7.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 377/23

—

der henviser til Kommissionens grønbog: "Skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klimaændringerne" (KOM(2010)0066),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 11. juni 2010 med titlen "Skovene skal rustes til klimaændringerne,"

—

der henviser til Rådets konklusioner af 15. marts 2010 om biodiversitet i tiden efter 2010,

—

der henviser til Kommissionens hvidbog om tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag (KOM(2009)0147) og sin beslutning herom af 6. maj 2010 (1),

—

der henviser til ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa (MCPFE) - FOREST EUROPE, dens forskellige beslutninger og det ekspertarbejde, der er udført i forbindelse med opstilling af retningslinjer, kriterier og indikatorer for bæredygtig skovforvaltning,

—

der henviser til Rådets resolution af 26. februar 1999 om en skovbrugsstrategi for Den Europæiske Union (2) og til Kommissionens rapport om gennemførelsen heraf (KOM(2005)0084),

—

der henviser til EU's handlingsplan for skovbruget 2006-2011 (KOM(2006)0302) og den eksterne midtvejsevaluering af dens gennemførelse (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (4), sammenfattende rapport om bevaringsstatus for naturtyper og arter, i medfør af habitatdirektivets artikel 17 (KOM(2009)0358) og sine beslutninger af 21. september 2010 om gennemførelsen af EU's lovgivning til bevarelse af biodiversitet (5) og af 3. februar 2009 om uberørte naturområder i Europa (6),

—

der henviser til konklusionerne fra UNEP COP10-konferencen om biologisk diversitet i Nagoya i oktober 2010 og Aichi-biodiversitetsmålene, navnlig forpligtelsen til at beskytte 17 % af landområder og indre vandvejsområder gennem effektive bevaringsforanstaltninger, integreret i større landskaber,

—

der henviser til undersøgelsen "Shaping forest communication in the European Union: public perceptions of forests and forestry" (7),

—

der henviser til FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Kyotoprotokollen og Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC) retningslinjer for god praksis for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF),

—

der henviser til EU's handlingsplan for biomasse (KOM(2005)0628),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (8), Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (9), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (10), rapport fra Kommissionen om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning og køling (KOM(2010)0011) og IPCC's fjerde vurderingsrapport, kapitel 9: "Forestry and the results of public consultation on the preparation of a report for a sustainability scheme for energy uses of biomass",

—

der henviser til det europæiske klimaændringsprogram og det arbejde, der er udført af ekspertgruppen om klimapolitik for LULUCF (11),

—

der henviser til sine undersøgelser nr. 449.292 om grønbogen om skovbeskyttelse og skovinformation i EU, nr. 440.329 om skovbrug og EU's emissionshandelsordning og nr. 449.237 om den europæiske strategi for forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande samt konklusionerne fra mødet den 13. juli 2010 i Bruxelles i undergruppen om skovbrug under den tværfaglige gruppe om klimaændringer, biodiversitet og bæredygtig udvikling,

—

der henviser til den europæiske landskabskonvention fra 2000 (Firenzekonventionen),

—

der henviser til Rådets direktiv 1999/105/EF om markedsføring af forstligt formeringsmateriale (12) og revisionen af EU's plantesundhedsordning,

—

der henviser til den sammenfattende rapport fra TEEB (The Economics of Ecosystems and Biodiversity (de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet)): "Mainstreaming the Economics of Nature" og til TEEB-opdateringen om klimaspørgsmål,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 26. april 2010 om forebyggelse af skovbrande i Den Europæiske Union,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 8. og 9. november 2010 om innovative løsninger til finansiering af foranstaltninger til forebyggelse af katastrofer,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (13),

—

der henviser til rapporten om gennemførelsen af Forest Focus-forordningen (KOM(2010)0430),

—

der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs tekniske rapport nr. 9/2006: "European forest types: Categories and types for sustainable forest management reporting and policy",

—

der henviser til rapport til Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter: "Impacts of Climate Change on European Forests and Options for Adaptation" (14),

—

der henviser til rapport fra 2009 til Kommissionens Generaldirektorat for Miljø: "EU policy options for the protection of European forests against harmful impacts" (15),

—

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 9/2004 om skovbrugsforanstaltninger i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne (med Kommissionens svar),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter (16),

—

der henviser til anbefalinger fra FAO/UNECE/ILO's netværk af eksperter om gennemførelse af bæredygtig skovforvaltning,

—

der henviser til MCPFE's Helsinki-resolution H1, der definerer bæredygtig skovforvaltning som "forvaltning og brug af skove og skovområder på en måde og i et tempo, som vedligeholder deres biodiversitet, produktivitet, genvækstevne, vitalitet og deres mulighed for at opfylde nutidens og fremtidens relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på lokalt, nationalt og globalt plan, og som ikke er skyld i ødelæggelse af andre økosystemer",

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0113/2011),

A.

der henviser til, at mere end 42 % af EU's areal er dækket af skov og skovområder, og at skovbaserede virksomheder med en omsætning på mere end 300 mia. EUR står for mere end 2 mio. job, især i landområderne, og bidrager til økonomisk vækst, job og velstand gennem tilvejebringelse af tømmer og muligheder for turisme,

B.

der henviser til, at EU's skove udgør en helhed af biosfærer bestående ikke blot af træer, som yder uvurderlige økosystemtjenester, herunder kulstoflagring, regulering af flodernes vandtilførsel, landskabsbevarelse, opretholdelse af jordens frugtbarhed, beskyttelse af jorden mod erosion og ørkendannelse og beskyttelse mod naturkatastrofer, hvilket alt sammen har stor betydning for landbruget, udvikling af landdistrikter og de europæiske borgeres livskvalitet,

C.

der henviser til, at ca. 40 % af EU's skove er offentlig ejendom, og at ca. 60 % af EU's skove ejes af mere end 10 mio. private skovejere, hvilket betyder, at både private og offentlige aktører har et ansvar for beskyttelsen af skovene og for bæredygtig udnyttelse af skovene gennem gennemførelse af bæredygtig skovforvaltning,

D.

der henviser til, at uagtet alarmerende skovrydningstal forskellige steder i verden er den langsigtede bestræbelse på stigende skovdække i EU stabil, og at kulstoflagringen i træbiomasse i Europa menes at være stigende; der henviser til, at kulstoflagringen i skovene i Europa til trods for den generelt positive udvikling fortsat befinder sig langt under den naturlige kapacitet, og at skovene endda kan blive en kulstofkilde, idet presset efter at øge skovningsniveauerne stiger, og omkring 500 000 hektar skov i EU hvert år går tabt som følge af skovbrande og ulovlig skovhugst,

E.

der henviser til, at 30 % af Natura 2000-områderne er skovhabitater og andre træbevoksede habitater, der spiller en vigtig rolle som forbindelsesled i dannelsen af netværk mellem biotoper, og at 66 % af skovhabitattyperne af fællesskabsbetydning har en ugunstig bevaringsstatus,

F.

der henviser til, at bjergskove udgør en tredjedel af det samlede skovareal i EU og er et væsentligt element i det naturlige landskab, idet de bidrager til beskyttelsen af jordbunden og reguleringen af vandforsyningen; der henviser til, at disse skove spiller en væsentlig rolle i lokale økonomiske aktiviteter;

G.

der henviser til, at beskyttelse af de sidste tilbageværende uberørte naturområder kan bidrage til at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemfunktioner i EU inden 2020,

H.

der henviser til, at energi fra fast biomasse og bioaffald forventes at udgøre 58 % af EU's vedvarende energi i 2020, og til, at mens andelen af biomasse fra skovbrug forventes at falde relativt, er der en støt stigende efterspørgsel efter træ som energikilde; der henviser til, at det derfor at nødvendigt med årvågenhed for at undgå ulovlig skovhugst og intensivering af skovbrugspraksis, der kan øge fældningsgraden til over 100 % i nogle medlemsstater, hvilket vil modarbejde målsætningerne angående klimaændring og biodiversitet; der henviser til, at energi fra biomasse bør være mindre afhængig af skovbiomasse,

I.

der henviser til, at beskyttelsen af skovene og skovenes funktioner bør integreres i alle EU-politikker, der vedrører skove,

J.

der henviser til, at skovene udgør levende og evolutionære økosystemer, ofte på tværs af landegrænserne, der kan klassificeres på forskellige måder, f.eks. efter bioklimatiske zoner eller skovtyper, og til, at Det Europæiske Miljøagentur til vejledning i forbindelse med vedtagelsen af EU-politikker har udviklet en særlig skovtypologi; der henviser til, at de seneste videnskabelige resultater fra alle områder, f.eks. vedrørende det europæiske vandskel, bør tages i betragtning i EU-politikker, der berører skovene, og at det bør undgås, at disse politikker bliver for brede til at kunne få virkning,

K.

der henviser til, at forskellige skovtyper og skovsektorer står over for forskellige og uforudsigelige biotiske og abiotiske trusler fra klimaændringer, f.eks. skadedyr, storme, tørke og brande, hvilket gør skovenes modstandskraft til hjørnestenen i beskyttelsesindsatsen,

L.

der henviser til, at solide og sammenlignelige oplysninger om EU-skovenes tilstand og følgerne af klimaforandringer og produktionsmønstre i skovene er en vigtig forudsætning for strategi og planlægning, herunder vedrørende skovenes bidrag til bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer,

M.

der henviser til, at skovbrande og påsatte brande, som der ofte ligger særlige motiver bag, ødelægger mere end 400 000 hektar skov om året, især, men ikke udelukkende i Middelhavsområdet, med alvorlige skader til følge for menneskers liv, ejendom, beskæftigelse, biodiversitet og skovenes beskyttende funktioner; der henviser til, at regeneration efter brand er særligt vanskelig for skove og i forbindelse med Natura 2000-netværk umuliggør opnåelsen af målsætningerne med netværkene;

N.

der henviser til, at den ovennævnte hvidbog om tilpasning til klimaændringer udpeger skove som et af de centrale indsatsområder, idet det understreges, at EU's skovbrugsstrategi bør opdateres for at inddrage klimarelaterede aspekter,

O.

der henviser til, at kun 5 % af de europæiske skovområder er gamle, primære og uforstyrret af menneskelig aktivitet; der henviser til, at den lille andel, denne skovtype udgør, i forening med en øget opsplitning af de tilbageværende bevoksninger af alle skovtyper øger skovenes sårbarhed over for klimatrusler og til dels forklarer den vedvarende dårlige bevaringsstatus for mange problematiske skovarter i Europa,

P.

der henviser til, at forbedringen af skovenes beskyttende funktioner bør være en del af EU's og medlemsstaternes strategier for civilbeskyttelse, især på baggrund af klimatiske ekstremfænomener som f.eks. brande og oversvømmelser,

Q.

der henviser til, at TEEB-rapporten har fremlagt en overbevisende cost-benefit-analyse af offentlige investeringer i økosystembaserede tilgange til tilpasning til og bekæmpelse af klimaforandringer, især med hensyn til grøn infrastruktur som f.eks. genetablering og bevarelse af skovene,

R.

der henviser til, at forskellige nationale, regionale og lokale skovforvaltningssystemer skal respekteres og bistås med henblik på at øge deres tilpasningsevne,

S.

der henviser til, at de europæiske skoves evne til at fungere som effektive dræn for CO2, NH3 og NOX stadig er underudnyttet, og at træ fra bæredygtigt forvaltede skove kan have en vedvarende afbødende effekt, idet det kan fungere som en genanvendelig og kulstofrig erstatning for energiintensive materialer såsom metallegeringer, plast og beton, der anvendes i vid udstrækning inden for byggeindustrien og andre industrigrene,

T.

der henviser til, at opvarmningen om sommeren i Sydeuropa ifølge data indsamlet af Kommissionen vil ske dobbelt så hurtigt som i resten af Europa, og at sommernedbøren i syden vil falde med 5 % pr. tiår,

U.

der henviser til at EU' handlingsprogram for skovbruget har fire mål: at forbedre den langsigtede konkurrenceevne, beskytte miljøet, forbedre livskvaliteten og fremme koordinationen, og at der navnlig er sket betydelige fremskridt inden for opnåelsen af det første mål,

V.

der henviser til, at der gennem Forest Europe-processen på frivilligt grundlag er opnået europæisk konsensus om bæredygtig skovforvaltning; der endvidere henviser til, at den nuværende kontekst for bæredygtig skovbrugsforvaltning ikke er blevet fuldt anerkendt og konsekvent gennemført,

W.

der henviser til, at der i forbindelse med Forest Europe-processen blev gennemført omfattende forberedelser til forhandlinger om et juridisk bindende instrument, og at beslutninger i denne forbindelse kan forventes ved den næste konference i Oslo i juni 2011,

X.

der henviser til, at forordningen om beskyttelse af skovene mod brande (17) og forordningen om overvågning af skovene (18) er udløbet, hvilket har medført ad hoc-rapportering og utilstrækkelig finansiering,

Y.

der henviser til, at genetisk udvælgelse bør tilstræbe og orienteres mod at forbedre skovøkosystemets tilpasningsevne,

Z.

der henviser til, at der er behov for flere oplysninger om skovenes indflydelse på vejrmønstrene på europæisk plan,

AA.

der henviser til, at den ovenfor omtalte rapport fra 2009 til Kommissionen: "EU policy options for the protection of European forests" udpeger og undersøger fire politiske muligheder, henholdsvis en fortsættelse af den nuværende indfaldsvinkel, den åbne koordinationsmetode, øget overvågning og indførelse af et skovrammedirektiv,

1.

glæder sig over Kommissionens grønbog om skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skal rustes til klimaændringerne; mener, at EU's skovstrategi skal styrkes med henblik på at forbedre bæredygtig forvaltning og bevarelse i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet;

2.

understreger imidlertid, at EU i henhold til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union kan handle på områder, hvor målene for den påtænkte handling beviseligt ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne;

3.

glæder sig over, at skovene efter Kommissionens opfattelse skal betragtes som en vigtig bidragyder til løsning af klimakrisen; understreger, at bæredygtig skovforvaltning er af afgørende betydning for, at EU kan nå sine klimamål og levere økosystemtjenester såsom biodiversitet, beskyttelse mod naturkatastrofer og binding af CO2 fra atmosfæren;

4.

minder om, at skove udgør biosfærer bestående af meget mere end træer, og at deres modstandskraft således afhænger af den biologiske mangfoldighed ikke kun af træer, men af alle organismer i skoven, bl.a. de vilde dyr, der lever i skove, og at skovene er af afgørende betydning for de europæiske samfunds tilpasning til klimaændringerne,

5.

minder om, at skovene udgør de primære kulstofdepoter og spiller en afgørende rolle i indsatsen mod klimaændringer; understreger, at det derfor er yderst vigtigt for EU at styrke sin strategi for indsatsen mod de faktorer, der forårsager nedbrydelse af skovene, eksempelvis brande og luftforurening;

6.

er overbevist om, at økologisk bæredygtighed er en forudsætning for, at EU's skove kan vedblive med at varetage deres økonomiske og sociale funktioner;

7.

understreger den rolle, som skovenes biodiversitet spiller i forbindelse med tilpasning til klimaændringerne, og behovet for at øge kendskabet til indikatorerne for skovenes biodiversitet, herunder særligt til skovenes genetiske kapacitet, med henblik på bedre tilpasning;

8.

lykønsker Kommissionen med den omfattende analyse af biotiske og abiotiske trusler i Kommissionens grønbog og henleder opmærksomheden på behovet for desuden at undersøge andre faktorer, som har direkte betydning for klimaændringernes indvirkning på skovene, eksempelvis afløvning, og minder om, at andelen af træer uden blade i Sydeuropa er fordoblet i løbet af de seneste 20 år, hvilket har medført direkte konsekvenser i form af nedsat kapacitet og virkning, for så vidt angår kulstofbindingsprocesserne og begrænsningen af skovenes temperaturudlignende funktioner i perioder med tørke eller hedebølge, fordi træerne taber bladene for tidligt;

9.

anerkender de vigtige bidrag til bæredygtig skovdrift fra eksisterende globale certificeringsordninger såsom Forest Stewardship Council og Programme for the Endorsement of Forest Certification Schemes;

10.

understreger, at den ovenfor omtalte EU-skovbrugsstrategi og handlingsplanen for skovbruget bør ajourføres for at medtage klimaændringsdimensionen og mere generelle spørgsmål vedrørende skovbeskyttelse; minder om, at en omfattende debat om skovbrugspolitikken med medlemsstaterne og alle interessenter, som berøres af gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger, må gå forud for enhver ajourføring;

11.

glæder sig over succesen med EU's bestræbelser på at opnå global konkurrenceevne for de europæiske skovbaserede industrier;

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at opnå de mål for miljø og livskvalitet, der er opstillet i handlingsprogrammet for skovbruget, hvis gennemførelse i øjeblikket halter bagud;

13.

opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af de EU-politikker, der indvirker på EU's skove, for at se, om disse politikker er sammenhængende og garanterer beskyttelse af skovene;

14.

opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af den finansiering, der i øjeblikket er til rådighed for skove og skovbrug, og til at omfordele eksisterende midler, som har en negativ indvirkning på skovenes biodiversitet, i overensstemmelse med de ovenfor omtalte rådskonklusioner fra marts 2010;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 27. februar 2008 om en innovativ og bæredygtig træ- og papirvareindustri (KOM(2008)0113) samt i handlingsplanen for skovbruget, men bemærker samtidig, at overdreven regulering vil gøre træprodukter mindre konkurrencedygtige i forhold til ikke-vedvarende og energiintensive materialer;

16.

understreger, at skovbeskyttelsesforanstaltninger bør afspejle de biotiske og abiotiske truslers grænseoverskridende natur i forhold til deres type, bioklimatiske zone og regionale betingelser; understreger desuden, at der bør træffes foranstaltninger til at støtte, koordinere og supplere medlemsstaters og regioners politiske initiativer i de tilfælde, hvor EU kan tilføre en merværdi, og i overensstemmelse med den skovtypologi, som Miljøagenturet har udviklet;

17.

understreger, at skovbeskyttelsen er afhængig af en langsigtet indsats fra medlemsstaternes, regionernes, de skovbaserede industriers og såvel offentlige som private skovejeres side;

18.

mener, at de nordlige boreale skove (taiga) og skovene ved Middelhavet er af umådelig stor værdi for den europæiske biodiversitet og som dræn for atmosfærisk kulstof, og at beskyttelsen af dem bør udbygges;

19.

mener, at den langsigtede planlægning af skovene skal være fleksibel, justerbar og deltagende, tage højde for alle tænkelige scenarier og gøre det muligt at overveje flere muligheder i forhold til fremtidig udvikling, hvorved der kan skabes et realistisk og pålideligt grundlag som støtte til forvaltningsmæssige beslutninger; mener, at dette på EU-plan bør tage form af et permanent skovbrugsforum for at sikre en langsigtet skovbeskyttelse;

20.

glæder sig over, at Forest Europe har haft succes med at forstærke bæredygtig skovforvaltning og opnå europæisk konsensus om retningslinjer, kriterier og indikatorer for bæredygtig skovforvaltning; bemærker imidlertid, at der i den eksisterende kontekst omkring bæredygtig skovforvaltning mangler en konsekvent gennemførelse;

21.

minder om, at formålet med bæredygtig skovforvaltning er at forene de produktive og beskyttende aspekter ved skovene for at sikre, at deres økonomiske, sociale og miljømæssige funktioner kan fortsætte i overensstemmelse med nationale, regionale og lokale prioriteringer; bemærker med bekymring, at den stigende tendens til udelukkende at betragte skovene ud fra et økonomisk perspektiv og dermed glemme deres miljømæssige og sociale aspekter er uforenelig med principperne for en bæredygtig skovforvaltning;

22.

opfordrer Kommissionen til at stille forslag, som skal supplere den ovenfor omtalte forordning (EU) nr. 995/2010 om træ for at sikre, at alt tømmer og alle træprodukter, der sælges på det europæiske marked, stammer fra bæredygtigt forvaltede skove;

23.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte deres bestræbelser på at udrydde ulovlig skovhugst og handelen med træ, der er produceret på denne måde, da de derved vil medvirke til at bekæmpe skovrydning, ødelæggelse af skove og tab af biodiversitet;

24.

opfordrer til en styrkelse af forbindelsen mellem de nationale skovprogrammer og handlingsplanen for skovbruget gennem struktureret rapportering til Den Stående Skovbrugskomite;

25.

mener, at bæredygtig skovforvaltning er væsentlig for EU's skoves fortsatte evne til at varetage økonomiske, økologiske og sociale funktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vise deres støtte til Forest Europe-processen ved at gøre gennemførelsen af bæredygtig skovforvaltning obligatorisk i EU; mener desuden, at en sådan forpligtelse vil kunne bidrage til at indarbejde bæredygtighedsprincipper i skovbrug og fungere som den bedst mulige støtte for Forest Europe-processen og de juridisk bindende aftaler, der er under overvejelse inden for rammerne af Forest Europe og FN's skovforum;

26.

er tilhænger af en fuldstændig gennemførelse af en aktiv bæredygtig skovforvaltning i forbindelse med langsigtede nationale skovprogrammer, som indeholder nationale og regionale prioriteter, målelige mål og evalueringskriterier, og som tager højde for de stigende trusler mod skovene, der hidrører fra klimaændringer;

27.

understreger, at udviklingsplaner eller operationelle programmer for landdistrikter ikke bør betragtes som svarende til nationale skovprogrammer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale skovprogrammer tager højde for konklusioner og anbefalinger i undersøgelser af klimaændringernes indvirkning på vandressourcer, økosystemerne og biodiversiteten, og at udviklingsplaner eller operationelle programmer for landdistrikter er i samklang med skovprogrammer, biodiversitetsstrategier og handlingsplaner for vedvarende energi;

28.

bemærker, at genetisk mangfoldighed, naturlig genvækst og mangfoldighed i struktur og artsblanding blandt alle organismer, som lever i skovene, er generelle aspekter i forbindelse med skovtilpasningsmuligheder, der går på tværs af bioklimatiske zoner, bæredygtige forvaltningssystemer og skovtyper; bemærker yderligere, at bæredygtig skovforvaltning sikrer, at kommercielt udnyttede skove er rentable, men ikke påtvinger rentabilitet for de skoves vedkommende, der har en anden primær funktion end produktion af træ;

29.

mener, at langsigtet beskyttelse af skovene afhænger af, at der skabes eller bevares økosystemer i skovene med træer af meget forskellig sammensætning, alder og struktur;

30.

opfordrer Kommissionen til at forelægge anbefalinger til, hvordan nationale civilbeskyttelsessystemer kan tilpasses, så de tager højde for klimaændringernes indvirkning på skovene; opfordrer især Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at udvide EU's taktiske reserve til slukning af skovbrande i henseende til ressourcer og kapacitet;

31.

advarer mod ubegrænset kommerciel udnyttelse af skovressourcer, som meget ofte fører til uigenkaldelig udryddelse af disse, navnlig når der er tale om naturlige skove;

32.

mener, at træer fra skovlandbrug i betragtning af deres betydning for CO2-binding bør betragtes på samme måde som ikke-produktive traditionelle skovområder i forbindelse med kampen mod klimaændringer;

33.

opfordrer Kommissionen til at gå videre med udarbejdelsen af en hvidbog om skovbeskyttelse i EU og til at inddrage resultaterne af den offentlige høring om grønbogen, det bredt anerkendte behov for at være forberedt på klimaændringer samt undersøgelsen af politiske muligheder og undersøgelsen af tilpasningsmuligheder; mener, at hvidbogen ud over at betone skovenes bidrag til økonomien via træ- og ikke-træ-produkter og -tjenester bør fokusere på bevarelse og udvidelse af de europæiske skove, da de hjælper de europæiske samfund med at mindske følgerne af klimaændringer og tilpasse sig til dem; mener desuden, at der bør sikres et højere beskyttelsesniveau for habitater af høj kvalitet og for skove, der virker som beskyttelse mod oversvømmelser, jordskred, brande, tab af biodiversitet og ekstreme vejrkatastrofer; mener, at tilstrækkelige finansielle ressourcer, vidensdeling og fremme af forskning og information må være uomgængelige aspekter i Kommissionens forslag;

34.

gentager sit syn på behovet for øget finansiering til EU-skovbeskyttelsesforanstaltninger via søjlen for landdistriktsudvikling under den fælles landbrugspolitik; påpeger, at de nye udfordringer som følge af klimaændringerne gør det klart, at beskyttelsen af skovene kræver øget finansiering, og at det kan blive nødvendigt med nye former for bistand;

35.

opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at undersøge og til Parlamentet og Rådet at rapportere om muligheder for betaling for økosystemydelser, der anerkender deres økonomiske værdi og belønner bevarelse af skovenes biodiversitet og genoprettelse af skovenes økosystemer; påpeger, at det er vigtigt, at virksomhederne anerkender de fordele i form af troværdighed, reklame og andre finansielle fordele, der følger med at involvere sig i bevarelse af biodiversitet og skovbeskyttelse;

36.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovforslag om forebyggelse af skovbrande, som omfatter finansiering til forebyggelsesplaner og risikovurdering, det europæiske informationssystem for skovbrande (EFFIS), branddetektion, infrastruktur, uddannelse og genrejsning af skov efter brand samt overvejelser om et 30-årigt forbud mod byggeri på områder, hvor der har været en skovbrand;

37.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovforslag, der forbyder byggeri på områder, der er blevet ryddet med brande, der beviseligt er påsat;

38.

opfordrer til afskaffelse af juridiske hindringer for bæredygtig forvaltning;

39.

påpeger behovet for at fastlægge de økonomiske rammer, der er nødvendige for at fremme bekæmpelse af skovbrande, og opfordrer ligeledes til indførelse af større fleksibilitet ved anvendelse af solidaritetsfonden;

40.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovforslag om skovinformation og til at tage højde for klimatrusler og behovet for indsamling og udbredelse af relevante, harmoniserede og sammenlignelige data om skovdække, biodiversitet, biotiske og abiotiske trusler og arealanvendelse i tilknytning til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) og miljøregnskaber; opfordrer desuden Kommissionen til at indsamle og overvåge indikatorer vedrørende skovenes beskyttende funktioner f.eks. til modvirkning af erosion og tilbageholdelse af vand;

41.

opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i skovenes indflydelse på regionale vejrmønstre i EU, således at der kan tilvejebringes oplysninger til brug for skovforvaltningsstrategier med hensyn til ændringer i skovenes størrelse, sammensætning og placering samt virkningerne af disse ændringer;

42.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udvikle og udbrede retningslinjer for bedste praksis, der bygger på principperne for bæredygtig forvaltning, og som er afpasset efter de private og offentlige ejeres samt lokalsamfundenes behov, for at sikre modstandskraft mod klimaændringer; bemærker desuden betydningen af udveksling af bedste praksis om, hvordan virksomheder og erhvervssektorer kan bidrage til biodiversitetsmål og forstærke livscyklus-tankegangen, og hvordan de kan skabe forbindelse mellem bevarelse af biodiversitet og generering af indtægter; påpeger behovet for at styrke kommunikations- og informationspolitikken med henblik på at sikre bæredygtig skovforvaltning, informere offentligheden og fremme brugen af bæredygtigt træ;

43.

understreger behovet for at øge koordinations- og informationsbestræbelser vedrørende skovbeskyttelse; mener, at der er behov for en større indsats for at sikre, at interne EU-foranstaltninger er i overensstemmelse med de politiske erklæringer udadtil vedrørende skove (samarbejde, udvikling, handel med eksotiske træsorter osv.);

44.

mener, at skove er en del af menneskehedens kollektive kulturelle og miljømæssige arv, og at bemærkelsesværdige træer bør beskyttes, uanset om de befinder sig i eller uden for skove; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle passende strategier til beskyttelse af dem, herunder overvejelse vedrørende skovobservationscenter; opfordrer desuden medlemsstaterne til i forbindelse med deres nationale politikker at fremme lige og offentlig adgang til skove og naturområder og anerkende, at retten til offentlig adgang til skove og naturområder (allemansrätten), sådan som den praktiseres i nogle medlemsstater, indebærer mange fordele i form af demokratisk adgang til rekreation, værdsættelse af økosystemer og respekt for naturarven;

45.

kræver af hensyn til opnåelse af målene i EU 2020-strategien om nationale skovhandlingsplaner, at de enkelte medlemsstater eller regioner skal udvikle en skovstrategi, der skal omfatte skovrejsning på flodbredder, opsamling af regnvand, landbrugsaktiviteter og forskning med henblik på udvælgelsen af de traditionelle plante- og træsorter og -arter, der bedst kan modstå tørke;

46.

understreger, at det, selv om Europa ubestrideligt råder over knowhow om skovbrug, som skyldes mangeårige skovbrugstraditioner, er nødvendigt at øge de finansielle ressourcer til forskning i klimaændringers indvirkning på skovene; mener, at det som følge af den videnskabelige usikkerhed omkring tidsrammen for og omfanget af truslerne mod skove i de forskellige områder er nødvendigt at øremærke midler til klimaforskning i forhold til specifikke behov og løsninger for forskellige bioklimatiske zoner for at forbedre det relevante vidensgrundlag;

47.

anmoder medlemsstaterne om at opstille langsigtede forskningsprogrammer for at forbedre forståelsen af virkninger og sårbarhed og understøtte foranstaltninger med henblik på tilpasning inden for skovsektoren; opfordrer Kommissionen til i den flerårige ramme for forskning og teknologisk udvikling at fremme inddragelse af projekter vedrørende viden om skovenes økosystemer og deres evne til at tilpasse sig følgerne af klimaændringer;

48.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for beskyttelsen af EU's skove med henblik på at foregribe de negative virkninger ved spredningen af insekter og sygdomme som følge af klimaændringerne;

49.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme forskning i klimaændringer og deres konsekvenser for skovene, fremme øget bevidsthed om skovenes forskelligartede betydning og betydningen af en bæredygtig forvaltning af skovene, støtte grunduddannelse og intern uddannelse af ansatte i skovbruget, der fokuserer på de ekspertiseområder, der forventes at blive nødvendige som følge af klimaændringerne (fremme af mangfoldighed samt skadesforebyggelse og -genopretning), og tilskynde til udveksling af viden og erfaringer;

50.

mener, at det som følge af behovet for effektiv forskning i skovenes økosystemers "forsvarspotentiale", prognostisk forskning og forskning i strategier til afbødning af klimaændringernes følger for hele skovbrugs- og træsektoren er nødvendigt med koordinering og finansiering på EU-plan;

51.

påpeger, at debatten om den fælles landbrugspolitiks fremtid efter 2013 bør tage højde for, at skovene varetager væsentlige miljøfunktioner og bidrage til opnåelsen af sociale og økonomiske målsætninger vedrørende udvikling af landdistrikter og nationale økonomier; opfordrer derfor medlemsstaterne og regionerne til at samarbejde fuldt ud med skovmyndighederne og offentligheden mere generelt om udarbejdelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne for at sikre sammenhæng i EU's politikker og under hensyntagen til, at skovbrug i nogle tilfælde udgør en selvstændig sektor i landdistrikternes økonomi;

52.

erindrer om, at skovene spiller en central rolle for tilvejebringelsen af samfundsøkonomiske og miljømæssige offentlige goder, der er til gavn for samfundet og for udviklingen, navnlig i landdistrikter; opfordrer Kommissionen til at udvikle en politisk strategi, som anerkender denne rolle, samtidig med at ejernes ejendomsrettigheder respekteres;

53.

glæder sig over, at Kommissionen i sin seneste meddelelse om en reform af den fælles landbrugspolitik (19) anerkender den vigtige rolle, som landbrugerne spiller som uundværlige aktører i forebyggelsen af skovbrande, som forvaltere af skovenes økosystemer, der beskytter dem mod trusler mod biodiversiteten, f.eks. skadedyr, og frem for alt som territoriale grundpiller, idet videreførelsen af deres levebrød er den mest effektive metode til at undgå affolkning;

54.

fastholder, at producenter, producentgrupper og offentlige organer i landdistrikterne bør kunne komme i betragtning til skovbrugsforanstaltninger under den fælles landbrugspolitiks anden søjle; mener, at EU fortsat bør yde støtte til skovrejsning under nationale programmer for udvikling af landdistrikterne, samtidigt med at det bør sikres, at disse initiativer ikke forstyrrer markedet, og at skovrejsningsforanstaltninger bygger på lokalt materiale, der er modstandsdygtige over for skadedyr og brand og bidrager til bevarelsen af biodiversitet; understreger desuden, at skovrejsningsbestræbelser skal prioritere træsorter, som betragteligt forbedrer jordbundskvalitet og biodiversitet, samtidig med, at de skal respektere kendetegnene ved det sted, der beplantes, naturligt hjemmehørende arter og behovet for blandingsskove;

55.

henleder, som Rådet også gjorde det i sine konklusioner af 11. juni 2010, opmærksomheden på, at der kan opstå alvorlige problemer ved at overlade skovene til sig selv, eftersom det muligvis ikke længere vil være muligt at sikre, at de fortsat opfylder deres funktioner;

56.

finder det nødvendigt at fremme og støtte oprettelsen af sammenslutninger af producenter og skovforvaltningsorganer, der driver bæredygtig skovforvaltning, navnlig i områder, der er kendetegnet ved små skove, da dette vil kunne bidrage til at skabe balance i leveringen af de mange varer og tjenesteydelser, som skove kan levere; mener, at sådanne sammenslutninger og organer vil kunne styrke producenternes forhandlingsposition i forsyningskæden for træ og bidrage til at tilvejebring og skabe mere lige vilkår, samtidig med at de vil kunne bidrage til at løse problemerne i forbindelse med den økonomiske krise, international konkurrence og klimaændringer og til at bekæmpe ulovlig skovhugst;

57.

fastholder, at støtten til offentlige og private aktører, der beskytter skovenes biodiversitet af arter, levesteder og økosystemer, bør øges, og at frivillige beskyttelsesmetoder og områder, der forbinder NATURA 2000-områder, også bør kunne komme i betragtning, eftersom biodiversitet af afgørende for opretholdelse, udvikling og tilpasning af landbrug;

58.

opfordrer til, at det fakturabaserede aflønningssystem erstattes af et system med standard- eller arealbaserede omkostninger

59.

opfordrer til, at der udarbejdes en standard for god skovbrugspraksis, der skal benyttes som grundlag for alle foranstaltninger vedrørende skovene;

60.

opfordrer til, at det gøres obligatorisk at medtage foranstaltninger vedrørende skovenes miljø og Natura 2000 i programmer for udvikling af landdistrikter, og opfordrer til arealbaseret støtte til Natura 2000-netværket under direkte betalinger;

61.

opfordrer til at inddrage en ny fælles landbrugspolitisk foranstaltning vedrørende "in situ- og ex situ-bevaring af lokalitetsbestemt skovgenetisk materiale";

62.

forkaster på det kraftigste anvendelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder over for de genetiske ressourcer i skovene;

63.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere de langsigtede perspektiver for skovbrugs- og skovbeskyttelsesprojekter i al EU-finansiering;

64.

er overbevist om, at forebyggelse af skovbrande er langt mere omkostningseffektivt end at bekæmpe dem;

65.

henleder opmærksomheden på det akutte behov for at gennemføre de anbefalinger vedrørende forebyggelse af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, som Parlamentet for nylig har vedtaget (20), navnlig anbefalingerne om ordninger for genbeplantning/ny beplantning af skove, som prioriterer lokale arter og blandede skove, for at støtte biodiversiteten og en forbedret modstand mod brande, storme og sygdomme; henleder desuden opmærksomheden på de særlige problemer, som øer og regioner i den yderste periferi har i forbindelse med bekæmpelse af brande; anmoder om særbehandling af disse regioner gennem de forskellige finansieringsinstrumenter, der er til rådighed, herunder solidaritetsfonden;

66.

mener, at forebyggelse af skovbrande gennem landskabsplanlægning og -sammenhæng, infrastruktur og uddannelse bør være fast forankret i EU's politikker for skovbeskyttelse og -tilpasning samt civilbeskyttelse;

67.

påpeger, at ny- eller gentilplantning med produktive arter i vandfattige områder og regioner, hvor der er fare for ørkendannelse, vil gavne indbyggerne og sikre deres engagement i bevaringsopgaver og brandbekæmpelse;

68.

understreger skovområders indiskutable betydning for den offentlige sikkerhed, idet de beskytter menneskelige habitater mod negative påvirkninger fra naturfænomener;

69.

mener, at emissionshandelsordningen i sin nuværende form er uforenelig med LULUCF-regnskabet, primært på grund af forskellen mellem de årlige overensstemmelseskrav til industrielle anlæg under emissionshandelsordningen og de længere tidshorisonter, der skal til, for at ændringer i kulstoflagrene i jordbesiddelser kan opstå og observeres, og mener derfor, at der ikke skal laves nogen kobling; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at genoverveje, hvordan der bedst kan tilvejebringes finansiering til kulstofbesparelser fra LULUCF-aktiviteter;

70.

anerkender udfordringerne i forbindelse med inddragelsen af LULUCF i medlemsstaternes mål i henhold til beslutningen om en fælles indsats; er særligt bekymret over, at forskelle i optællingspræcision og stor naturlig variation kan undergrave godkendelsesordningen i henhold til nævnte beslutning; opfordrer derfor til indførelse af separate mål for LULUCF-sektoren;

71.

tilkendegiver sit engagement i opnåelsen af EU's 2020-mål for vedvarende energi og målet om en klimaændring på højst 2 °C; er imidlertid bekymret for, at den korte tidsramme, der anvendes i den aktuelle beregningsmetode for drivhusgas, og den deraf følgende formodning om kulstofneutralitet for træbiomasse vil kunne hindre opnåelsen af disse mål; opfordrer Kommissionen til at konsultere IPCC og til at indføre en ny drivhusgasberegningsmetode, der kan kontrollere over længere perioder og kontrollere biomasseemissioner fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovforvaltning, vurdere kulstofstrømme på nationalt plan og integrere de forskellige faser i skovbrug (tilplantning, udtynding og fældning);

72.

konstaterer, at de nuværende biobrændselskriterier, som Kommissionen retligt har udviklet, ikke er egnede i forbindelse med biomasse, og opfordrer til udvikling af nye bindende bæredygtighedskriterier for biomasse, der udbydes til energianvendelse; fastslår, at Kommissionen bør konsultere det arbejde, der er udført, og de resultater, der er opnået i Forest Europe, med henblik på at udvikle kriterier, hvis faktor med hensyn til mulige risicifordrejninger på markedet for vedvarende energi ikke bygger på antagelsen om kulstofneutralitet, tager højde for indirekte emissioner og ikke undergraver EU's 2020-mål for vedvarende energi og biodiversitet; bemærker, at den detaljerede gennemførelse af kriterierne bør overdrages til det lokale niveau under hensyntagen til særlige lokale forhold;

73.

opfordrer til anvendelse af skovdefinitioner baseret på en miljørelateret skovklassifikation som den, som Miljøagenturet foreslog i 2007, for at kunne skelne mellem kulstofrige gamle skove, intensivt forvaltede monokulturer og andre skovtyper, herunder buskads i Middelhavsområdet, på basis af biomer og successionsstadier;

74.

understreger betydningen af at beskytte skovenes mangfoldighed på alle successionsstadier inden for EU for at sikre biodiversiteten i skovene, idet hvert successionsstadium skaber betingelserne for det efterfølgende stadium, og idet successionen mellem de senere stadier vil blive bragt i alvorlig fare uden en koordineret beskyttelse af alle stadier;

75.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats på internationalt plan for at få udarbejdet en ny FN-definition af skove, hvori definitionerne af naturlige skove præciseres på grundlag af biomer, og som skelner mellem hjemmehørende skove og skove domineret af træmonokulturer og ikke-hjemmehørende arter; bemærker, at da EU er den største offentlige donor af støtte til udviklingslande (skovbrugssektoren modtog mere end 600 mio. EUR i 2003), vil en sådan definition i høj grad styrke den politiske sammenhæng og rentabilitet; beklager, at grønbogen ikke registrerer nogen fremgang i forhold til behovet for at koordinere EU-tiltag i og uden for Unionen og for at opnå en global bindende aftale under FN's skovforum;

76.

bemærker, at globalt samarbejde både på administrativt niveau og på forskningsniveau om fastlæggelse af standarder, bedste praksis og overførsel af teknologi og videnskabelig knowhow er af stor betydning, navnlig i forbindelse med REDD-systemet (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation (reduktion af emissioner fra afskovning og skovødelæggelse i udviklingslande)); påpeger desuden, at en rimelig fordeling af fordelene ved REDD-systemet ikke kan opnås uden aktivt samarbejde og udveksling af bedste praksis; understreger betydningen af GMES-programmet (Global Monitoring for Environment and Security (global miljø- og sikkerhedsovervågning))ved kortlægning, overvågning og registrering af skovarealer på europæisk og internationalt plan såvel som det bidrag, som således indsamlede oplysninger kan yde til FN-forhandlingerne om klimaændringerne;

77.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.