsorg for andre. Negative opfattelser af ældre er skadelige, idet diskrimination undergraver selvværd og skaber en barriere for større engagement og for ældres bidrag til økonomien. Den forventede levetid er steget på grund af ny udvikling inden for lægemidler, farmakologi og teknologi, øget forståelse for sundhed og på grund af uddannelse. Forskning har vist, at selvoplyst livskvalitet hos meget gamle mennesker ofte er meget bedre end den generelle opfattelse. Vi må ændre holdningen til aldring, som alt for ofte knytter sig til negative misforståelser og fordomme (5).

2.7

Demografiske ændringer giver vækstmuligheder på markedet for det "grå guld", idet ældre er forbrugere i mange sektorer og bidragsydere via deres beskæftigelse.

2.8

Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af alder gennem lovgivning, ledelse og skabelse af ny dynamik i udformningen af politikker bør derfor være en prioritet i forbindelse med fremme af aktiv aldring og frigørelse af potentialet hos den ældre del af befolkningen til fuldt ud at deltage i udviklingen af landets sociale og økonomiske kapital.

2.9

Vi bør ikke være enige i synspunktet om, at vi som 65-årige bliver modtagere af ydelser og ikke bidragsydere. Aldersbarrierer bør afskaffes. Ældre bliver ikke en homogen gruppe på grund af alder, men bevarer derimod deres forskellige synspunkter, energier, erfaringer, fordomme, behov og ønsker. Vi bliver alle ældre, og det vil kræve konstant tilpasning, hvis de forventninger, der måtte forekomme i 2060, skal imødekommes.

2.10

Statistiske data vedrørende ældre bør anvendes med forsigtighed, så det ikke antages, at sundhedsbetingelser, deltagelsesprocenter osv. er ens for alle mellem 65 og 100 år, for disse personer har forskellige behov og evner. Vi bør undgå at gøre antagelser på baggrund af alder og at skabe fastlåste grupper.

2.11

Man kan ikke vurdere ældres velfærd uden også at tage højde for de vigtigste strategier vedrørende indkomstniveau, helbred og sundhedsydelser samt for bevarelsen af lokale sociale netværk og fællesskabsinitiativer. Disse emner er især relevante i forbindelse med de barrierer for deltagelse, der kan opstå. Adgangen til tjenesteydelser og aktiv deltagelse afhænger i høj grad af en tilstrækkelig indkomst, og dette punkt må indføres som en integreret del af pensionsreformen.

3.1

Den nylige rapport "Gold Age Pensioners" (6) beskriver ældre som personer, der skaber social samhørighed. Den understreger deres bidrag til familien og samfundet i form af frivilligt arbejde og deltagelse i demokratiske institutioner.

3.2

Ældre har en højere stemmeprocent ved alle valg. Af en Eurostat-rapport (7) fremgår det, at 50 % af alle borgere over 55 år har stemt, og at en højere alder er lig med større interesse i politik. Det stigende antal ældre i samfundet har en betydelig politisk indflydelse, som i USA betegnes som "grey power". Denne indflydelse bliver anvendt.

3.3

Gennemsnitsalderen for valgte medlemmer i Europa-Parlamentet er 54 år, og det ældste medlem er 84 år. Samme billede tegner sig for andre regeringsinstitutioner og EØSU, hvilket bekræfter, at alder ikke bør være en hindring for deltagelse, uanset hvilket niveau der er tale om.

3.4

Mange ældre bidrager i bestyrelser for ngo'er, offentlige myndigheder og virksomheder med den erfaring og ekspertise, de har opnået gennem hele deres arbejdsliv.

4.1

I betragtning af omfanget af ældres bidrag til samfundet på forskellige måder kan der gøres antagelser om ældres sociale inklusion og inddragelse i beslutningsprocessen. Ældre føler sig ofte "holdt uden for" i forbindelse med beslutninger vedrørende deres velfærd eller det samfund, de lever i. Den enkelte har brug for personlig støtte, og organisationerne har brug for at udvikle mekanismer, der tager højde for ældres synspunkter.

4.2

Platformen for Europas ældre offentliggjorde i 2010 en rapport (8), der afspejlede de metoder, som var blevet udviklet i de forskellige medlemsstater, og som bl.a. omfattede nationale og lokale ældreråd og offentlige høringer. Det er en grundlæggende forudsætning for den europæiske strategi for social integration, at alle aktører deltager i udviklingen af løsninger på de problemer, de står over for. Det er yderst vigtigt at deltage, men det er også vigtigt at blive lyttet aktivt til, så der kan dannes grobund for ændringer.

4.3

Personer, der udsættes for social udstødelse som følge af dårligt helbred, handicap eller fattigdom, bør bistås, og den enkelte bør gives muligheder. Den skotske demensarbejdsgruppe "The Scottish Dementia Working Group" er et godt eksempel på personer, der har fået stillet en demensdiagnose, og som er fast besluttet på stadig at kunne foretage valg og bevare kontrollen over deres liv. Gruppen har etableret et imponerende nationalt og internationalt omdømme vedrørende entusiastisk og frygtløs kampagneføring med sigte på at skabe bedre forståelse for demens og presse på for at opnå bedre tjenesteydelser. Personer med demens leder organisationen, er hovedtalere på konferencer og taler deres sag over for regeringen (9).

4.4

En effektiv deltagelse kræver imødekommende strukturer og tilsagn fra regeringsorganer, ngo'er, arbejdsgivere og andre institutioner om, at de lytter seriøst til ældre som aktører, at det sprog, der anvendes, er jargonfrit, at mødelokalerne er let tilgængelige, og at prisen for at deltage er rimelig, samt at der findes transportmuligheder. Ældre bør være opmærksomme på deres rettigheder og forpligtelser og gøre sig bekendt med de emner, der skal drøftes, så IKT-uddannelse er et vigtigt element (10).

4.5

Der lægges stadig større vægt på samproduktion, som omfatter enkeltpersoner, samfund og organisationer med færdigheder, viden og evne til at arbejde sammen om at skabe muligheder og løse problemer (11). I den forbindelse kan principperne, der ligger til grund for alle deltagelsesaktiviteter, anvendes på såvel individuelt niveau i forbindelse med sammensætning af en plejepakke som på de nationale regeringers niveau i forbindelse med politikudvikling.

5.1

EØSU bifaldt Kommissionens støtte til fælles programmeringsinitiativer og udviklingen af køreplaner for fremtidige forskningsaktiviteter på området for aldring og demografiske forandringer, som er en integreret del af "Horisont 2020: Køreplaner for aldring" (12), velkommen.

5.2

Fortsat forskning i alle livets aspekter for ældre er vigtig for at sikre velbegrundede politiske beslutninger om sundhed, sociale tjenester, uddannelse, indkomstniveau og deltagelse. Ældre bør inddrages i identificering af problemer og deltagelse i forskning. Det er især vigtigt at udføre relevante kliniske medicinforsøg på ældre.

6.1

Efterhånden som befolkningen ældes, pålægges plejeopgaverne et stigende antal ældre kvinder, hvilket kan medføre økonomiske udfordringer på grund af tabt løn og reducerede pensionsrettigheder. Ældre yder et betydeligt bidrag som uformelle plejere af ældre, svagere familiemedlemmer, hvilket medfører væsentlige besparelser på statens velfærdsbudget. De uformelle plejeres erfaring og færdigheder samt behovet for uddannelsesmuligheder bør anerkendes.

6.2

I øvrigt passer mange bedsteforældre deres børnebørn af nødvendighed i familier, der er stødt på vanskeligheder, eller for at give deres børn mulighed for at arbejde og dermed være økonomisk aktive.

6.3

Der er brug for social innovation på området for uformel pleje, og medlemsstaterne bør gøre en større indsats for at imødekomme de stigende udfordringer og ansvarsopgaver, som uformelle plejere pålægges i forbindelse med knappe og utilpassede plejeydelser.

7.1

"En markant spændvidde af frivillige aktiviteter udført af ældre går langt ud over de traditionelle aldersrelaterede emner, som f.eks. støtte til svagelige eller syge ældre" (13). Disse frivillige aktiviteter omhandler velfærd og sundhed, fritid, miljø, religiøse organisationer, kultur og politik.

7.2

Ældre udfører frivilligt arbejde, fordi de derved kan bevare og udvide deres færdigheder og sociale relationer samt forebygge social isolation og udstødelse og tjene samfundet. Frivilligt arbejde kommer begge parter til gode. Det fremgår af en undersøgelse, som blev foretaget i 2009, at 78 % af EU27-befolkningen mener, at ældre i høj grad yder et bidrag som frivillige i velgørende organisationer og samfundsorganisationer (14).

7.3

I mangel af lovmæssige tjenesteydelser eller i forbindelse med nedskæringer heraf bør det påskønnes, at ældre frivilligt udfylder disse huller, men de har brug for opbakning.

7.4

Det er værd at nævne, at anerkendelsen og viften af frivillige aktiviteter varierer betydeligt fra én medlemsstat til en anden, og at personer, der som ældre yder frivilligt arbejde, typisk har gjort dette på andre tidspunkter i livet. Den enkelte kan opmuntres og gøres i stand til gennem hele livet at involvere sig i frivilligt arbejde, hvilket har visse fordele, når vedkommende bliver ældre, idet det forhindrer isolation og social udstødelse og stimulerer kontakter og venskaber.

8.1

Ud over forbruget kan de ældres bidrag til økonomien måles via betaling af indkomstskat og omsætningsafgifter, varetagelse af uformel pleje af familiemedlemmer, som medfører besparelser for staten, pasning af børnebørn, så børnene kan vende tilbage på arbejdsmarkedet, samt værdien af frivilligt arbejde og fastholdelse af et erhvervsaktivt liv. Desuden overdrages der værdier til yngre familiemedlemmer med henblik på at hjælpe disse med større finansielle forpligtelser (15).

8.2

En stigende anerkendelse af den aldrende befolkning bør øge virksomhedernes og andre enheders potentiale til at udvikle og markedsføre produkter og tjenesteydelser, der leveres til denne del af befolkningen i en situation med et aldrende samfund og dermed stimulere væksten inden for produktion og beskæftigelse (16).

8.3

Ældre anerkendes ikke i tilstrækkelig grad som forbrugere, hvilket fastholder de negative holdninger til disse personer. Stereotype holdninger til ældre har tendens til at skabe formodninger om, at ældre ikke behøver eller ikke ønsker forskellige muligheder eller tjenester, og at "ungdomsmarkedet" er vigtigere (17).

9.1

"Næsten 60 % af arbejdstagerne mener, at de vil være i stand til at bestride deres job i en alder af 60 år" (18).

9.2

På grund af den forlængede levetid er det vigtigt, at ældre er raske og rørige og kan vælge at blive på arbejdsmarkedet frem til den lovbestemte pensionsalder og evt. længere. Dette kræver anerkendelse af ældres kapacitet, tilpasning af arbejdsmiljø og -tider (som også er hensigtsmæssigt gennem hele livscyklussen) samt mulighed for at deltage i uddannelse for at holde trit med de skiftende metoder samt bekæmpelse af aldersdiskrimination på arbejdspladsen. EØSU har for nylig vedtaget en udtalelse med forslag om en række særlige foranstaltninger til imødekommelse af disse krav og har understreget nødvendigheden af den centrale rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller med hensyn til at sikre egnede politikker og tilpasninger (19).

9.3

Det bør erkendes, at der er forskel på personer, som arbejder efter pensionsalderen, fordi de ønsker det, og dem, som gør det, fordi de er nødt til det pga. utilstrækkelige pensionsindtægter.

9.4

Ældre bringer et væld af erfaringer og kvalifikationer med sig på arbejdspladsen, hvilket er af stor værdi i en tid med mangel på kvalifikationer, og sikrer, at der fortsat bidrages til økonomien. Erhvervslivet bør opfordres til at udvikle bedste praksis for strategier vedrørende håndtering af aldersspørgsmålet.

9.5

Ældre har potentiale til at blive selvstændige og iværksættere og dermed opnå øget selvstændighed og kontrol over deres arbejdsvilkår. Ældres bidrag på dette område er stigende. Tal fra Eurostat fra 2010 viser, at 50 % af de erhvervsaktive over 65 år er selvstændige (20). Incitamentet til nye projekter og tjenester, der afspejler de demografiske ændringer, kan komme fra ældre, som selv er erhvervsdrivende, og der er behov for i højere grad at opfordre enkeltpersoner til at benytte sig af disse muligheder (21).

10.1

EØSU har over en årrække understreget betydningen af livslang læring som en af de vigtigste betingelser for social integration, længere tid på arbejdsmarkedet, personlig udvikling og evnen til at deltage effektivt (22).

10.2

Et stigende antal ældre deltager i undervisning, men der er tale om en ujævn fordeling mellem medlemsstaterne (23). Ældres engagement i samfundsgrupper og ngo'er er en væsentlig kilde til uformel læring.

11.1

Anvendelsen af IKT spiller en stadig større rolle for alle borgere. Brugen af internet og e-mail giver ældre mulighed for at holde sig ajour med aktiviteter uden for hjemmet og bevare en regelmæssig kontakt til familiemedlemmer, der ikke bor i nærheden. Dette kan forstærkes ved brug af Skype eller lignende medier for at få visuel kontakt. Brugen af overvågede chatrooms kan hjælpe ældre, som er bundet til hjemmet, med at komme i kontakt med andre med lignende interesser, hvilket medvirker til at reducere isolation.

11.2

Der er betydelige fordele knyttet til anvendelsen af e-sundhed med hensyn til overvågning af vilkår og reaktion på nødsituationer. Sådanne metoder bør ikke erstatte den regelmæssige direkte kontakt mellem mennesker, og e-sundhedssystemerne bør tage højde for behovet for virkelige relationer mellem mennesker.

11.3

Mere kontroversielle IKT-applikationer omfatter personovervågningssystemer i "intelligente" boliger, i personligt sikkerhedsudstyr og i overvågningsudstyr til personer med demens. Hensigten er på sikker vis at gøre den pågældende person i stand til at blive mere selvstændig og vælge aktiviteter. Anvendelsen af sådanne metoder skal være baseret på etiske afgørelser og praksis, tydeligt være til fordel for den ældre og ikke anvendes som kontrolmekanisme eller en metode til reducering af støttepersonale.

11.4

Anvendelsen af internet til onlinehandel er helt klart fordelagtig for personer med mobilitetsproblemer, men bør afvejes med deres behov for at møde andre mennesker og bevæge sig uden for hjemmet. Databeskyttelse og retten til privatlivets fred må sikres.

11.5

Anvendelsen af IKT kræver oplæring og støtte samt adgang til udstyr. Disse emner fremhæves i EØSU's udtalelse om fremme af digitale kundskaber, digitale færdigheder og inddragelse i informationssamfundet (24).

12.1

Selv om ældres inddragelse i en række aktiviteter med indvirkning på det sociale og økonomiske liv er blevet understreget, er der stadig betydelige barrierer for mange ældre, som hindrer dem i at deltage.

12.2

Den kronologiske alder er blot én ud af mange karakteristika, der kendetegner en person. De forskellige aldersgruppers viden, færdigheder og erfaring er en ressource af afgørende betydning for samfundet. Et inklusivt samfund for alle aldersgrupper kræver et kollektivt ansvar hos beslutningstagere, relevante aktører og borgerne selv for at udforme politikker og fremgangsmåder, der sikrer retfærdighed og inddragelse uanset alder.