13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/23

—

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte arbejdet med at etablere et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved hjælp af budgetforslag, der anerkender vigtigheden af at afsætte de nødvendige ressourcer til budgettet for indvandring, asyl og sikkerhed;

—

anerkender de foreslåede ændringers store betydning for lokale og regionale myndigheder. Ændringerne vil få direkte indvirkning på deres opgaver og på EU-borgernes dagligdag;

—

fremhæver betydningen af at tage hånd om sikkerhedsproblemer, der opstår som følge af den øgede globale mobilitet, inden for rammerne af en universel beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder;

—

bifalder forslagets fokus på fleksibilitet og resultater og minder om, at dette kræver god planlægning samt, at alle interesserede parter deltager og tager ejerskab. Udvalget fremhæver derfor behovet for at inddrage lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter, f.eks. specialiserede internationale organisationer, civilsamfundet og selve støttemodtagerne helt fra planlægningsfasen, da de ofte står for gennemførelsen af programmerne og projekterne;

—

mener, at de foreslåede reformer i høj grad forbedrer adgangen til finansiering. Udvalget opfordrer dog til, at man yderligere udvikler mekanismer, der kan distribuere oplysninger om finansieringsmulighederne. I større lande kan lokale og regionale myndigheder anvendes til at arrangere lokale og regionale høringer, således at organisationer og interesserede parter, der ikke opererer i nærheden af større byer, også får mulighed for at deltage.

Ordfører

Samuel AZZOPARDI (MT/PPE), borgmester i Victoria, Gozo

Basisdokumenter

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fortsætte arbejdet med at etablere et virkeligt område med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved hjælp af budgetforslag, der anerkender vigtigheden af at afsætte de nødvendige ressourcer til budgettet for indvandring, asyl og sikkerhed (1);

2.

bakker op om forenklingen af de nuværende instrumenter, der samles i to fonde;

3.

anerkender de foreslåede ændringers store betydning for lokale og regionale myndigheder. Ændringerne vil få direkte indvirkning på deres opgaver og på EU-borgernes dagligdag;

4.

fremhæver betydningen af at tage hånd om sikkerhedsproblemer, der opstår som følge af den øgede globale mobilitet, inden for rammerne af en universel beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder;

5.

påpeger, at dette kan opnås gennem udformning af sammenhængende instrumenter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, der baserer sig på overholdelse af menneskerettighederne samt solidaritet og ansvar med særlig opmærksomhed på ligestilling mellem kønnene og ikke-diskrimination (2);

6.

mener, at der er behov for en balance mellem udgifter til sikkerhed og grænseaktiviteter og udgifter til områder såsom integration af migranter og modtagelsesforhold for asylansøgere;

7.

støtter oprettelsen af et behovsbaseret budget, der bidrager til at udvikle synergier mellem EU's finansielle instrumenter, særligt mellem strukturfondene og midler til området indre anliggender. Unionens budget bør tildele området indre anliggender de nødvendige ressourcer, både gennem strukturfondene og gennem specialiserede instrumenter inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed;

8.

påpeger, at bortfaldet af muligheden for komplementær anvendelse af andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter som følge af ophævelsen af Rådets afgørelse 2007/125/RIA indskrænker den ønskede fleksibilitet i anvendelsen af de finansielle instrumenter betragteligt og truer den gnidningsløse videreudvikling af grænseoverskridende regionale projekter på området intern sikkerhed, som hidtil er blevet finansieret over EFRU-baseret støtte til opfyldelse af mål 3. Udvalget slår derfor til lyd for, at man bevarer komplementariteten mellem fællesskabsinstrumenterne;

9.

påpeger, at der er behov for en vis grad af fleksibilitet i forvaltningen af budgettet og af de finansielle instrumenter, som kan gøre det praktisk muligt at gennemføre en midtvejsevaluering i overensstemmelse med de fastlagte politiske prioriteter. Samtidig understreger udvalget, at en sådan fleksibilitet skal udvikles, således at man sikrer en retfærdig fordeling af ressourcerne;

10.

bifalder en indvandringspolitik, der tackler problemerne allerede i oprindelseslandene, og som derudover også tager højde for kravene på det europæiske arbejdsmarked og for den demografiske udvikling, hvilket bør føre til et system, der gavner alle parter, herunder oprindelseslandene, der ofte drager fordel af udvandreres pengeoverførsler fra EU (3);

11.

understreger behovet for et stærkt samarbejde på europæisk plan med henblik på at forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne i forbindelse med forvaltningen af EU's ydre grænser og arbejde hen imod etableringen af et fælles europæisk asylsystem;

12.

påpeger nødvendigheden af gennemsigtighed i brugen af budgettet med forslag, projekter og opnåede resultater, der er synlige, lettilgængelige og forståelige for den almindelige borger.

13.

bifalder forslagets fokus på fleksibilitet og resultater og minder om, at dette kræver god planlægning samt, at alle interesserede parter deltager og tager ejerskab. Udvalget fremhæver derfor behovet for at inddrage lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter, f.eks. specialiserede internationale organisationer, civilsamfundet og selve støttemodtagerne helt fra planlægningsfasen, da de ofte står for gennemførelsen af programmerne og projekterne;

14.

betoner behovet for uafhængig overvågning og evaluering for at sikre, at de gennemførende organisationer anvender og forvalter midlerne effektivt. Dette kan være en tilskyndelse til at forbedre deres resultater. Alle interesserede parter skal deltage aktivt i udvælgelsen af kvalitative og kvantitative indikatorer. Regionsudvalget påpeger, at visse kvalitative indikatorer kan være virkningsfulde og omkostningseffektive. Udvalget opfordrer desuden til, at Kommissionen og Europa-Parlamentet i højere grad fører tilsyn med fondene for at sikre en uafhængig overvågning og evaluering.

15.

mener, at de foreslåede reformer i høj grad forbedrer adgangen til finansiering. Udvalget opfordrer dog til, at man yderligere udvikler mekanismer, der kan distribuere oplysninger om finansieringsmulighederne. I større lande kan lokale og regionale myndigheder anvendes til at arrangere lokale og regionale høringer, således at organisationer og interesserede parter, der ikke opererer i nærheden af større byer, også får mulighed for at deltage.

16.

påpeger, at de foreslåede reformers positive aspekter om forenkling og fleksibilitet også skaber usikkerhed om tildelingen af ressourcer mellem forskellige sektorer og tematiske områder. Udvalget mener derfor, at det er vigtigt, at midlerne fordeles ud fra en behovsbaseret tilgang ved hjælp af grundige behovsanalyser, hvor prioriteringerne følger en rettighedsbaseret tilgang. Dette kan opnås ved hjælp af mekanismer og garantier, der sikrer en effektiv prioritering, herunder deltagelse af lokale og regionale myndigheder samt andre interesserede parter i udarbejdelsen af nationale strategier;

17.

understreger nødvendigheden af at fordele midlerne jævnt ud fra den institutionelle kapacitet og projektforslagene frem for at målrette midlerne mod få støttemodtagere;

18.

hvis der er utilstrækkelige midler, mener Regionsudvalget, at man bør prioritere midler til beskyttelse af menneskers grundlæggende rettigheder og friheder, herunder basale levestandarder, kønsspecifikke spørgsmål og retten til asyl, og tildele ressourcer til kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder inden for forvaltning af migrationsstrømme.

19.

understreger betydningen af en deltagelsesbaseret tilgang for at opnå effektive resultater og støtter forslag, der pålægger medlemsstater at etablere partnerskaber med alle involverede offentlige myndigheder og relevante interesserede parter, herunder civilsamfundet og internationale organisationer, med henblik på udvikling, gennemførelse og overvågning af de nationale programmer;

20.

anmoder derfor om, at man styrker partnerskaberne med interesserede parter og gør dem obligatoriske. Udvalget gør opmærksom på, at forordningsforslagets almindelige bestemmelser (4) ikke nødvendigvis vil sikre en tilstrækkelig bindende deltagelse. Koordineringsmekanismerne er lagt fast, men på andre områder er det ofte en skønssag, om et meningsfyldt partnerskab rent faktisk vil finde sted eller ej;

21.

mener, at det muligvis ikke vil være hensigtsmæssigt at udpege en enkelt myndighed, der er ansvarlig for alle støttede aktiviteter, på trods af den forenkling, dette ville medføre. Der skal være styr på gennemsigtigheden og kontrollen for at sikre retfærdige beslutninger. Udvalget er bekymret over, om der kan være juridiske spørgsmål, der ikke gør det muligt for en myndighed, til hvilken der uddelegeres opgaver, at arbejde under tilsynet af de nationale ansvarlige myndigheder. Derfor foreslår udvalget, at bestemmelserne bør være tilstrækkeligt fleksible til at tage hensyn til alle nationale lovbestemmelser i EU, og at de ikke må tvinge medlemsstaterne til at ændre deres forfatningsmæssige strukturer, hvis målsætningerne lige så godt kan indfris ved hjælp af en partnerskabstilgang.

22.

bifalder skridtene mod et fælles europæisk asylsystem, men påpeger, at det skal sigte mod at udbrede standarderne fra de medlemsstater, der har gode systemer og strukturer, og ikke føre til en overordnet forringelse af kvaliteten til de mindre stærke systemers niveau;

23.

ser gerne en tydeliggørelse af, om Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) udelukkende vil anvende de midler, der tildeles kontoret direkte, eller om det vil få mulighed for at få del i midler fra området indre anliggender.

24.

konstaterer med tilfredshed, at man har anerkendt de lokale og regionale myndigheders store betydning for modtagelse og asylsystemet samt for integrationen af tredjelandsstatsborgere og lovlige migranter;

25.

bifalder ideen om at fokusere på de mest sårbare, herunder ofre for menneskehandel;

26.

understreger, at integration skal fokusere på varige bæredygtige tiltag, og minder om, at integration er en tovejsproces, hvor man kan målrette tiltag både mod værts- og migrantsamfundene;

27.

foreslår, at midler fra området indre anliggender også bør støtte tiltag, der anbefales af Kommissionen, og anerkender strategien for forvaltning på flere niveauer i den anden europæiske dagsorden for integration (5);

28.

henleder opmærksomheden på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og myndigheder på menneskerettighedsområdet har undersøgt flere EU-landes procedurer for administrativ frihedsberøvelse, og understreger, at man i forbindelse med finansiering af projekter, der har relation til frihedsberøvelse af personer, skal sikre, at frihedsberøvelserne sker i overensstemmelse med EU's lovgivning og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

29.

betoner, at familiemedlemmer under international beskyttelse i forskellige medlemsstater bør have mulighed for at leve sammen under beskyttelse i samme medlemsstat.

30.

pointerer, at man skal yde tilstrækkelig støtte til Europas grænseområder inden for asyl og migration, især i særligt vanskelige tider (6);

31.

understreger, at genbosættelseskriterier og -mekanismer skal være af ikke-diskriminerende karakter og fokusere på de mest sårbare, og at EU's arbejdsmarkedsforhold bør tages i betragtning, særligt for personer, der på nuværende tidspunkt sidder fast i områder med begrænset adgang til arbejdsmarkedet. Der bør ikke fokuseres på at prioritere integration af højtkvalificerede og allerede integrerede personer i værtssamfundet;

32.

minder om, at lokale og regionale myndigheder har gode muligheder for at bidrage til etableringen af sådanne mekanismer (7);

33.

har den opfattelse, at solidariteten i forbindelse med støtte til bebyrdede lande bør være afhængig af disse landes menneskerettighedsforhold og overholdelse af EU's standarder for modtagelse, hvilket ville tilskynde landene til at forbedre forholdene.

34.

bifalder etableringen af et europæisk genbosættelsesprogram og opfordrer til, at man skaber en klar ramme, der kan udvikles i et partnerskab mellem EASO, FN's Højkommissariat for flygtninge (UNHCR) og ngo'er med inspiration fra bedste praksis fra andre dele af verden. EU bør gå forrest og sigte mod at identificere og beskytte dem, der er blevet glemt af det internationale samfund;

35.

påpeger behovet for incitamenter til og oplysninger om fordele med henblik på at øge antallet af medlemsstaternes tilsagn om genbosættelser;

36.

betoner nødvendigheden af at fastholde en klar adskillelse mellem genbosættelse fra tredjelande og genbosættelse inden for EU samt af antallet af personer, der er omfattet af de to programmer.

37.

bekræfter, at sådanne aftaler af princip udelukkende bør indgås på frivillig basis og i tråd med målene for udviklingssamarbejdet, hvilket bør resultere i varig social integration af de berørte personer (8). Tilbagevenden bør være praktisk gennemførlig og bør ikke afløses af nye planer om at udvandre (9). Dette kan opnås gennem partnerskaber med specialiserede internationale organisationer, som f.eks. Den Internationale Organisation for Migration (IOM);

38.

påpeger, at strategier for en vellykket tilbagevenden ikke udelukkende kan måles vha. en kvantitativ indikator for antallet af tilbagevendte personer. Indikatoren kunne være antallet af tilbagevendte personer i forhold til antallet af sager, og man kunne inddrage langsigtede kvalitetsfaktorer.

39.

fremhæver udvalgets egen uundværlige indsats i processen om at forbedre Europas indre sikkerhed samt behovet for kapacitetsopbygning hos lokale og regionale myndigheder;

40.

understreger, at finansiering fra fonden for intern sikkerhed skal tage hensyn til nødvendigheden af at investere i yderligere forskning samt innovation og vidensdeling inden for områder som cybersikkerhed, retsmedicin, beskyttelse af vital infrastruktur og sikkerhed i byerne, og af at Kommissionen fremmer disse områder i overensstemmelse med det stigende behov for at tackle mere og mere komplekse problemstillinger;

41.

fremhæver betydningen af at inddrage lokale og regionale myndigheder i politi- og sikkerhedssamarbejdet, f.eks. gennem uddannelse, udveksling af bedste praksis og forebyggelsesprogrammer samt gennem udviklingen af fælles værktøjer og it-systemer og bedre kommunikation.

42.

anbefaler, at man styrker og i højere grad anvender eksisterende netværk af lokale og regionale myndigheder i alle medlemsstater, eller, om nødvendigt, etablerer nye netværk med henblik på at fremme udveksling af god praksis for social integration og professionel indsigt i og forståelse af den voldelige ekstremisme, der opstår i lokalområder. Dette kunne støtte det nyligt oprettede europæiske antiradikaliseringsnetværks arbejde;

43.

foreslår, at finansiering under fonden for intern sikkerhed bør omfatte offentlige høringer på lokalt niveau i medlemsstater og bør nå ud til dem, der føler sig sat ud på et sidespor. Dette kan bidrage til at opnå en mangefacetteret forståelse af lokale erfaringer, forestillinger om terrorisme og bevæggrunde til ekstremisme;

44.

påpeger nødvendigheden af, at man i højere grad undersøger mistænkelig bank- og forretningspraksis med henblik på at identificere finansieringskilder inden for terrorisme og organiseret kriminalitet gennem hvidvask af penge og sammenkædning af kriminelle aktiviteter med virksomheder med legitime mål;

45.

minder desuden om vigtigheden af konfiskation af udbytte fra strafbart forhold, som utvivlsomt er et vigtigt område i kampen mod en hvilken som helst form for kriminalitet overordnet set, og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat et direktivforslag, der skal styrke EU's lovgivning om konfiskation (10);

46.

påpeger, at privatisering af sikkerhed bør undgås, selv om offentlig-private partnerskaber kan have en positiv indvirkning.

47.

fremhæver behovet for at afsætte de nødvendige ressourcer til grænsekontrol (11). Samtidig mener udvalget, at det er tvivlsomt, om omfattende investeringer i grænsekontrol er den mest effektive strategi til sikring af en varig og meningsfuld ændring i forbindelse med tackling af ulovlig migration;

48.

påpeger behovet for, at en organisation såsom UNHCR gennemfører uafhængig overvågning af grænseaktiviteter med henblik på at sikre, at de grundlæggende menneskerettigheder, herunder kønssensitivitet, respekteres;

49.

understreger, at hensynet til menneskeliv bør veje tungere end alt andet, og efterlyser et mere omfattende samarbejde og en højere grad af ansvarsdeling mellem medlemsstaterne vedrørende bjærgede personer, hvilket kan tilskynde til, at man udfører redningsaktioner. Udvalget finder, at en automatisk ansvarsdeling ville bidrage til at redde flere liv til havs.

50.

bifalder ændringerne, der har til formål at mindske reaktionstiden ifm. nødsituationer;

51.

anmoder Kommissionen om at gøre sit yderste for at få planlagt og gennemført grænseoverskridende øvelser med aktiv deltagelse af grænseregioner for at konsolidere regionernes erfaringer inden for civilbeskyttelse, så der kan opbygges et solidt operationelt grundlag for etableringen af et europæisk katastrofeberedskab;

52.

beder Kommissionen om i højere grad at påtage sig den direkte styring i nødsituationer med henblik på at bibeholde et højt tilsynsniveau og bistå med grænseoverskridende koordinering;

53.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette tværfaglige enheder for et hurtigt beredskab, særligt når nødsituationen indeholder elementer som blandede migrationsstrømme, hvor det er afgørende at råde over ekspertviden inden for asyllovgivning og menneskerettigheder;

54.

påpeger, at visse nødsituationer kan være af lang varighed, og at bistanden hertil skal fortsætte, så længe krisen varer ved.

55.

bifalder en mere sammenhængende tilgang til både de interne og eksterne aspekter af migrationsforvaltningen og den indre sikkerhed og påpeger, at samarbejde og dialog med tredjelande er nødvendige elementer for både at bekæmpe ulovlig indvandring og sætte fokus på lovlig migration;

56.

fremhæver, at lokale og regionale myndigheder, der grænser op til eller har de tætteste forbindelser med tredjelande, kan fungere som vitale platforme for EU's samarbejde med de lande, hvilket kan bidrage væsentligt til en forbedring af forbindelserne med og livsvilkårene i oprindelses- og transitbyerne/-regionerne (12). Regionsudvalget står i en god position til at fremme fondenes mål uden for EU's grænser ved hjælp af samarbejdet med lokale og regionale myndigheder i udvidelseslande og nabolande (f.eks. arbejdsgrupper og blandede rådgivende udvalg, CORLEAP, ARLEM);

57.

ser ingen klar skillelinje mellem udviklings- og ikke-udviklingsmæssige aktiviteter vedrørende tredjelande og efterlyser sammenhæng og koordinering mellem projekter, der modtager støtte- og udviklingsfinansiering og projekter på området indre anliggender, i en ånd af solidaritet og ansvarsdeling med tredjelande;

58.

efterlyser garantier, der kan forhindre medlemsstater i at forfølge deres egne nationale interesser under de eksterne aspekter af midlerne fra området indre anliggender, samt mekanismer, der kan sikre gennemsigtighed i det bilaterale samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande.