12.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 236/148

A.

der henviser til, at afskaffelsen af dødsstraffen er en integrerende del af de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union, der henviser til, at EU går stærkt ind for afskaffelse af dødsstraffen og stræber efter at opnå en universel accept af dette princip,

B.

der henviser til, at den libyske regering har modsat sig forsøg på at afskaffe dødsstraffen, og at Libyen i december 2007 og 2008 var blandt det mindretal af lande, som stemte imod vellykkede resolutioner fra FN's Generalforsamling, som opfordrede til et verdensomspændende moratorium for henrettelser,

C.

der henviser til, at Libyen for nylig blev indvalgt i FN's Menneskerettighedsråd, hvilket indebærer et øget ansvar menneskerettighederne,

D.

der henviser til, at Cerene, en avis tæt knyttet til Saif al-Islam al-Gaddafi, søn af Libyens leder Muammar al-Gaddafi, rapporterede, at 18 personer, herunder statsborgere fra Tchad, Egypten og Nigeria, blev henrettet i Tripoli og Benghazi den 30. maj, efter at være blevet dømt for overlagt mord, der henviser til, at deres identitet ikke er blevet offentliggjort af de libyske myndigheder,

E.

der henviser til, at der frygt for, at der afsiges dødsdomme efter en procedure, som ikke overholder internationale standarder for retfærdig rettergang,

F.

der henviser til, at den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Libyen har underskrevet, og særlig artikel 6, stk. 2, forpligter de deltagerstater, som ikke har afskaffet dødsstraffen, til kun at anvende den for de mest alvorlige forbrydelser,

G.

der henviser til, at de libyske domstole fortsætter med at afsige dødsdomme, mest for mord og narkokriminalitet, men også for en lang række andre lovovertrædelser, herunder den fredelige udøvelse af retten til ytrings- og foreningsfrihed,

H.

der henviser til, at der ikke findes nogen officielle statistikker om antallet af personer, der hvert år dømmes til døden og henrettes i Libyen; der henviser til, at der ifølge forskellige kilder i øjeblikket sidder mere end 200 personer, heriblandt udlændinge, på dødsgangen i Libyen,

I.

der understreger, at udenlandske statsborgere sjældent får adgang til deres egne konsulære repræsentanter og tolkning og oversættelsesbistand under retssager,

J.

der henviser til, at artikel 19, stk. 2 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver udsendelse, udvisning og udlevering til en stat, hvor der er en alvorlig risiko for, at den pågældende person ville blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

K.

der henviser til, at EU siden ophævelsen af de internationale sanktioner mod Libyen i 2003 har udviklet en gradvis mere aktiv politik over for Libyen og i slutningen af 2007 påbegyndte forhandlingsprocessen om en rammeaftale,

L.

der henviser til, at EU har ført en uformel dialog med Libyen og har afholdt en række høringer med henblik på at undertegne en rammeaftale, der også omfatter migrationsspørgsmål; der henviser til, at de igangværende drøftelser hidtil har været kendetegnet ved mindst syv runder af drøftelser mellem de to parter, som ikke har ført til nogen væsentlige fremskridt eller klare tilsagn fra Libyen om overholdelse af de internationale menneskerettighedskonventioner,

M.

der henviser til, at de største knaster i forbindelserne mellem EU og Libyen er de manglende fremskridt i dialogen om menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati, navnlig den manglende ratificering af Genèvekonventionen, samt det libyske regimes aggressive udenrigspolitik specielt over for europæiske stater; der henviser til, at Libyen ikke har noget nationalt asylsystem til at screene og registrere flygtninge og give dem asylstatus, besøge tilbageholdelsesfaciliteter og yde lægelig og humanitær bistand – et arbejde, som har været udført af UNHCR,

N.

der henviser til, at 9 000 flygtninge – hovedsagelig palæstinensere, irakere, sudanesere og somalier – ifølge UNHCR er blevet registreret i Libyen, mens 3 700 er asylansøgere, primært fra Eritrea; der henviser til, at flygtninge hele tiden risikerer at blive hjemsendt til oprindelses- eller transitlandet, uden at Genèvekonventionen overholdes, hvilket bringer dem i fare for at blive forfulgt eller dræbt; der henviser til, at der er rapporter om mishandling, tortur og drab i interneringscentrene for flygtninge samt om, at flygtninge er blevet efterladt i de øde grænseområder mellem Libyen og andre afrikanske lande,

O.

der henviser til, at de libyske myndigheder den 8. juni 2010 beordrede lukning af det 26 mand store UNHCR-kontor, som har ligget i Tripoli siden 1991, fordi en repræsentant for kontoret angiveligt havde »udført ulovlige aktiviteter«,

P.

der henviser til, at Libyen, ligesom de lande der har undertegnet associeringsaftaler, er blevet bevilget et nationalt vejledende program på 60 mio. EUR for perioden 2011-2013 for at kunne fortsætte støtten til sundhedssektoren og kampen mod ulovlig indvandring,

1.

bekræfter sin mangeårige modstand mod dødsstraf uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder; henviser til, at EU føler sig dybt forpligtet til at arbejde for afskaffelse af dødsstraffen overalt i verden, og understreger endnu en gang, at afskaffelse af dødsstraffen vil bidrage til at fremme den menneskelige værdighed og den gradvise udvikling af menneskerettighederne;

2.

fordømmer skarpt henrettelsen af de 18 personer den 30. maj 2010 og udtrykker sin sympati og medfølelse med de afdødes familier;

3.

kræver, at Libyen frigiver navnene på de 18 henrettede personer inklusive de udenlandske statsborgere;

4.

henstiller til de libyske myndigheder at sikre, at de, der er blevet tilbageholdt i forbindelse med ovennævnte begivenheder, sikres en menneskelig behandling, mens de er i forvaring, og en retfærdig rettergang i overensstemmelse med folkeretten, herunder adgang til en forsvarer efter eget valg, og respekt for princippet om formodning om uskyld;

5.

opfordrer indtrængende de libyske myndigheder til at gøre fremskridt i retning af et moratorium for henrettelser;

6.

udtrykker dyb bekymring over lukningen af UNHCR-kontoret i Libyen;

7.

opfordrer indtrængende de libyske myndigheder til omgående at ratificere Genèvekonventionen om flygtninge og tillade og fremme, at UNHCR kan fungere og udøve sine aktiviteter i Libyen, samt at oprette et nationalt asylsystem;

8.

opfordrer medlemsstater, der i samarbejde med Frontex (Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser) tilbagesender migranter til Libyen, til omgående at standse denne praksis, når der er alvorlig risiko for, at den pågældende person vil blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

9.

opfordrer Kommissionen og Rådet til i forhandlingerne med Libyen at handle i overensstemmelse med bestemmelserne i EUF-traktatens artikel 265 og artikel 218, stk. 10, der fastsætter, at »Europa-Parlamentet straks skal underrettes fuldt ud om alle faser i proceduren«; gentager sin anmodning om at blive underrettet fuldt ud om Kommissionens forhandlingsmandat i denne henseende;

10.

bekræfter, at enhver form for samarbejde eller aftale mellem EU og Libyen er betinget af Libyens ratifikation og gennemførelse af Genèvekonventionen om flygtninge og af andre vigtige menneskerettighedskonventioner og -protokoller;

11.

glæder sig over, at en reform af straffeloven er blevet igangsat af en kommission under ledelse af den tidligere højesteretspræsident, Dr. Abdulraham Abu Tuta, og håber, at den hurtigt vil kunne forelægge en rapport; anmoder indtrængende de libyske myndigheder om at sætte gang i en fri og demokratisk debat på nationalt plan om dødsstraf med henblik på at følge den internationale tendens i retning af at ophæve den;

12.

glæder sig over løsladelsen af den schweiziske statsborger Max Goeldi;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, UNHCR, UNGA, FN's Højkommissær for Flygtninge og til de libyske myndigheder.