52007DC0184

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 13.4.2007

KOM(2007) 184 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Rammerne for den europæiske undersøgelse af sprogkundskaber

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Rammerne for den europæiske undersøgelse af sprogkundskaber

INDLEDNING

Flersprogethed er en kerneværdi i Europa. Det er en del af det, der gør Europa til noget helt særligt, og bidrager til Europas righoldige kultur og samfund. Sprogindlæring giver bedre karrieremuligheder, en dybere forståelse af ens egen og andres kulturer og øger mobiliteten.

Bedre sprogfærdigheder i Europa er også et vigtigt mål i forbindelse med den indsats, der gøres for at forbedre befolkningens færdigheder og kompetencer som led i Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse. I marts 2002 opfordrede Det Europæiske Råd i Barcelona til yderligere tiltag for "… forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog." Det opfordrede også til "fastsættelse af en indikator for sprogkundskaber i 2003" [1].

Derfor gennemfører Kommissionen og medlemsstaterne forskellige aktiviteter, som sigter mod at fremme en god tilgang til sprogindlæring inden for Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010-strategien[2].

I meddelelsen - Den europæiske indikator for sprogkundskaber - fra 2005[3] beskriver Kommissionen en detaljeret strategi for udarbejdelse af en europæisk undersøgelse af sprogfærdigheder som et middel til at indsamle de data, der er nødvendige for at udfærdige en europæisk indikator. På det grundlag traf Rådet i maj 2006[4] beslutning om en række centrale spørgsmål vedrørende den europæiske indikator for sprogkundskaber og understregede, at der burde gennemføres en undersøgelse snarest muligt. Rådet opfordrede Kommissionen til at nedsætte Det Rådgivende Udvalg for den Europæiske Indikator for Sprogkundskaber (herefter udvalget) med deltagelse af nationale eksperter til at rådgive Kommissionen om udarbejdelsen og gennemførelsen af undersøgelsen[5]. Udvalgets arbejde er indgået som et væsentligt led i udarbejdelsen af denne meddelelse. Endvidere anmodede Rådet Kommissionen om at aflægge rapport til Rådet om gennemførelsen af arbejdet. Denne meddelelse imødekommer den anmodning.

Kommissionen har for nylig offentliggjort en meddelelse om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks[6] til støtte for uddannelsesstrategien i almindelighed. I den forbindelse foreslås det at udvikle et sæt med 20 kerneindikatorer til at dække hovedområderne. Det er navnlig en stor udfordring at skulle skabe en indikator for sprogkundskaber.

Meddelelsen beskriver konklusioner med hensyn til alle de ubesvarede spørgsmål om undersøgelsens udarbejdelse, der er fremhævet i Rådets konklusioner fra maj 2006. Den opfordrer Rådet til at notere sig de foreslåede rammer for undersøgelsen. På det grundlag vil Kommissionen kunne gennemføre undersøgelsen i samarbejde med udvalget og medlemsstaterne. I henhold til nærværende meddelelse forventes der en undersøgelse i løbet af de første seks måneder af 2009.

Rammerne for den europæiske undersøgelse af sprog KUNDSKABER

DEN EUROPÆISKE UNDERSØGELSE HAR TIL FORMÅL AT GIVE medlemsstater, beslutningstagere, lærere og andre aktører troværdige og sammenlignelige data om fremmedsprogskundskaber i EU. Den vil tilvejebringe viden om unges flersprogethed, om hvor der findes god praksis og gode resultater, og om fremskridt i retning af målet om at forbedre fremmedsprogsindlæring.

Undersøgelsen vil blive gennemført af Kommissionen med rådgivning fra udvalget og i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

Test af sprogfærdigheder

I den første dataindsamlingsrunde udvikles der undersøgelser af tre sprogfærdigheder: læseforståelse, høreforståelse og skriftlig fremstilling . Kommissionen vil tage initiativ til at udvikle redskaber, som kan dække den fjerde færdighed, dvs. mundtlig fremstilling , inden de følgende undersøgelser.

Formålet med den europæiske undersøgelse er at måle de overordnede fremmedsprogskundskaber i hver medlemsstat [7]. Den bør i sin endelige udformning undersøge alle fire sprogfærdigheder: læseforståelse, høreforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig fremstilling. Men nogle færdigheder er lettere at undersøge end andre. Undersøgelser af mundtlig fremstilling kræver måske en personlig prøve med en eksaminator og vil være mere komplicerede end forståelsesprøver.

I Rådets konklusioner fra maj 2006 hedder det, at af praktiske grunde er det tilrådeligt i første dataindsamlingsrunde at stille prøver til rådighed i de tre sprogfærdigheder, der er lettest at bedømme (dvs. høreforståelse, læseforståelse og skriftlig fremstilling). Udvalget tilslutter sig denne fremgangsmåde.

Den første undersøgelsesrunde bør derfor omfatte disse tre færdigheder. Kommissionen tager til sin tid initiativ til at sikre, at den fjerde færdighed, mundtlig fremstilling , indgår i de efterfølgende undersøgelsesrunder.

Test af fremmedsprog

Den europæiske undersøgelse bør i hver medlemsstat omfatte prøver i de to officielle EU-sprog, som der hyppigst undervises i, dvs. engelsk, fransk, tysk, spansk og italiensk.

Prøvemetoden stilles til rådighed for alle de lande, som ønsker at sikre, at prøver i andre end disse fem sprog kan indgå i den første undersøgelsesrunde som nationale optioner.

Men i Rådets konklusioner fra maj 2006 hedder det, at det vil det være tilrådeligt i første dataindsamlingsrunde at gennemføre prøver "… i de officielle EU-sprog, som der hyppigst undervises i i medlemsstaterne, for så vidt som der kan samles tilstrækkeligt mange prøvedeltagere" , og "medlemsstaterne fastlægger selv, i hvilke af de officielle sprog der skal gennemføres prøver"[8] . De sprog, der gennemføres prøver i i forbindelse med den første undersøgelsesrunde, bør derfor begrænses til engelsk, fransk, tysk, spansk og italiensk, der er de officielle EU-sprog, som der hyppigst undervises i i medlemsstaterne[9]. Undersøgelsen bør derfor i hver medlemsstat omfatte de to af disse sprog, som der hyppigst undervises i.

Prøveredskabet stilles til rådighed for medlemsstater, som ønsker at gennemføre prøver i andre end de to af de fem, der hyppigst undervises i. Kommissionen tager inden de kommende prøverunder initiativ til at sikre, at undersøgelsen dækker alle de officielle EU-sprog, som der undervises i i EU.

Referenceramme

Undersøgelsen bør baseres på et redskab, som måler en række stigende færdighedsniveauer fra A1 til B2 på skalaerne i den fælles europæiske referenceramme for sprog.

Rådet henstillede til Kommissionen at udvikle den europæiske indikator for sprogkundskaber og anførte, at "prøveresultater bør baseres på skalaerne i den fælles europæiske referenceramme for sprog" [10] .

Den fælles europæiske referenceramme er et sæt retningslinjer, som anvendes til at beskrive fremmedsprogselevers resultater. Hovedformålet er at opstille rammer for metoder til vurdering og undervisning, som gælder for alle sprog i Europa. Den fælles europæiske referenceramme består af en skala med seks niveauer for forskellige sprogfærdigheder inden for tre hovedgrupper: sprogbruger på begynderniveau (A1-A2), sprogbruger på mellemniveau (B1-B2) og sprogbruger på højt niveau (C1-C2).

De seks referenceniveauer accepteres i vidt omfang i medlemsstaterne som en standard til bedømmelse af enkeltpersoners sprogfærdigheder. Flere europæiske lande har allerede anvendt prøver med relation til skalaerne i den fælles europæiske referenceramme til bedømmelse af sprogfærdigheder.

Udvalget har oplyst Kommissionen om, at færdighedsniveauerne fra sprogbruger på begynderniveau til sprogbruger på mellemniveau (niveau A1 til B2) er skalaens mest relevante niveauer for bedømmelse af sprogfærdigheder i EU i forbindelse med sekundæruddannelse på første trin (ISCED niveau 2) og sekundæruddannelse på andet trin (ISCED niveau 3), hvis der undervises i det andet fremmedsprog på dette niveau. Kun ganske få elever har tilstrækkelig kognitiv evne til at præstere et højere niveau end B2 i den pågældende alder og på det pågældende skoletrin. En prøve, som omfatter alle seks niveauer, ville være en stor udfordring og en dyr foranstaltning. Derfor foreslås det, at der udarbejdes prøver, som dækker de fire niveauer fra A1 til B2 i den fælles europæiske referenceramme.

De forskellige niveauer i den fælles europæiske referenceramme er omfattende, og det tager lang tid for elever at komme fra et niveau til det næste. Niveauforskellen (navnlig mellem niveau A2 og B1) kan i praksis være for stor i forbindelse med begyndere og yngre elever. Derfor bør der udvikles et prøveredskab, som gør det muligt at måle en række færdighedsniveauer mellem A1 og B2. Det vil også føre til mere præcise målinger af statistiske parametre som f.eks. varians, median og gennemsnit for de enkelte testede færdigheder.

Indsamling af kontekstuelle data

Der vil blive udarbejdet et spørgeskema for elever, lærere, skoleinspektører/rektorer og regeringsmyndigheder med henblik på at indsamle kontekstuelle data, der gør det muligt at analysere faktorer, som kan have konsekvenser for elevernes sprogkundskaber.

Det er ikke kun tanken at gennemføre en undersøgelse af sprogkundskaber. Undersøgelsen skal også give oplysninger om sprogindlæring, undervisningsmetoder og læseplaner.

Kontekstuelle data vil gøre det muligt at se elevers sprogkundskaber i forhold til eventuelle determinanter. Spørgsmål som elevernes socioøkonomiske baggrund og særlige aspekter som f.eks. status som indvandrer, sproget i hjemmet, tvungen eller frivillig fremmedsprogsindlæring, lærer med en formel uddannelse i sprogundervisning, eller som underviser i sit modersmål, inddeling af elever i grupper efter forudsætninger samt køn kan alt sammen påvirke resultaterne, og der bør indsamles data herom.

Kontekstuelle data vil komme ind på spørgsmål, som vedrører de enkelte elever, skoler og læseplaner, uddannelsessystemernes opbygning og regeringens uddannelsespolitik. Der bør udarbejdes særskilte spørgeskemaer til udvalgte elever, lærere og skoleinspektører/rektorer og til administratorer i uddannelsessystemet. Disse spørgeskemaer vil blive udformet således, at de kan danne baggrund for en detaljeret analyse af sprogpolitikken, som muligvis kan give svar på årsager og virkninger i forbindelse med udvikling af sprogkundskaber. For at lette sammenligninger på internationalt plan bør der anvendes eksisterende begreber og klassificeringer, og forbindelser til lignende internationale undersøgelser bør undersøges for at skabe mulighed for en multidimensional sekundær analyse af resultaterne.

Testens population

Undersøgelsens "samlede population" bør statistisk set svare til det samlede antal skoleelever det sidste år på sekundæruddannelsens første trin (ISCED-niveau 2) eller sekundæruddannelsens andet trin (ISCED-niveau 3), hvis der ikke undervises i et andet fremmedsprog på sekundæruddannelsens første trin.

"Målpopulationerne" er de skoleelever fra den samlede population, som undervises i det testede sprog.

Undersøgelsen gennemføres i overensstemmelse med de almindelige videnskabelige standarder for stikprøver, som anvendes i forbindelse med internationale undersøgelser, for at sikre, at undersøgelsens data er troværdige og kan sammenlignes forskellige lande imellem. Ved fastlæggelse af stikprøvens størrelse bør der tages hensyn til behovet for at indsamle kontekstuelle data for at kunne analysere og forklare forskellige resultater i de enkelte medlemsstater. Undersøgelsen bør sigte mod at udvikle troværdige og sammenlignelige resultater på grundlag af den mindst mulige stikprøve.

I henhold til Rådets konklusioner[11] skal undersøgelsen samle data fra et repræsentativt udsnit af elever under uddannelse eller erhvervsuddannelse ved afslutningen af sekundæruddannelsens første trin (ISCED-niveau 2). Hvis der ikke undervises i et andet fremmedsprog inden afslutningen af ISCED-niveau 2, tages der en stikprøve af elever på sekundæruddannelsens andet trin (ISCED-niveau 3).

Med hensyn til spørgsmålet om, på hvilket niveau elever på sekundæruddannelsens andet trin bør testes, råder udvalget til at indsamle data fra elever i det andet år på ISCED-niveau 3. Ved afslutningen af ISCED-niveau 3 har nogle elever afsluttet deres uddannelse eller befinder sig, som det er tilfældet i flere lande, i et uddannelsesforløb, hvor der ikke længere undervises i fremmedsprog. I det sidste år på sekundæruddannelsens andet trin er elever og lærere endvidere optaget af de afsluttende eksamener og er måske mindre tilbøjelige til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Det første år på sekundæruddannelsens andet trin anses for at være for tidligt, for i nogle lande bliver eleverne først undervist i det andet fremmedsprog det andet år. I betragtning af udvalgets råd bør undersøgelsen indsamle data fra elever i det andet år på ISCED-niveau 3 i de lande, hvor der ikke undervises i det andet fremmedsprog før afslutningen af ISCED-niveau 2.

I henhold til udvalgets råd bør undersøgelsen kun omfatte skoleelever, som undervises i det testede sprog.

Elevernes alder ved afslutningen af ISCED-niveau 2 og i det andet år på ISCED-niveau 3 er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Ved afslutningen af ISCED-niveau 2 er eleverne 14-16 år. Der er også forskel på, hvornår medlemsstaterne indfører et første og andet fremmedsprog. Derfor vil de elever, der testes i forbindelse med undersøgelsen, heller ikke have lært et fremmedsprog i den samme alder og på det samme tidspunkt. Udvalget understreger, at dette forhold bør tages i betragtning, når resultaterne af undersøgelsen analyseres.

Testredskaber

Der bør både stilles computer-baserede prøver, der anvender open source software, og prøver med papir og blyant til rådighed for landene i forbindelse med undersøgelsen. Testredskaberne bør give mulighed for justerbar testning.

I de senere år er der indsamlet internationale erfaringer med computer-baseret testning af færdigheder. DIALANG er en internet-baseret test, som på indeværende tidspunkt omfatter afdækningsprøver i 14 forskellige europæiske sprog. I forbindelse med internationale undersøgelser som f.eks. PISA og TIMSS er der gennemført pilotundersøgelser, som har omfattet computer-baseret testning. Medlemsstaterne har erfaringer med netværk vedrørende open source software. Det ville være en stor europæisk præstation at gennemføre undersøgelsen på grundlag af computer-baserede prøver.

Landene bør have mulighed for at tilpasse testredskaberne til nationale behov uden for undersøgelsen, og de bør derfor udvikles i overensstemmelse med en open source software-protokol[12].

Computer-baseret testning er en udfordring sammenlignet med de traditionelle metoder, som er baseret på prøver med papir og blyant. Passive færdigheder som f.eks. høre- og læseforståelse er lettere at gennemføre og formidle via computer end aktive færdigheder såsom skriftlig fremstilling. Udvalget har fremhævet eventuelle problemer i forbindelse med brug af computer-baseret testning. Det drejer sig om problemer med softwarekompabilitet, internetforbindelsens hastighed og elevernes computer- og maskinskrivningsfærdigheder. Samtidig er der en række fordele ved at bruge computer-baseret testning. Det er f.eks. normalt hurtigere at rette prøver og at indkode og behandle data statistisk. Fejlprocenten plejer at være lavere og effektiviteten dermed større. Computer-baseret testning anses også for at være et bedre redskab i forbindelse med justerbare prøver, hvor spørgsmålene til de enkelte prøvedeltagere vælges i overensstemmelse med deres kompetenceniveau.

Det er betydeligt dyrere at udvikle redskaber til computer-baseret testning end til de traditionelle prøver med papir og blyant, men omkostningerne skal ses i lyset af fordelene ved en mere effektiv gennemførelse af undersøgelsen, bedre muligheder for at tilpasse testen til de enkelte landes behov og testens udbygning med henblik på eventuelle efterfølgende undersøgelser.

Derfor ville det være bedst at indføre computer-baseret testning i forbindelse med undersøgelsen. Men udvalget gør opmærksom på, at ikke alle lande er lige klar til at indføre computer-baserede prøver. Undersøgelsen bør baseres på alternativ eller komplementær computer-baseret testning og prøver med papir og blyant.

Udgifter til gennemførelse af undersøgelsen

De nationale udgifter til gennemførelse af undersøgelsen vil afhænge af undersøgelsens endelige udformning. Undersøgelsen bør trække på nationale erfaringer for at finde stordriftsfordele. De internationale udgifter vil blive dækket af EU.

Omfanget af de nationale udgifter til internationale undersøgelser vedrørende testning af færdigheder afhænger navnlig af testmetoderne, stikprøvens omfang, antallet af testede færdigheder og de kontekstuelle spørgeskemaer. De nationale udgifter til sådanne undersøgelser dækker navnlig testens gennemførelse i medlemsstaterne, oprettelse og anvendelse af organisatoriske støtteforanstaltninger, uddannelse af koordinatorer og eksaminatorer på nationalt plan og i skolerne, trykning af prøver, indkodning af testresultater, procedurer til kvalitetssikring og oversættelsesbehov.

Opbygningen af og udgifterne til internationale undersøgelser vedrørende testning af elevers færdigheder som f.eks. PISA og TIMSS kan bruges som sammenligningsgrundlag for udgifterne til undersøgelsen. Men udvalget mener, at undersøgelsen kunne blive dyrere end andre internationale undersøgelser. Den omfatter nemlig testning af høreforståelse, og den kunne blive mere kompliceret at organisere, eftersom der indgår flere emner, niveauer og områder end i andre internationale undersøgelser.

Udvalget har drøftet, om det er muligt at anvende eksisterende nationale kompetencer, erfaringer og organisatoriske foranstaltninger til at gennemføre undersøgelsen for på den måde at opnå stordriftsfordele (jf. nedenfor).

De internationale udgifter til undersøgelsen skal efter planen dækkes af EU inden for rammerne af programmet for livslang læring (2007-2013) i forståelse med programudvalget. De internationale udgifter omfatter udgifter til udvikling af prøver, koordinering og opfølgning af pilot-prøver, identifikation af stikprøve og stikprøvemetoder, udvikling og koordinering af hele prøvesættet samt analyse og rapportering af resultaterne.

Alle beslutninger vedrørende undersøgelsen, som indebærer nationale udgifter, tages i tæt samarbejde med udvalget og medlemsstaterne.

Nationale organisatoriske foranstaltninger til gennemførelse af undersøgelsen

Deltagerlandene sikrer, at de nødvendige organisatoriske foranstaltninger til gennemførelse af undersøgelsen forefindes.

Medlemsstaterne tager initiativ til at sikre, at de nødvendige organisatoriske foranstaltninger forefindes, således at undersøgelsen kan gennemføres, og at ansvarsfordelingen er fastlagt helt fra starten. De fleste medlemsstater har erfaringer fra nationale undersøgelser eller deltagelse i lignende internationale undersøgelser og kan udnytte sådanne erfaringer. Erfaringer fra undersøgelser som f.eks. PISA og TIMSS kan tjene som udgangspunkt for planlægning af nationale organisatoriske foranstaltninger, og de nødvendige kompetencer og erfaringer kan i mange tilfælde findes blandt nationale eksperter med erfaringer fra sådanne undersøgelser. Derfor bør der gøres brug af allerede eksisterende tjenesters kompetencer og organisatoriske foranstaltninger.

Undersøgelsens gennemførelse

Kommissionen tager skridt til at udvikle undersøgelsen af sprogkundskaber. Det tekniske arbejde bør lanceres i marts 2007, således at prøverne kan finde sted i begyndelsen af 2009.

Kommissionen iværksætter arbejdet med at udvikle testredskaber og gennemføre undersøgelsen. Den definerer stikprøvemetoderne og kriterierne for udvælgelse af deltagerinstitutioner og prøvedeltagere, sikrer relevante myndigheders samtykke, hvis det er nødvendigt, og påser, at kvaliteten er på højde med den almindelige internationale standard for sådanne undersøgelser. Den udformer og gennemfører undersøgelsen, indsamler data og analyserer og opstiller de endelige resultater. Arbejdet gennemføres i tæt samarbejde med udvalget og medlemsstaterne.

Udvalget er af den opfattelse, at prøven bør afholdes i den første del af kalenderåret og ikke i begyndelsen af skoleåret. Den første undersøgelse bør derfor gennemføres i begyndelsen af 2009.

For at kunne gennemføre testen i begyndelsen af 2009 bør det forberedende arbejde lanceres i marts 2007. På den måde udvikles testen og pilotprøverne, som skal gennemføres i foråret 2008. Den endelige test udvikles på grundlag er erfaringerne fra pilotprøverne og gennemføres i medlemsstaterne i begyndelsen af 2009.

Udvalget mødes løbende i hele perioden og indgår i et tæt samarbejde med Kommissionen på alle trin i undersøgelsens udvikling og gennemførelse[13].

Konklusion

Kommissionen opfordrer Rådet til at notere sig de foreslåede rammer for undersøgelsen, således som de fremgår af denne meddelelse med hensyn til:

- Test af sprogkundskaber

- Test af fremmedsprog

- Den fælles europæiske referencerammes niveauer

- Indsamling af kontekstuelle data

- Testens målpopulation og samlede population

- Udvikling af testredskaber, både computer-baserede prøver og prøver med papir og blyant

- Undersøgelsens gennemførelse.

På det grundlag vil Kommissionen kunne gå i gang med at forberede undersøgelsen. Det vil ske i tæt samarbejde med udvalget og medlemsstaterne. Testredskaberne bør udvikles med henblik på at gennemføre undersøgelsen i begyndelsen af 2009.

BILAG

Liste over medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for den Europæiske Indikator for Sprogkundskaber

Land | Organisation | Ti-tel | Efternavn | Fornavn |

Council of Europe | Mr | Sheils | Joseph |

Eurydice | Ms | Baidak | Nathalie |

Østrig | Österreichisches Sprachen-Kompetenz-Zentrum | Mr | Abuja | Gunther |

Belgien (det flamske fællesskab) | Flemish Department for Education and Training - Curriculum Division | Ms | Raes | Nicole |

Belgien (det tysksprogede fællesskab) | not yet nominated |

Belgien (det franske fællesskab) | Service général de pilotage du système éducatif | Mr | Woolf | Alain |

Bulgarien | not yet nominated |

Cypern | Ministry of Education and Culture | Ms | Tofaridou | Efrosyni |

Tjekkiet | Institute for Information on Education | Ms | Kramplova | Iveta |

Danmark | Ministry of Education, International unit | Ms | Andersen | Pernille Skou Brønner |

Estland | National Examination and Qualification Center | Ms | Sõstar | Kersti |

Finland | Finnish National Board of Education | Ms | Mustaparta | Anna-Kaisa |

Frankrig | Ministère de l'Education Nationale, de l'Enseignement Supérieur et de la Recherche | Mr | Monnanteuil | François |

Tyskland | Deutsches Institut für Internationale Pädagogische Forschung (DIPF) | Mr | Klieme | Eckhard |

Tyskland (suppleant) | Deutsches Institut für Internationale Pädagogische Forschung (DIPF) | Mr | Hesse | Hermann-Günter |

Grækenland | Ministry of National Education and Religious Affairs | Mr | Papadakis | Nikolaos |

Grækenland | Greek Unit of the Eurydice Network, Ministry of National Education and Religious Affairs | Mr | Papamanolis | Nikos |

Ungarn | ELTE University - National Institution of Public Education | Ms | Major | Eva |

Ungarn | Ministry of Education | Ms | Kádár-Fülöp | Judit |

Irland | Centre for Language and Communication Studies | Mr | Little | David |

Italien | Directorate-General for Foreign Affairs, Ministry of Education | Ms | Di Nicuolo | Giulia |

Letland | Ministry of Education and Science | Mr | Mankovs | Leonīds |

Letland | The Centre for Curriculum Development and Examinations | Ms | Muceniece | Gundega |

Litauen | Education Development Centre, Ministry of Education and Science | Ms | Jariene | Raimonda |

Luxembourg | Ministère de l’Education et de la Formation professionnelle | Mr | Fandel | Jean-Claude |

Malta | Ministry for Education, Youth and Employment | Mr | Camilleri | George |

Nederlandene | Hesta Advies - en Vertaalbureau | Mr | Molenaar | Peter |

Polen | Ministry of National Education | Mr | Poszytek | Pawel |

Portugal | Faculdade de Psicologia e Ciências da Educação, Universidade de Lisboa | Ms | Peralta | Helena |

Rumænien | National Institute for Educational Sciences | Mr | Nasta | Dan Ion |

Slovakiet | National Institute for Education, Department of foreign Languages | Ms | De Jaegher | Darina |

Slovenien | waiting for new nomination |

Spanien | Ministerio de Educación y Ciencia - Instituto de Evaluación (IE) | Ms | Tovar Sánchez | Carmen |

Sverige | Skolverket - Swedish National Agency for Education | Mr | Lagergren | Tommy |

Det Forenede Kongerige | Strategic Analysis and Data Services Group - Department for Education and Skills | Mr | Leman | Steve |

Det Forenede Kongerige (Wales) | University of Swansea | Mr | Meara | Paul |

Det Forenede Kongerige (Skotland) | Scottish Qualifications Authority | Mr | Van Krieken | Robert |

[1] Formandskabets konklusioner, Barcelona, del I, punkt 43.1, marts 2002.

[2] En ny rammestrategi for flersprogethed, KOM(2005) 596 endelig.

[3] Den europæiske indikator for sprogkundskaber, KOM(2005) 356 endelig.

[4] Rådets konklusioner af 18. og 19. maj 2006 vedrørende den europæiske indikator for sprogkundskaber, EUT C 172 af 25.7.2006, s. 1.

[5] Udvalget blev nedsat af Kommissionen ved en beslutning af 26. oktober 2006. Udvalget afholdt to møder i 2006.

[6] Et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabon-målene inden for uddannelse, KOM(2007) 61 endelig.

[7] KOM(2005) 356 endelig.

[8] Rådets konklusioner, EUT C 172 af 25.7.2006 , s. 1.

[9] Eurostat UOE.

[10] Rådets konklusioner, EUT C 172 af 25.7.2006 , s. 1.

[11] Rådets konklusioner, EUT C 172 af 25.7.2006 , s. 1.

[12] Centret for forskning inden for livslang læring (CRELL/Det Fælles Forskningscenter, Ispra) er ved at gennemføre et forsknings- og udviklingsprojekt vedrørende open source computer-baserede evalueringsredskaber til vurdering af færdigheder under hensyntagen til igangværende forskningsinitiativer på dette område.

[13] De finansielle og menneskelige ressourcer i forbindelse med undersøgelsen vedrørende indikatoren for sprogkundskaber er allerede beskrevet i det finansielle bilag i KOM(2005) 356 endelig.