14.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 8/97

A.

der henviser til, at overvægt og fedme og kostrelaterede sygdomme er voksende epidemier og spiller en vigtig rolle blandt hovedårsagerne til sygelighed og dødelighed i Europa,

B.

der henviser til, at det er videnskabeligt bevist, at forekomsten og sværhedsgraden af kostrelaterede sygdomme er forskellig hos mænd og kvinder,

C.

der henviser til, at over 50 % af den voksne europæiske befolkning ifølge WHO lider af overvægt eller fedme,

D.

der henviser til, at over 5 millioner børn er fede og næsten 22 millioner overvægtige, og at disse tal er i hurtig vækst, således at antallet af overvægtige eller fede børn i 2010 forventes at vokse med 1,3 millioner om året,

E.

der henviser til, at sygdomme i relation til fedme og overvægt menes at tegne sig for 6 % af de offentlige sundhedsudgifter i nogle medlemsstater, og at de indirekte udgifter i forbindelse hermed, eksempelvis i form af nedsat produktivitet og sygefravær, er betydeligt større,

F.

der henviser til, at abdominal fedme er videnskabeligt anerkendt som en af de vigtigste prædiktorer for flere vægtrelaterede sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes,

G.

der henviser til, at kostvaner, der er grundlagt i barndommen, ofte varer ved ind i voksentilværelsen, og at forskning har vist, at fede børn har større risiko for også at blive fede som voksne,

H.

der henviser til, at europæiske borgere lever i et »fedmefremmende« miljø med en stillesiddende livsstil, der øger risikoen for fedme,

I.

der henviser til, at dårlig kost er en væsentlig risikofaktor for andre kostrelaterede sygdomme, der hører til de hyppigste dødsårsager i EU, herunder hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes og slagtilfælde,

J.

der henviser til, at WHO's rapport for 2005 om sundheden i Europa indeholder en analyse, der viser, at et stort antal dødsfald og sygdomme skyldes syv væsentlige risikofaktorer, hvoraf seks (forhøjet blodtryk, kolesterol, kropsmasseindeks (BMI), utilstrækkelig indtagelse af frugt og grøntsager, manglende fysisk aktivitet og overdrevent alkoholforbrug) har relation til kost og motion, og at der må sættes ind over for alle disse sundhedsdeterminanter, hvis et væsentligt antal dødsfald og sygdomme skal kunne forebygges,

K.

der henviser til, at fysisk aktivitet kombineret med en sund, velafbalanceret kost er det primære middel til forebyggelse af overvægt, og der henviser til det alarmerende, at en ud af tre europæere overhovedet ikke motionerer i deres fritid samtidig med, at den gennemsnitlige europæer sidder ned i over fem timer hver dag, og at mange europæere ikke har en velafbalanceret kost,

L.

der henviser til, at antallet af idrætstimer på såvel grundskole- som gymnasietrinnet er faldet i det seneste årti, og at der er store forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår adgangen til faciliteter og udstyr,

M.

der henviser til, at WHO med sit europæiske charter mod fedme har sat sig som mål at skabe et synligt fremskridt i bekæmpelsen af fedme blandt børn i de næste fire eller fem år, således at den nuværende tendens skal være vendt senest i 2015,

N.

der påpeger, at en sund kost skal omfatte både kvantitative og kvalitative aspekter, være afpasset efter de individuelle behov og altid være i nøje overensstemmelse med diætetiske principper,

O.

der finder, at kostens sammensætning skal tilgodese følgende kategorier af kriterier for at kunne betragtes som havende »sundhedsmæssig værdi«: 1) nærings- og energiindhold (næringsværdi), 2) sundhedsmæssige og toksologiske kriterier (fødevaresikkerhed), 3) fødevarernes naturlige egenskaber (i henseende til udseende/smag og fordøjelse) og 4) fødevareproduktionens økologiske karakter (bæredygtigt landbrug),

P.

der finder, at overvægt og fedme bør tackles ved en helhedsorienteret tilgang på tværs af offentlige politikområder og på forskellige forvaltningsniveauer, herunder navnlig på nationalt, regionalt og lokalt niveau og under skyldig hensyntagen til nærhedsprincippet,

Q.

der påpeger, at betydningen af alkohol, med dets høje kalorieindhold, og rygning, der begge indvirker uheldigt på trangen til mad og drikke og indebærer mange velkendte sundhedsrisici, ikke bør undervurderes,

R.

der henviser til at problemets sociale dimension må tages i betragtning og navnlig til, at overvægt og fedme især forekommer i lavere socioøkonomiske grupper; der bemærker, at dette kan få betænkelige konsekvenser i retning af at øge de sundhedsmæssige og socioøkonomiske uligheder, navnlig for de mest sårbare befolkningsgrupper såsom handicappede,

S.

der henviser til, at de socioøkonomiske uligheder er ved at få en ny dimension som følge stigningen i priserne på råvarer (som f.eks. korn, smør og mælk), der er uden fortilfælde både med hensyn til antallet af produkter, der er berørt heraf, og stigningernes omfang,

T.

der henviser til, at kombinationen af højere råvarepriser og uigennemsigtige regler for distributionssektoren i visse medlemsstater har medført en voldsom stigning i priserne på basale fødevarer med høj næringsværdi som f.eks. frugt og grøntsager og sukkerfri mejeriprodukter, hvilket udgør en stadig større belastning for de fleste husholdningsbudgetter i EU; der påpeger, at Den Europæiske Union bliver nødt til at reagere på denne udfordring,

U.

der henviser til, at handicappede udgør 15 % af den aktive befolkning i EU; der endvidere henviser til, at undersøgelser viser, at handicappede har større risiko for fedme, bl.a. som følge af patofysiologiske ændringer i energimetabolismen og kropskompositionen og som følge af muskelatrofi og manglende fysisk aktivitet,

V.

der går ind for støtte til alle multiinteressent-initiativer til fremme af dialog, udveksling af bedste praksis og selvregulering, f.eks. via den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed, arbejdsgruppen om sport og sundhed samt EU-netværket for sundhedsfremmende fysisk aktivitet (HEPA),

W.

der finder, at de forskellige traditionelle køkkener bør støttes som en del af vores kulturarv, men at det samtidig bør sikres, at forbrugerne kender deres reelle indvirkning på sundheden, således at de får lettere ved at træffe informerede valg,

X.

der mener, at de europæiske forbrugere bør have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vælge de bedste ernæringskilder med henblik på sammensætning af en optimal kost, der passer til den enkeltes livsstil og sundhedstilstand,

Y.

der påpeger, at erhvervslivets seneste initiativer omkring selvregulering på reklameområdet fokuserer på balancen i og karakteren af reklamer for føde- og drikkevarer; der bemærker, at selvreguleringsforanstaltninger bør omfatte alle former for markedsføring via internettet og andre nye medier; der henviser til, at fødevarereklamer udgør omkring halvdelen af alle de reklamer, der sendes på de tidspunkter, hvor børn ser tv, og at der er klare beviser for, at tv-reklamer påvirker forbrugsmønstrene på kort sigt hos børn på mellem 2 og 11 år; der er foruroliget over anvendelsen af nye markedsføringsformer, der benytter sig af alle teknologiske midler, særlig de såkaldte reklamespil til mobiltelefoner, instant messaging, videospil og interaktive spil på internettet; der henviser til, at en række fødevareproducenter, reklame- og marketingfirmaer og sundheds- og forbrugerorganisationer allerede udviser et betydeligt engagement inden for rammerne af den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed og nu kan fremvise vellykkede undersøgelser og projekter,

Z.

der henviser til, at fejlernæring, der navnlig er et problem blandt ældre, koster sundhedssystemerne i EU lige så store beløb som fedme og overvægt,

1.

hilser ovennævnte hvidbog om ernæring velkommen som et vigtigt skridt i retning af at dæmme op for den stigende fedme og sætte ind mod kostrelaterede kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme, herunder hjertesygdomme og slagtilfælde, samt kræft og diabetes i Europa;

2.

gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at anerkende fedme som en kronisk sygdom; finder det vigtigt, at man undgår at stigmatisere individer eller grupper, der er særligt udsatte for ernærings-, overvægts- og fedmerelaterede sundhedsproblemer på grund af kulturelle faktorer, sygdomme såsom diabetes eller spiseforstyrrelser såsom anoreksi eller bulimi; henstiller til medlemsstaterne at sikre, at disse personer får adgang til passende behandling under deres nationale sundhedsvæsen;

3.

mener, at en bred tilgang på flere niveauer er det bedste middel til at bekæmpe fedme i EU's befolkning og påpeger, at der er mange EU-programmer (for forskning, sundhed, uddannelse, livslang læring), der kan bidrage til at bekæmpe denne veritable svøbe;

4.

er af den opfattelse, at politikken for fødevarekvalitet kan yde et vigtigt bidrag til fremme af sundheden og mindskelse af fedme, og at mærkning med letforståelig information er nøglen til, at forbrugerne kan foretage et valg mellem god, bedre og mindre god ernæring;

5.

glæder sig over nedsættelsen af gruppen på højt plan om ernæring og fysisk aktivitet og oprettelsen af europæiske sundhedsovervågningssystemer til indsamling af fysiske og biologiske målinger såsom det europæiske system for undersøgelse af sundheden i EU (European Health Survey System (EHSS)) og spørgeskemaundersøgelsen om sundheden i EU (EHIS) som effektive værktøjer for politiske beslutningstagere og alle involverede aktører til at forbedre vidensniveauet og udvekslingen af bedste praksis i kampen mod fedme;

6.

anmoder Kommissionen om sikre en ligelig deltagelse af kvinder og mænd i den fremtidige gruppe på højt plan om ernæring og fysisk aktivitet, således at man i højere grad kan afpasse løsningerne på problemerne efter deres kønsdimension, dvs. for henholdsvis mænd og kvinder;

7.

erkender, at selvregulering spiller en afgørende rolle i kampen mod fedme, og understreger nødvendigheden af, at der opstilles klare og konkrete mål for alle berørte parter, og at der foretages en uafhængig overvågning af disse mål; bemærker, at der undertiden er behov for regulering for at opnå væsentlige og meningsfyldte ændringer i erhvervslivet som helhed, navnlig når det drejer sig om børn og med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelsen og et højt niveau for folkesundheden; bemærker med interesse de 203 tilsagn, der er afgivet inden for rammerne af den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed og som sigter på ændring af produkters sammensætning, mindskelse af reklamevirksomhed rettet mod børn og mærkning med henblik på at fremme en afbalanceret kost; mener, at der blandt platformens medlemmer også bør være producenter af computerspil og spilkonsoller samt internetudbydere;

8.

kræver dog, at der samtidig træffes mere håndgribelige foranstaltninger, navnlig over for børn og risikogrupper;

9.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge en mere helhedsorienteret tilgang til ernæring og gøre fejlernæring og fedme til nøgleprioriteter inden for ernæring og sundhed og i størst muligt omfang inkorporere disse spørgsmål i EU-finansierede forskningsinitiativer og partnerskaber på EU-plan;

10.

mener, at de europæiske forbrugere bør have adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan vælge de bedste ernæringskilder med henblik på at sammensætte og opretholde en optimal ernæring, der passer til den enkeltes livsstil og sundhedstilstand; mener, at der bør lægges større vægt på at forbedre borgernes viden om sundhedsspørgsmål, således at de kan træffe effektive beslutninger om deres egen og deres børns kost; mener at oplysning og undervisning af forældre i ernæringsspørgsmål bør foregå via de relevante sagkyndige (lærere, arrangører af kulturbegivenheder og sundhedspersonale) på dertil egnede steder; er overbevist om, at forbrugervejledning, ernæringsvejledning og mærkning af fødevarer bør være baseret på forskning i forbrugeradfærd;

11.

peger i den forbindelse på vigtigheden af, at et fremtidigt program for skolefrugt indgår i en bredere undervisningsstrategi, f.eks. i form af timer i kostkundskab og sundhed i grundskolen;

12.

henleder opmærksomheden på forældres grundlæggende rolle inden for ernæringsvejledning i familien og på det afgørende bidrag, som de kan yde til bekæmpelse af fedme;

13.

opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til mere proaktivt at udvikle »aktivitetsvenlige samfund«, særlig i forbindelse med byplanlægning, således at det gøres lettere at integrere den fysiske motion i den daglige rutine i lokalsamfundene, samt ved at skabe faciliteter i lokalmiljøet, der kan motivere folk til at være fysisk aktive i deres fritid; mener, at dette kan opnås ved at træffe lokale foranstaltninger til at mindske afhængigheden af biler og gøre det lettere at bevæge sig til fods samt ved at tilstræbe en fornuftig blanding af forretnings- og boligkvarterer, styrke den offentlige transport og anlægge parker og lettilgængelige sportsfaciliteter samt cykelstier og fodgængerfelter; opfordrer kommunerne til at fremme et netværk af »byer for en sund livsstil«, der gør en fælles indsats for at bekæmpe fedme;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre begrebet »aktiv transport« (active commuting), både når det gælder skolebørn og arbejdstagere; opfordrer de lokale myndigheder til at give dette begreb prioritet, når de vurderer bytransport og byplanlægning;

15.

gør opmærksom på, at man ved at stille områder til rådighed, hvor børn og unge kan opleve naturen, giver dem et alternativ til traditionelle fritidsaktiviteter og samtidig stimulerer deres fantasi, kreativitet og opdagelsestrang;

16.

opfordrer idrætsorganisationerne til være særlig opmærksomme på, at unge piger i de sidste teenageår ofte holder op med at dyrke sport; mener, at idrætsorganisationerne bør spille en stor rolle, når det gælder om at bevare unge pigers og kvinders interesse for deltagelse i forskellige idrætsaktiviteter;

17.

understreger, at den private sektor bør spille en fremtrædende rolle i bekæmpelsen af fedme ved at udvikle nye og sundere produkter men at den endvidere skal tilskyndes til at udvikle klare informationssystemer og forbedre mærkningen for at sætte forbrugerne i stand til at træffe informerede valg;

18.

understreger, at EU bør påtage sig en ledende rolle med hensyn til at fastlægge en fælles tilgang og fremme koordineringen og udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne; er overbevist om, at der kan skabes en vigtig europæisk merværdi på områder som forbrugeroplysning, ernæringsvejledning, mediereklamer, landbrugsproduktion og mærkning af fødevarer, navnlig hvad angår transfedtindholdet; opfordrer til udvikling af europæiske indikatorer såsom livmål og enhver anden risikofaktor i relation til fedme (navnlig abdominal fedme);

19.

opfordrer Kommissionen og alle andre aktører til at prioritere bekæmpelsen af fedme fra et tidligt alderstrin i betragtning af, at kostvaner, der er grundlagt i barndommen, ofte varer ved efter mange år;

20.

opfordrer til gennemførelse af oplysningskampagner for at øge bevidstheden blandt gravide kvinder om betydningen af en velafbalanceret og sund kost og en optimal indtagelse af visse næringsstoffer under graviditeten samt gøre kvinderne og deres partnere opmærksomme på betydningen af amning; påpeger, at man ved at amme, udsætte afvænningen til barnet er seks måneder gammelt, vænne børnene til sund mad og kontrollere portionernes størrelse kan bidrage til at forebygge fedme eller overvægt hos børnene; understreger dog samtidig, at amning ikke udgør den eneste foranstaltning i bekæmpelsen af fedme, og at velafbalancerede kostvaner dannes over en lang periode; understreger, at oplysningskampagnerne skal være opmærksomme på, at amning er en privat sag, og overlade det til kvindernes egen fri vilje at træffe afgørelse herom;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de nationale sundhedstjenester fremmer særlig ernæringsvejledning for gravide kvinder og kvinder i overgangsalderen, eftersom graviditet og overgangsalder er to afgørende stadier i kvinders liv, hvor der er en øget risiko for fedtoplagring;

22.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foreslå retningslinjer — udarbejdet af eksperter — vedrørende forbedring af den fysiske aktivitet og styrkelse af ernæringsvejledningen allerede på førskoletrinnet;

23.

mener, at det primært er på skoleniveau, der skal tages skridt til at sikre, at fysisk aktivitet og en velafbalanceret kost bliver en del af barnets adfærdsmønster; opfordrer gruppen på højt plan om ernæring og fysisk aktivitet til at udarbejde retningslinjer for ernæringspolitikker i skolen og for fremme af ernæringsvejledning samt for videreførelse heraf efter skolegangens afslutning; opfordrer medlemsstaterne til at integrere fordelene ved en afbalanceret kost og fysisk motion i skoleskemaet;

24.

anmoder endvidere medlemsstaterne, de lokale myndigheder og skolemyndighederne om at føre tilsyn med og forbedre kvaliteten og den ernæringsmæssige standard af måltider i skoler og børnehaver, herunder via specifikke kurser og retningslinjer for cateringpersonale, kvalitetskontrol af cateringvirksomheder og retningslinjer for sund mad i kantiner; understreger nødvendigheden af at tilpasse portionsstørrelserne til behovet og sikre, at måltiderne indeholder frugt og grøntsager; opfordrer til øget ernæringsvejledning om afbalanceret kost og tilskynder til, at man ophører med at sælge føde- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, salt eller sukker eller af ringe ernæringsmæssig værdi på skolerne; anbefaler i stedet, at der sikres et større udvalg af frisk frugt og grønt på salgsstederne; opfordrer de kompetente myndigheder til at sikre, at der i overensstemmelse med målsætningerne i ovennævnte hvidbog om idræt afsættes mindst tre ugentlige skematimer til fysiske aktiviteter, og til at udarbejde planer for opførelse af nye offentlige sportsfaciliteter med handicapadgang samt bevarelse af de eksisterende idrætsfaciliteter på skolerne; ser positivt på en eventuel indførelse af et »skolefrugtprogram« med EU-tilskud svarende til det nuværende skolemælksordning; anmoder om, at der findes løsninger, der kan gøre det muligt at videreføre den gratis levering af frugt og grøntsager til skoler og velgørende institutioner i 2008, som nogle medlemsstater har anmodet om, medens man afventer iværksættelsen af skolefrugtprogrammet den 1. januar 2009;

25.

opfordrer medlemsstaternes lokale myndigheder til at fremme adgangen til rekreative faciliteter til overkommelige priser og til at skabe flere muligheder i lokalmiljøet, der kan motivere folk til at være fysisk aktive i fritiden;

26.

anmoder medlemsstaterne, de lokale forvaltningsenheder og skolemyndighederne til at sikre udbuddet af sunde valgmuligheder i skolernes salgsautomater, finder, at sponsorering af og reklamer for såkaldte HSSF-produkter (produkter med højt sukker-, salt- og fedtindhold) af ringe ernæringsmæssig værdi i skolerne kun bør forekomme, hvis skolemyndighederne har anmodet herom eller udtrykkeligt har givet tilladelse hertil, og bør overvåges af elev- og forældreorganisationer; mener, at idrætsorganisationer og -hold bør foregå med et godt eksempel for så vidt angår motion og sund kost, og opfordrer disse organisationer og hold om frivilligt at forpligte sig til at fremme en velafbalanceret kost og fysisk aktivitet, navnlig blandt børn; antager, at alle idrætsorganisationer og -hold fremmer en velafbalanceret kost og fysisk aktivitet; understreger endvidere, at den europæiske idrætsbevægelse ikke bør bebrejdes for overvægt og fedme i Europa;

27.

glæder sig over reformen af de fælles markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, der åbner mulighed for et øget udbud af frugt og grønt i skoler, forudsat at kvaliteten af disse produkter og deres kemiske sikkerhed overvåges;

28.

opfordrer indtrængende EU og navnlig ØKOFIN-rådet til at udvise større fleksibilitet hvad angår medlemsstaternes anvendelse af lavere momssatser for basisprodukter i socialt, økonomisk, miljømæssigt eller sundhedsmæssigt øjemed; tilskynder i denne forbindelse de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at nedsætte momsen på frugt og grøntsager, sådan som fællesskabsbestemmelserne giver dem mulighed for; anmoder i øvrigt om en ændring af de nuværende fællesskabsretsakter, således at frugt- og grøntsektoren kan drage fordel af en særligt nedsat momssats (under 5 %);

29.

bifalder EU-initiativer såsom oprettelsen af webstedet »EU minichefs« og afholdelsen af den europæiske dag for sund ernæring den 8. november 2007; henstiller, at der tilrettelægges oplysningskampagner til fremme af bevidstheden om forholdet mellem energirige produkter og den tilsvarende tid, der skal bruges på fysisk aktivitet til at forbrænde kalorierne herfra;

30.

er af den opfattelse, at ændring af produkters sammensætning er et effektivt middel til nedbringelse af indtagelsen af fedt, sukker og salt i vores kost, og tilskynder producenterne til at engagere sig yderligere i en ændret sammensætning af energirige, næringsfattige fødevarer med henblik på at reducere fedt-, sukker- og saltindholdet og øge indholdet af fibre, frugt og grøntsager; finder det positivt, at producenter frivilligt har forpligtet sig til at indføre ernæringskriterier for fødevarers sammensætning;

31.

understreger, at der er behov for obligatoriske og klare næringsdeklarationer for at hjælpe forbrugerne til at træffe et sundt fødevarevalg;

32.

anmoder om et EU-dækkende forbud mod kunstige transfedtsyrer; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at følge god praksis med hensyn til at kontrollere indholdet af stoffer (såsom salt) i fødevarer og anmoder Kommissionen om at udarbejde et program for udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne; understreger dog, at der bør gælde særlige undtagelser for produkter med betegnelserne BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse), BGB (beskyttet geografisk betegnelse) og GTS (garanteret traditionel specialitet) og andre typer af traditionelle produkter med henblik på at bevare de originale sammensætninger; nærer i den forbindelse stærke forhåbninger til den kommende grønbog om kvalitetspolitik i landbruget med hensyn til kvalitetsforbedringer og BGB-ordninger;

33.

understreger, at den nuværende videnskabelige viden fastslår, at overdreven indtagelse af transfedtsyrer (mere end 2 % af den samlede energiindtagelse) er forbundet med en betydeligt øget risiko for hjerte-kar-sygdomme; beklager derfor dybt, at kun nogle få europæiske regeringer indtil videre har truffet foranstaltninger for at mindske europæiske forbrugeres kumulative eksponering for kunstige transfedtsyrer og mættede fedtsyrer, som findes i mange forarbejdede produkter med lav næringsværdi;

34.

understreger, at industrielt forarbejdede transfedtsyrer udgør en alvorlig, veldokumenteret og unødvendig trussel mod EU-borgernes helbred og bør imødegås med passende lovgivningsinitiativer, der har til formål effektivt at fjerne industrielt forarbejdede transfedtsyrer fra fødevarer;

35.

ønsker en analyse af, hvilken rolle kunstige smagsforstærkere har, såsom glutaminater, guanylater og inosinater, navnlig i færdigretter og industrielt fremstillede næringsmidler, så det kan fastslås, hvilken indflydelse de har på forbrugsmønstret;

36.

opfordrer industrien til at tage enkeltportioners størrelse op til overvejelse og tilbyde et bredere udvalg af mindre portioner;

37.

bifalder Kommissionens nye forslag til ændring af Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler (2); opfordrer den til at sikre, at mærkningen er synlig, klar og let forståelig for forbrugeren;

38.

opfordrer endvidere Kommissionen til at foretage en omfattende gennemgang af den fælles landbrugspolitiks sundhedsmæssige virkninger med henblik på at vurdere, om ændringer af politikken ville bidrage til en forbedring af kosten overalt i Europa;

39.

opfordrer alle aktører i mediebranchen til i samarbejde med medlemsstaterne og idrætsorganisationerne at skabe yderligere incitamenter i alle medier for et fysisk mere aktivt liv og dyrkning af en sport;

40.

er klar over mediernes betydning med hensyn til at oplyse, opdrage og overbevise i forbindelse med en sund og velafbalanceret kost samt deres rolle i skabelsen af stereotyper og kropsopfattelser; anser den frivillige tilgang, der er valgt i det audiovisuelle medietjenestedirektiv (3) for så vidt angår reklamer for fødevarer af ringe ernæringsmæssig værdi rettet mod børn, for at være et skridt i den rigtige retning, som imidlertid bør overvåges nøje, og anmoder i den forbindelse Kommissionen om at fremsætte strengere forslag, hvis revisionen af direktivet i 2011 viser, at den frivillige tilgang på dette område er mislykket; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tilskynde medietjenesteudbydere til at udvikle adfærdskodekser for upassende audiovisuel kommerciel kommunikation vedrørende føde- og drikkevarer og opfordrer indtrængende aktørerne til at foreslå konkrete tiltag på nationalt plan til gennemførelse eller styrkelse af direktivet;

41.

opfordrer erhvervslivet til at udvise særlig omhu i forbindelse med reklamer for fødevarer, der specielt henvender sig til børn; anmoder om beskyttede tidsintervaller og om restriktioner for reklamer for usunde fødevarer specielt rettet mod børn; påpeger, at sådanne restriktioner også bør omfatte nye medieformer såsom onlinespil, pop-ups og sms'er;

42.

påpeger, at sundhedsspecialister, herunder navnlig børnelæger og apotekere, bør bevidstgøres om den afgørende rolle, de spiller for den tidlige identifikation af personer med risiko for overvægt og hjerte-kar-sygdomme; og finder, at de bør være blandt hovedaktørerne i bekæmpelsen af fedmeepidemien og andre ikke-overførbare sygdomme; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle europæiske antropometriske indikatorer og retningslinjer for de cardiometaboliske risikofaktorer, der er forbundet med fedme; understreger betydningen af, at der systematisk foretages rutinemålinger i forbindelse med screeninger for andre cardiometaboliske risikofaktorer med henblik på at kunne evaluere de overvægts- og fedmerelaterede ledsagesygdomme inden for den primære sundhedspleje;

43.

gør opmærksom på problemet med fejlernæring, som er en tilstand, hvor en for lille, for stor eller ubalanceret fødeindtagelse har målbare, negative følger for væv, kropsform og kropsfunktion; gør desuden opmærksom på, at fejlernæring er et stort problem både for den enkeltes velbefindende og for samfundet, navnlig sundhedssektoren, og medfører øget dødelighed, længere hospitalsophold, alvorligere komplikationer og nedsat livskvalitet for patienterne; minder om, at ekstra hospitalsdage og behandling af komplikationer som følge af fejlernæring hvert år koster milliarder af euro i offentlige midler;

44.

fremhæver vurderinger, der viser, at 40 % af patienterne på hospitaler og mellem 40 og 80 % af beboerne på alderdomshjem er fejlernærede; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre mængden og kvaliteten af maden på hospitaler og alderdomshjem, hvilket vil føre til en nedbringelse af den tid, der tilbringes på hospitalet;

45.

er overbevist om behovet for fuld regulering af sundhedsspecialisters kvalifikationer som »kliniske diætister« samt »diætetikere«;

46.

opfordrer Kommissionen til at fremme bedste lægepraksis, bl.a. via EU's Sundhedsforum og gennem oplysningskampagner om fedmerelaterede risici og abdominal fedme med særlig fokus på hjerte-kar-risici; henstiller indtrængende til Kommissionen at oplyse om farerne ved »hjemmelavede« diæter, særlig hvis de indebærer indtagelse af fedmebekæmpende lægemidler uden recept; opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på problemerne med fejlernæring, underernæring og dehydrering;

47.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (4);

48.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning i sammenhængen mellem fedme og kroniske sygdomme som f.eks. kræft og diabetes, eftersom der inden for den epidemiologiske forskning er behov for at identificere de faktorer, som hænger tættest sammen med stigningen i fedmeforekomsten, herunder identifikation og evaluering af flerdimensionale biomarkører i emneundergrupper, med henblik på at kaste lys over de biologiske mekanismer, der medfører fedme; opfordrer endvidere til gennemførelse af undersøgelser, der sammenligner og evaluerer effektiviteten af forskellige tiltag, herunder psykologisk forskning; opfordrer medlemsstaterne til at indføre et system, der kan sikre adgang til og kvalificeret ydelse af tjenesteydelser inden for forebyggelse, screening og kontrol af overvægt, fedme og hermed relaterede kroniske sygdomme;

49.

glæder sig over medtagelsen af »diabetes og fedme« som et prioriteret område under temaet i det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) dedikeret til sundhed;

50.

opfordrer til yderligere videnskabelig forskning i og overvågning af abdominal fedme inden for FP7;

51.

opfordrer Kommissionen til at fremme EU-oplysningskampagner rettet mod den brede offentlighed og navnlig mod lægefaget for at øge kendskabet til risiciene i forbindelse med abdominal fedme;

52.

anmoder om, at ernæringsspørgsmålet inddrages seriøst i alle europæiske politikker og strategiske valg

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter samt til WHO.