16.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/19

1.1

EØSU bifalder beslutningen om at oprette fællesforetagendet Clean Sky. Det mener nemlig, at dette at man i kraft af dette princip sætter nyt skub i F&U-investeringerne via en offentlig-privat finansiering kan give virksomhederne en sikker referenceramme, der gør det muligt at overvinde den nuværende opsplittede fællesskabsfinansiering og samordne den ofte alt for spredte forskningsindsats og dermed fremme dens effektivitet.

1.2

Udvalget glæder sig over valget af sektor, som gør det muligt dels at bidrage til Lissabon-strategien og at bringe ny dynamik ind i en erhvervsbranche, der har teknisk innovativ karakter, og som indeholder mange muligheder for højt kvalificeret beskæftigelse, dels at bidrage til de fremskridt, det er nødvendige på miljøkvalitetsområdet.

1.3

Med sin positive udtalelse om det foreliggende forslag ønsker EØSU først at understrege betydningen for EU af den foreslåede strategi for investering og samordning af forskningsindsatsen. Det mener i den henseende, at strategien udgør et stærkt argument for oprettelsen af et europæisk forskningsrum, og at den udgør et vigtigt bidrag til de europæiske virksomheders konkurrenceevne i denne sektor.

1.4

På grund af finansieringen, de mange involverede interesser og de betydelige fællesskabsressourcer, der er afsat til initiativet, finder EØSU imidlertid, at der er behov for mere præcise retningslinjer for ejerskabet til og anvendelsen af forskningens slutprodukter, navnlig hvad angår intellektuel ejendomsret og spørgsmålet om patenter.

1.5

Endelig anser udvalget følgende for nødvendigt:

2.1

Formålet med det forelagte forslag til forordning er at igangsætte et af de allerførste offentlig-private partnerskaber på F&U-området. Forslaget definerer det ene af de to første fælles teknologiinitiativer (FTI). Forslaget vedrører luftfartsteknik og lufttransport og har fået navnet »Clean Sky«.

2.2

FTI's formål er, helt eller delvis, at gøre det muligt for industrien, forskningsinstitutionerne, medlemsstaterne og Kommissionen at samle deres ressourcer for at kunne gennemføre målrettede forskningsprogrammer.

2.3

I modsætning til den traditionelle fremgangsmåde, hvor projekterne enkeltvis får tilført midler fra det offentlige, vedrører FTI store forskningsprogrammer med fælles strategiske forskningsmål. Formålet med den nye metode er at skabe en kritisk masse for europæisk forskning og innovation, at skabe stabile forskningsmiljøer inden for de vigtigste strategiske områder og at harmonisere finansieringen af projekterne for at få udnyttet forskningsresultaterne så hurtigt som muligt. FTI er rettet mod kerneområder, hvor de nuværende instrumenter hverken er omfattende eller effektive nok til at sikre EU en topplacering i den globale konkurrence. Der er tale om områder, hvor national, europæisk og privat forskningsfinansiering vil kunne give en betydelig merværdi, navnlig ved at øge incitamenterne til privat investering i F&U.

2.4

Det vigtigste formål med det fælles teknologiinitiativ vedrørende Clean Sky er at fremskynde udviklingen i EU af rene lufttransportteknologier med henblik på snarest mulig anvendelse. Ud over at opfylde kravet om at opretholde sektorens konkurrenceevne bør disse teknologier bidrage til at opfylde EU's strategiske miljømæssige og sociale prioriteringer kombineret med bæredygtig økonomisk vækst.

3.1

Dette program er både nødvendigt og berettiget, eftersom prognoserne viser, at lufttrafikken vil mere end fordobles over de næste 20 år, og eftersom indførelsen af et miljømæssigt bæredygtigt transportsystem er afgørende for at sikre økonomisk og social vækst i Europa, hvad angår både person- og varetransport.

3.2

Beslutningen om at sætte ind på europæisk plan synes at være på sin plads, eftersom tiltag, der iværksættes af deltagerne i de forskellige medlemsstater, ikke er den optimale løsning, hvad angår de økonomiske ressourcer og de nødvendige videnskabelige bidrag.

3.3

Medlemsstaternes direkte deltagelse udgør et nøgleelement både af hensyn til mobiliseringen af de nødvendige finansielle midler, og fordi der fortsat træffes mange beslutninger på nationalt plan, hvad angår såvel opfordringer til at deltage i programmerne som den løbende overvågning i samtlige programfaser og evalueringen af resultaterne.

3.4

Luftfartssektoren vil snart blive stillet over for nogle vanskelige udfordringer som f.eks. miljøpåvirkningen, som kan blive en hæmsko for sektorens udvikling.

3.5

Nedbringelse af luftfartens indvirkning på klimaet og nedbringelse af støjforureningen står øverst på dagsordenen. Det er derfor nødvendigt, at der i den nærmeste fremtid sker nogle virkelige teknologiske omlægninger, hvis man skal gennemføre de reduktioner, som er fastsat i EU-lovgivningen. (EU's luftfartsteknologiske platform »ACARE« (Det Rådgivende Udvalg for Luftfartsforskning i Europa) har i sin strategiske forskningsdagsorden opstillet et mål om at nedskære CO2-emissionerne med 50 %, at reducere NOx med 80 % og at nedbringe de eksterne støjgener med 50 % inden 2020).

3.6

EU's luftfartsindustri, som i dag beskæftiger tre millioner personer på europæisk plan, står desuden over for en skarp konkurrence, som hænger sammen med, at offentlige investeringer er tilladte i andre dele af verden, navnlig USA, hvor de forskningsmidler, der er afsat til sektoren, er tre gange større end, hvad den europæiske sektor for øjeblikket råder over.

3.7

Offentlige bidrag er i øvrigt hensigtsmæssige, idet denne sektor er kendetegnet ved, at der er lange tidshorisonter for afkast på investeringer, hvilket kan føre til markedssvigt, når der ikke investeres i F&U på luftfartsområdet.

3.8

Beslutningen om at indlemme luftfartsteknik og lufttransport i særprogrammet Samarbejde (se nedenstående pkt. 4.3) er berettiget, eftersom EU har ambitioner om at forbedre den nuværende og de kommende generationers sundhed og livskvalitet ved at minimere luftfartøjers miljøpåvirkning, forbedre den lokale luftkvalitet og mindske støjforureningen omkring lufthavne samt forbedre passagerernes transportforhold.

4.1

Forslaget til forordning om oprettelse af fællesforetagendet Clean Sky (KOM (2007) 315 endelig) udspringer af bestemmelserne i det 7. rammeprogram for forskning (FP7), der er genstand for afgørelse nr. 1982/2006/EF. Denne fastsætter, at der på lang sigt skal ydes et fællesskabsbidrag til oprettelsen på europæisk plan af offentlig-private partnerskaber inden for forskning.

4.2

Disse partnerskaber har form af fælles teknologiinitiativer (FTI) og udspringer af de tidligere europæiske teknologiplatforme (ETP).

4.3

I sin beslutning 971/2006/EF om særprogrammet »Samarbejde« understreger Kommissionen behovet for at etablere offentlig-private partnerskaber og indkredser seks områder, hvor oprettelse af fælles teknologiinitiativer egner sig til at sætte nyt skub i den europæiske forskning. Det drejer sig om:

4.4

Det er inden for rammerne af denne overordnede strategi, at den forordning, der foreslås i KOM(2007) 315 endelig, gennemfører det fælles teknologiinitiativ (FTI) om luftfartsteknik og lufttransport ved at oprette fællesforetagendet Clean Sky.

4.5

I artikel 3 i de vedtægter, der er indsat som bilag i forordningen, redegøres klart og detaljeret for målene for fællesforetagendet Clean Sky. Disse mål, der er opsummeret i forordningens artikel 3, dækker en række stort anlagte og ambitiøse aktiviteter:

4.5.1

Clean Sky sikrer således integration og samordning mellem de forskellige forskningsaktiviteter og kan udnytte stordriftsfordele. Fællesforetagendet er bygget op omkring seks forskellige teknologiske områder, de såkaldte »integrerede teknologidemonstratorer« (ITD):

De teknologiske mål for hver enkelt ITD er allerede blevet fastlagt.

4.6

Fællesforetagendet Clean Sky betragtes som en international organisation med status som juridisk person, jf. artikel 22 i direktiv 2004/17/EF og artikel 15, litra c), i direktiv 2004/18/EF. Den får hjemsted i Bruxelles, og dets aktiviteter ophører den 31. december 2017, medmindre Rådet viderefører foretagendet.

4.7.1

Forslaget består i en rådsforordning og et bilag med fællesforetagendets vedtægter. Det bygger på traktatens artikel 171. Fællesforetagendet bliver et fællesskabsorgan, og selv om dets budget henhører under artikel 185 i Rådets forordning 1605/2002, skal det tage højde for initiativets særlige forhold, da der er tale om offentlig-private partnerskaber med et stort bidrag fra den private sektor, som mindst svarer til det offentliges bidrag.

—

Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Kommissionen

—

12 ledere af integrerede teknologidemonstratorer (ITD) og op til 74 associerede medlemmer som anført i tiltrædelsesreglerne, jf. artikel 2 i de vedtægter, der er indsat som bilag i forordningen.

—

Enhver offentlig eller privat enhed, der er etableret i en medlemsstat eller i et land, der er tilknyttet det syvende rammeprogram, kan søge om at blive medlem af fællesforetagendet, forudsat at: — de som ITD-ledere forpligter sig til at bidrage med ressourcer, der står i et rimeligt forhold til og er i overensstemmelse med det fælles teknologiinitiativs samlede aktiviteter; — deres forpligtelse som associerede medlemmer står i et rimeligt forhold til budgettet for den ITD, de deltager i og er i overensstemmelse hermed.

4.9.1

De løbende udgifter til fællesforetagendet Clean Sky skal deles ligeligt kontant mellem Det Europæiske Fællesskab og de øvrige medlemmer, der hver især bidrager med op til 50 %.

4.9.2

Fællesskabets maksimale bidrag til fællesforetagendet Clean Sky til dækning af de løbende omkostninger og forskningsaktiviteter udgør 800 mio. EUR, som afholdes af den budgetbevilling, der er tildelt temaet »Transport« i særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af det syvende rammeprogram i henhold til bestemmelserne i artikel 54 i Rådets forordning nr. 1605/2002.

5.1

EØSU bifalder beslutningen om oprettelse af fællesforetagendet »Clean Sky«, som udspringer af bestemmelserne i det 7. rammeprogram for forskning. Det mener nemlig, at relancering af investeringerne i F&U er et egnet middel til at bibringe de europæiske virksomheder en sikker referenceramme som led i et nyt instrument, der gør det muligt at overvinde den nuværende opsplittede fællesskabsfinansiering og forhindrer en skæv fordeling af programmerne, som næsten ville gøre det umuligt at evaluere de opnåede resultater.

5.2

Det forelagte initiativ er i overensstemmelse med EU's politikker og mål og med de retningslinier, der blev fastlagt i forbindelse med Lissabon-strategien, hvori der lægges vægt på, at viden og innovation i EU bidrager til at fremme vækst og beskæftigelse. »Clean Sky« omfatter foranstaltninger vedrørende EU's ordning for handel med emissionskvoter og skulle kunne gøre det muligt at tage et stort skridt fremad mod gennemførelsen af ACARE's strategiske forskningsdagsorden vedrørende miljø.

5.3

Udvalget mener, at fællesforetagendet »Clean Sky«, som bygger på et offentlig-privat partnerskab på linie med de andre FTI under det 7. rammeprogram for forskning, udgør et stærkt element i etableringen af et europæisk forskningsrum og et vigtigt bidrag til de europæiske virksomheders konkurrenceevne.

5.4

Med sin positive udtalelse om det foreliggende forslag ønsker EØSU først at understrege betydningen for EU af den foreslåede strategi for investering og samordning af forskningsindsatsen.

5.5

På grund af den sammensatte finansiering og de betydelige fællesskabsressourcer, der er afsat til initiativet, finder EØSU dog, at der er behov for mere præcise retningslinier for anvendelsen af og ejerskabet til forskningens slutprodukter. Her burde spørgsmålet om patenter og intellektuel ejendomsret, som det er defineret i forordningens artikel 20, der begrænser sig til en opremsning af principper, være behandlet mere præcist og fyldestgørende; ellers er der fare for, at dette spørgsmål kan blive et af de prekære punkter i gennemførelsen af »Clean Sky«-FTI og deres funktionsmåde.

5.6

For imidlertid at nå målene og maksimere potentialet i det nye instrument anser udvalget følgende for nødvendigt: