15.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 247/25

A.

der henviser til, at kulturen er et offentligt gode og et mål i sig selv for den enkeltes og samfundets udfoldelse og samtidig bidrager til den økonomiske vækst, beskæftigelsen og den sociale samhørighed samt den regionale og lokale udvikling, hvilket nyere videnskabelige undersøgelser vidner om, bl.a. som fremhævet i undersøgelsen om kulturøkonomien i Europa, som Kommissionen har fået udført af KEA European Affairs,

B.

der henviser til, at kulturindustrien hverken ville kunne eksistere eller tilføre europæisk kultur noget nyt og øge den økonomiske værdi uden et løbende input af nyt indhold fra et blomstrende kreativt samfund af skabere på alle områder inden for kunsten såsom filmproducenter, komponister, forfattere, visuelle kunstnere og designere,

C.

der henviser til, at kulturindustrien består af industrier, der tilfører åndsværk en merværdi af økonomisk karakter og samtidig skaber nye værdier for enkeltpersoner og for samfundet, og af de traditionelle industrier som film, musik og forlagsvirksomhed samt medierne og industrierne i den kreative sektor (f. eks. mode, design), turisme, kunst og oplysning,

D.

der henviser til, at kulturindustrien ifølge definitionen i UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed omfatter alle sektorer, der forener skabende virksomhed, produktion og afsætning af goder og tjenesteydelser, hvis særlige kendetegn er et uhåndgribeligt indhold af kulturel karakter, og at kulturindustriens produkter generelt er beskyttet af ophavsret,

E.

der imidlertid henviser til, at større anerkendelse, sikring af den særlige retlige status og større støtte til den samlede kulturelle og kreative sektor, i særdeleshed mikrovirksomheder og SMV'er, og til de enkelte kunstnere er nødvendigt for, at disse sektorer kan udvikles fuldt ud og yde deres fulde bidrag til målsætningerne i Lissabon-strategien,

F.

der henviser til, at kulturindustrien producerer og udsender en bred vifte af indhold, der oplyser, uddanner og underholder borgerne, at denne i stadig højere grad baserer sig på de nye teknologier og de nye digitale og audiovisuelle formater, som medlemsstaterne og Den Europæiske Union bør fremme og regulere for dermed at sikre, at der overføres et rimeligt og passende vederlag til skaberne af det originale indhold ved hjælp af en hensigtsmæssig og effektiv beskyttelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, således at man sikrer den europæiske kulturindustris bæredygtighed,

G.

der henviser til, at der i dagens informations- og digitalteknologisamfund opstår nye former for produktion, distribution og forbrug, som skaber nye kulturelle produkter og tjenester, der skal beskyttes mod piratkopiering, men også generelt nyttige operative og økonomiske metoder, som fremmer adgang til og åbenhed og diversitet inden for produkter med kulturelt indhold, og samtidig sikrer, at disse produkter bevarer deres særlige karakter sammenlignet med almindelige handelsvarer, og giver et rimeligt vederlag til alle kategorier af rettighedshavere for anvendelsen af ophavsretligt beskyttet kulturelt indhold,

H.

der henviser til, at kulturelle produkter og tjenesteydelser har en række særlige kendetegn, hvorved de adskiller sig fra andre produkter og tjenesteydelser, og at der bør tages hensyn hertil ved udarbejdelsen og iværksættelsen af EU's politikker,

I.

der henviser til, at en passende og effektiv beskyttelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder er et vigtigt middel, der giver skaberne mulighed for at modtage en rimelig betaling for deres kreative indsats og den kommercielle udnyttelse af deres værker, og mener, at en sådan beskyttelse følgelig er en forudsætning for, at kulturindustrien kan overleve,

J.

der henviser til, at kulturindustrien og de kreative miljøer kan bidrage afgørende til øget kulturel diversitet, sikring af forbrugernes valgmuligheder, skabelse af en stadig mere diversificeret iværksætterkultur, demokratisering af adgangen til kultur, styrkelse af den europæiske identitet og integration og fremme af den tværkulturelle dialog,

K.

der henviser til, at kulturindustrien bidrager væsentligt til den lokale og regionale udvikling og samhørighed, eftersom den tiltrækker investeringer inden for turistsektoren, skaber nye kategorier af kommercielle produkter og tjenester af »lokal karakter«, skaber nye arbejdspladser og muligheder for økonomisk vækst og således afværger social marginalisering af afsidesliggende eller ugunstigt stillede regioner,

L.

der henviser til, at ophavsmændene ligeledes er af grundlæggende betydning for kulturindustriens aktiviteter, og at man følgelig bør give dem en økonomisk, juridisk og social ramme, der kan sikre udviklingen af deres kreative potentiel,

M.

der henviser til, at det er nødvendigt at skabe et tæt bånd mellem kultur og almen og faglig uddannelse for at styrke den kulturelle sektors produktionsmæssige og skabende kapacitet,

N.

der henviser til, at erfaringen med europæiske kulturhovedstæder er et konkret eksempel på, at den kulturelle sektor bidrager til byernes økonomiske og sociale liv og indbyggernes berigelse,

O.

der henviser til, at statsstøtte og andre tilskud til den kreative sektor bør betragtes som investeringer og ikke som luksus og derfor skal evalueres efter Fællesskabets konkurrenceregler, den til Amsterdamtraktaten knyttede protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, EF-traktatens artikel 151 og UNESCO's konvention om beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed,

P.

der henviser til, at man bør fremme private og offentlige investeringer såvel som sponsorering inden for kultursektoren,

Q.

der henviser til, at koncentrationen inden for kulturindustrisektoren udgør en trussel mod diversiteten og udbuddet af kulturelle goder til forbrugerne,

R.

der mener, at kreativitet er en forudsætning for udviklingen af nyskabende aktiviteter i Den Europæiske Union, og at Den Europæiske Unions teknologivirksomheder med fordel kunne arbejde tættere sammen med de skabende kunstnere i iværksættercentre (clusters),

S.

der henviser til, at det er nødvendigt i større omfang at støtte små virksomheder og mikrovirksomheder og deres netværk samt de enkelte medarbejdere i disse virksomheder, idet de medvirker massivt til skabelsen af rigdomme i en økonomi, og der henviser til, at man bør hjælpe de skabende kunstnere med at følge en uddannelse som kreative iværksættere og tilskynde dem til at gøre kreativiteten til deres levevej,

T.

der henviser til, at fragmenteringen af den kreative sektor i Europa, som kun delvis kan tilskrives sproglige vanskeligheder eller national identitet, og manglen på kulturindustrier med en virkelig europæisk dimension vil kunne begrænse Europas kulturelle rolle på verdensplan,

U.

der henviser til, at den kulturelle diversitet og tankens frie bevægelighed udspringer af egenarten, identiteternes mangfoldighed og ligestillingen mellem mænd og kvinder,

V.

der henviser til, at ligestillingen mellem mænd og kvinder er en af Den Europæiske Unions kerneværdier, som videreføres gennem kulturen, og at denne videreførelse af værdier fremmer den europæiske integration,

W.

der henviser til, at ligelig kønsfordeling langt fra er en realitet i kulturindustrien,

X.

der henviser til, at kvinderne i kulturindustrien især bestrider ansvarsfulde stillinger i SMV'er, eller hvis de har egen virksomhed,

Y.

der henviser til, at kvinders deltagelse inden for sektoren for telekommunikation, internettet, medier, e-handel og software, som er en grundlæggende sektor inden for kulturindustrien, ligger helt nede på 30 %, og at kun 20 % af de nye virksomheder i denne sektor oprettes af kvinder,

1.

glæder sig over, at Rådet og Kommissionen anerkender kulturen og kreativiteten som centrale faktorer i vores bestræbelser på at fremme det europæiske medborgerskab, bringe kulturen tættere på borgerne og opfylde målene i Lissabon-strategien, og dermed yderligere har bekræftet deres betydning for udviklingen af det europæiske projekt;

2.

understreger, at Den Europæiske Unions konkurrenceevne inden for rammerne af vor tids postindustrielle økonomi også bør styrkes af kultursektoren og den kreative sektor; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere de politikker, der fokuserer ikke alene på iværksætterinnovation men også på innovation inden for kulturelle aktiviteter og kreative økonomier;

3.

konstaterer, at kulturindustrien er et nøgleområde for skabelsen af merværdi-tjenester, som er grundlaget for en dynamisk, videnbaseret økonomi, og derfor bør anerkendes som et vigtigt bidrag til konkurrenceevnen i Den Europæiske Union;

4.

mener, at kulturindustrien, som er en vigtig kilde til skabelsen af arbejdspladser i Den Europæiske Union, især bør mobilisere den kreative talentmasse; opfordrer medlemsstaterne til at fremme nye, innovative former for livslang læring, som kan stimulere udviklingen af denne kreative talentmasse;

5.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at klarlægge, hvad der forstås ved en europæisk vision for kulturen, kreativiteten og innovationen, og til at udarbejde strukturerede politiske foranstaltninger med henblik på konkret gennemførelse til fordel for de kreative europæiske sektorer og indføje dem i en egentlig europæisk kulturstrategi; mener, at identifikation af sektoren for kulturindustrier og -foretagender bør have høj prioritet med dette formål for øje;

6.

opfordrer følgelig Kommissionen til at sikre, at der indsamles systematiske, statistiske data på området, således at Den Europæiske Union og medlemsstaterne har adgang til sammenhængende og sammenlignelige statistiske data, eftersom de er nødvendige for udarbejdelsen af passende målrettede politikker til fremme af den kulturelle og kreative sektor;

7.

opfordrer medlemsstaterne til at medtage iværksætterstudier i de nationale undervisningsprogrammer på gymnasialt niveau og på de videregående uddannelser, særligt inden for humaniora, kunst og kultur;

8.

anmoder Kommissionen og den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik om i højere grad og mere effektivt at integrere den europæiske virkeligheds kulturelle dimension, og mere specifikt de kulturelle og kreative industrier, i Den Europæiske Unions eksterne relationer samt i den europæiske naboskabspolitik og de store dialogfora med andre regioner i verden;

9.

henviser til, at kultursektorens vækst i vid udstrækning afhænger af mulighederne for at sikre den grænseoverskridende mobilitet, og at problematikken omkring den europæiske arrestordre derfor må tages op, og at der i denne forbindelse bør udarbejdes konkrete bestemmelser; genfremsætter følgelig anmodningerne i ovennævnte beslutning om kunstneres sociale status;

10.

bifalder tanken om større bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser inden for den kreative sektor under behørig hensyntagen til de regler og principper, der er fastlagt i UNESCO's konvention om den kulturelle mangfoldighed, og opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en grønbog om emnet, og heri tage det særlige forhold, at sektoren både er et kulturelt og et økonomisk aktiv, i betragtning;

11.

understreger nødvendigheden af at udvikle en social og økonomisk model, der kan levere et passende sikkerhedsnet for kreative iværksættere, især selvstændige erhvervsdrivende, inden for kultur og kreativ økonomi, som er sektorer, der hidtil har været kendetegnet ved en høj andel af deltidsbeskæftigelse og ustabile arbejdsvilkår;

12.

mener, at en velorganiseret, kollektiv, grænseoverskridende forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder og forretningsmodeller, der respekterer alle rettighedshaveres rettigheder, er afgørende for en optimal udnyttelse af det kreative potentiale og sikring af en retfærdig betaling af alle rettighedshavere;

13.

erindrer Kommissionen om ovennævnte beslutning af 13. marts 2007 og henstiller, at der fastlægges en fællesskabsstrategi, der tager hensyn til de særlige forhold, der kendetegner den digitale tidsalder, behovet for at bevare Europas kulturelle mangfoldighed, aktører med en begrænset rolle og lokale udbud på grundlag af princippet om ligebehandling;

14.

anmoder Kommissionen om systematisk og snarest muligt at gå over til en fuldstændig anvendelse af EF-traktatens artikel 151, stk. 4, for at sikre, at kulturen og den kulturelle sektor bliver taget i betragtning i alle de andre fællesskabspolitikker, især politikkerne vedrørende det indre marked, konkurrence, handel, virksomheder og forskning og udvikling, og om i højere grad at tage hensyn til de særlige vilkår, der kendetegner kultursektoren, når disse politikker skal iværksættes, såvel som i forbindelse med politikken udadtil ved indgåelse af internationale traktater i henhold til UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed, idet man bør sikre, at den spiller en proaktiv rolle og forbedrer det internationale samarbejde;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed og til i interne såvel som i eksterne politikker fuldt ud at tage hensyn til de principper, der ligger til grund herfor;

16.

opfordrer Kommissionen til at etablere en struktur, der kan forbedre samordningen af de forskellige aktiviteter og politikker, der har konsekvenser for den kulturelle og kreative sektor, og skabe en taskforce for kulturen og den kreative økonomi for nærmere bestemt at undersøge, i hvilket omfang kulturen og kreativiteten direkte bidrager til innovation, økonomiske vækst og social udvikling i Den Europæiske Union, og foreslå konkrete foranstaltninger i samarbejde med Parlamentet som led i fællesskabspolitikkerne;

17.

henstiller på baggrund af den hurtige teknologiske udvikling og udvikling af markedet og med henblik på at sikre, at kulturindustrierne drager fordel af udviklingen af digitale platforme, indtrængende til Kommissionen at genoverveje det kritiske spørgsmål om intellektuel ejendomsret ud fra et kulturelt og økonomisk synspunkt og opfordrer alle aktører i sektoren, især telekommunikationsoperatører og internetudbydere, til sammen at finde løsninger, der er rimelige for store såvel som små aktører, for at sikre en balance mellem mulighederne for adgang til kulturelle aktiviteter og kulturelt indhold og intellektuelle ejendomsrettigheder, således at man garanterer rettighedshaverne et rimeligt og reelt vederlag og forbrugerne et reelt valg samt sikrer kulturel diversitet; henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at en kriminalisering af forbrugere, der ikke søger at berige sig, ikke er den rette metode til at bekæmpe digital piratkopiering;

18.

opfordrer Kommissionen til at tage præventive skridt samt informere og bevidstgøre forbrugerne, især de unge i skolerne, om værdien af intellektuel ejendomsret og kreativitet generelt og til at tilskynde forbrugerne til at respektere denne ret;

19.

opfordrer især Kommissionen til at støtte bestræbelserne på at etablere nye erhvervsmodeller i den digitale tidsalder, som giver forbrugeren mulighed for at udnytte de nye teknologier maksimalt, samtidig med at den legitime ret til vederlag for kunstneriske og kulturelle frembringelser beskyttes;

20.

mener, at Kommissionen bør tage til efterretning, at internettet har medført en gennemgribende ændring af de traditionelle forbrugsmønstre for kulturelle produkter og tjenesteydelser, og at man bør sikre uhindret adgang til kulturydelser, der udbydes online, og en diversitet inden for de kulturelle udtryksformer, som er bredere end, hvad en ren industriel og kommerciel logik tillader, og i øvrigt sikre en rimelig betaling af alle kategorier af rettighedshavere;

21.

mener, at en reform af den intellektuelle ejendomsret er af afgørende betydning, hvis man ønsker at fremme kreativiteten og tilskynde til udvikling af kulturelle værker; henviser til Paris-aftalen som en ramme for en rimelig balance mellem henholdsvis skabernes og forbrugernes interesser;

22.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at iværksætte foranstaltninger, der kan sikre respekt for og beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at internettet er et omfattende forum for kulturelle udtryksformer, adgang til viden og demokratisk deltagelse i den europæiske kreativitet, idet det bringer generationerne sammen via informationssamfundet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til derfor at undgå at vedtage foranstaltninger, der er i modstrid med borgerrettighederne og menneskerettighederne og principperne for proportionalitet, effektivitet og afskrækkende virkning, som f.eks. afbrydelse af internetadgang;

24.

opfordrer Kommissionen til som led i sin indsats til bekæmpelse af piratkopiering og søge at gøre alle implicerede parter, herunder forbrugerne, bevidste om deres ansvar samt gennemføre oplysnings- og uddannelseskampagner;

25.

mener, at passende finansiering af de kulturelle og kreative sektorer såvel som de kreative miljøer er absolut nødvendig, og anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger og anbefale blandede finansierings- og garantiformer samt fremme en retlig og skattemæssige ramme, der er gunstig for kultursektoren såvel som de kreative samfund, især skattenedsættelser og reducerede momssatser for alle kulturprodukter, herunder online-værker;

26.

understreger den store betydning, som frie informationsinfrastrukturer såsom World Wide Web, der er baseret på åbne modeller for deltagelse og åbne standarder, har for den europæiske kreative sektor, og anmoder Kommissionen om at forelægge en strategi for mere åbne og interoperable informationsinfrastrukturer;

27.

finder det nødvendigt, at strukturfondene, programmerne til fordel for SMV'er og det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) prioriterer udvikling og tilstrækkelig finansiering af kulturelle og kreative virksomheder, herunder også SMV'er og enkeltmandsvirksomheder inden for dette område, og gentager sin anmodning til Kommissionen om at fremlægge en undersøgelse af betydningen af finansiering fra strukturfondene og det syvende rammeprogram for den kulturelle sektor og undervisningssektoren;

28.

gentager vigtigheden af og forlanger en prioritering af de mål, Den Europæiske Investeringsbank har opstillet inden for rammerne af innovation 2000-initiativet (i2i); tilskynder Kommissionen og medlemslandene til at udforske yderligere måder, hvorpå der kan ydes finansiel støtte til opstart og udvikling af SMV'er inden for kultursektoren og den kreative sektor (f.eks. gennem det syvende rammeprogram); opfordrer til, at strukturfondene bruges til at støtte sektorer beskæftiget med traditionel kunst og kulturarv og innovativ kulturindustri; anmoder Kommissionen om at overvåge disse aktiviteter og bidrage til udbredelsen af bedste praksis;

29.

opfordrer Kommissionen til at fremme adgangen til kulturindustrien i forbindelse med programmerne for teknisk bistand til tredjelande, især Kina, Indien og Latinamerika;

30.

anmoder Kommissionen om at tilskynde til og støtte partnerskaber mellem kulturindustrisektoren og sektorerne for informations- og kommunikationsteknologi med henblik på at skabe større synergi mellem kreativitet og innovation som led i Lissabon-strategien;

31.

anmoder Kommissionen om at overveje muligheden for at iværksætte et program i stil med Media-programmet, fuldende procedurerne med henblik på iværksættelsen af det europæiske digitale bibliotek; fremme og støtte sektorerne for musik, teater og forlagsvirksomhed for og således lette den transnationale distribution af værker, og som et foreløbigt tiltag indføje en ordning i Kultur-programmet, der gør det muligt for ikke-audiovisuelle kulturindustrier at få adgang til fællesskabsfinansiering til fremme af bøger (f.eks. ved hjælp af fælles stande på bogmesser), samt fremme musik og faglig uddannelse;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til oversættelse, eftersom de budgetter, der er tildelt europæiske kulturprogrammer, ikke er tilstrækkeligt store til, at deres mål kan realiseres;

33.

mener, at det er nødvendigt at fremme de kulturelle og kreative sektorer gennem en forbedring af de forskellige kvalifikations- og uddannelsessystemer, især ved at søge at give de studerende på alle niveauer inden for de kulturelle og kunstneriske fag en uddannelse, der forbereder dem til en erhvervskarriere, og samtidig skabe den størst mulige synergieffekt mellem sektorens virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og tilskynde til en tilnærmelse mellem uddannelsesinstitutionerne og de institutioner i medlemsstaterne, der allerede fremmer denne udvikling; mener at der desuden er behov for yderligere fremskridt i retning af gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for afsluttede kunststudier;

34.

understreger de særlige forhold, der kendetegner visse fag eller håndværk og færdigheder inden for kultursektoren, den kreative sektor og håndværkssektoren, som bør bevares gennem passende ordninger for overførsel af viden;

35.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger, der kan sikre traditionel knowhow større anseelse og dermed fremme mobiliteten og adgangen til beskæftigelse for personer med en uddannelse inden for de pågældende sektorer i Den Europæiske Union;

36.

opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på kvinders indkomstniveau i kulturindustrien med henblik på at sikre, at lønsystemerne ikke resulterer i en kønsrelateret løndiskrimination;

37.

understreger, at kulturindustrien spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af fastlåste kønsrollemønstre ved at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder og lette mentalitetsændringer; anmoder medlemsstaterne om at opfordre kulturindustrien til at lade disse tanker komme til udtryk i de aktiviteter, den gennemfører;

38.

opfordrer medlemsstaterne og deres lokale myndigheder til at sikre bedre kommunikation mellem den kreative sektor og den finansielle sektor gennem udvikling af tjenester for rådgivning i virksomhedsledelse og finansielle spørgsmål samt oplysning og uddannelse for små virksomheder, iværksættere og arbejdstagere inden for den kulturelle og kreative sektor;

39.

tillægger bestemmelserne i direktiv 2007/65/EF stor betydning og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at det gennemføres rettidigt, og Kommissionen til at holde Parlamentet orienteret om direktivets gennemførelse;

40.

understreger, at bredbånd med høj hastighed og stor rækkevidde og ny trådløs teknologi skaber muligheder inden for udviklingen og spredningen af nye, innovative kulturelle tjenesteydelser og produkter i både by- og landområder i samtlige 27 medlemsstater; opfordrer desuden medlemsstaterne til at prioritere udviklingen af bredbåndsnetværk i land- og randområder for således at overvinde it-kløften; konstaterer, at teknologiske fremskridt gør forbrugerne i stand til at få hurtigere adgang til kulturprodukter;

41.

erindrer Kommissionen og medlemsstaterne om den holdning, de hidtil har indtaget til audiovisuelle tjenesteydelser inden for rammerne af de internationale handelsdrøftelser, og opfordrer dem til under de fremtidige WTO/GATS-forhandlinger hverken at fremsætte tilbud om at liberalisere de audiovisuelle tjenesteydelser eller stille krav om, at disse ydelser skal undtages fra anvendelsen af mestbegunstigelsesprincippet;

42.

glæder sig over oprettelsen i 2007 af Parlamentets årlige filmpris (Prix Lux) som et middel til at styrke kulturpolitikken, fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed, bevare de kulturelle traditioner og støtte kulturelle udvekslinger; opfordrer til, at der ved uddelingen af denne pris tages særligt hensyn til kvindernes deltagelse og kreativitet som en påskønnelse af deres bidrag til europæisk films udvikling og fremgang;

43.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, UNESCO og Europarådet.