7.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/3

1.1.

Kommissionen vedtog den 20. oktober 2011 de fire ovenfor nævnte forslag, der skal erstatte direktiv 2004/39/EF (6) og 2003/6/EF (7), og som har til formål at sikre effektiviteten, integriteten, modstandsdygtigheden og gennemsigtigheden på de finansielle markeder. Navnlig omarbejder MiFID-forslaget direktiv 2004/39/EF for så vidt angår adgangen til at udøve virksomhed som investeringsselskaber, regulerede markeder og udbydere af datatjenester, ledelsen af og de tilsynsmæssige rammer for disse, udøvelsen af investeringsaktiviteter og tredjelandsselskaber, der yder investeringsservice gennem en filial. MiFIR-forslaget styrker direktiv 2004/39/EF yderligere og indfører nye regler for offentliggørelse af handelsdata, transaktionsindberetning, obligatorisk handel med derivater på organiserede markedspladser, ikke-diskriminerende adgang til clearingfaciliteter, produktintervention, forvaltning af derivatpositioner og tredjelandsselskabers ydelse af service uden filial. MAR-forslaget ophæver og erstatter direktiv 2003/6/EF. MAD-forslaget, som er baseret på traktatens artikel 83, stk. 2, kræver, at medlemsstaterne indfører minimumsniveauer for strafferetlige sanktioner for de alvorligste former for markedsmisbrug.

1.2.

ECB støtter de foreslåede foranstaltninger, der skal forbedre reguleringen af markederne for finansielle instrumenter, som et vigtigt skridt hen imod en styrket investorbeskyttelse og mod skabelsen af et mere robust og sikkert finansielt system inden for den Europæiske Union.

2.1.

De foreslåede rammer vil føre til øget retlig sikkerhed ved at begrænse medlemsstaternes valgmuligheder og skøn og reducere risikoen for markedsforvridninger og regelarbitrage. Navnlig hilses den øgede harmonisering, som følger af to forordninger og et direktiv om strafferetlige sanktioner, velkommen, da den sikrer fælles spilleregler og sammenlignelige minimumsregler for administrative foranstaltninger, sanktioner og bøder, samt for strafferetlige sanktioner.

2.2.

ECB støtter fuldt ud udarbejdelsen af et fælles europæisk regelsæt for de finansielle institutioner (8), da det fremmer det indre markeds smidige funktion i EU og baner vejen for større finansiel integration i Europa (9). Som det er fremhævet i tidligere udtalelser (10), henstiller ECB, at det tilsikres, at det kun er de rammeprincipper, der afspejler grundlæggende politiske valg og væsentlige forhold, der fortsat er underlagt den almindelige lovgivningsmæssige procedure, og at tekniske regler bør vedtages som delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 og artikel 291, og, hvor det er hensigtsmæssigt, på grundlag af forudgående udkast til reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) (11). Med henblik herpå og i betragtning af, at delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter udgør et væsentligt element i det fælles europæiske regelsæt forventer ECB at blive hørt rettidigt, alt efter omstændighederne, om disse forslag til EU-retsakter (12).

2.3.

ECB henstiller yderligere, at det sikres, at EU-lovgivningen for finansielle tjenester er konsekvent på tværs af sektorerne.

3.1.

ECB glæder sig over, at de foreslåede rammer styrker og ensretter beføjelserne for de myndigheder, der fører tilsyn med investeringsselskaberne og markederne for finansielle instrumenter samt udøvelsen af deres undersøgelsesbeføjelser (13), og at der lægges særlig vægt på det grænseoverskridende samarbejde (14). Det er af afgørende betydning for et velfungerende marked for finansielle instrumenter, at de kompetente myndigheder i hele EU opbygger et netværk af godt rustede tilsynsmyndigheder med beføjelser til at imødegå uønskede tendenser, foranstaltninger eller trusler på markedet. I denne forbindelse støtter ECB den stærke rolle, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) tildeles i de foreslåede rammer, navnlig med hensyn til den støttende og koordinerende rolle og udarbejdelsen af de tekniske standarder. Endvidere vil forpligtelsen for de nationale kompetente myndigheder til at samarbejde med og forsyne ESMA med alle nødvendige oplysninger fremme en konsekvent anvendelse af forordningsforslagene og de fælles spilleregler inden for EU. Med henblik herpå, og som det er fremhævet i tidligere udtalelser (15), foreslår ECB yderligere forbedringer i samarbejdet og udvekslingen af oplysninger inden for det Europæiske Finanstilsynssystem og mellem tilsynsmyndighederne og centralbankerne i ESCB, herunder ECB, hvis disse oplysninger er relevante for udførelsen af deres respektive opgaver (16).

3.2.

Det er også nødvendigt, således som det fremgår af de foreslåede rammer, at de kompetente myndigheder samarbejder med andre myndigheder i de samme medlemsstater (17). For at sikre at der tages tilstrækkeligt hensyn til det makroprudentielle perspektiv, henstiller ECB endvidere, at passende samarbejdsprocedurer med de makroprudentielle myndigheder oprettes og styrkes, i de tilfælde hvor trusler mod det finansielle systems stabilitet skal vurderes (18). Dette kan medføre samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de nationale makroprudentielle myndigheder (19), eller, i andre tilfælde, samarbejde mellem ESMA og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) (20). Det kunne være hensigtsmæssigt at gøre et sådant samarbejde muligt i forbindelse med revideringen af forordning (EU) nr. 1095/2010 (21).

3.3.

Forslaget om at styrke ordningerne for administrative sanktioner ved at lade de kompetente myndigheder råde over et minimum af administrative foranstaltninger, sanktioner og bøder er en hensigtsmæssig måde at sikre, at der anvendes fælles standarder i hele EU, mens det overlades til de nationale lovgiveres skøn at give de kompetente myndigheder yderligere sanktionsbeføjelser, navnlig beføjelsen til at fastsætte større administrative bøder (22). For at sikre gennemsigtighed og konsekvens i de administrative sanktioner, som vedtages inden for EU, bør medlemsstaterne underrette Kommissionen og ESMA om gældende nationale regler og enhver senere ændring af disse (23).

5.1.

ECB støtter den foreslåede udvidelse af området for kravene til førhandels- og efterhandelsgennemsigtighed, der ud over aktieinstrumenter også skal omfatte obligationer, strukturerede produkter og derivater, der er optaget til handel eller handles på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en (OHF), samt derivater, der betragtes som egnede til central clearing, da det vil styrke prisdannelsen og støtte vurderingsprocessen for sådanne instrumenter.

5.2.

MiFID-forslaget (24) og MiFIR-forslaget (25) indfører bestemmelser, der har til formål at øge datakonsolideringen for gennemsigtighedsoplysninger. I henhold til disse bestemmelser vil »udbydere af konsolideret løbende handelsinformation« (consolidated tape providers, CTP'er) indsamle oplysninger fra markedspladser, og for handler, der finder sted uden for markedspladserne fra investeringsselskaber via godkendte offentliggørelsesordninger. Det er Kommissionens opfattelse, at de foreslåede bestemmelser fastsætter betingelserne for oprettelsen af CTP'er (26). Trods den mulige udvikling af disse kommercielle løsninger, er ECB af den opfattelse, at fuld gennemsigtighed kun kan sikres på tilstrækkelig vis, hvis der oprettes en fælles CTP. I den henseende bemærker ECB, at Kommissionen vil rapportere om, hvordan konsolideret løbende handelsinformation fungerer i praksis, og hvis det er hensigtsmæssigt fremsætte et lovforslag om oprettelse af en fælles enhed, der udbyder konsoliderede efterhandelsoplysninger (27). ECB mener imidlertid, at erfaringer siden gennemførelsen af direktiv 2004/39/EF har vist, at der foreligger et markedssvigt i datakonsolidering, som allerede på dette stadie berettiger lovgivningsforslag, der imødegår disse problemer.

7.1.

De ovenfor nævnte gennemsigtigheds- og indberetningsrammer indeholder ikke undtagelsesbestemmelser vedrørende de transaktioner, hvor en centralbank i ESCB er modpart (29).

7.2.

I denne henseende bemærker ECB, at selv om offentliggørelsen af oplysninger om transaktioner, der udføres af centralbankerne som en del af deres respektive lovbestemte mål og opgaver, ikke vil give mere gennemsigtighed på markedet, vil disse operationers effektivitet, navnlig vedrørende pengepolitik eller valutaoperationer, og derved centralbankernes udførelse af disse opgaver, som er afhængig af rettidighed og fortrolighed, kunne blive bragt i alvorlig fare ved offentliggørelsen af sådanne oplysninger, hvad enten det sker i realtid eller med forsinkelse. Endvidere vil gennemsigtigheden af særlige typer af handler og omfanget af disse handler på visse tidspunkter kunne gøre det muligt for markedsdeltagerne nærmest straks og uden videre at identificere transaktioner udført af centralbankerne i ESCB, selv om deres navne ikke er blevet offentliggjort. ECB anbefaler derfor stærkt, at transaktioner udført af centralbankerne i ESCB undtages fra gennemsigtighedskravene (30).

7.3.

For så vidt angår indberetningsforpligtelserne, der stiller krav om, at modparter til transaktioner, som et medlem af ESCB er part i, skal indberette alle tilknyttede detaljer til de kompetente myndigheder, kan disse forpligtelser også have en indvirkning på ECB's og de nationale centralbankers fortrolighedsordninger og vil derved være uforenelige med formålet med de immuniteter, som ECB er tildelt i henhold til traktaten, navnlig ukrænkeligheden af ECB's arkiver og officielle meddelelser (31), særlig da indberetningsprocessen også kan foretages til de kompetente myndigheder gennem andre enheder som f.eks. markedspladser, godkendte indberetningsmekanismer eller transaktionsregistre. Derfor bør de transaktioner, hvor en centralbank i ESCB er modpart, også undtages fra indberetningsforpligtelserne (32).

9.1.

Eurosystemet har allerede bemærket (35) vigtigheden af at træffe foranstaltninger på EU-plan, der gennemfører de G20-forpligtelser, der blev opnået enighed om i september 2009. Disse omfatter bl.a., at »alle standardiserede OTC-derivatkontrakter bør handles på børser eller elektroniske handelsplatforme, afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt, og afvikles gennem centrale modparter senest ved udgangen af 2012«, for at forbedre gennemsigtigheden på OTC-derivatmarkedet, begrænse de systemiske risici og beskytte mod markedsmisbrug.

9.2.

I denne sammenhæng støtter ECB bestemmelserne (36), der understøtter kravet om, at godkendte OTC-derivater skal handles på regulerede markeder, MHF'er og OHF'er, og som betror ESMA opgaven med at fastslå det nærmere omfang af sådanne handelsforpligtelser under hensyntagen til likviditeten (37). ECB bemærker imidlertid, at der kan være behov for at supplere en sådan tilgang for at imødekomme Rådet for Finansiel Stabilitets henstilling om, at »myndigheder bør udarbejde incitamenter og, afhængigt af hvad der er mest hensigtsmæssigt, lovgivning for at øge anvendelsen af standardiserede produkter og standardiserede processer« (38). På baggrund heraf er det ECB's opfattelse, at der bør foretages en regelmæssig overvågning af handel med ikke-standardiserede kontrakter uden for et reguleret marked, en OHF eller OHF på EU-niveau.

10.1.

Algoritmisk handel (AT), herunder højfrekvenshandel (HFT), kan udgøre en risiko for de finansielle markeders likviditet og effektivitet, særlig i stressperioder. ECB hilser derfor ændringsforslagene til direktiv 2004/39/EF velkommen, da de indfører passende organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for markedspladser, f.eks. vedrørende markedskapacitet, oprettelse af muligheden for automatisk at afbryde handelen, markedsadgang for højfrekvenshandlende og investeringsselskaber, der tilbyder direkte elektronisk adgang til markedspladser. De foreslåede bestemmelser vil også fremme de kompetente myndigheders tilsyn med og overvågning af HFT og AT.

10.2.

ECB er imidlertid af den opfattelse, at lovgivningsrammerne bør præcisere, at alle enheder, der beskæftiger sig professionelt med AT, bør falde inden for definitionen af investeringsselskaber og således være omfattet af MiFID, for at deres aktiviteter kan underlægges de kompetente myndigheders tilsyn og overvågning (39). Hvis det sikres, at alle enheder, der beskæftiger sig professionelt med HFT og AT, er omfattet af definitionen, vil det begrænse muligheden for omgåelse af de foreslåede regler.

10.3.

ECB glæder sig over MiFIR-forslagets bestemmelser, der nærmere fastsætter, hvilke oplysninger der skal indberettes om transaktioner, herunder en angivelse til identifikation af de elektroniske algoritmer, der anvendes af det investeringsselskab, der er ansvarligt for investeringsbeslutningen og transaktionens udførelse (40). For at fremme grænseoverskridende overvågning og for at forebygge og afsløre markedsmisbrug mener ECB, at der bør udarbejdes sådanne entydige identifikatorer, således at det bliver muligt at identificere handler, som genereres af en hvilken som helst AT inden for og på tværs af handelsplatforme.

10.4.

Endelig bør de foreslåede krav, om at et reguleret marked (41) skal have etableret effektive systemer, procedurer og ordninger, sikre, at AT-systemer ikke kan skabe eller bidrage til ureglementerede handelsvilkår på markedet. I denne henseende hilser ECB det velkommen, i) at der oprettes betingelser, under hvilke handlen skal standes, hvis der hersker betydelige prisudsving i de finansielle instrumenter på markedet, og ii) at der fastlægges et maksimumsforhold mellem ikke-udførte ordrer og minimumsændringer (tick sizes) (42). ECB er ganske vist af den opfattelse, at Kommissionen bør tillægges beføjelser til at fastsætte et maksimumsforhold mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner, men mener ikke, at det er nødvendigt at fastsætte et minimumsforhold mellem ikke-udførte ordrer og transaktioner (43).

11.1.

MiFID-forslaget foreskriver, at medlemsstaterne skal sikre, at regulerede markeder og operatører af MHF'er og OHF'er, som optager råvarebaserede derivater til handel, fastsætter passende lofter eller ordninger med tilsvarende virkninger med henblik på at støtte likviditeten, forebygge markedsmisbrug og sikre korrekte prisdannelses- og afviklingsvilkår i forbindelse med råvarer, der overdrages fysisk (44). I henhold til MiFID-forslaget kan sådanne lofter harmoniseres ved hjælp af delegerede retsakter, som vedtages af Kommissionen (45), og de kompetente myndigheder tillægges også beføjelse til at fastsætte forudgående positionslofter for råvarederivater (46) inden for en bestemt periode, samtidig med at ESMA tildeles en koordinerende rolle med hensyn til sådanne foranstaltninger samt specifikke beføjelser inden for dette område (47). ECB glæder sig over disse bestemmelser.

11.2.

Med hensyn til lofterne for råvarederivater skal ECB dog understrege det vigtige i at kunne imødegå risiciene for regelarbitrage og konkurrenceforvridning på en effektiv måde, ikke kun på tværs af medlemsstaterne, men også over for andre større finansielle centre. Det er derfor af afgørende betydning at nå til enighed om en fælles fremgangsmåde inden for dette område. Dette kan opnås, hvis ESMA deltager både i udarbejdelsen af fælles principper på EU-plan og i koordineringen af de foranstaltninger, som de nationale kompetente myndigheder træffer.

11.3.

ECB støtter vedtagelsen af positionslofter (48), men mener, at visse aspekter kræver yderligere præcisering. Dette gælder navnlig definitionen af en passende tærskel, perioden, hvor disse lofter skal finde anvendelse, og markedsdeltagernes anvendelse af derivatkontrakter (49). Det er endvidere ECB's opfattelse, at argumenterne om, at positionslofter vil bidrage til øget likviditet på markedet, kræver nærmere forklaring.

11.4.

MiFID-forslaget giver mulighed for (50), at positioner hos de forskellige kategorier af handlende offentliggøres. Forslaget kræver endvidere, at de regulerede markeder, MHF'er eller OHF'er, hvor der handles råvarederivater eller emissionsderivater, skal offentliggøre en ugentlig rapport om sådanne positioner. Data vedrørende de lange og korte positioner, samt åbne kontrakter, vil være tilstrækkelige til at vurdere markedsdeltagernes adfærd, især i forbindelse med overvågning af koncentrationen af markedsdeltagernes positioner.

12.1.

ECB glæder sig over, at ESMA tildeles beføjelser til midlertidigt at forbyde eller begrænse markedsføring, distribution eller salg af bestemte finansielle instrumenter eller en type finansiel aktivitet eller praksis (51). Men under hensyn til at ESMA's handlinger også kan imødegå trusler mod de finansielle markeders ordentlige funktion eller mod stabiliteten i dele af eller hele det finansielle system (52), henstiller ECB, at disse foranstaltninger koordineres med ESRB (53).

12.2.

Det er nødvendigt med en konsekvent lovgivningsmæssig tilgang for så vidt angår distributionen til detailinvestorer af forskellige finansielle produkter, der opfylder de samme investorbehov og giver anledning til mere eller mindre de samme spørgsmål vedrørende investorbeskyttelse (54). På baggrund heraf bemærker ECB, at MiFID-forslaget udstrækker kravene, og især reglerne om god forretningsskik og interessekonflikter, til kreditinstitutter, der sælger eller rådgiver om strukturerede indskud. I denne henseende skal ECB understrege nødvendigheden af i) at præcisere definitionen af »strukturerede indskud«, ii) at specificere forbrugerbeskyttelsesordningen, der finder anvendelse på finansielle produkter, og iii) at sikre en ensartet tilgang på tværs af de forskellige EU-lovgivningsinitiativer, f.eks. ved revideringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger (55) og det løbende arbejde med pakkeprodukter til detailinvestorer vedrørende disse aspekter. For at sikre en ensartet tilgang på tværs af sektoren for finansielle tjenester, fremhæver ECB endvidere vigtigheden af så vidt muligt og i tæt samarbejde med ESA'erne at udforme og gennemføre retlige og tilsynsmæssige rammer for investorbeskyttelse inden for f. eks. krydssalg (56).

12.3.

ECB hilser også Kommissionens forslag vedrørende investeringsrådgivning velkommen. Dette er et skridt i den rigtige retning, men ECB skal opfordre Kommissionen til at overveje yderligere foranstaltninger, der styrker beskyttelsen af detailinvestorer, f.eks. ved at øge deres kendskab til det finansielle område (57).

12.4.

MiFID-forslaget (58) giver medlemsstaterne ret til at fastlægge specifikke kriterier for vurderingen af ekspertise og viden hos kommuner og lokale myndigheder, der anmoder om at blive behandlet som professionelle kunder. Denne tilgang tager hensyn til, at disse enheders mulighed for at vurdere konsekvenserne af finansielle forpligtelser varierer betydeligt på tværs af Europa. Medlemsstaternes offentlige finanser kan blive alvorligt påvirket af offentlige enheders forkerte beslutninger, hvilket kan have en negativ indflydelse på den finansielle stabilitet på europæisk plan. Det kunne endvidere være hensigtsmæssigt at anmode medlemsstaterne om at opstille kriterier, der præciserer, hvilke kategorier af enheder, der kan godkendes til at blive behandlet som professionelle kunder. ESMA kunne også opfordres til at yde vejledning på dette område.

13.1.

ECB bifalder overordnet set de foreslåede harmoniserede rammer for tjenester, som ydes af tredjelandsselskaber inden for EU, og som gør det muligt for selskaber, som har oprettet filialer i én medlemsstat at yde tjenester i andre medlemsstater uden at skulle oprette yderligere filialer. En harmoniseret adgangsordning for tredjelandsselskaber vil reducere fragmenteringen, skabe lige konkurrencevilkår blandt medlemsstaterne og øge retssikkerheden for markedsdeltagerne, da betingelserne for markedsadgang vil blive mere forudsigelige. ECB bemærker, at det er yderst relevant og nødvendigt at sikre, at der skabes et ensartet niveau for investorbeskyttelse og at der fastsættes de samme standarder for tredjelandsselskabernes aktiviteter som for EU/EØS-selskaberne for at undgå markedsforvridninger.

13.2.

Forslaget om en differentieret tilgang sondrer mellem den obligatoriske oprettelse af en filial, hvis investeringsservice eller aktiviteter skal ydes til detailkunder, og muligheden for at yde sådanne tjenester, uden at det er nødvendigt at oprette en filial i andre tilfælde. Dette afspejler behovet for at øge beskyttelsesniveauet for detailkunder, som MiFID-forslaget imødekommer, navnlig ved i) en afgørelse fra Kommissionen om ækvivalensen af et tredjelands tilsynsregler, ii) at filialen underkastes visse af forpligtelserne i MiFID, og iii) ved at gøre det muligt for den kompetente myndighed i medlemsstaten, hvor filialen er blevet meddelt tilladelse, at føre tilsyn (59). ECB bemærker dog, at samarbejdsordningerne med tredjelandet, for at sikre at detailinvestorerne faktisk opnår samme grad af beskyttelse, bør sikre, at kravene til tilstrækkelig startkapital reelt vil beskytte investorerne, da kun tredjelandsselskabet, og ikke filialen, har rettighederne og forpligtelserne samt det endelige ansvar over for investorerne. Endvidere vil det være til ugunst for investorerne, hvis tvister skal bilægges i overensstemmelse med lovgivningen i og være underlagt tredjelandets retsområde.

14.1.

Anvendelsesområdet (60) for markedsmisbrugsordningen udvides ved at inddrage nye markeder, navnlig nye markedspladser såsom MHF'er og OHF'er, og ved at dække OTC-finansielle instrumenter, herunder derivater. Endvidere er enhver adfærd eller transaktion vedrørende et finansielt instrument, som falder inden for MAR-forslagets anvendelsesområde, omfattet, selv om en sådan adfærd eller transaktion finder sted uden for det regulerede marked, MHF eller OHF. ECB støtter Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet for rammerne for markedsmisbrug, i det omfang det fremmer markedsmisbrugsordningens effektivitet, ved at rammerne tilpasses til den finansielle innovation og seneste teknologiske udvikling.

14.2.

Forbuddene og kravene i MAR-forslaget vil også finde anvendelse på handlinger, som iværksættes uden for EU (61), for at forhindre omgåelse af reglerne ved at aktiviteter flyttes uden for EU. ECB finder, at samarbejdsaftaler med tredjelande er afgørende for den effektive kontrol og sanktionering af sådanne handlinger. I denne henseende hilser ECB det velkommen, at MAR-forslaget behandler dette punkt, og at ESMA gives mulighed for at koordinere og fremme denne proces ved brug af aftaleskabeloner (62). På baggrund heraf henstiller ECB, at udelukkelsesordningen udstrækkes til at omfatte monetære aktiviteter og offentlige gældsstyringsaktiviteter, i nogle tilfælde også uden for EU.

14.3.

ECB glæder sig over, at MAR-forslaget giver eksempler på specifikke tilfælde af kursmanipulation (63) og henviser til nye handelsteknikker som f.eks. algoritmisk handel, herunder højfrekvenshandel. Som nævnt ovenfor, kan algoritmisk handel, selv om den kan have et legitimt formål, også udgøre en betydelig risiko, da den kan forstyrre markedets normale funktion og øge volatiliteten, hvilket ikke er i offentlighedens interesse. ECB hilser derfor en streng overvågning af sådanne handelsteknikker, der skal beskytte markedets ordentlige funktion og offentlighedens interesse, velkommen.

14.4.

Ifølge MAR-forslaget (64) udgør handel ved markedets lukketid implicit kursmanipulation eller et forsøg på kursmanipulation. Mange markeder har imidlertid en højere omsætningsvolumen ved forretningsdagens afslutning og begyndelse, hvor positioner afvikles, oplysninger, som er blevet tilgængelige hen over natten, er blevet behandlet, eller hvor specifikke nyheder offentliggøres på markedet. ECB henstiller derfor, at der foretages en mere detaljeret analyse eller udarbejdes en bedre definition af kursmanipulation.

16.1.

MAR-forslaget pålægger en udsteder af et finansielt instrument at informere offentligheden så hurtigt som muligt om mulig intern viden, som direkte vedrører udstederen (69). Samtidig bevarer MAR-forslaget bestemmelsen i direktiv 2003/6/EF, der gør det muligt for en udsteder at udsætte offentliggørelsen, hvis i) udeladelsen ikke kan medføre, at offentligheden vildledes, og ii) oplysningernes fortrolighed kan sikres. Hvis udstederen gør brug af denne mulighed for at udsætte offentliggørelsen, skal denne omgående underrette de kompetente myndigheder efter offentliggørelsen, for at gøre det muligt at udføre en ex-post kontrol af de specifikke betingelser for udsættelsen (70). MAR-forslaget indfører endvidere som et nyt element i bestemmelserne om offentliggørelse, at en kompetent myndighed kan give forudgående tilladelse til, at udstederen udsætter offentliggørelsen, hvis i) oplysningerne har systemisk betydning, ii) det er i offentlighedens interesse at udsætte offentliggørelsen heraf, og iii) oplysningernes fortrolighed kan sikres (71).

16.2.

Som det er fremhævet i en tidligere udtalelse (72), støtter ECB, at de retlige rammer for udsættelse af offentliggørelser styrkes yderligere i MAR-forslaget. Der kan være behov for at afveje offentlighedens generelle interesse i sådanne offentliggørelser i forhold til behovet for at bevare fortroligheden, i det mindste for en begrænset periode, enten af hensyn til udstederen eller til offentligheden. Udsættelse af offentliggørelser kan forekomme i to situationer, enten i) af hensyn til og på udstederens eget ansvar (73), eller ii) af hensyn til offentligheden og efter tilladelse fra den kompetente myndighed (74). ECB hilser undtagelsen af hensyn til offentlighedens interesse velkommen, da den kombineres med betingelsen om, at oplysningerne skal have systemisk betydning. Derved tages der højde for hensynet til den finansielle stabilitet, da denne især vil kunne blive påvirket i tilfælde, hvor udstederen modtager likviditetsstøtte i en nødsituation.

16.3.

Hvad angår finansielle institutioner, bør vurderingen af, hvorvidt oplysningerne har systemisk betydning, og hvorvidt en udsættelse af offentliggørelsen er i offentlighedens interesse, foretages i tæt samarbejde med den nationale centralbank og den nationale tilsynsmyndighed, og — hvis denne er forskellig fra centralbanken og tilsynsmyndigheden — med den makroprudentielle myndighed. Passende og effektive procedurer, der sikrer rettidig inddragelse af disse myndigheder, bør indføres på nationalt plan og understøttes af et sæt principper på EU-plan. Hvis det er begrundet i hensynet til den systemiske betydning og offentlighedens interesse, bør den kompetente myndighed have beføjelse til at kunne pålægge udsættelse af offentliggørelsen. Det kan især være nødvendigt at fortroligholde oplysninger om centralbankers långivning eller andre likviditetsfaciliteter, der er ydet til et bestemt kreditinstitut, herunder likviditetsstøtte i nødsituationer, for at bidrage til det finansielle systems stabilitet som helhed og bevare offentlighedens tillid under en krise (75).

17.1.

ECB hilser MAD-forslagets bestemmelser, som definerer minimumsregler for strafferetlige sanktioner for de mest alvorlige markedsmisbrugsovertrædelser, velkommen. Disse regler er afgørende for at sikre de reguleringsmæssige rammers effektivitet og virkning og derved en effektiv gennemførelse af EU's politik om bekæmpelse af markedsmisbrug. Lige, stærke og afskrækkende sanktionsordninger mod økonomiske forbrydelser, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og en konsekvent og effektiv håndhævelse heraf er endvidere afgørende komponenter i retsreglerne, som bidrager til at sikre den finansielle stabilitet.

17.2.

ECB glæder sig over, at MAD-forslaget (76) fastsætter et ansvar for juridiske personer, da et sådant ansvar på koncernniveau vil kunne udgøre et passende incitament til strengere intern overvågning og kontrol og derved fremme god selskabsledelse og markedsdisciplin. Skal disse bestemmelser gennemføres, og det ønskede politiske resultat nås, vil det dog være nødvendigt at foretage en grundig gennemgang af de nationale retlige forhold, da begrebet juridiske personers kriminelle ansvar ikke eksisterer i alle medlemsstater.