Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008IP0113

Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet
Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet (2007/2111(INI))

EUT C 247E af 15.10.2009, p. 1–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

15.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 247/1


Torsdag, den 10. april 2008
Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet

P6_TA(2008)0113

Europa-Parlamentets beslutning af 10. april 2008 om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet (2007/2111(INI))

2009/C 247 E/01

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1),

der henviser til Kommissionens meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik (»Vejviser«) (KOM(2002)0181),

der henviser til Kommissionens meddelelse om rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet (KOM(2007)0073),

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0060/2008),

A.

der henviser til, at Kommissionen i sin grønbog om revisionen af den fælles fiskeripolitik gav udtryk for det synspunkt, at de alternative forvaltningsmekanismer vil kunne spille en vigtig supplerende rolle i forbindelse med Fællesskabets forvaltning af fiskeriet,

B.

der henviser til, at Kommissionen har indledt en debat om rettighedsbaseret forvaltning i fiskeriet,

C.

der henviser til, at en række interessenter allerede har bidraget til debatten,

D.

der henviser til, at der tidligere har været foretaget en række undersøgelser af rettighedsbaseret forvaltning, men at ingen af dem dækkede samtlige kystmedlemsstater i EU,

E.

der henviser til, at flere undersøgelser imidlertid har beskæftiget sig med anvendelsen og virkningerne af ordninger, der muliggør overdragelse af fiskerirettigheder mod økonomisk kompensation,

F.

der henviser til, at Kommissionen nu har sendt en undersøgelse i udbud,

G.

der henviser til, at Kommissionen har udtalt, at den på nuværende tidspunkt ikke har nogen planer om at ændre de eksisterende forvaltningsordninger, men at den ligeledes har erklæret, at den vil indføre ændringer i den måde, den fælles fiskeripolitik fungerer på, og derfor søger brugbare alternativer,

H.

der henviser til, at de eksisterende systemer til forvaltning af fiskeriet i Den Europæiske Union, navnlig systemet med TAC’er og kvoter, ikke løser sektorens problemer, og derfor finder det nødvendigt og af afgørende betydning, at der indledes en generel debat om dette spørgsmål med en analyse af positive og negative aspekter ved en eventuel vedtagelse af nye forvaltningssystemer,

I.

der henviser til, at det derfor er vigtigt at overveje, hvordan den fælles fiskeripolitik vil kunne gøres mere effektiv, især med hensyn til fiskeriforvaltningspolitikken, hvis nuværende mangler er åbenbare,

J.

der henviser til, at en ændring ikke vil medføre forbedringer, medmindre den sikrer, at ressourcerne udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde,

1.

glæder sig over, at Kommissionen har indledt en debat om rettighedsbaseret forvaltning i fiskeriet som første skridt hen imod en nødvendig ændring af den eksisterende forvaltningspolitik;

2.

påpeger, at havets biologiske ressourcer er et fælles offentligt gode;

3.

er af den opfattelse, at de pågældende rettigheder ikke bør opfattes som ejendomsrettigheder, men som en form for brugs- eller fangstret, der følgelig er underlagt passende begrænsninger;

4.

anerkender imidlertid også, at der er flere typer rettighedsbaserede forvaltningssystemer, og at disse bygger på forskellige forudsætninger med hensyn til:

a)

hvem rettighederne skal tildeles, betingelserne for overdragelse af rettighederne og deres omsættelighed (overdragelse af rettighederne mod en økonomisk værdi)

b)

rettighedernes omfang, navnlig spørgsmålet om, hvorvidt de er defineret i forhold til det sted, hvor de skal udnyttes, den tilladte fangstmængde eller den indsats, der kan anvendes;

5.

glæder sig over, at Kommissionen har offentliggjort et udbud med henblik på at få foretaget en udtømmende undersøgelse af de forskellige forvaltningsordninger;

6.

mener, at den fastsatte frist for drøftelsen af dette spørgsmål er alt for kort, og anmoder derfor om en forlængelse af fristen for at sikre, at de forskellige muligheder og følgerne heraf undersøges behørigt;

7.

erkender imidlertid, at det, selv inden en sådan undersøgelse er foretaget, står fast, at der findes en lang række systemer, hvoraf de fleste, hvis ikke alle, anvender en form for rettighedsbaseret forvaltning i begrebets videste forstand; erkender ligeledes, at de erfaringer, der er indhøstet med hensyn til rettighedsbaseret fiskeri i de medlemsstater, der har gjort brug heraf, i mange henseender har vist sig at være meget positive, f.eks. hvad angår en reduktion af kapaciteten;

8.

mener, at det ligeledes står fast, at de anvendte former for rettighedsbaseret forvaltning på fællesskabsplan og i det mindste også i visse medlemsstater er hybride systemer, både hvad angår mulighederne for tildeling og overdragelse/salg af rettighederne og den måde, som rettighedernes omfang er defineret på;

9.

bemærker sagens store kompleksitet og de deraf følgende vanskeligheder, som vil være forbundet med at bevæge sig i retning af et fælles system, hvad enten dette sker gennem en harmonisering af medlemsstaternes praksis eller gennem forvaltningen af systemet på fællesskabsplan;

10.

er imidlertid af den opfattelse, at disse vanskeligheder ikke er uovervindelige, idet rettighedsbaseret forvaltning inden for fiskeri er blevet indført i mange lande og regioner, som globalt har størst interesse i fiskeriet, og da ordningen i høj grad kan vise sig at være positiv for forvaltningen af visse af Fællesskabets fiskerflåder, bør det i det mindste overvejes at inkorporere den i den fælles fiskeripolitik;

11.

finder, at det er nødvendigt at kende de konsekvenser, som ændringer, navnlig indførslen af individuelle omsættelige kvoter og andre rettighedsbaserede former for adgang på fællesskabsplan, kan få i forhold til:

den relative stabilitet og dens betydning for opretholdelsen af fiskeriafhængige samfunds levedygtighed

i hvor stor udstrækning adgangen til sådanne rettigheder er koncentreret, og de samfundsøkonomiske følger heraf

store virksomheders eventuelle fordele heraf på bekostning af små erhvervsdrivende eller lokalsamfundsbaseret fiskeri

frygten for, at eventuelle ekstraomkostninger i denne forbindelse kan modvirke investeringer i fartøjer, udstyr, sikkerheds- og arbejdsforhold

sandsynligheden for, at kvoter befinder sig hos andre end dem, der er aktivt beskæftiget i fiskeriet

de problemer, der er forbundet med at opnå den første tildeling og med at give uventede fordele til dem, som opnår en tildeling

risikoen for en overdreven koncentration af rettigheder;

12.

finder, at der skal være fundet en løsning på disse spørgsmål, inden der tages skridt til indførelse af en fælles ordning, og at det f.eks. er muligt — som det er fremgået af de eksisterende fortilfælde — at begrænse akkumuleringen af fiskerettigheder;

13.

er af den opfattelse, at der også bør lægges vægt på de positive aspekter af rettighedsbaseret forvaltning af fiskeriet, som der er forholdsvis udbredt enighed om, herunder at:

forvaltningen bliver mere rationel, eftersom rettighedshavere gøres direkte ansvarlige for forvaltning og overholdelse af de generelle regler, hvilket har en tendens til at frembringe en mere initiativrig sektor, som er mindre afhængig af ekspertbistand, mellemmænd og offentlig støtte

det bliver lettere at overvåge fiskerflåder, der er omfattet af denne ordning, eftersom fartøjer med rettigheder er nøje identificeret

omfanget af udsmid reduceres, da det bliver muligt at købe fiskerettigheder for arter, for hvilke der kun er en begrænset kvote

fiskerflåderne vil søge at gøre deres virksomhed rentabel, hvilket generelt vil medføre en kapacitetsreduktion, fordi de ældste og mindst effektive enheder elimineres

den enkleste måde at indføre ordningen på vil være at tildele medlemsstaterne kvoter i overensstemmelse med deres relative stabilitet, som dermed heller ikke vil blive berørt;

14.

overvejer også, om et fælles system for rettighedsbaseret forvaltning i alle tilfælde vil være hensigtsmæssigt for de forskellige former for fiskeri;

15.

henleder i den forbindelse opmærksomheden på de forskellige behov, der gør sig gældende for henholdsvis enkelt- og flerartsfiskeri, og på de særlige forhold for det kystnære fiskeri;

16.

finder med hensyn til det kystnære fiskeri, at der bør træffes særlige bestemmelser herfor, enten ved at anvende kriterier vedrørende geografisk afstand til kysten eller ved at øremærke en del af kvoten til dette fiskeri;

17.

glæder sig derfor over, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke har til hensigt at indføre nogen ændringer i de eksisterende forvaltningssystemer;

18.

mener imidlertid, at fordelene og ulemperne ved de forskellige rettighedsbaserede forvaltningssystemer ikke desto mindre bør overvejes yderligere;

19.

finder det nødvendigt at undgå økonomisk forvridning inden for fiskerisektoren, som vil skade ejerne af de små fartøjer, navnlig inden for det kystnære fiskeri;

20.

anerkender, at sådanne systemer kan fremme den økonomiske effektivitet, såfremt de er udformet korrekt; minder om, at økonomisk effektivitet er et af målene for enhver form for økonomisk politik, og at den fælles fiskeripolitik sigter mod at sikre en rentabel fiskerisektor, som bliver stadig mindre afhængig af offentlig støtte;

21.

påpeger, at eftersom fiskeriet er omfattet af en fælles politik, bør der på fællesskabsplan vedtages mekanismer til forvaltning af fiskerettigheder, som kan skabe mulighed for en bedre forvaltning af fiskeressourcerne;

22.

mener, at økonomisk effektivitet er værdifuld, i det omfang den fremmer målene for den fælles fiskeripolitik;

23.

opfordrer følgelig Kommissionen til at sikre, at de undersøgelser, som den iværksætter om rettighedsbaseret forvaltning, er rettet mod at:

I.

give et komplet billede og en fuldstændig analyse af de forvaltningssystemer, som i øjeblikket anvendes i medlemsstaterne

II.

se på de grundlæggende betingelser — inden for rettighedsbaseret forvaltning — for:

a)

hvem rettighederne kan tildeles, hvem rettighederne kan overdrages til, og hvorvidt rettighederne er omsættelige, samt enhver begrænsning i forbindelse hermed og

b)

rettighedernes omfang, dvs. om de er defineret i forhold til beliggenhed, mængde (output) eller indsats (input) eller en blanding heraf

III.

vurdere — ved hjælp af data fra de nuværende forvaltningssystemer — disse betingelsers betydning for opnåelsen af målene for den fælles fiskeripolitik i forhold til:

a)

forbedring af indkomstgrundlaget for folk, der er beskæftiget i fiskeindustrien

b)

sikring af en bæredygtig marin økologi, hvor fiskebestandene bevares, og

c)

opretholdelse af fiskeriafhængige samfunds levedygtighed

d)

den udstrækning, i hvilken ordningen siden dens indførelse har medvirket til at koncentrere fiskerirettighederne på få hænder og ført til tab af beskæftigelse

e)

fiskerisektorens økonomiske effektivitet

IV.

undersøge disse spørgsmål enkeltvis i forhold til de forskellige former for fiskeri både i og uden for EF-farvande;

24.

opfordrer Kommissionen til at forlænge fristen for drøftelse af dette spørgsmål;

25.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, de regionale rådgivende råd og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur.


(1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59. Senest ændret ved forordning (EF) 865/2007 (EUT L 192 af 24.7.2007, s. 1).


Top